af Anonym (1500)   Udgiver: Marita Akhøj Nielsen (2006)   Tekst og udgave
forrige næste
konningen ther fore anger bæær
ath han haffde hinnæ sa hierteligh kier
han tog ther jdeligh ath tenckæ aa
ath han willæ hinnæ til hosfrw faa
jec skal thet wende om gud wil
han lod tha kallæ dronningen til
och sporde hinnæ til radæ
| hwræ han skullæ styræ then wodæ
wor søn elsker then fattyge møø
och wil for hinnæ løwe och døø
om edher tøcker thet wæræ til made
wi willæ hinnæ for derwe ladhe
thet ær bedræ wi giøræ saa
æn han skal hinnæ til hosfrw faa
han fongher wel then hans jaffnlige ær
tøcker edher saa myt hiertens kier
dronningen tenker ther stadelig aa
hwad hwn skullæ til antswar faa
ath hwn matte hanum thet bæstæ rade
thet blanszeflors liiff skulde ey skade
myn kieræ herræ os bøør at acte
ath wi woræ rigy giøme oc wocte
thet wor søn for blanszeflor
taber ey sin hiertens amwr
thy tøker mægh radeligh weræ saa
ath wi skiliæ hanum hinnæ fra
saa hinnæ liiff ey skadhe
thet torde jech wel rade
konningen swarede hinnæ tha
jech hawer jen syster ey langt heræ fra
thiidh wil jech sendhe hanum jen tymæ
och lade hanum ther jen stwnd nemme
til sibilla aff mantoiræ
jec wed hwn wil hanum gierne see
grewen and hanum och fuld wel
| thet wed jech medh fuld got skiel
fyrste the fonge ath merke ther
for hwad sagh han ther kommen ær
tha finnæ the wel rad ath skyliæ
allæ thieræ gode williæ
hans mester skall segh syg giøræ
saa ath han kan hanum ey høræ
the fattige qwinnæ skal och skriwe
til blanszeflor ath hwn maa ey lewe
och bedhe hinnæ komme snart til segh
om hwn wil hinnæ finnæ qwegh
tha hwn thenne tidindæ faar
sorig i hinnæ gaar
tha skal man hanum lowe saa
ath hwn kommer affter jnden jen dag heller too
ther thete war redhæ medh allæ
konningen lod sin søn jnd kallæ
thu skalt faræ ath thette sin
thid thu matte mieræ wisdom nem
flores swarede hanum saa
jech wed ey hwræ thet wæræ maa
ath skillies wed myn mester och blanszeflor
som ær myth hiertens amwr
mæg tøcker weræ ilt wed them ath skiliæ
jech worder dog ath giøræ eder wiliæ
konningen bad sin søn wel faræ
och bad the swenne redhe wæræ
jech skal thik bradelig sende thin møø
| hwad heller hinnæ modher maa løwe heller døø
han fæk them pænninge saa til wone
ath the tørffte ey wedh ath lone
effter faa dage finge the ath see
then stalte borigh mantorie
som grewe gerit han war jn
och sibilla medh sin stalte qwin
the vndfinge them gansze hiederlig
bodhe arme och sa righe
thet tøtte alt floress illæ wæræ
ath han saa ey sin hiertens kieræ
then frwe leddæ hanum til skolen tha
som han the stalte jomfrwer saa
ath han skullæ ther nogher fonge kier
och blanszeflor worde hanum vmer
thesse fleræ jomfrwer han thær seer
hans sorig yppes e meer och meer
saa han kunne ey nemmæ ther
aff nogher mand som hanum war næær
hoos blanszeflor hans hoff ær
han foor ey roo heller tol vdhen ther
jen halff moned war thet saa
hwær dag mwn han effter hinnæ tra
tha then halff moned for gongen ær
och blanszeflor hwn kam ey ther
tha kiende flores sannelig
at hans fader haffde giord hanwm swig
och redes ath hwn skullæ weræ død
| han fæk aff anger saa mygel nød
han kunne ey edæ heller drikæ
for angest och sorig och vløckæ
the swene hooss hanum waræ
lodh bodh til konningen faræ
sender hanum bod i gien
edlæ mænd ridder och swen
lade thet bradelig skiee
saa framt i wil hanum lewindis see
tha konningen thesse tidinde fraa
han giek til dronningen och saffde saa
wee skal worde blanszeflor
thet myn søn fæk til hinde amwr
vdhen dieffwelskab thet ey ær
thet han hawer hinnæ saa kier
ladher bradelig kallæ hin
man skal hinnæ i booledh brenne
sidhen han wed hwn ær ey qwegh
tha glømmer han hinnæ skiødeligh
dronningen swarede bradelig tha
nadige herræ wi giøræ ey saa
jech wil ladhe edher høræ
hwad wi willæ alt bedræ giøræ
rige kiøbmend ligge hæræ
ther aff babilon kommen æræ
them wil wy hinnæ selliæ
och os i gien for hinæ welliæ
| guld och sylff och rige gawe
slikt som wi willæ sielff hawæ
the føræ hinnæ saa langt borth
ath wi fonge aldrig til hinnæ sport
han lodh segh lengy bede til
førræ han thet giør wil
sidhen lodh han kallæ til seg
jen kiøbman hanum war hiemmelig
som kunde mange handhæ maal
och haffdæ tha then jomfrv fal
werdh willæ han for hinnæ tage
thet giordhe han ey for pænning sage
han lodh til skibs medh hinnæ løbe
han fandh then ther hinnæ mwn kiøbe
aff babelonia jen kiøbmand righ
i thieræ haffn war jnghen sligh
trøduge mark guld han vd tolde
och tywe peld the waræ vd wolde
tywæ mark sylff ath thet sin
och tywe mantel medh sabel skinde
tywe kiortel aff sayen widhe
och tywe mantel aff blialt side
jeth kar aff guld ther walkas giorde
jeth bedræ jnghen man aff hørde
pa kared stodh skrewet saa
then strid for troyæ borig laa
och hwræ gryda mwnne roo
ower hawet i jen gamskloo
| owen pa kareth stodh skrewet saa
hwræ pallas venus oc juno
trette om guld eblæ jeth
som them war allæ sammen thiedh
pa knapen war jen carbwnkel stien
saa lyws som solen om morigen skien
own pa knapen jen fowel aff guld
hans klør aff dyræ stiennæ fuld
aff grøne farige tha skinnæ the
then fogel syntis lewindis hwo hanum mon see
thet kar war i troyæ giord
eneas haffde thet theden førd
och gaff thet konningen aff lwmbardi
sidhen war thet ther lengy vdh i
och thet togh keyseren man effter mand
til thesse jen tyff ther liist til fand
han stal thet fra keyszer cesare
och solde thet jen kiøbmand sa myste thet the
thet gawe the for blanszeflor
the wintæ them mieræ for hinnæ amwr
the wedhe then wel weræ til
ther mieræ for hinnæ giwe wil
them blæste fower bøør fra strande
the seyledh medh hinnæ hiem til lande
aff babelonia then konning righ
kiøpte hinnæ for vij sligh
guld som hwn war stoor til
| han hawer nok aff goszet hwad han wil
lodh hinnæ sidhen hiem til segh føræ
i stærke giømmæ lodh hinnæ bewaræ
then hinnæ haffde sold foor affter hiem
och giek sidhen konningen sielff i gien
antwordhet hanum guld och hawæ
thet kar medh andræ rige gawe