27. Merulus ∙ Drossel

Din kammerat vil gøre dig ondt
og uden videre stjæle dit gods,
true og hugge og slå dig;
så står det ilde til med dig.

Din ven, dit elskede gadelam
– det skal du vide – er frisk og stærk.
Hvor stærkt han brænder af kærlighed
for din skyld, det ved Gud.
Han bliver snart din, så vær klar
når klokken er mellem otte og ni.

Mennesker kan jeg også trøste,
synge i bur og lære at tale.
69a|Jeg ville hellere være fornøjet
end sidde bunden og nyde den ære.
Det plager mig endnu mere
at jeg alt for snart er død.

Nogle siger at droslen er blevet uddannet i sin kunst fordi den vekslede så godt mellem de ni toner som enhver sang er sammensat af, at den ikke kunne udskiftes perfekt med noget menneske; og som for at prale af det ordnede fuglen ofte tonerne i orden når der var mennesker til stede. Den flyver alene. Den synger om foråret, om vinteren stammer den. Det er en sort fugl, en smule grå på brystet. Når den er spærret inde i et bur, synger den temmelig længe på grund af sit fedt.