forrige næste

40. Gallinacius ∙ Kapun

Du skal miste dine sten
ligesom mig, det er en sorg.
Du kan ikke synge og læse smukt,
ikke pløje, harve eller blæse i bælg.
At slås som en ridder er ikke din stil,
at forsørge din hustru slet ikke.
Bære krone og hedde herre,
munk eller præst kan du ikke.
Tag din stav og begiv dig bort
til Jerusalem, Rom eller hvor som helst.
Du skal ikke begære hendes hjerte mere,
80a|hun er så glad når hun ikke ser dig.
Du er en luder, det siger han,
en krans af nælder har han ingen lyst til.
»Og ædle herre, min glæde, min skat,
min trøst og mit paradis her i verden,
to alen klæde, det vil jeg give dig
hvis du vil ligge med mig i nat.«

Kapunen bliver kvindagtig fordi den får fjernet testiklerne; på samme måde som alle andre kastrerede dyr ændrer den fuldstændig karakter. Den taber nemlig kammen, opgiver sin dristighed og mister stemmen og sangen. I nattetimerne kan den ikke se. Den slår sig ikke med vingerne og er ikke klar til kamp. Den ligger på fremmede æg som om den var en høne, og påtager sig hunnens rolle og opføder fremmede kyllinger og fører dem omkring. Den efterligner også hønens stemme og kalder med hæse lyde. Den holder sig til hønsene 80b|og spiser deres føde, forfrisker dem ikke og angriber dem ikke. Den angribes sammen med dem, men angriber dem ikke.