Then portener lod kiøbe
mange storæ løbe
och lod them fyllæ medh alzkiøns blomme.
Then tridiæ dag skullæ Floræss komme.
Aff silki fæk han jen kiortel rødh,
242r| han foor theri som han hanum bød.
Han bad hanum ap i løben faræ,
hans kiortel och blomster the jens waræ.
Han lod tha sinæ swenne jnd kallæ:
»Bærær thesse blomster the jomfrwer allæ.«
2 swenne kallær han hiemmelig:
»Bærer thenne løb then jomfrw rig
som ær wenniste ower them allæ,
Blandzeflor mon the hinnæ kallæ.
Jech wed thet sa wesseligh,
hwn skal therfor tacke mæg.«
The swenne giordhe som han them bad
och baræ then løb tha i stad.
Then løb war twng at bæræ,
tha toge the them ath kieræ
och bannede then hinnæ fyltæ saa:
»Wi willæ them halffwedielen bort slaa
giømmen thette winduge hæræ ær,
medhen wi ær thet sa nær.«
Then annen swarede thertil: »Ney,
wii gange fram och giøræ thet ey.«
The ginge fram och giorde saa
och funne jckj ret appa,
finge thet jen annen jomfrw rig,
hwn tackede them sa jnnerlig.
The swenne ginge tha hiem.
Then jomfrw stod tha affter igien
och wolde i the blomster tha.
242v| Ther Flores thette saa,
han tenkte sin kieræ hawe funnet ther
och tha ap i løben staar.
Then jomfrv redes ther myghet wedher.
Hwn ropte høfft segh hielpe bedher.
Flores worte ther jllæ howet weder
och lawde seg sørginde i løben neder.
Han tencte ta sannelig
at thet war hanum giord til swigh
och hwlde segh affter i the blomme.
Thy jomfrwer allæ sammen komme
och sporde hwad hinnæ wæræ maa
och for hwi hwn mwnde robe saa.
Hwn tenktæ tha ther stadeligh aa
hwad hwn skullæ thil andswar faa.
Hwn tenkte tha sa stadelig:
»Thette ær jckj send til mæg.«
»Jen sommerfogel herjnnen laa
ther jech hanum op fløwe saa,
jech war saa redh ower made,
jech wiste ey hwræ jech willæ lade.«
The jomfrwer giorde ath hinnæ gamen
och lowe ath hinnæ allæ sammen.
Hwær giek sidhen hiem til sin.
Then jomfrw war thydsk, kommen fra Rin.
Blandzeflor och hwn the bode
waræ alt ower jene radæ
och haffdhe hwærandræ kiæræ
243r| som hinnæ eghet liiff thet ær.
The skullæ och bode konningen tienne,
thet ær thet the hawe til lønne.
Thiere herberigh war skibede saa
ath hwær maa til annen gaa.
Klares kallede lewelig:
Blandzeflor, gak hidh til mæg!
Thet wenniste blomster jorden lod thie,
thet matte thu fonge hæræ ath see.«
Tha swaredhe hinnæ Blandzeflor.
»Klares, thw west ey aff amwr.
Thik effter blomster lystæ maa,
jech medh sorigh skal om gaa.
Mægh tøcker ey blomster weræ lysteligh,
thy ær thet synde thu dorær mægh.
Jech for wissæ hawer forstandhet
at naar thet aar ær forgonghet,
wil konningen sielff hawe mæg.
Om Gud wil i hemerigh,
jec skal thet bewaræ saa
thet han heller andræ skal mægh ey faa.
Medhen Flores giorde modh mæg swig
ther jech vntæ sa hierteligh.
Jech wil mægh dræbe for hans sage
førræ æn jech wil andræ tage.«
Klares tøcte thet wæræ ønkeligh
thet Blandzeflor skullæ talæ slikt:
»For Flores skyld bedher jech thik,
243v| see thet blomster hær ær hoos mægh.«
Ther hwn hanum neffnde, tha war hwn glad
och giek til hinnæ tha i stad.
Tha Floræs giørle thet forstaar
thet Blandzeflor therjnnæ ær,
han sprang ap sa skiødelig,
Blandzeflor tog han til segh.
The myntes i then same stwnde
medh kierlighet aff hiertens grwnde.
The grede aff glede bode
som Gud worde them til nade.
Then stalte Klara sawde saa:
»Kienner thu thet blomster jech saffde fra?
Mæg tøcker thu hawer thet kier
for alt thet gosz i werdhen ær.
Jngen jen wen hawer thu til
ther thu thet blomster medh skyffte wil.«
»Klares, thet ey vnder ær,
thet ær Flores, myt hiertens kier.«
The bade hinnæ grædindæ bode:
»I lønne medh os och lege til radæ.
Ower begis wore liiff thet gaar
om konningen worder therwed war.«
Klares saffde: »Jec wil lønne,
thet skullæ I for sanninde rønne,
thet wil jech saa om bæræ medh thik
som jech wilde thu giorde medh mægh.«
Flores och Blandzeflor ginge tilsammen
244r| i jet anneth hwss the haffde gammen .
Thet war alt drawed jnnæ
medh bliald och boldekiennæ.
Thet gammen ther the drewæ tha,
ær mæg sent ath seye aff.
Ther the jen stwnd haffde wered sammen ,
the taledhe mant och giorde them gammen .
Flores saffde: »Jech hawer for thik
offte fared wodelig,
och wed thet Gud, jech war ey glad
førræ æn nw i thenne stad.
Sidhen fyrste jec mwnde thet forsta
ath I war mægh stollen fra.«
»Seyer mæg nw, myn hierte kieræ,
hwrælwnde I ær kommen hæræ?
Heller er mæg giord aff gierninge swig
saa at thu est Flores ligh?«
Han seyer hinnæ thet sannestæ til
hwad hwn aff hanum høræ wil,
och kierær hwær annen sin wande
hwad them ær kommen til hande.
Hwad skal jech mieræ seye theraa?
Jen halff moned war thet saa,
hwad thieræ hierte effter staar,
thet alt effther thieræ williæ gaar.
Matte thet saa effter thieræ williæ gange,
aldrigh mwnde the thedhen lange.
