gud gaff them bøør och blidhen søø
ath the tørffte jckj wed ath roo
the giordhe ey anneth i otte dage
æn seyledhe bodhe for wind och wowe
blandag hiedhe jen mektige stadh
the kamme thid bode froo och glad
then stad sa høwt i wedered laa
ath men och qwinnæ hanum giørlig saa
vdi hawed mange mylæ
hworth vidh skybedh mwnde seylæ
thet war tha som flores willæ
ath the kamme saa snart ther til
thy thedhen mwnde sa langt wæræ
i firæ dage til babilonia ath faræ
then styræ mand bad flores reth
| fonge segh thet han haffde hanum jet
han lod giensten giøræ saa
tywe mark bad hanum faa
guldh och sylff medh fulde vekt
alt som han haffde hanum jet
the swenne ap i stadhen gaa
och spøræ hwaræ han ma herberig faa
the funne ther jen righ mandh
som gierne wille herberigh hanum
thet skib war hans for gordhen laa
ther blanszeflor kam thidh appa
ther war sedh told ath giwe
aff alt thet gosz man skullæ aff lewe
och sweræ om gudh i hemerigh
ath han skulde ey giøræ konningen swigh
han skulde ey giøræ heller radæ
thet koningen matte komme til skade
tha thet war end the ginge til bordh
flores taledhe ey jeth ordh
han saa dan how til blandzeflor fæk
ath hans sindh hanum næær for giek
tha saffde hosbwndhen til hanum thæræ
myn giest mægh tøcker edher søringind vere
for told heller pænninghe tog myn swend
thigh andræ thywge for hwer jen
tha tenkte flores medh segh
then konning ær ey dygdeligh
som saadan skath bedher vd faa
| ther jnghen nadæ fyllige maa
then hosbwnde melte och saffde tha
thet war for snimen jech heræ saa
jen møø war edher myghet liigh
blandzeflor hwn kallede segh
ther han thet hørde tha worte han glad
jen sametz manttel han hintte bad
ther foreth war medh sabel skindh
tag thu thenne myn gode wen
och sey mægh naar then jomfrw righ
hedhen foor som mæg war liigh
jech hawer førræ hørd seyæ aff hinde
æn thy jech hinnæ ey giørligh kiennæ
til babilonia war hwn førd
til jet torn medh kwnst ær giørdh
jech wintter hwn ær ther æn jnnæ
medh fleræ møør och høwske qwinnæ
the hwiltis ther then same nath
om morigen fore the thedhen brath
til jen annen føwe stad
ther hwiltis the och waræ glad
om natten han istaden laa
tidindæ han och til hinnæ fraa
then tridiæ nath han kommen æræ
til jeth swnd ther hiedher fæær
jen annen veyen bierghet pelis
war jet hwss byghet medh priis
thet wand war dypt medh strømme saa
ther kwnnæ ey nogher broo weræ aa
| i then strøm ther stod jen stien
ther war i lest jeth horn aff bien
hwo ther skulde øwer faræ
han skulle thet blesæ oc glad wæræ
han lod thet blesæ jen sin swend
giensten kam hanum ferien i gien
the foræ ower sa skiødeligh
mowe wy i nath herberige medh thik
then man han sporde flores tha
hwo æst thu sey mægh ther fra
ther nattwren saa lige giordh
then møø jech sisten heræ ower førde
hwn kierde segh allæ stwnde hær
ath hwn skyldis fra sin hiertens kier
jech tror om jech reth kan rade
ath i mowe weræ syskindh bodhe
ther flores thette for nam
tha sporde han then feriæ man
hworth vdh foor then jomfrw tha
hwn for til babilonia
konningen kiøpte hinnæ til sielwer segh
han ær aff guld øwert righ
the skynede them allæ til herberig brat
och haffde ther fuld god jen nath
han kallede til segh sin beste swend
then ferie karl sin gode wen
wiis mægh herberig til nogher mand
i babilonia ther kiøbe kand
och for thinæ skyld mæg wel beware
saa ath mæg matte jnghen daaræ
giff megh jet tegen hanum til
| thet han mæg thiiss bedræ tro wil
han gaff hanum bodhe sølff och guld
alt til hans pung war øwert fuld
herræ gud løne thik herræ righ
aldrigh gaffs mægh saa rigelig
sidhen jech kam hiid ath boo
myne ordh mowe i wel troo
tha i wordher babilonia war
ower jet stort wand skullæ i faar
ower jen bro oc giømen jen port
ther stoor ower jet torn saa stort
thet fyrste hwss som ther stoor næær
ther skullæ i til herberig weræ
thet eyer jen riig danne mand
wi æræ kiøbe mend jech och hand
halfft ær myt som han hawer ther
och halfft ær hans som jech hawer her
tag heræ myt tegen och sey hanum saa
jet fingern aff guld fæk han hanum tha
han skynder segh theden hwad han maa
och fand then mand han saffde fra
then tid the giømmen porten komme
tha saa flores segh til frome
then mand som hanum worte saffd fra
han haffde rige kleder aa
han sad och hwiltis aa jen stool
jet klede ower hanum for then sool
ther gaff ee hwo ther kam til giest
fyretywe penning for hwer hest
| och skal han tolle firæ for segh
hwad heller han ær fattig heller rig
giensten flores then danne mand saa
sa merkeligh hielsede han hanum tha
han fæk hanum och thet fingern aff guld
thu skalt mæg weræ aff hierthet hwld
saa bad then mæg sænde til thik
thu skalt megh weriæ for alle swig
han tog thet fingerne aff hans hende
ther han thet saa han thet wel kiende
han fæk hanum andre fingerne to
ath bæræ hiem til sin hosfrw
han skibede hanum allæ nodhe
til dryck och saa til edinde bode
och lod hanum got herberig faange
och alle rede til thieris sengy
slikt som the tørffte til thieris heste
hwad ther war alt aff thet beste
