Thet stadfæste the allæ
och lod them sa for koningen kallæ,
ledde them bwnden for konningens stool.
Tha saffde konningen: »Thin fulæ fool!
Hwo gaff thik thertil dierff och rad
ath thu hawer mæg saa forsmad,
thu tog mæg Blandzeflor fra
heller hwræ thw mwnde i torned gaa
saa ath jngen worte war therwedh
vdhen thu kwnne troldom sidh?
Thu weste ey aff then wode
ath troldom maa her jnthet skade.«
Flores saffde: »Thet seyer jech,
for swegner skullæ I ey holde mæg!
Jech kan ey troldom giøræ,
thet wil jech lade edher nw høræ.
Myn fader ær jen konigh righ,
250r| aff Aples borigh han kaller segh.
Jngen last hawer jech edher giord.
Blandzeflor war mægh vndførd,
medh styld kam hwn til thin,
hwn ær for Gud alkierestæ myn.
Sidhen hwn war mæg stollæn fra,
jech aldrig nat som annen laa
vdhen lette effter hinnæ man fra man
til jech hinnæ omsidher fand.
Medh rad och wed tha kam jec hæræ,
medh diewelskab mon thet ey wæræ,
och seyer jech allæ obenbaræ
hwræ jech hæræ kommen æræ.
Bedher them allæ therom slet
mellom konningen och mæg dømme ret.
Thet ær sant jech seyer fra,
nw bywdher jech mægh i strid at gaa
hwad heller man wil til fod heller hæst
medh then kiempæ konningen hawer bæst.
Tha skullæ I mægh waben faa
ther jech megh medh weriæ maa.«
Blandzeflor swarede gredeligh:
»Thet wed wel Gud i hemerig,
thet war alt sant han saffde fra,
jech war hanum medh swig tagen fra
thet I willæ sielff hawe mæg.
Thet seyer jech for sannen thik
ath jech skullæ tage annen man
æn Flores ther jech i hierthet wel and,
250v| jech seyer thet obenbaræ
ath føræ thet skullæ sa wæræ,
jech willæ føræ medh myn kniff
skieræ synder myt eget liiff.
Thy bedher jec eder I allæ rade
ath wi beholde liwet bode
heller skiliær ath woræ nød
bode sammen medh jen død.«
Jen swend effter portenern gaar,
han kam tha giensten thær,
bwndhen illæ och skammeligh
bodhe for arme och sa for rige.
Sporde konningen om thet war saa
sant som Flores saffde fraa.
Han swarede brat, ey lenger tawde:
»Thet ær alt sant som Flores sawdhe.«
The worte tha ower jenne,
herrær och fyrste, ridder och swenne,
ath kongen skullæ Flores faa
then bæstæ hæst ther han aa
och tølligh waben som han kraffde
och hawe thet han dømt hawdhe.
Jen annen rider skullæ konningen faa
ther mod Flores skullæ gaa,
och imod hanum skullæ ride,
om begis thieræ liiff ath stride.
Om Flores fonger seyer ther,
tha skulle the allæ leduge wæræ,
251r| och konningen giwe Flores i wold
saa myghet gwld hwn war for sold,
for then last hanum skiedde thæræ,
syw sligh guld hwn stor æræ.
Taber han och thette same maal,
man skal them bode brænnæ i baal.
Konningen lod jen ridder kallæ,
then han westæ raskestæ aff allæ:
»Thu skalt medh Flores stride her.«
Folketh sidhen trenger her næær
och wil ey sidhen theden gaa
førræ anten thieræ seyer maa faa.
Sidhen ware riddere til redhe,
thieræ hestæ them tha for leddæ.
The sprwnge aa heste, the helled rige,
och dystered sa ridderlige.
Hwer thieræ stak hinannen sa fast
ath glawinde allæ i stycki brast.
The droge tha thieræ gode swerde
ther mange penningh ware werd,
slowe hwerandræ sarligh.
Jngen willæ for annen wige,
ey saa bret som jet haar,
thieræ stridh saa hordelig staar.
Flores hio then ridder tha
thet hans skiold giek synder i to
och brast hans winster axelbien.
Then ridder sprang hanum rad igien,
hoger hans hielm syndher i stycky.
251v| Tha nød Flores godhe lycke
thet han worte hwerken lam heller saar
och skaddæ hanum sielwer ey jeth haar.
Flores togh tha giørlig war
thet ridderen hanum saa næær gaar.
Han hio tha som han matte miest
halsen aff hans godhe hæst.
Hans winster hand war myghet glad
thet swerdhet greb i sadelen stad.
Han wendes snarligh om igien
och hog aff hans hest thet frammer been
saa ath thet hanum sprang imod,
nw stor the herer bodhe til fod.
Flores ær ænnw vsaar.
Then ridder saa illæ wred ær,
han hoger Flores nw sa fast
ath fierdielen aff hans hielm brast
och slar jen diel bort aff hans hoor
saa ath blodhet thergiømmen gaar.
Tha saffde folked ther hoss staar:
»Nw fæk Flores bonesaar,
han wordher sæg nw at giwæ
medhen han maa ey lenger lewe.«
Tha halp hanum thet fingerne aff guld
ther hanum gaff hans modher hwld
siste sinde hwn skildes hanum fra.
Tha tencte Flores pa amwr
hwad han haffde told for Blandzeflor.
Han hio then ridder høgræ axel fraa.
<Ridderen styrte tha døder needer.>
<Flores melte: »Ieg eder beeder, >
<thesse gode men alle sleth,>
<seer til om ieg haffuer giort mijn reet.>
<Om Blantzeflor oc ieg wij baade>
<maa nv ware met roo oc naade.«>
<The swarede hannum alle wel>
<at han haffuer frelst them met skiel.>
<Kongen lod tha fram bære>
<som han munne skyllug wære.>
<Tha mælte Flores thet saa:>
< »Thet scal icke wære saa>
<Gud forbijvde i alle saghe>
<at ieg sculle gvld for ære taghe.«>
<Ther kongen thenne høweshed saa,>
<tha mælte han oc sagde thaa:>
< »J sculle endelig bliffue her>
<om edher lysther at wære neer.>
<Thij ieg thet merke kan>
<at thu esth en æddele man.>
<Jeg wil gerne giffue teg>
<om thu wilt her dwelies hos meg.>
<Thu scalt alt mit rijge raade>
<offuer gvld, sølff oc peninge baade>
<saa at ieg wil eij hafue mære>
<vdhen mijt torn oc koning wære.«>
<Han tacker kongen naadelig:>
< »For alle then ære I wede megh,>
<maa thet met edhers mijnde ware>
<tha wil ieg helst tijl lannet fare.«>
[...]
252r| medh ridder och swenne tha skulle the bliwe
ther myghet glede och gammen.
Konningen och Klares the kame til sammen.
Nw dweldes the medh konninghen thæræ
jeth aar och haffde stor æræ.
Tha thette aar forgonget ær,
Flores jndh for konningen gaar
och lod hanum thet forstande
ath han willæ fare hiem til lande,
och tackede hanum for sin nade:
»Thesse æræ myn wenner bodhe,
Marsilyass konning och Grewe jerl,
them vnd jech aff hierthet wel.
Bedher jech edher I willæ them æræ
for myne skyld och hawe them kier.
Jech bedher eder æn mieræ
for myn wen, then portener,
och for Daries, hosbwnde myn;
then feriækarl ær och myn wen.
Lader them nyde myn bøn
saa ath the fonger theraff røn.«
»Nw skullæ I herræ høræ
hwad jech wil for eder giøræ.«
Han bad the herræ jnd kallæ
sammen til hobe allæ.
Marsilias konningh kallede han til seg,
gaff hanum thet best konningrigh
vnder alt hans herskab laa.
Grewe jerl lod han thet faa
252v| thet konningh Marsilas førræ otte,
och mieræ gosz han hanum jette.
Thet rige grewen haffde, fæk then portener
och andræ gode gawe fler,
och Daries thet ther porteneren føræ haffde
och aneth som han sielff kraffde.
The feriekarl och gawe the
thet førræ otte Darie.
Flores tackede konningen nadelig
»For allæ then dygd I giøræ mægh,
gosz och rigy och andræ gawe.
Nw wil jech eder orloff hawe.«
»I skullæ æn jen stwnd heræ bide
och ey sa bradelig borth ride
medhen jech lader foræ gaa
jen swend ther eder skal redæ faa.«
Jen ridder han seg kallæ bad
och bad hanum ride fore i stad
och tage hanum sa til waræ,
»som jech skullæ sielff faræ.«
Ther thieræ thing war alt til rede,
Blandzeflor lod han jnd ledæ
som konningen sielff jnnæ war.
Flores jnd medh hinnæ gaar.
The tackede konningen allæ tidhe
och bedis orloff theden ath ride.
Konningen kiøste them saa kierligh,
ridder och swenne badh kalle til segh:
»I fyllige nw them allæ til strande
och siden hiem til lande.«
253r| The fore tha theden medh mygel æræ.
Then fæmtte dag the kamme thæræ
ther thieræ skib til rede laa,
the wonde ap seyel, och giorde saa.
Femtan dage ware the i siøø,
fower bør ware thieræ ro.
Then sextinde dag for thiere land
the kaste ther acker aa hwiden sand.
Then same afften spør han thæræ,
hans fader och moder død æræ
och saa hinnæ moder Blandzeflor,
hans eghen hiertens amwr.
Ther folked thette saa
ath Flores jnd for landhet laa,
tha kame allæ thæræ,
vndfinge hanum medh stor æræ.
The lod tha samen steffne jet ting
ower allæ lande theromkringh.
Flores lod the ridder kallæ
och bad them sammen komme allæ,
the ther hanum fulde hiem,
rige gawer gaff han them.
Han lod thet skib och lade
ther the tid medh them haffde
medh dyræ clenodia mangehande,
han bad them føræ thet hiem til lande.
The ridder giorde som Flores bød,
allæ cledde i skarlogen rød.
Emedhen the konninge lewe,
253v| rige gawe the mellom them giwe,
hwær thieræ haffde hinannen kier
som hans eghet liiff thet ær.
