Merges (måge) eller mergulus har fået sit navn af at den konstant dykker (mergendo). De stikker nemlig ofte hovedet ned i havet for at samle tegn på vind, og under et kommende uvejr på havet søger de skrigende mod kysten. 59b|For på havet kan man være sikker på at et voldsomt uvejr er på vej, når mågerne flygter skrigende ind til kysten, som Isidor siger. Mågen bygger rede i sivskove oven på nogle få stykker træ og nærer og opfostrer med forbløffende ømhed deres unger, som kort efter at de er født, følger moderen og ikke er bange for at stige op og ned på forskellige bølger på havet. De jager vandorme og småfisk til at fylde deres mave. Om vinteren bliver de fede af manglende bevægelse, men ikke om sommeren, fordi de da kan flyve frit.