Konighen lodh tha samlæ sit rad
och bad them sammen komme i stad.
247v| Konninger och hertoger komme ther
och allæ the herrær ther bode næær.
Konningen stod ap och ropte saa
ath allæ skullæ til hobe gaa.
Ther the waræ allæ kommen thæræ,
konningen stod op och tog ath kieræ:
»Jech lader eder thet forstande
hwad mæg ær kommen til hande.
Beder jech eder allæ slet
thet I mægh dømmæ therom reth.
Hwilken aff eder ey giøræ saa,
hans egedh liiff thet kostæ maa.
Tha bød jech jngen hærtil
vdhen rette sage dømme wil.
Allæ eder thet kwnikt ær,
jech kiøpte jen møø for snimen her,
for syw sinde saa myghet guld hwn weyæ maa,
then wennistæ jec hawer hørd seye fra.
Hinnæ wenlighet war mæg saa kier,
ther mæg ær worden vmer,
och lod och hinnæ komme ther
i thet torn jech sielwe i ær.
Fyrytywe jomfrwer ær therjnnæ
the wenniste ther noger man maa finnæ.
Bødh jech allæ the ther æræ
the skullæ hinnæ til tienistæ wæræ.
Jech vnte hinnæ sielwær sæær
for allæ the jomfrwer therjnnæ ær,
248r| thy hwn war feyerste aff the jech saa,
aff edlæ slect mæg ær saffd fra.
Jech haffde hinnæ tenkt at kallæ
dronningh ower the andræ allæ,
och tencte jec medh sielwer mæg
hwn vnte mæg sa wel som seg,
thy hwn war won hwer morigen ath gaa
handklede och wand mæg i myt herberigh ath faa,
och Klares hwn medh hinnæ gaar.
I førræ morighen worte jec war
ath Klares jenne for mæg giek.
Tha sporde jech hinnæ sa hiemmelig
hwi Blandzeflor ey kommen ær
ther jech hawer i hierthet kier.
Hwn saffde ath hwn haffde thet jet
ath bede for mæg then lange nat,
jech trode thet och lod thet wæræ.
Then annen morigen kam hwn ey thæræ,
tha fand jec thet sa sannelig
thet hwn haffde radhet mæg swigh.
Jen swend lod jech brat op gaa,
han fand hware hwn i sengen laa,
medh hinnæ jen swend aff fremmede rige,
the sowe bode sa sødelige.
Jech giek thidap, worte saa til rade,
jech tenkte ath dræbæ them samen bode.
Tha bade the mægh saa jnnerligh
for then Gud i hemmerig
248v| jech skullæ them ey dræbæ tha
førræ dommen maa ower them gaa.
Jech giorde thet for myn konninghæræ,
jech lod them ath thet sinnæ wæræ.
Then væræ mæg ær giord,
jech hawer thet saffd som I hawer hørd.
Bedher jech edher allæ slet
ath I dømme mægh therom ræth
saa ath andræ redzel theraff faa,
konningen aff Babilon sa forsmaa.«
Marsiliass hiedhe jen konning righ,
han stod ap, bad høræ segh,
thy han war elst och wiseste thæræ
aff allæ the konninger ther kommen æræ:
»Wi hawe thet allæ sammen hørd
the ord myn herræ hawer fram førd.
Hans last ær os allæ leed
som nw ær for os tied.
Høge sage ær kierde hæræ,
konningen til stoor væræ,
och thieræ liiff han kiærer aa.
Thy bør os allæ ath giøræ saa,
jnnerlig thette ath see,
førræ æn domen skal skie.
Jech wed myn herræ han ey wil
vdhen reth, thet bør thertil
ath hwem ther kieren gaar appa,
han skal sielffwer til andswar staa.
Thy tøtte mægh thet radelikt wæræ
ath man kaller them til andswar hæræ.
249r| Kwnne the redhe for them faa
for hwilke sage the giøræ saa,
wi willæ them gierne høræ.
Kunne the ey rede giøræ,
och finnæ wi ath thet ær giord for had
saa at konningen ær thermedh forsmad,
wi dømme them, bode mand och qwinnæ,
then fuleste døth ther wi kwnne finnæ.«
Capton hiede jen konning rig,
han stod ap, bad høræ segh:
»Wi æræ thet allæ skuldug at kiæræ
thet konningen rører aa hans æræ.
Thenne man hawer konningen giord
stor last som I hawer hørdh.
Han ær sa dierff medh lowen omgaa.
Skal han nw til andswar faa,
sin orsag kan han wæl giøræ saa
ath allæ maa hanum wel tro
ath han therfor vskyldug æræ.
Thy tøtte mæg thet radelikt wæræ
man lod hanum jckj komme til sware
vdhen dømme hanum førræ I heden gaar,
och hinnæ grawe lewindes i jord
ath hwn maa aldrig talæ ord.«
Tha øpte aa ting sa mange mand,
bade giensten dræbæ hanum.
Somme badhe hanum skywde och sla,
och somme skinneth aff hanum flaa,
hwer taler slikt som han wil.
249v| Twrpin jerl bad høræ til:
»Wisæ mænd, I giøræ ey wel,
I dømme them forvdhen skiel,
och hawer I soredh allæ slæt
ath dømmæ hwer man ræth.
I wedhe thet allæ sannelig
ath hwær skal swaræ ret for segh.
Thy totte mægh thet radelikt wæræ
ath man lader them kallæ hæræ
at wi matte thet forstaa
hwad the willæ til andswar faa.«
