forrige næste

62. Melantorifus ∙ Tjur

Du er frugtbar, glæd dig over
at føde dit afkom med ære.
Vis omsorg, så får du 96a|den lykke
at leve med dem uden besvær.
Vanartede børn kan du også få,
sæt en ære i at tæmme dem.
Hav en munk som ven – han er grå –
som du skal have i dit hjerte.
Hjerte! Hvad du dog har tålt fra munke!
Du siger nok heller ikke nej.
Han kan gå ad Helvede til,
ud at danse til fastelavn.
Du bliver ikke kysk i ord og handling,
du kan godt lave mad.
Det er bedre i sengen end i et kor
at gemme kræet med pigen.

Melantorifus hedder sådan fordi den slår ihjel. Det er, som Plinius siger, en fugl der er lille af omfang, men stor i forplantningsdygtighed. Den lægger mere end tyve æg og opfostrer alle unger og fodrer dem så omhyggeligt at de bliver meget fede i reden, og når de flyver fra reden, 96b|følger de moderen i flokke, og hun forlader dem ikke før de er i stand til at skaffe føden selv.