Nu vil jeg fortælle jer
om den æblehave jeg nævnte.
Et fæstningsværk har den omkring sig,
og det er prægtigt muret,
belagt med guld helt op til brystværnet.
På hvert eneste skydeskår finder man
237v|en stolpe af kobber på muren
af form som fugle og dyr
så gyldent skinnende at se på
som den klareste sol.
Når vinden blæser hårdt,
har hver af dem sin egen røst.
Der er alle slags fugle,
både store og små.
De vildeste dyr der går på jorden,
lader, når de får røsten at høre,
deres vildskab falde,
og bliver alle glade derover.
Dyrene synger sorgløst,
hver med sin naturlige røst,
og smukt når de forener sig;
de der hører dem, kan ikke savne glæde
medmindre en har det imod sig
at han ikke ser sin elskede.
På den anden side af den fine lund
der løber en flod fra Paradis,
som man plejer at kalde for Eufrat.
Man kan slet ikke komme ind,
medmindre man kommer flyvende
eller går ind gennem porten.
I det fine og rene vand
finder man mange ædelstene,
smaragd og granat
både store og små som man ønsker sig det,
sardonyx og jaspis,
hyacint og topas,
beryl, kunstfærdigt anbragt
og mange andre får de der,
som bogen her ikke fortæller om.
Den fornemme have er fuld af blomster,
vinter, sommer, høst og vår.
De fornemste træer man kender
i verden, er plantet dér.
Hvilke urter man end vil have,
dem kan man finde dér:
muskat og blomme,
nellike og kardemomme
ingefær og galanga,
alle de æbler der findes,
kubebe og sedever
mangler aldrig dér,
spikenard og myrra.
Hvad skal jeg sige mere?
Så megen glæde er der i lunden
som om man var i Paradis.
Midt i haven er en mægtig kilde
omgivet af en mur af guld
omkring den går en sti
i ring til alle sider.
Ved den kilde, lidt derfra,
er det smukkeste træ i verden.
Det er det gode blomstertræ,
for det bær altid blomster.
Det er som en fakkel at se på,
sådan er hver af blomsterne skabt.
238v|Fra solopgang skinner solen på det,
og det gør den lige til aften.
Når kongen vil skifte sin dronning ud,
kalder han alle pigerne til.
Fra kilden løber en bæk,
den strømmer med smaragd.
Han kalder hver enkelt pige frem
og lader dem gå over bækken.
Han beordrer folket til
at se om vandet skifter farve.
Hvis den der går over vandet, er jomfru,
står vandet i sin egen farve.
Hvis den der går over, ikke er jomfru,
bliver vandet rødt som blod.
Dem der bliver fældet med denne prøve,
brænder man straks på bålet.
Ingen kan være fritaget
for at gå over bækken
og under det træ jeg nævnte.
Den som blomsten falder på,
skal være dronning dette år.
Og endnu før hun går derfra,
skal de alle krone hende
og kalde hende dronning.
Med list får han ordnet det sådan
at blomsten falder på den han vil have.
Han hædrer hende på alle måder
indtil han ønsker at få hende dræbt.
I dag om en måned skal det ske
at alle herrerne kommer der.
239r|Da vil han med sikkerhed
tage Blanseflor til hustru.
Hun er der smukkeste derinde;
han elsker hende højere end alle andre.
Han har så stort begær efter hende
at han ikke kan undvære hende
og vil have sin vilje med hende.
Så du får svært ved at skille dem.«
