Den tidligste sikre attestering af stednavnet ‘Flensborg’ er fra 1240 (Skovgaard (1953): 4). Det forekommer derefter sporadisk fra 1251 til stadfæstelsen af stadsretten i 1284 i formerne ‘Flensaburgh’, ‘Flensburg’, ‘Flensborgh’, ‘Flenssburg’, ‘Flensborg’, ‘Flaensburgh’, ‘Flensaaburgh’, ‘Flensæbur[g]h’. På latin forekommer adjektivet Flensburgensis. Det antages, at navnet er sammensat af forleddet ‘Flenså’ (et vandløb, der ikke kan identificeres med sikkerhed) og efterleddet ‘borg’ (Skovgaard (1953): 9-10; Laur (1960): 247-252; Hald (1965): 95).
Flensborg ligger på grænsen mellem Vis Herred og Husby Herred i Sønderjylland. Byen hører under Isted syssel i Slesvig stift. Byens herre var hertugen af Sønderjylland ‒ på tidspunktet for dens opståen vel den senere kong Valdemar 2. Sejr (r. 1202-1241) i hans hertugtid.
Der vides ikke meget om Flensborgs historie før stadsretten af 1284. Forholdet til byherren, hertugen af Sønderjylland, synes at have været godt, og byen modtog flere privilegier af hertugerne. Af danske konger synes blot Abel (r. 1250-1252), og Erik 5. Klipping (r. 1259-1286) at have besøgt byen. Abel var dog under besøget i 1251 tillige hertug af Sønderjylland. Erik Klippings besøg falder under hans formynderskab for hertug Valdemar 4. Eriksen i årene 1272-1283 (Skovgaard (1953); Riis (1981): 122, 124).
Der kendes ingen tidligere lovgivning eller privilegering af Flensborg. Cf. Kroman (1951).
Flensborg Stadsret fra 1284 (Kromans ‘Text I’) blev siden afløst af en dansk version, der omfattede størstedelen af de oprindelige bestemmelser, men også gav nye (Kromans ‘Text II’). Der er i forskningen enighed om, at den danske version må være affattet efter 1295, men før 1321 (Diderichsen (1956): 95-96). Den dateres hyppigt til tiden o. 1300, men Paul Diderichsen har overbevisende argumenteret for en datering til o. 1314. Han karakteriserer den danske stadsret som en ajourføring af den faktiske retsudvikling i de foregående 30 år (Diderichsen (1956): 100-102).
Den nye, danske stadsret blev anvendt i de følgende godt hundrede år, indtil den blev afløst af en nedertysk version i 1431 (Kromans ‘Text III’). Alle paragraffer i den danske version på nær ni blev optaget i den nedertyske, mens blot to nye paragraffer blev tilføjet. Den nedertyske version var gældende ret middelalderen ud (Kroman (1951): 113-160).
En latinsk version (Kromans ‘Text IV’) dateres af Kroman til 14.-15. århundrede, men må som vist af Diderichsen være fra 16.-17. århundrede og bygge på ‘Text I’ med en oversættelse af tillægsbestemmelserne fra den nedertysk ‘Text III’ til latin og med samme rækkefølge af paragrafferne ‒ en paralleltekst til denne med andre ord (Diderichsen (1956): 106-112). Denne version er således ikke en del af Flensborgs middelalderlige ret.
Selvom Flensborg Stadsret fra 1284 blev afløst af en ny efter blot en generation, bevarede den tilsyneladende en betydelig autoritet. Dette sikrede dens fortsatte bevarelse og afskrivning (Diderichsen (1956): 96).
Flensborg Stadsret bygger på Slesvig Stadsret og har ofte optaget hele paragraffer ord for ord fra denne. Blot 16 paragraffer i Flensborg Stadsret (af 101) er ikke hentet i loven fra Slesvig. Tilsvarende fandt 19 paragraffer fra Slesvig Stadsret (af 91) ikke vej til Flensborg. Der er således tale om en betydelig grad af påvirkning fra Slesvig til Flensborg, men ikke en direkte overtagelse. Om Slesvig Stadsret i sin helhed har været gældende i Flensborg inden 1284, kan ikke afgøres.
Flensborg Stadsret fra 1284 har ikke påvirket retsudviklingen i andre byer.
Af indledningen til Flensborg Stadsret erfarer vi, at lovens bestemmelser er affattede 16. august 1284 af oldermændene, rådmændene og byen Flensborgs øvrige borgere, der ikke havde en på skrift nedfældet bylov. Dette blev nådigt tilladt af hertug Valdemar 4. Eriksen. Den oprindelige udformning af denne lov er gået tabt, og vi ved ikke, hvordan den var beskaffen. Den kan have lignet stadsretterne fra Ribe, Roskilde og Lund: En af byen fremstillet renskrift som blev stadfæstet af byherren ved besegling og eventuelt de fra diplomerne velkendte formler corroboratio, vidneliste og datering, men det er ikke en nødvendig antagelse. Tværtimod er den almindelige opfattelse, at hertugens stadfæstelse bestod af et privilegium fra 1284. 29. december (Kroman (1951): 181-182 nr. 6). Denne stadfæstelse undtager tre nærmere beskrevne bestemmelser, som ikke findes i den version af stadsretten, vi kender: At en mand, der havde seksuel omgang med en ugift kvinde, skulle bøde; at en mand, der fandt sin stjålne hest, altid kunne kræve den udleveret på stedet; og endelig, at en mand fra landet, der blev anklaget for tyveri, mistede sin ret til at forsvare sig ved sin egen domstol, og i stedet skulle gøre det ved bytinget.
Hvad enten vi tilslutter os den ene eller den anden af disse opfattelser, må vi slutte, at stadsretten i den foreliggende form repræsenterer en bearbejdelse. Enten har den på et uvist tidspunkt mistet den oprindelige form, der havde en hertugelig påtegning og besegling; eller den er den reviderede andenudgave af den lov, som blev forelagt til godkendelse af hertugen. Allerede i middelalderen havde teksten undergået forandringer. Det middelalderlige skrift har imidlertid ikke overlevet til i dag, men er gengivet i tekstvidner fra Nyere Tid. Kroman regner med en trestrenget overlevering
Det ene tekstvidne ‒ Kromans ‘Aa1’ ‒ er en gengivelse af Ernst Joachim von Westphalen (1700-1759), hofkansler for hertugen af Slesvig-Holsten og en flittig lokalhistoriker, i hans store kildesamling til hertugdømmernes historie, Monumenta inedita, af en afskrift af stadsretten fra 1386 ved en ellers ukendt Henning Flotow (Westphalen (1743): Præfatio 58). Flotows afskrift har en lidt anden paragrafinddeling med 95 paragraffer, hvoraf Westphalen gengiver 58 (Westphalen (1743): Præfatio 92-96).
Det andet tekstvidne ‒ Kromans ‘Ab’ ‒ er et håndskrift i Stadtarchiv Flensburg. Altes Verwaltungsarchiv. Stadt-, Rechts-, Parochial- und Gildebücher, Nr. 17. Det er et papirhåndskrift fra 1562 og derefter, som rummer en afskrift den latinske stadsret fra 1284 og den nedertyske fra 1431. Hos Kroman kaldes det for ‘Haandskrift Jensen’ efter den justitsråd og byskriver i Flensborg, som ejede det i første halvdel af 19. århundrede (Kolderup-Rosenvinge (1827): xxxxiv).
Et tredje tekstvidne ‒ Kromans ‘Ac’ ‒ er tabt, men gengivet i tre tekstvidner fra 17. og 18. århundrede: ‘Ac1’, ‘Ac2’ og ‘Ac3’ hos Kroman (Kroman (1951): 94).
Ac1: København. Det Kongelige Bibliotek. Uldall 7, 2º, et papirhåndskrift fra slutningen af 17. århundrede tillige indeholdende afskrifter af flere nordiske love: Kong Christoffer 3. af Bayerns stadsret for København (Københavns 4. stadsret) af 1443. 14. oktober, den såkaldte Kong Hans’ almindelige stadsret yngre redaktion I (Kroman (1961): 103), den såkaldte Dronning Margrethes stadsret (Kroman (1961): 104), et udtog af kong Håkons retterbøder (for Norge), Anders Sunesens latinske parafrase af Skånske Lov (efter Huitfeldts udgave fra 1590), Kristoffers landslag (for Sverige) af 1442. 2. maj, Kong Valdemar 4. Atterdags (r. 1340-1375) privilegier for Lund af 1361. 7. januar (Kroman (1961): 16), “De Danske Kiøbstæders Privilegier paa de Vendiske Søe-Steder”. Dele af håndskriftet er vist afskrevet efter et håndskrift tilhørende Christoffer Pallesen Lyschander (ca. 1524-1602), far til den senere kgl. historiograf Claus Christoffersen Lyschander (1558-1624) og præst i Skåne (Brøndum-Nielsen & Aakjær (1933): LX; Gigas (1906): 143).
Ac2: København. Det Kongelige Bibliotek. Ny Kongelige Samling 1508, 4º. Et håndskrift fra 17. århundrede, tidligere i Henrik Hielmstiernes (1715-1780) eje.
Ac3: København. Det Kongelige Bibliotek. Ledreborg 204, 2º. Et håndskrift fra 18. århundrede tillige indeholdende Flensborg Stadsret på dansk, Flensborg Stadsret på nedertysk af 1431 (men efter en afskrift fra 1492. 11. oktober) og “En Forordning af Frederik I. for Flensborg om Konernes Medgift, Ao. 1526.” Afskrifterne af den danske og den nedertyske stadsret er udført for den kgl. historiograf Andreas Hojer (1690-1739), der selv har kollationeret dem med forlæggene, som lå i Flensborgs byarkiv. Formentlig har Hojer også bestilt afskriften af den latinske stadsret, der i denne version er ledsaget af en højtysk oversættelse, som er langt mere udførlig end den latinske tekst
Paul Diderichsen har i sin indgående behandling af Flensborg Stadsrets teksthistorie imidlertid med rette fremhævet, at den såkaldte yngre version af den latinske version ‒ som hos Kroman benævnes “Text IV. — Yngre latinsk text.” og dateres til “[14.-15. aarh.]” i virkeligheden har bevaret den oprindelige latinske stadsrets ordlyd i vidt omfang og derfor bør indregnes som et særskilt tekstvidne til denne. Denne tekst ville hermed blive et ‘Ad’ i Kromans stemma (Diderichsen (1956): 90-91).
Flensborg Stadsret er tidligere udgivet af E. J. von Westphalen (Westphalen (1743): 92-96); J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (Kolderup-Rosenvinge (1827): 368-385) og P. G. Thorsen (Thorsen (1855): 123-142). Loven er ikke tidligere oversat til moderne dansk.
Brøndum-Nielsen J. & Aakjær, S. (1933) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen: I. Skånske Lov. København: Gyldendal.
Diderichsen, P. (1956) “Flensborg stadsret. Nogle teksthistoriske bidrag” Festskrift til Peter Skautrup 21. januar 1956. Århus: Universitetsforlaget i Aarhus, 87-112.
Gigas, E. (1906) Katalog over Det store kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark udgivet af Det kgl. Bibliothek: II. Bind. København & Kristiania: Gyldendal.
Hald, K. (1965) Vore Stednavne. 2. reviderede og forøgede Udgave. København: Gad.
Kolderup-Rosenvinge, J. L. A. (1827) Samling af gamle danske Love: 5. Danske Gaardsretter og Stadsretter. København: Gyldendal.
Kroman, E. (1951) Danmarks gamle Købstadlovgivning: I. Sønderjylland. København: Rosenkilde og Bagger.
Kroman, E. (1961) Danmarks gamle købstadslovgivning: V. Almindelige stadsretter og almindelig købstadslovgivning. København: Rosenkilde og Bagger.
Laur, W. (1960) “Zum Namen Flensburg” Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinsiche Geschichte 84, s. 147-252.
Riis, T. (1981) “Det middelalderlige danske rejsekongedømme indtil 1332”, Middelalder, metode og medier: Festskrift til Niels Skyum-Nielsen på 60-årsdagen den 17. oktober 1981. København: Museum Tusculanums Forlag. s. 115-136.
Skovgaard, J. (1953) “Grundlæggelse og byplan”, Flensborg Bys Historie udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. 1. Bind: Tiden indtil 1720, red. Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt & Knud Kretschmer, s. 3-11. København: Hagerup.
Thorsen, P. G. (1855) De med Jydske Lov beslægtede Stadsretter for Slesvig, Flensborg, Aabenraa og Haderslev med Tillæg af Thord Degns Artikler og Skraaen for St. Knuds Gilde i Flensborg. København: Berlingske Bogtrykkeri.
Westphalen, E. J. von (1743) Monumenta inedita rerum Germanicarum præcipue Cimbricarum et Megapolensium quibus varia antiquitatum, historiarum, legum juriumque Germaniæ, speciatim Holsatiæ et Megapoleos vicinarumque regionum argumenta illustrantur, supplentur et stabiliuntur. Tomus III. Lipsiæ: impensis Jo. Christiani Martini.