jen graff aff guld lod konningen giøræ
lodh ther aa skriwe som i maa høræ
her ligher then ther døden sloo i hiel
blanszeflor ther flores vnte wel
nw kam flores farinde thæræ
spør hwaræ blanszeflor mwnde wæræ
han hielser fadher och modher sin
och spør ath blanszeflor sin gode wen
han jnghen antswar ther nw faar
thy giek han tid hinnæ moder war
thu skalt mægh ther aff giøræ skiel
hwar ær blanszeflor som jec and wel
matte jech ther om tyæ
tha wilde jech ther jnthet aff seye
hwn swarede hanum medh gredindæ taræ
jech gidher ey sawd hwar hwn mwn weræ
thy thet giør mæg mygel nød
myn kieræ datter hwn ær død
hwræ lwndæ kam thet til
| for otte dage jech seye wil
tha worte jordhet thet sellige lig
thy ær jech arm och jckj rig
om hinnæ død hwn saffdæ vset
thet haffde hwn førræ kongen jet
ther han thet for stodh medh skiel
ath hwn war dødh ther han vnte wel
sa mygel sorig fek han tha
han field i vwedh och laa
then qwinnæ worte redh och øpte saa
thet konningen sielff hørde ther aa
konningen och dronningen løbe thid bode
the jammerlig lode och felde til jorde
ther han haffde leyed jen stwnd i dwale
han stod ap och tog til ath talæ
awi jech kierær ower thik dødh
ath thu mæg gaff en tøllig nødh
thet thu willæ os ath skilliæ
i modh begis woræ williæ
ledher mæg thid som jec eder beder
til grawen som i lawde hinnæ neder
fadher oc moder fulde hanum tha
til then graff the saffde hanum fra
ther han pa grawen skrewet fand
ath hwn war død som han wæl and
tha mistæ han sin fogræ lyydh
och feld affther nedher i vwedh
| han laa ther jen lang stwnd i dwale
førræ han kwnne affter talæ
han stod ap och tog til ath græde
och sa jamerlig ath ladhe
awi myn hiertens blanszeflor
thin ælskow ær mægh wordhen swr
jech war føød medh thennæ møø
hwi matte wi ey sammen døø
wi føddis bodæ pa jen timæ
hinnes død kam mægh for snymæ
hwad jech mieræ seye wil
sa wen jen jomfrv ær ey nw til
och aldrig hwn fødis men wi lewe
thy maa jech mæg saræ giwe
jech haffde wæl mieræ medh dødhen træt
wente jech mæg aff hanum reth
medhen jech kaller och han tyer
och ey kommer medhen jech beder
førræ qweld wil jech mæg sielwer døde
och løsæ saa myn mygel møde
tha kommer jech til parædiis
ther ær blanszeflor thet ær jech wis
ap stod flores och droff sin kniff
thu skalt nw syndher skieræ myt liiff
blanszeflor giiff here pa jen ende
ath døden maa mæg til thik sende
tha han kniwen til hierthet lawde
| hans modher greb om hans arm och sawde
mæg tøcker thik weræ jen howet doræ
thu kanth thith eghet liiff ey sparæ
ney modher mægh tøcker bedræ wæræ døth
æn lewe lenger wed tølligh nød
myn søn thet ær jen vwiss mand
som ey for døden redis kand
hwo seg sielff dræbær hæræ
han kommer ey thid som gud mon wæræ
nw skalt thu thesse weræ wiss
blanszeflor ær ey i parediss
the segh sielff dræber skullæ thet finnæ
hilwidis jeld ther i ath brænnæ
myn kieræ søn jech tenker medh mæg
ath blanszeflor hwn ær æn qweg
och hobis æn then legy ath faa
som hinnæ liiff wel hielpæ maa
gredindæ hwn for kongen giek
myn kieræ i nader mæg
wor jennestæ søn segh dræbe wil
seyer os noger rad hær til
ath wi skulle ey then storæ sorig faa
thet han wordher os saa tagen fra
myn kieræ wi willæ æn jen stwnd bide
hans sorig maa hanum wel for lidæ
wi bide saa lengy for vdhen nødh
wi wedhæ ey aff førræ han ær død
os wordher thet twngt ower landhet høræ
| wi matte thet weriæ och wil thet ey giøræ
wilt thu frwe wi seye hanum til
jaa jech edher thet rade wil
wi wordhe antigh ath hawe them bode
heller myste hanum och hawe then skade
ladh hanum ther aff for sant for stande
och skiel os wedh thenne wandhæ
dronningen bradeligh theden gaar
til sin søn ther sorigend war
hwn taled til hanum saa lewelig
sidh her nedher och talæ wedh mægh
thu skalt wede myn søn kieræ
ath thenne graff som thu seer hæræ
worte giordh for thin faders wold
blanszeflor ær for penning sold
i thinnæ graff ær hwn ey jnnæ
thy matte thu hinnæ æn lewindis finnæ
thet war giord for thennæ sage
ath thu skullæ for hinnæ ey hawe vmage
och tage jen jomfrw sellige
aff byrd matte ey wæræ thin lige
wi willæ thet heller skibe saa
thu matte jen konings datter faa
thet thw hinnæ fæk war ey ret
thy hwn ær aff fattwge eth
lad thik ey effter hinnæ lange
thy thu matte hinnæ jckj fonge
| hwn ær kommen saa langt bort
ath thw foor ey til hinnæ sport
han worte tha glad och war ey sien
och swarede hinnæ saa i gien
Er thet sant i seyer mæg
modher tha ær jech øwert rig
han obnede grawen ath thet sinnæ
och fand ther alz jnthet jnnæ
tha worte han glad och soor om mend
blanszeflor hwn lewer end
jech skal hinnæ finnæ hwn ær mægh kier
ee hwaræ hwn i werilden ær
och aldrig kommæ affter til thik
vdhen hwn skal fyllige mægh
myn fader vdhen ræt och skiel
solde blanszeflor som jech and wel
jech lower mæg aldrigh annen qwinnæ
vdhen jech maa hinnæ finnæ
sidhen giek then vnge mand
tid som han sin fader fand
konningen war glad han hanum saa
han hielsede hanum och sawde tha
giwer mæg orloff ath thette sinnæ
ath ledhe effther myn kieræ wen
konningen tøtte thet jllæ wæræ
han lod ey dræbe hans hiertens kieræ
och lastede myghet droningens rad
ath hwn skullæ wæræ alt aff bradh
| myn søn giør os ey then skade
thin modher och mæg then storæ wode
ath thu skiel os thik nw fra
aff sorigh mowe wi snart for gaa
myn kieræ fadher taler edher ey synde
ladher mæg snarlig hedhen skynde
far jech bort och ær ey sien
tha kommer jech snarligh affter i gien
men thu wilt joo endelig faræ
thet skal alt effther thin williæ wæræ
guldh och sylff hwadh hæræ ær til
tagh sielff medhen thw hawe wil
gudh løne edher herræ ther taler saa
om i willæ tha ladher mægh faa
syw heste the bæstæ her mwn wæræ
och guld sølff men the kwnnæ bæræ
smed och giordh saa thet maa prisæ
allæ mester kloge och wisæ
tre hestæ war lawd medh florene
then fierde och fæmtæ medh dyræ stiennæ
sette och sywindhæ medh sabel skindh
mord och ther til hermelin
syw ganginde swenne jech hawe wil
oc andræ syw ther ridindæ til
i skullæ mæg oc jen mand faa
som jech maa trøstæ best appa
oc rad kan til wende
ee hwad som os kan komme til hende
| then ther kiøbe och seliæ kand
jech wil mæg hollæ for jen kiøbmand
vspardh skal wæræ alt thet jech aa
om jech blanszeflor finnæ maa
konningen swarede hanum tha
hwad thu bedis thet skalt thu faa
