Nw ær Flores kommen thæræ
som han hawer lengy trod at weræ.
Han tager wedh segh jene ath kieræ:
»Jech matte heller hiemme weræ
æn wæræ hæræ sted i tøllig wode.
Jech hawer jnghen jech tørff wedh rade,
ther jech myne lønlig erinde kan tie,
ath mægh skulle ey skade skiee.
Skal jech myne villiæ her obenbare
och wordher konningen therwedh ware,
233r| han ladher mægh jnghenlwnde lewe,
ehwad som jech wil hanum giwe.
Mægh er bedræ ath hiemme weræ
medh myn fader oc moder kieræ.
Tha giwer han mæg jen jomfrw righ,
then som wel maa weræ myn ligh.«
Tha han tencte ath giøre saa,
hans hoff tog end omkring ath gaa:
»Hwo megh allæ werdhen willæ giwe,
vdhen Blandzeflor maa jech ey lewe.
Mæg mynnes æn myne vmage,
jech willæ mægh dræbe for hinnæ sage.
Thet jech war nw hiemme theræ ,
tha skullæ jech affter komme hæræ.
Thy wordher jec nw hæræ at bliwe
wed saadan node som Gud wil giwe
om jec kan myt sind bewaræ,
och aldrig føræ heden faræ,
vden hwn skal fyllige mæg,
hwad heller hwn ær død heller qweg.
Hosbwndhen kam tha gonginde theræ
och bad sin giest welkomen wæræ.
Tha worte han therweder waræ
at hans giest han sørigher saræ:
»Myn gode wen, I giøre edher blide
och ladher faræ all eder qwide.
Tøcker eder noghet her at skilliæ,
thet skal weræ effter eder williæ.«
»Mæg tøcker heræ alt got wæræ til røne,
233v| Gudh giwe mæg eder wel at løne.
Æn jech tencker aa myne woræ
hwræ jech skal sa radelig faræ
thet jnghen mand skal daræ mægh
heller i kiøb giøræ mæg swig.«
Bwndhen saffde: »Wi gaa til bord.
Jech wil edher siden seye myne ord
hwad I wille aff mægh forstandhe,
och edher tøcker wæræ wande.«
Han bad sin hostrw kallæ:
»Thu fogne woræ giester allæ
och serdieles thenne same giest
medh allæ then konst som thu kant mest,
och matte thu wede thet for sand
ath han ær jen edlæ mand.«
The ginge til bord och finge them mad,
ode och drwcke och giorde them glad.
Mand skibede them ther allæ node
til dryk och sa til edinde bodhe.
Ther war bode foglæ och fiske
och øwert mad paa allæ diskæ.
Thet bæstæ win hwn for them baar
som ther i landhet woxet war.
Tha togh Flores fram thet kar
som for Blandzeflor giweth war.
Pa thet kaar man skrewed saa
hwræ Paris ledde Helena.
Tha tencte han saa jnnerligh:
234r| »Naar mon thet skal hende mægh
thet jech saa ledher Blandzeflor
som ær myn egen hiertens amwr.
Gud maa mægh hielpæ therthil saa
ath jec myn willige fræmme maa,
och Daries som jech wel and,
han mægh wel weyen wisæ kand
hwræ jech myn willæ freme maa,
och thet matte mæg til æræ gaa.«
Han tenkte theraa sa sare
ath hans øwen gawe taræ.
Hostrwen thet giørlig saa,
hwn saffde til sin hosbwnde tha.
The lodhe tage mad aff bord,
tha saffde bwndhen tesse ord.
Han bad Flores seye sæg fra
hwad han tencte sa stadelig aa.
Han saffde: »Lader mæg thet forstande
om jech kan rad til edher wandæ.
Løn thin williæ ey for mægh;
giør thu thet, thet angher thik.
Sey mæg til, myn wen fuldgood,
hwad som thik ær nw imod.«
Tha saffde hosfrwen medh got skiel:
»Mæg tøcker, han hører Blandzeflor til,
the æræ hwerandræ sa ligæ, do the æræ sæær.
Jen halff monet hwn war her,
hwn felte dagelig for edher thare
234v| och kierde segh sa sare
ath hwn matte edher aldrig finnæ,
thy sørighet hwn i allæ sinnæ.«
Ther Flores hørdhe hinnæ talæ saa,
hans wid mwnde hanum næær forgaa.
Han saffde: »Jech hinnæ brodher ey ær,
jech winther hwn ær myt hiertens kier.
Ney, jech glømde mæg sannelig,
hwn ær myn syster forvdhen swigh.«
Daries saffde: »Sey mæg set,
thet gaffner thik som jech hawer jet.
Ledher thu effter hinnæ, thet seyer jech thik,
thu faar illæ wesselig.«
»Skal jech weræ wiiss forvdhen swig
ath thu wilt ey forrade mægh,
tha wil jech thik saninde seye
och jngen erindæ for thik thie.«
Han soor hanum oc lowet aa tro.
»Jech ær hæræ komen saa,
Blandzeflor finnæ, om jec maa,
ther mæg medh awinde war stolen fra.
Myn fader ær jen konningh riigh,
theri mowe I tro mæg.
Ther skullæ I rad ower hawe
guld och sylff och andræ gawe
om I kwnne thet skibæ saa
ath jech matte hinnæ affter faa.
Thy thet ær saa kommed til
jec hinnæ affter hawe wil.
235r| Aldrig kommer mæg til then nød,
jech skal æn førræ bliwe død.«
Daries swarede hanum brat:
»Thertil wed jech jngen rad.«
»Jech radher thik ey ath seyæ saa,
thu æst then mæg hielp maa.«
»Worder konningen therwed war
ath thu effter tøllig faar,
thet koster thit liiff, thet gaar thik saa
ath jnghen mand thik hielpæ maa.
Thid som then jomfrw kommen æræ,
ther maa ey troldom komme næær,
ey styrki, ey liist, ey andræ sage
ther theden maa then jomfrv tage.
