57. Philomena ∙ Nattergal

Jeg vil synge og bruge min stemme,
det skal du ikke ærgre dig over.
Den lever jeg af både vinter og høst,
enhver bør nyde hvad han er god til.

Din sang den er så dejlig,
du kunne jo stå i et kor.
92b|Af den grund får du både øl og brød
og kostbare klæder uden mindste besvær.

Du er hurtig og ikke sen
til at se på en kvindes hvide ben.
Det ved jeg ganske bestemt.
Det kan du bilde dig ind, men du har uret,
du har glemt din kæreste,
så du kan rende og hønse!

Nu synger hun om sø og land:
»Nu skal min mand få hjertesorg,
jeg skal banke ham eftertrykkeligt.«
Jeg råder dig derfor: Gør det med list,
slå hende med en poppelkvist
og skil dig af med den mær.

Nattergalen (philomena) er en lille fugl, der har navn efter philos og menos, det der lyder dejligt, fordi den holder af dejlig sang. Eller den har navn 93a|efter philos og mene fordi den konkurrerer med andre i sang. Den opgiver hellere livet end sangen. Den er lille af krop, men stor i ånd og livlighed. Det er den der på forunderlig vis frembringer rytme og forskelligartede lyde. Derpå følger: Efter at den har parret sig, opgiver den stemmen og ændrer farve, for vi har ofte set den synge mens den stadig sad på æggene.