forrige næste

39. Gallina ∙ Høne

For mine børn, det siger jeg dig,
79a|har jeg usvigelig omsorg.
Det må du lægge dig på sinde
og gøre det samme i dine år
når du får hustru og børn
indtil du ligger på båren.
Du er altid gavmild i dit hjem,
din hustru er altid trofast,
med ære skal du stå op,
hun elsker ingen anden end dig.
Hun kender ikke meget til morskab og leg,
så hende kan du rose.
Hvilken hengivenhed har du dér?
Du kan ikke vide hvor han er,
Han kender din kærlighed.
En spillemandsdatter og det der er værre
(den slags græs skærer han sig ikke på)
ligner du, og han holder dig for nar.

Hønen (gallina) har navn efter hanen (gallus) ligesom løvinden har navn efter løven. En kommentar til Matthæus 23: Hønen 79b|er en omsorgsfuld fugl over for sine kyllinger, for den varmer kyllingerne under sine vinger, beskytter dem mod glenten, bliver syg over sit afkoms smerte og kaster dunene. Den fodrer og mætter kyllingerne mere end sig selv, og når den har fundet føde, samler den det og kalder. I forsvar for kyllingerne sætter den sig op imod den der er stærkere, og den går også til angreb på et menneske.