© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
| Hær byriæs bymens skra af flænsborgh.
Fra wors hærræ aar/ thusænd wintær. oc tuhundræth. fiyrsin tiughæ/ oc fiyræ wintær. a fyrmer wor frugh aftæn/ aldærmen oc rathmen/ oc ollæ bymæn i flænsborgh/ lotæ scriuæ thinnæ scra/ thær hærtugh woldemar af iutland gaf them. oc stathfæst mæth sin naath oc wold. for thi at the hafth ey fyr stathæligh skra
Af husbond døør i by/ oc husfrugh liuær. i oll arf skift/ oc af oll arf/ hun takæ iauæn løt with aruing thær mest takær. Thær yuær ien full sæng. Af thry par klæthær/ takæ hun then mæthælst. af tu par/ then krankær. af ien par/ faangær hun ekki.
¶ Af hun hauær athælkunæ børnæ. the mugh krauæ theræ fæthærn/ hwannær the wilæ. Enn liuær fathær/ oc døør | mothær. mæth engi logh børn krauæ theræ mæthærn. tho at fathær takær annæn husfrø.
¶ Fathær scal tho giuæ hwær syn thre mark penning. skiold. swørth. oc spiyt. af æfn ær til.
Thær fathær takær annæn kunæ. for brollæp. ellæra brollæps dagh. fathær gif ut børn mæthærn. ellær næfnæ gwoth witnæ til/ hurmykæt hwær barn fæær til siit mæthærn. Oc han gømæ thet e mæth the wilæ. En for glømer han thet. tha skal olt hans gwoz/ oc thet gwoz thær han fæk mæth hans kunæ skiftæs iauænt i tu. oc halft takæ hans børnæ. oc halft han mæth theræ stiyp mothær.
¶ Af hun hæuær børn fyr with annæn sin gift man. the nytæ then samæ ræt/ thær sagh ær. En brollups kost skal af fathærs løt ut gangæ. sum mothærs iorthæ| færth. af ien barn løt.
E mæth arf ær mell fathær oc børn vskift. økæs theræ gooz/ ellær nøkæs. gaghin oc skathæ wæræ oll thers.
Af byman oc hanshusfrø haf børn samæn/ oc hun døør. all gooz skiftæs i tu. oc fathær takæ halft. oc allæ børn halft.
Af ien barn af thissæ børn døør. tha skal fathær æruæ thet barn. oc engi annæn/ ie mæth fathær liuær.
Af fathær døør/ eldær mothær. brothær scal takæ tvo løt/ oc systær thrithing. En æftær brothær/ eldær systær døør. tha takæ brothær oc systær iauæn løt.
Allæ weriløs børn. oc aaldærløs arf skift. oc oll iorth. wrthæ the ei sagh a by thing/ oc ithæ ræth. tha standæ the ei til fullæ.
E mæth arf ær mell syskæn tha skwl samæn frændær seæx af| fæthærn oc sæx af møthærn delæ oc skift mell thæm. sithæn skwl the swæær for rathmen at the æi kunde iafnær skift.
Af byman thær athælkunæ børn hauær/ døør. oc han hauær næstæ frændær a land/ oc ei i by. tha mughæ the frændær ei takæ the børn/ mæth theræ gooz i theræ gømæ. vtæn the frændær gøræ full wissæ i by/ oc ei a land thær the bo.
Af fathær døør. oc børn mothær forgør theræ gooz. oc børn hauæ ei frændær thær theræ gooz ma gømæ. tha takæ rathmen theræ gooz i theræ gømæ/ alt til børn kummæ til laghaldær. Swa sum sagh ær vm mothær. thet samæ ær gømænd af fathær.
Hærscop hauær i flænsburgh ien ingiald/ thær hetær arfkøp. hvo sum thet ei giuær. oc han hær i by døør. tha| scal hærscop ham æruæ. En vquæntæ bymen thær fød ær hær iby. oc quinnæ thyrf them ei arfkøp. En quænæs bymen/ oc all gæst ie hvathæn the kummæ/ mughæ them arfkøp/ mæth fiyrørtigh oc tvo pennigh. En tho at the siykæ æræ. oc the mugh tho haldæ mæth ther hand/ wæghæ scalæ oc mææt. tha mugh the them en tha arfkøp. oc frælsæ ther gooz fra hærscop.
Quænæs lanzman til by. eldær lanzquinnæ giftæs til by. oc theræ brollup gøræs i by. olt ther gooz/ bothæ hws oc iorth. innæn thin by/ oc vtæn/ scal wæræ boscup. oc skiftæs iauænt i tu.
Af man krauær arf af annæn. oc hin dyl. tha ma han orsak sik/ mæth tvo men witnæ/ oc tølf lagh bymen ieth.
Kennæ syn thær fathær tok i kyn a thing. han scal takæ likæ løt i fæthærn arf/ | with hans athæl kunæ systær. En i allæ andræ arf/ takæ han likæ løt/ swo sum andræ ¶ aruing.
Af byman af flænsborgh giuæs nokær saak af hærtugh. eldær andræ woldigh men. ældæraaf nokær maan. ie for hwilkæ sak thær thet ær/ tha skal ham ænict wold a gøræs. fyr en ham næfnæs dagh oc stæth/ at swaræ for sik. Oc ei maa han nøthæs til annæn stath at orsak sik/ eldær at swaræ for sik/ vtæn bywoll. tho at then sak giuæs ham af hærscops wrethæ.
Af byman kærær a byman vtæn flænsburgh for hærtugh/ eldær annæn fyrst/ oc hæuær ei fyr kærth a ham i by. han bøtæ fiyrtiw mark. oc vp rætæ oll scathæ/ thær hin annæn fæk. then thær han ¶ a kærthæ.
Af nokær man kummær af land/ oc wrthær byman. oc ær aar oc dagh v kærth i by. wrthær han æftær| aar oc dagh kærth/ at han thræl ær. eldær thiyfligh burt foor. weri sik mæth tølf men ieth. vtænhan gien prøuæs mæth ræt skiel.
Af ryddær eldær landz man/ boor i by. han hald vp oll by ræt. oc oll a lagh thær by a leggæs.
Af foghdæn eldær hans swøn brytæ gien byys ræt/ oc wil the ei bætær with bymen. tha hauæ bymen wold/ at kæræ thetfor hærscop.
For hwær brøtæ oc oll witæ/ scul bymen mæth foghdæn hauæ. Oc foghdæn takæ ei witæ. vtæn bymen ær thær with.
Af foghdæn giuær landzman sak i by. landzman skal i by for sik swaræ.
Hwo sum opænbaræ svær men ieth. han ma ei fyr dømæ a thing. eldær winnæ bæræ. eldær mæth nokær man i tølf men ieth wæræ. fyr en han takær scriftæ/ oc bætær sin synd.
All byfiskær hauæ orlof at fiskæ i all| fiorth til brunznes/ mæth all hand net.
Um quinnæ wold tak. oc vm limmæ af hog. oc vm mandrop. oc vm ut stungæn øghæn/ skul atæ sannændmen skilæ.
Vm allæ brøtæ thær nu sagh ær. thær skeer innæn bymark. swo sum fra by til brunznes. oc af by/ til marthbæk. af ien wæghæn. oc af by/ til withstagwath synnæn. oc af by wæstær/ til then grift. thær skil flænstoftæ iorth/ oc byiorth. tha skul oc atæ sannændmen at ¶ skilæ.
Hwannær næt worth/ wær up liyzd/ oc oll bymen takæ withær. fellær worth at fyrst man. han gif foghæt til witæ thre øræ. En fellær worth æftret wor up takæn. tha scul bymen rætæ yuær them thær thet latær foll.
Hwo sum ei gør sin bro innæn fæm dagh/ æftær a thing ær til sagh. giuæ| til witæ foghæt thre øræ. oc rathmen thre øræ penning.
Hwo sum leggær sin muk a bro. oc latær thet ei burt føræs innæn manæth. giald thre øræ penning til witæ.
Hwo sum byggær sin huus a hærscops gatæ. bøtæ hærscop thre mark. oc by thre mark. Tho mugh men bak sin garth byggæ vt til dryp. so with/ sum manz toft ær.
Hwo sum mæth ollæ lukær hærscops gaat/ mæth garth/ eldær annæn bygæn. brytæ thet burt/ oc giald hærscop thre mark. oc by thre mark.
Hwo sum sættær sin hws/ eldær garth a annæns iorth/ oc nokær man kær a ham æftret. En hafthæhan then iorth/ aar oc dagh v illæth oc v kærth. han weri sik then iorth til mæth tølf bymenz ieth/ thær iorth ¶ haf i by.
Hwo sum wæth sættær iorth/ eldær annæt gooz. oc wil ei løsæ thet wæth. tha scal han thær penning vt læthæ/ sændæ til ham sex men/ oc sigh ham/ at han løsæ hans wæth innæn fæm dagh. oc wil han ei tha løsæ thet wæth innæn fæm dagh. tha a then næst thing/ scul the sex men bæræ witnæ mæth ham. oc bymen thær tha a thing æræ/ dømæ ham iorth til. En ær thet wæth annæt en iorth/ oc han thær thet hafthæ/ tapæth thet. gif tølf men ieth. at han tapæth thet wæth/ mæth sin eghæn gooz.
Af byman eldær nokær man løghthæ uwissæ the penning/ eldær gooz/ thær ham wor at gømæ fangæt. oc nøtær sik at hauæ thet fangæt. orsakæ sik mæth tølf men/ at han thet ei fæk. ¶ En sighær han sik/ thet olt hauæ guldæt. hauæ thær til tvo men witnæ. oc æftær| ther witnæ ær hørth/ orsak sik mæth tølf men ieth. ¶ En sighær han/ at sumt ær guldæn/ oc ei alt. lat vt thet thær han with gaar. oc gif a tølf men ieth.
Af ien man fæær annæn gooz at gømæ vtæn witnæ. dyl han/ thær hinannæn krauær/ gif ham sin ien ieth. En ær witn with/ oc dyl han. orsak sik mæth the witnæ. ¶ Tho scal hwær man gømæ annæns manz gooz/ sum siit eghæt.
Af man fæstær for sik sænz fleræ logh en ien. gietær han ei oll fyrstæ laghdagh giuæt. tha hauæ sik rum til annæn lagh dagh/ at giuæ the andær logh. oc wæræ thær mæth orsak. Vtæn ær tha hælik dagh. tha hauæ halfmanæth rum/ the logh at giuæ.
Af køpmen af andær landæ/ før klæthæ til by at sælæ. then thær klæthæ wil køpæ/ see sin køp fyr. oc drægh| thet klæth mæth reep. for thy at man ma ei klæth kast æftær gien. vtæn thet ær mal ætæt. eldær mæth nokær smit gørth fult.
Hwilk gæst sæl v scoræt klæth mæth alnæ. oc wrthær mæth for wnnæn. bøtæ foghæt thre mark/ oc by thre mark.
Gæstæ mugh ei humæl mæth landzskip mætæ sælæ. oc ei høør mæth bismær mætæ. Hwo sum worthær for wnnæn thær for. bøtæ swo sum sagh ær.
Hwo sum køpær nokæt/ oc giuær fæstæ penning a. oc wil ei hald køp/ han hauæ for skot the penning. oc giuæ hin thær sald/ two øræ penning. En drik the lith køp/ oc giuæs ei fæst penning a. hwo sum køp withær sighær. han giald thet lith køp. Oc dyl han/ thet han ei sald/ eldær køpt/ weri sik mæth the mænz ieth/ thær| lith køp drukkæ. En wor ei witn with/ weri sik mæth sin ien ieth.
Hwo sum fær vtæn by frith/ oc gialdær ei tørigh ørtigh. giald foght til witæ fyrst thre øræ. sithæn for hwær bymark thær han yuær foor/ oc thre øræ/ af han wær gripæn. En giuæs ham saak for tørigh ørtigh æftærthet. oc han wær ei gripæn. dyl han/ weri sik mæth tølf men ieth/ eldær bøtæ thre mark. af han follær at loghæ
Hwo sum wildelæ landbo af sin iorth. han scal ei gøræ ham wold/ num logh. oc a rætæ stæuæn dagh thrysæ tvo men sændæ. oc the skul sigh ham/ at han rym mæ hans iorth innæn fæm dagh. En wil han ei tha rymmæ. the sæx men scul kummæ til thing. oc æftær theræ witn scul thing men dømæ ham at rymmæ innæn fæm dagh. En rymmær han ei| tha. tha bøtæ han thre mark then thær iorth aa. En sighær han at stæuæn dagh ær ei en tha. gif a logh mæth tølf men. tho ei meræ a ient aar.
Hwilk landbo hæuær eghæt hws a annæns iorth. han maa ei annæn man thet hws sælæ/ fyr en han biythær ham thet falt/ then thær iorth aa. for thy at køpær annæn man thet hws. han thær hws sald/ letæ at sint wærth hwor han wil. for thi at then aa hws/ thær iorth aa. En af han thær iorth aa wil ei hws køpæ. tha ma landbo tho ei vtæn orlof/ hws burt sælæ/ eldær føræ.
Af salt pund wæghær half thrithi liispund minnæ. thet ær halft tøykt. oc fogæth takæ thet. En ær thet thry full liispund minnæ/ tha ær thet olt tøykt.
Hwo sum tæmmær løu. eldær biørn/ eldær epin. eldær thylik| diyr. oc thet dræpær man. then thær diyr a/ skal bøtæ full manz bøtær.
Af nokær manz bassi. thiyr. hæst. hwnd. eldær thylik/ gør nokær man saar. husbond giald læki giald/ oc bøtæ tvo øræ penning. oc scal ei leg thet diyr vt. En wurthær hin døth af saar/ thær diyr gørth. tha leg han diyr vt/ oc bøt a nimark.
Af hws uplyftæs/ oc spar/ biælk. eldær cambær/ eldær ant tymbær fellær/ oc dræpær nokær man. husbond thær thet hws a/ leg vt thet træ/ thær scath gørth. oc bøtæ a nimark for manzæns døth. En byggær han thet træ i hws/ thær hin man drap/ han scal oc bøtæ alt thet hws.
Hwo sum grauær annæn manz iorth. bøtæ ham thær iorth a thre mark.
Hwo sum grauær gatæ. oc lukær ei at gienst. han bøtæ thre mark.
| Hwo sum i by gatæ leggær nokær mien/ thær hindær folk fram at faræ/ bøtæ thre mark.
Af byman af flænsburgh køpær salt i vtland at salt bothæ/ oc latær thet føræ til flænsborgh. tha thet wæghæs/ oc brystær thær i. tha ma thet ei worth tøycht. En køpær byman salt a wægh. hauæ han then logh/ thær gæst hauæ.
Ænnigh bakær ma ithæ bakær gærning i flænsburgh/ fyr en han giuær foghæt ien mark penning/ oc thre skipær hwætæ a litlæ hælighn aftæn. oc by ien mark penning. oc ei miøl ¶ til sin igift.
All bakær i hwærtaar scul giuæ foghæt thre skipær hwætmiøl a then samæ dagh.
Kiøtmangær scul ei gangæ i kiøtscamæl fyr the giuæ foghæt til igift ¶ toræ penning| oc by oc so mykæt.
All kiøt mangær ien tim i hwært aar/ scul giuæ foghdæn attan øræ penning.
Hwær sutær scal giuæ foghdæn til igift ien halfmark penning. oc by so mykæt.
Hwær ølkun/ oc wijn man/ thær hauær v rætæ maat. bøtæ foghæt thre øræ. oc by thre øræ penning.
Af ølkun sæl øl matæ dyrær en a thing ær løght. bøtæ foghæt thre oræ. oc by thre øræ. Thet sam ær vm skiep.
Thær foghæt til kummær. tha scul all tymbær men/ timbær mæth ham two dagh vtæn løn. oc han scal haldæ ther æ cost.
Af hws brennær oc loghæ wrthær siynt yuær hws. husbond bøtæ hærscop thre mark. oc by ok so mykæt. Eldær gif a logh mæth tølf men. at then brand kam af morthbrand. oc ei af hans won gømæ.
Hwo sum thyrrær molt vtæn harklæth. giald foghdæn thre øræ. oc by thre oræ penning.
Hwo sum wold brytær annæn manz hws. oc wær takæn mæth færskæ gærning. bøtæ hærscop fyrtiygh mark. oc by oc so mykæt. oc husbond thær hws aa/ so mykæt. En wær han ei gripæn with gærning. oc giuæs ham saak æftær thet. tha ma han weri sik mæth atæ bymen. thær næst then brøtænhws sitæ/ fiyrgh a hwær hand.
Hwo sum vfrithlik fær i annæn manz hws. han bøtæ hærscop fyrtiygh mark. by oc so mykæt. oc husbond thær hws aa/ oc so mykæt. Oc thær yuær scal han bætær oll skathæ/ thær han i thet hws gørth. hwr mykæt then skathæ wor/ oc hwilk lund han war gørth. En faangær han saar thæræ | innæ/ eldær hug. han fangær ei boot thær for. ¶ En wrthær han dræpæn i thet hws. oc krauær nokær man boot for ham. han bøtæ hærscup fyrtiugh mark. En worthær ei scaath gørth i thet hws. han thær in giek/ scal bøtæ thre mark. eldær weri sik mæth tølf men ieth. at han ei in giek/ at vfrith maal.
Af man fær til annæn manz hws/ mæth rathæth rath/ oc wæpnæth hand/ oc brytær hws/ oc gør husbond/ eldær husfrø/ eldær hion/ eldær gæstæ saar/ eldær dræpær. oc worthær gripæn mæth færsk gærning. ee swo manigh sum the æræ/ hauæ for gørth hals/ oc gooz. En dylæ the thet. weri sik mæth atæ naabur. fiyghær a hwær hand/ iorth eghær men. Tho ma han wrækæ thre af thissæ. swerænd a hæligh doom. at the ær hans v win. oc tha scul andær| thre men næfnæs i theræ stæth.
Af landz man stæfnær byman til thing. annæn næst dagh scal byman ham swaræ. En wil han ei swaræ. tha ær han laghsot. En ær then sak af pennings giald. fughæt oc two bymen/ scul landzman vt wirth full rææt af bymanz gooz.
Af nokær man wær sæctæth af annæn man i by. oc louær byman for ham. oc wær æftær thet logh fæld/ for then saak. byman scal for ham swaræ.
Af byman gialdær ei arngiald. oc sæctær foghæt ham a næst thing æftær mit somær. han bøtæ thre øræ penning. oc swo a ant thing. En kummær han ei a thrithi thing/ bøtæ thre mark. en tho at han ær ei hiem/ tha ær hanei orsak for thy. ¶ Oc thet samæ ær vm toft giald.
Af byman kærær a annæn a thing| for giald. gæær han with. ham leggæs for ien syntær dagh. gialdær han ei tha. annæn tijm leggæs ham for annæn laghdagh/ vndær two øræ penning witæ. Enn gialdær hanei tha. thrithi tim leggæs ham oc for thrithi laghdagh. oc vndær two øræ pennings witæ. En wil han hwerki tha giald. eldær a fiærth thing. tha scal foghæt mæth bymen gang i hans hws. oc wirth af hans gooz/ hin annæns giald mæth full rææt. oc foghæt thre mark. ¶ En wil han thær gialdæ scal/ foghæt oc bymen ei in i hws latæ. tha bøtæ han them fiyrtiugh mark. ¶ En hauær han ei til at gialdæ. tha ær han laghsot. oc thær æftær ma han af ham næmæ a then windigh thær vt slæær. ocei in ¶ En finnæs han vtæn siit hws mæth gooz. tho at thet hør bymen til the thær thing søøk/ oc ei gæstæ gooz. tha ma han thet fra ham næmæ| ien sinnæ/ oc ei mieræ.
Hwo sum laghsot man husær oc hærbærighær. giald foghæt thre mark.
Af byman dræpær byman i by. oc wær frithløs sworn af atæ sannind men. tha scal han bøtæ landz hærræ fyrtiugh mark. oc by fyrtiugh mark. oc døthæns frændær thrinnæ atan mark. oc ien mark gulz/ thær hietær gærsum. swo sum i all dan mark riki ær woon. ¶ Vtæn fæstær han boot fyr en sannind men kummær til. tha bøtæ hærscop tølf mark til theghæn giald.
Af landz man dræpær i by landz man/ eldær byman. oc wær fæld mæth aat sannind men. eldær gripæn with færskæ gærning. bøtæ landz hærræ fyrtiugh mark. oc by. oc døzæns aruing swo sum fyr ær sagh.
Engi landz man maa delæ ættæsaal afbyman | oc ei byman af landz man.
Hwilk byman særær byman. eldær slæær til blooth. then thær saar wær. scal siit saar/ eldær blothigh klæthæ a thing tee. oc gif ham saak/ thær thet gørthæ. oc kummær han thær for saak ær/ ei til fyrst thing. eldær ant. eldær thrithi. wæræ skyldigh for then saak. oc mugh ei logh for sik giuæ. oc bøtæ hærscop thre mark. En kummær han til thing/ oc netær. weri sik mæth logh af sin gijld/ thær han ær i. Oc ær han ei i gijld. gif tølf men ieth for sik.
Thit ær saar bøtær. for saar i huuæth thær ei ma hylæs mæth haar/ eldær huuæ/ bøtæs sex mark. for thet saar thær hylæs ma thre mark. For afhoggæn hand/ eldær foot. half boot/ thær bøtæs for dræpæn man. ¶ For thummæl fingær/ fiærthing manz boot. for hwær annæn| fingær/ half mindær. For kiøt saar thre mark. for hool saar sæx mark. For ygh vt stungæn/ half mans bøtær. For bien stungæn saar/ sæx mark. For hwært bien/ thær vt af saar gæær. bøtæs thre mark for.
Hwo sum slæær annæn/ er thet ieen sin sworn brothær/ mæth staang. eldær swørz kloot. eldær øx hambær. eldær sin neuæ. bøtæ sæx mark. ¶ En dræghær han hans haar. eldær v ærlik hanlær. eldær til iorth kastær. eldær hans klæthæ riuær. eldær giytær øøl a ham. bøtæ thre mark. En dylhan/ weri sik mæth tølf men ieth.
Hwo sum kastær annæn mæth wold/ oc wili i watn/ bøtæ ham tølf mark. En gør han thet ei mæth wili. weri sik mæth tølf men ieth. oc wær orsak.
Af man sæctæs for wold tæct/ oc sætær with quinnæ we ri fyr en sannind men kummær til. bøtæ| hærscop fyrtiugh mark. oc by swo mykæt. En netær han. tha scul atæ sannind men skilæ thærvm mæth theræ ieth.
Af byman sæcthær sin lagh theghæn kunæ for domær for hoor. af hun dyl. gif logh mæth tølf gild brøthær/ af høghæst gild/ wrthær hun fæld at logh. hetæ sik horkunæ. En wrthær hun worth mæth logh. wær orsak for then saak/ af sin husbond. oc oll men.
Af vng swæn lokkær burt manz dottær/ systær/ eldær systær dottær/ oc løpær burt mæth hinnæ. hun scal mistæ sin houæth løt. ee men fathær liuær.
Af man wær gripæn mæth andær manz gift kunæ i the stath/ thær ma wintæs vdygh i. fæær han scaath af husbond tha. oc two næstæ grannæ ær witnæ til. han hauær hemæl scathæ. Oc ær ei witn til/ then thær scaath| fæk. delæ thet mæth landz logh.
Engi foghæt. oc engi prouæst. oc engi annæn man/ ma sæctæ forhoor manz lagh theghæn kunæ. vtæn hin husbond sæctær hin fyrræ. Oc ær hin gærning i opænbar wonfrægh. tha mugh rathmen hin sæctæ. tho at husbond thighær.
Af kunæ for winnæs mæth logh for hoor. hinnæ husbond scal hauæ hinnæ houæth løt. oc ei annæn man. ¶ En wær hun gripæn i horsæng. hærscop scal hauæ hinnæ houæth løt.
Ænigh manz husfrø/ husbond vwitænd sælæ/ eldær wæth sættæ nokæt gooz høghræ/ en for tølf ørtigh pennigh/ eldær louæ for mieræ. ¶ En wæth køpær/ eldær full køpær nokær man af annæn manz kunæ mier en sagh ær. han scal giuæ æftær gien hinnæ husbond thet gooz. oc hauæ for scot the penning. | thær han vt gaf. En dyl han thet/ thær han fæk af hinnæ. tha ma thet kallæs thiyfnæth.
Hwo sum leghær skip. oc mæth witn drikkær lith køp a. oc før sijt gooz i skip. oc sithæn ei fær/ giald all skip legh. En før hanei gooz i skip. han giald half skip legh.
Hwilk byman eldær køpman sighlær af hauæn swo langt at aaz ma ei sees a boorth/ oc gaf ei toln. han tapæ olt thet gooz/ thær han sculd toln for giuæ.
Hwo sum fær burt land wægh vtæn toln. giald sum sagh ær.
Hwilk byman hauær thet skip/ thær sæx læst ma bæræ. han giald toln for fæm læst. oc for thet skip thær bær tølf læst. scal tolnæs for ti læst. oc ei mieræ.
All brøtæ thær skipmen bætær for styræ man vt a theræ færth. thær ma foghæt ei a kall/ thær the kummæ heem.
Hwo sum brytær sit skip innæn brunznees. han scal hauæ olt thet gooz frælst thær han ma biærigh.
Hwilk skip man for dryk/ eldær sin forgløms i hauæn forlatær skip. tha scul skipmen bithæ ham ien dyghæn. En kum mær han ei tha. tha mugh the burt faræ. oc han gialdæ til witæ at hwært akkærhald ni ørtigh penning.
¶ En kummæ skip røuær til skip. oc skathæ nokær skip man. eldær kastær steen i skip. han thær burt ær/ mistæ olt hans gooz/ thær i skip ær mæth them.
Af skip liggær vtæn hauæn hwos klif. ænik skipman diæruæs at gangæ til land vtæn skip menz orlof/ af han wil ei mistæ olt hans gooz thær i thet skip ær.
Hwo sum stæl i skip. skipmen scul ham sættæ i ient vbygd øland mæth tundær oc eldiærn. oc thrigi dagh cost.
| Hwannær skip kummær i hafn. ænik skipman ma føræ sint gooz af skip/ vtæn styræman/ oc skipmenz orlof.
Hwannær skiper kummæ til hafn. oc giuæs ennæn theræ nokær saak. tha scal han thær saak giuæs/ weri sik mæth sijn skipær/ hwos skip.
For hæst scul men tolnæ ien ørtigh penning./ for ien hors mothær ien ørtigh./ for folæ sæx penning./ for uxæ ien half øræ. for iet swijn tvo penning./ for iet swinsflæsk tvo penning./ for iet faar/ eldær lamb. eldær buk. eldær giet/ ien penning.
For læst quorn scul men tolnæ ien øræ. / for pund quorn thre penning./ oc for miøl oc swo. for tynnæ hunigh. eldær smør. eldær ijstær. eldær tæligh. eldær æært. eldær bøøn. eldær nytær/ thre penning./ for nøtæ krop thre penning. ¶ For læst sild i tynnæ/ eldær mees/ half fæmt ørtigh. for læst thørsk| half fæmt ørtigh. for hundrith skaghfisk sæx penning./ for hundrith stofisk threpenning. / for thusind hwitling ien ørtigh. for kip hwitling dyghær/ eldær litæl sæx penning./ for læst salt scul gæstæ tolnæ fiyrgh ørtigh. oc bymen ien øræ. For hwærfaat win ien ørtigh.
For læst øøl/ tolnæs two øør. for tynnæ øl/ sæx penning./ for pund humæl ien half øræ. for pors mees thre penning.
For pakkæ klæthæ/ litæl/ eldær dyghær ien ørtigh. for ien ryll watmæl/ litæl/ eldær dyghær ien ørtigh. for lærft oc swo. for hwær skin mees ien ørtigh. for dækær huthæ sæx penning./ for kip huthæ thre penning./ for læst høør tvo øræ. for kip høør thre penning./ for tynn høør ien ørtigh. for hwær tynn grasking ien ørtigh. for hwær tynn mæth krembæri oc so mykit. for tynn pik thre pen ning. for grijnd quærn sten sæx penning.
| For pund wox thre penning./ for læst bast thraath tvo øræ. for pund thraath sæx penning./ for faat staal sæx penning./ for pund kopær thre penning./ for hundrith climpiern. eldær blekungs iærn. eldær kalmars iærn/ sæx penning./ for oll køpskøt/ thær man maa bæræ vndær sin arm til skips sæx penning.
Hwilk byman i sighling sijt gooz flyttær i annæn skip. thær han kummær hiem. gialdæ full toln.
Hwilk gæst/ eldær byman thær gæstæ gooz før/ sin bunk brytær/ oc gooz burt sæl/ fyr en han rethær sik af mæth tolnær. gialdæ ham thre mark. eldær weri sik/ gæst mæth sin skipær ieth. oc byman mæth tølf men ieth.
Engi man scal toln giuæ for toom skip/ eldær skips boorth. eldær nokær hand tymbær. / eldær tomæ tynn. eldær brænd lijm. eldær lijmstien./ eldær hæstæ. eldær nokær liuænd diyr/ thær driuæs hær i gømæn by
¶ E swo mykit gooz sum byman tolnær for vt sighlænd/ swo mykit ma han fræls in føræ vtæn toln. | ocgæstæ tolnæ ee for thet mest/ thær the føræ.
Hwilk gæst thær fæstær nokær logh for sik hær i by. ær han sighæl boon. tha ma han annæn dagh i stæth/ tho thet tha ær hælict/ then logh giuæ. En scal han ei af land faræ. tha ma han then logh gi uæ a fæmt dagh. oc tho at hælict ær. vtæn af tha ær syndagh/ eldær mærkælik høtith. tha giuæ then logh næst sykæn dagh. thær æftær thet hælict kummær.
Af nokær døør hær i by. oc hauærey æruing hwos sik eldær i lande/ thagømmæ rathmen sint gooz aar oc dagh.kummer tha ey æruing. tha takærhærskup oc by thæt gooz mæth rathmens rath. so sum ræt ær til
Ær gæst eldær lanz man byman giald skyldigh thamugh men mæth bymen hans gooz hindær. tho at han wil ei sielf kummæ til by/ olt til han gialdær eldær giuær logh
Hwilk gæst thær beriæs i by. bøtæ | hærscup fyrtiug mark. oc by so mykæt
Hwilk gæst før fals goz til by. for winnæs han thær for. hauæ for gørth hals oc goz. en dyl han thet han ey fals wissæ. weri sik mæth then logh thær wor by ær byghd mæth. oc thet fals goz wæræ for scot
For winnæs byman for fals goz. hauæ for scot hals oc goz. vtæn han weriær sik af sit ¶ høghæstlagh
Engi man scal takæ bref yuær byman i flænsbvrgh. fyr enn han kummær til rathmen oc foghd. for thy at thescul gøræ ham ræt. enn wil han them ei lythæ. hauæ sielf scathæ giald.
Engi byman scal fæstæ logh. eldær gripæ sik nokær swor til vtæn wor by. enn gær han antigh i næfning eldær sannænd ieth. wæræ skild with by.
Hwær man thær køpær huus oc iorth i by mæth sin rethæ penning. thet thærf han ei lagh biythæ a thing. thær han wil thet sælæ. num æruæ goz/ so sum ær hus oc iorth. thet scal a thing them laghbiythæs/ thær næst ær at køpæ.
Oll aldærløs børn goz thær sælæs mæth rathmens oc andær gothmens rath. oc| skøtæs a thingi. thet scal stathik wæræ.
Hwilk byman thær foghdæn kær yuær a thing. skiytær han sin skiæl for tølf rathmen. tha ma han ei laghsøkæs fyr enn the gøræ ham antigh til eldær fra.
Hwilk man thær witnæ wil vm nokær logh. witnæ fyr oc ei æftær. eldær dughær then witnæ ek
Engi foghd ma takæ nokær man til byman. vtæn rathmens wili.
Ee hwat thær louæs oc ændæs forrathmen. thet scal wæræ æm stathigt. sum thet gørthæs a thing.
Oll logh thær giuæs skiælligh i flænsborgh. the scul wæræ stathigh. vtæn rathmen sighoc finnæ at thet ær openbar mien.
Oll the liysning mal thær atæsanind men vm skili. the ær ni mark. oc oll the liysning mal. thær sannind men ei vm skili. the ær thre mark.
Hwo thær køpær huus eldær skip. oc thet æftær gien dræghær/ gialdæ thre mark.
Hwilk man thær huus leghær/ oc fær i huus tho at han bithær ey stæuæn dagh. | giald full hws legh. En fær han ei i hws. giald half leghæ. Dræghær oc han sin worth til bakæ. thær hws saald at leegh. giald ham thær legth/ half then leegh.
Hwo sum gripær sin thiyf/ bindæ hendær a baak/ oc lethæ til thing/ oc hæng ham vp. eldær bøtæ hærscop fyrtiugh mark. En gripær man thiyf/ oc latær burt læp/ oc lethær ei til thing. bøtæ oc so mykit. eldær gif a logh af høghæst gild/ thet han ei thiuf greep/ oc ei bant.
Giuæs byman saak for thiufnæth/ tha scal han thær for saak ær/ takæ thre a høghær hand somman wtgaer næst ham bo/ oc tvo a winstær hand thær næst bo/ iorth eghærmen. oc the fæm scul ham weri mæth theræ ieth. En af ien eldær tvo af them wil ham ei weri. tha then thær for saak ær skal a hælighæn swøræ/ at the haf auænd with| ham/ oc æræ hans v win. Oc tha scal han takæ andræ tvo/ thær thy næst bo/ at weri sik. ¶ En brystær af the fæm fleer en tvo/ tha ær han laghsot til thiuf. En weri the fæm ham. tha scul tho sæx men af thet høghæst gild/ thær han i ær/ oc ham weri for then samæ saak. oc tha ær han full worth/ oc orsak for then saak. En ær han eii gildæ/ tha scul sæx bymæn the thær gif arngiald oc toft giald/ mæth theræ ieth ham weri/ swo sum thefæm ham fyr warthæ. En af ham brystær this menz ieth. tha takæ hærscup hans houæth løt. oc han giald i giald/ oc twi giald for thiufnæth/ hin man thær ham thiuf sak gaf.
Af thiuf kummær bak bundæn til thing/ oc thiufnæth ær swo mykæt thet han scal hængæ. engi scal ham for dømæ.
Af byman læær thiuf | hærbærgh/ then thær han weet wæræ mæth logh for wnnæn til thiuf. oc wær then thiuf i hans hws gripen. husbond bøtæ hærscop thre mark/ oc by thre mark. En af foghæt/ eldær nokærbyman sæctær husbond for thinnæ saak/ gær han with/ bøtæ swo sum sagh ær. En netær han/ weri sik mæth tølf men ieth/ for thæn sak.
Hwo sum bethæs af husbond/ at han ransaknæ i hans hws/ æftær sit thiufnæth/ oc foghæt ær ei with/ netær husbond/ han leggæ a dør thørskild thre mark/ oc gangæ i hws. En ær foghæt with/ leggæ ekki a thørskil dør ¶ af han i hans hws gangær/ oc hittær ei. tha tapær han the thre mark/ thær han i dør løghæ ¶ en hittær han sit thiufnæth vndær husfrø laaz/ husbond hietær thiuf. oc hærscop takæ hans houæth løt. vtænhan sik weriær af sit høghæst lagh | En af hans iorth scal hærscup ei hauæ. for thi at oll iorth i flænsborgh ma ei takæs fra bymen/ eldær theræ aruing. vtæn af byman flyyr af by for høgh saak. eldær wrthær frith løs/ eldær diruæs til at striith ¶ a riki.
Af husbond oc husfrø wær sæctæth for thiufnæth. wær thiufnæth hit vtæn hws/ husfrø ær orsak. En hittæs thiufnæth i hws vtæn husbondslønlik laas. weri sik mæth sit høghæst lagh.
Ænigh scal køpæ hæst/ eldær hors mothær/ eldær scapæth klæth/ eldær øx mæth scaft/ eldær spiyyt/ eldær smid gull/ oc silf/ eldær swørth mæth scalp. eldær vx/ eldær ant fæ/ vtæn han hauær witn til/ thær man koll witn/ for thi at giuæs thær thiuf sak a. tha scal han weri sik mæth tølf men ieth.
Af landz man bindær sin thiuf i by. hængæ ham i then stæth/ thær thiuf ær til gørth. En før han thiuf vtæn by frith/ giald| hærscup fyrtiugh mark.
Hwo sum bindær nokær man/ eldær kunæ i by/ vtæn mæth sin thiufnæth. bøtæ hærscup fyrtiugh mark/ oc by so mykit. oc ham/ thær han bant oc swo mykæt.
Af landz man røuær bymanz gooz/ wrthær han gripæn mæth rof/ latæ vt rof. oc bøtæ hærscup fyrtiugh mark. oc by fyrtiugh mark. oc then thær røfth wrth swo mykæt. En wær hanei takæn mæth færskæ gær ning. weri sik hær i by mæth tølf iorth eghær men. Tho scal han fyr sættælouæn for sik i by/ thet the tølf men scul wæræ lagh husbøndær/ thær ham scul weri.
Af landz man sæctær landz man i by for thiufnæth/ eldær roof/ eldær andær høghæ sakæ/ the thær a land skiethæ. han scal sættæ foghæt louæn. oc fyligh sin saak a hans hærætz thing.
Aldærman af knutz gild mæth| frammærst rathmenz rath/ scul rathmen i takæ/ oc af sættæ/ sum them thyk/ for almenz goghæn. oc engi annæn man.
Af man fær i annæn manz hws vlaghsot/ oc lætær sik laghsøkæ. tha scal fyrst vt gøræs husbond sin hws leghæ. fyr en ant hans gooz vt wirthæs.
Hwilk man sitær i annæn manz hws oc gialdær ham ei huslegh rætæ stæuændagh. tha ma husbond takæ two nabur/ oc wirth vt sin huslegh vtæn brøtæ.