klares wilde thet jckj ladæ
hwn tiente them i allæ madhe
| twcteligh medh rette tro
dygdelig giorde hwn saa
thieræ løcke gaar nw om kring
och wendher sæg til annen tingh
hwad them haffdhe wered til glede bode
thet wendis them tha alt i modh
thet kam tha til jen morigen saa
som the sowe sammen bodhe too
i hwær annens arm sa leweligh
klares then stalte jomfrv righ
bad blandzeflor segh klede tha
wi skullæ nw bode for konningen gaa
thy han skal nw klede sæg
myn kieræ syster gak nw snarligh
hwn swarede i søffne jech kommer i stad
och hinnæ bort for gonge bad
klaræs nw for kong en gaar
och tencte at hwn hinnæ fylliger næær
blandzeflor soff saa sødelig
ath hwn jckj kwnne wækæ sægh
tha konningen klaresjene saa
han talede til hinnæ och saffde tha
klares hwar ær blandzeflor
myn egen hiertens amwr
sanneligh wil jech seye eder
allæ nat lestæ hwn tider
och badh for edher bodhe
thet gud skullæ edher nade
at i skullæ sammen komme saa
thet i matte ther bodhe gledhe aff faa
| hun soffnede ey føræ solen ap giek
thy totte mægh wæræ ønckeligh
ath wecke hinnæ sa skiødeligh
ær thet sant thu seyer mægh
jaa swarede then stalte qwinnæ
i skullæ ey sanneræ befinnæ
konningen vntte hinnæ wæl
och lod segh nøwe medh tølligh skiel
then annen morigen dagen war lywss
klares gonger affter for thet hwss
ther blandzeflor jnnæ laa
thet ær nw tidh ap ath staa
thu skalt nw ey for sømme thik
stat nw ap och gak medh mæk
hwn swarede jech ær til redæ nw
jech wil førræ komme æn thu
blandzeflor hwn om wende segh
och soffnede effter sa skiødeligh
hwær i annens arme laa
och kiøstis bodhe leweligh too
klares gienstens til them gaar
ther wand och handklede rede war
och kallær ath hinnæ annet sinnæ
hwn kwnnæ tha jngen andswar finnæ
och tenktæ tha som hwn staar
thet hwn foræ gongen war
och skynde seg hwad hwn maa
til thet herberig kongen i laa
ther konningen clares ath see fæk
| tha talede han sa snarligh
hwar ær blandzeflor ther jech hawer kiær
medhen hwn ær jckj kommen hær
hwn kommer giensten skiødeligh
swarede then stalte jomfrw righ
hwn thet mynte hwn mwn føræ aff herberighet gaa
hwn westæ ey anned æn thet war saa
kongen tenktæ tha medh sægh
blandzeflor thu giør mægh swigh
han bad jen swend hiemmelig
kallæ blandzeflor til sægh
swenden giorde som han bad
giek siden tha i stad
och skiødher ey førræ han bort gar
thet klaræs jndæ for kongen staar
han wortæ tha war hwaræ the laa bode
i sengen sammen och haffde nade
ther han them sowinde liggæ saa
han tencte them wæræ jomfrwer to
thy han haffde ey skieg aa segh
then wenistæ jomfrw war han liig
ther han saa them sowe soo sødelig
tha giek han theden snarligh
til thet herberig kongen i laa
i myne dawe jech alder saa
nogher hierteliger amwr
som klares hawer til blandzeflor
the ligger och sower sødeligh
i anens arm sa leweligh
mægh totte thet wæræ ønk ath wæke them bode
| heller och giør them noger wode
klares worte bodhe bleg oc rød
hwn reddes tha for thieris død
ther koningen hørde hanum tale saa
thu skalt nw giensten hedhen gaa
tag myt swærd jech wil thid gaange
jech skal thet ath wedhe fonge
hwem blandzeflor hwn hawer sa kiær
medhen klares hæræ jnnæ for mæg ær
konningen och swendhen ginge tha
thid som flores och blandzeflor laa
han lod ap jet windwg i siin
saa ath solen matte skienne ther jnd
och han matte at skilliæ faa
hwo thet war ther jnnæ laa
han haffde i hende jeth draghet swerd
mange pænning war thet werd
nw ær the standen i wode
vden gud medh sin nadhe
nadelig them hielpæ wil
konningen sa ther giørligh til
ath kienne blandzeflor hwar hwn laa
then annen han ey kienne maa
tha tencte han medh sægh thæræ
hwad møø mwnde thette wæræ
thy han ær feyer ath see appa
æn nogher møø han førræ saa
aff the fyritywe ther war jnnæ
wi skullæ thet for sanden befinnæ
| hwo ther sower medh thennæ møø
ær han mand tha skal han døø
han lette ap kleder ochgiørlige saa
thet war jen mand hoss hinnæ laa
konningen øpte och war saa wred
man matte hanum høræ langen ledh
och ratte swerdhet ower them bodhe
then swend bad edlæ herræ them nade
dræber them ey sa bradelig hær
føræ i wedhe hwo han ær
han matte æn hinnæ broder wæræ
men the saa kierligh sammen æræ
tha tencte han medh sielwer segh
thet ær got rad thu seyer mægh
ath thette sinnæ jech them ey drebe wil
førræ æn ther kommer dommer til
jnnen thette tha wognede the bodhe
them war tha jnthet til radæ
ther the sowe konningen stande
medh draghet swerd i hendhe
hwi giør thu modh mægh tøllig v æræ
ath thu sower hoss myt hiertens kieræ
jec soor om gud ther alt for maa
i skullæ bode jen vnd død faa
then skiendeligeste ther jech kan radæ
hanum skullæ i tollæ bodhe
then vnde qwinnæ ther ligher hoss thik
sa jllæ hawer hwn sweghet mæg
| flores swarede konningen tha
taler thinnæ jomfrv ey illæ appa
giører thet for eder egen eræ
hwn ær ey werd skyld ath bæræ
giører medh mægh effter edher egen nade
och hwræ edher ær bæst til rade
i wedhe ey herræ hwræ thet ær
blandzeflor ær myt hiertens kier
hwn war mægh bort stollen fra
hwræ hwn ær eder kommen aa
jech seyer eder rettelig
hwn war mæg tagen fra medh swig
thy beder jech eder nade
ath i lader os lewe bode
til herræ och konninge ther om skilliæ
som the for gud andsware willæ
jech trøster aa eder konningh eth
i willæ ey giøræ vdhen ræt
konningen swarede och saffde jaa
thet skal sanneligh wæræ saa
medh dom skal i dømess til død
och lewe ey dag vdhen nød
han bød them kledis tha i stad
iiii och tywe ridder han kallæ bad
i skullæ them wocte medh eder fromme
saa at the kwnne ey vnden komme
