Flensborg Stadsret

Kulturhistorisk baggrund

I middelalderens Danmark havde købstaden sin egen, meget distinkte karakter i forhold til det omgivende samfund. I købstæderne lå torvene, her foregik handelen, og her boede håndværkere med mange forskellige fag. Der var behov for en regulering af alle disse aktiviteter, og fra omkring år 1200 fik købstæderne deres egen lovgivning, der dels supplerede, dels præciserede landskabslovene, altså Jyske Lov, de sjællandske love og Skånske Lov. Hver by havde sin ret, selvom der var vidtgående overensstemmelser mellem de enkelte købstæders retsregler. Flensborg fik sin stadsret i 1284, givet af landsherren, hertug Valdemar, og nedskrevet på foranledning af byens råd og indbyggere.

I sin ældste form er Flensborg Stadsret affattet på latin, men af denne tekst er kun eftermiddelalderlige afskrifter bevaret. Omkring år 1300 blev teksten oversat til dansk, og det originale manuskript med oversættelsen findes stadig i Flensborg Stadsarkiv. Ligesom den latinske original daterer den danske oversættelse sig selv til 1284, men den må være lidt yngre, for umiddelbart efter den oprindelige lovtekst og skrevet af samme hånd følger et tillæg, dateret 1295. I tiden 1400-1450 blev den danske tekst oversat til nedertysk, og den oversættelse er bevaret i en afskrift fra slutningen af århundredet.

Sproget i den danske version af Flensborg Stadsret er tydeligt jyskpræget, og teksten er en af de tidligste kilder til jysk dialekt. Stadsretten er inddelt i korte kapitler, som meget detaljeret fastlægger rammerne for købstadslivet. Takket være den omhyggelige gennemgang af konkrete retstilfælde giver de mange paragraffer et levende indtryk af byens hverdag.

Flensborg Stadsret er tidligere udgivet i Danmarks gamle Købstadlovgivning I-V, ved Erik Kroman, for de plattyske teksters vedkommende sammen med Peter Jørgensen, 1951-1961. Her står den danske tekst s.113-135, den latinske s.94-112 og den nedertyske s.135-160 i bind I.