Konningen aff Babilon hawer vnder seg
halfftanneth hwndred konning riig.
The allæ komme hanum til
vdi jen stwnd naar han wil.
Tywe mylæ ær stadhen giømen lang
medh høwe hwss och øwert trang.
Then mwr omkring staden gaar,
tre fagne han tiøk ær,
hwndrede fagne høg oc ræt
vdhen och jndhen all fuldslet.
7 porte och 20 ær theraa
ther høwe torne alt ower gaa.
For hwer port finnær man
slikt waben man tenke kand.
I staden ær 7 hwndrede fæste,
235v| the man wed til wæræ the bæstæ.
Aa hwært jet fæstæ ær ey mynnæ
æn hwndrede ridder noger sindæ.
Keyseren aff Rom skullæ lengy tinge
føræ han kwnne jen thæræ vd twinge.
Myt i staden jet torn stander,
thet bygde kiemper medh thieræ hænder.
Then mwr ær giord fuldwæl til føwe,
hwndredæ fagne ær han høwe
och giord medh mange mesterlig ting,
twsind fagne ær han omkring
aff malmerstiene grøne
the ther gode ær och skiøne,
al then hwalff aff then same stien
ther bode ær skier och ren.
Jen knap owen pa torned stoor
aff røt guld øwert stor och klar.
Giømmen knapen gaar jen stangh,
tredugæ alnæ ær han langh.
Owen aa knapen jen karbwnkelstien
som solen allæklarestæ skien.
Saa skien then stien om myrke nat
ower 10 milæ, thet ær alt sat.
Firæ herberig ær i torned jnnæ
aff feyerstæ marlmerstien man kan finnæ
saa ath jngen kan forstaa
hwad them ap hollæ maa.
Jen stolpe vnder hwelingen mwn staa
och giømmen thet øwerste herberig gaa.
Then stolpæ ær medh guld omkringh
236r| och allæ skreffne vd i jen ring.
The æræ aff hwide malmerstiene
och allæ skickede øwert rene.
Myt oo golwed stoor jen hæst
giord aff sylff som wæræ maa bæst.
Thet renistæ wand gaar aff hans mwnd;
aa thet golwe ther stoor jen brynd
saa at the jomfrwer maa theri faræ
naar them tøcker timæ til wæræ.
Fyritywe herberig ær therjnnæ,
the bæstæ ther man maa finnæ.
The æræ medh rigdom giorde saa
sa man wed ther at seye fra.
Ehwad mesteræ som kommer thæræ,
han ey saa good jen mester æræ
at han ey noghet seer therappa
som han ther mieræ nemæ maa.
Ther ær the wenistæ jomfrwer jnnæ
som man maa i werilden finnæ,
the wenniste konningen fonger at spøræ,
them lader han thid allæ føræ.
The trapper æræ giorde saa
at hwær maa til annen gaa
och til thet herberig kongen i ær
hwilken han sender bodhen thær.
Fyritywe jomfrwer ær therjnnæ
aff beste slekt ther man maa finnæ.
The jomfrwer hawe thet til løne,
too aff them skal konningen tiene.
The skullæ allæ tage til waræ tha
236v| naar konningen stoor app och wil ath sowe gaa,
oc jngen mæn thiene thæræ
forvdhen the allæ fromme æræ.
Aa hwert herberig ær jomfrwer tre;
jen mester ower them hawe the,
och han ær kwndige medh seg;
han wocter porten idelig.
Mange andræ vdermieræ gaa,
the beræ swerde och giøræ saa
och drebe hwem han tegner til
om the ey giøræ hwad han wil.
Hans herberig wed porten stoor
som man jnd ath torned gaar.
Om noger man saa dristig ær
och faar til effnæ ath komme ther,
tha lader han hanum beriæ och slaa.
Hwad han hawer, thet tager han hanum fra,
han hawer aff konninghen orloff til
ath giøræ aff them ehwad han wil.
Firæ wecter ær theraa
som aldrig skullæ aff wernen gaa
førræ andræ firæ kommer igien,
nat och dag ær them alt jen.
Tha the worde noghet waræ,
the øbe tha myghet saræ
ath the ridder som ther boor næær,
the skullæ tha til redæ wær
pa heste och medh thieræ waben
hwndrede 1000 nar the komme samen.
Konningen han hawer jen vnderlig sed,
237r| then hawer han haffd i langen tid.
Jen møø tager han seg hwert aar;
hwn i seng medh hanum gaar.
Naar thet aar ær gonghet omkring,
lader han steffne jen almendelig ting.
Konninge och hertuge som ther ær næær,
skullæ tha allæ komme ther.
Tha lader han hinnæ dræbe saa
ath the ther allæ see appa.
Han and och jnghen lewindes man
ath faa then qwinnæ effter ham,
och sidhen lader han sammen kallæ
the edlæ jomfrwer allæ
i jen abildgord ther lidhet fraa,
och bedher folked sammen gaa.
Allæ gaa the søryigind til
och jngen kongen hawe wil.
Jnghen ær ther som thet ma rade
hwilken lenger skal fyllige then nade.
Then hieder wille the helder ombæræ
som ey skal lenger wæræ,
och wedæ sæg for stoo soodan nød
aarsdag then wesse død.
