Tha lod Flores til brøllop rede,
herrær och fyrster lod han bede.
Ther war allæhande nade
til dryk och edinde bode.
Thet bæste folk i landet æræ
war alt sammen kommen thæræ.
Then høgtid stod jen lang stwnd,
ther war glede mangelwnd.
Hwo ther war kommen effter gosz heller gawe,
han foor deden medh rigæ hawe.
Siden then høgtid war forgongen,
tha war thy i try aar samen.
Thy try aar finge thy børn tre,
to wenniste sønner man willæ see
och jen datter wen oc klar,
thet spordes ret obenbar.
Blandzeflor saffde til Flores tha:
»Myn herræ, om jech bede maa,
willæ I lyde myne rade,
til Franckerigy willæ wi fare bode.
Mægh myndes myn moder saffde mæg fra
ath jech ther gode frender aa.«
Flores saffde hinnæ: »Jaa,
jech wil gierne giøræ saa.
Thet fyrste jec kan mæg rede til,
254r| jech gierne medh edher fare wil.«
Hwndrede skibæ tha lod han rede,
thy ware bode dybe och brede,
i hwert jeth skib 6 heste
thy i landhet waræ bæstæ.
Thy finge bøør och seylede tha
til jen stad hiede Wenacia.
Flores sidhen deden red
til Franckerigy then gieniste led.
Aff guld war han øwert riig,
sex hwndrede hestæ haffde han medh sig.
Hans folk skal wed skibed bidhæ,
til han wil thid affter ridæ.
Tha thy kam til Pariiss,
them møtte mange ridder wiiss.
The hinde frænder æræ,
bade hinnæ wælkomen wæræ,
och 3 moned ware the ther.
Hwær dag Flores til kirkin gaar
aff jet sted och i jet annet stad
som Blandzeflor hanum bad.
Flores lod tha hinnæ forstande
ath han willæ faræ hiem til lande.
Blandzeflor swaredhe hanum salwndh:
»I skullæ æn bide her jen stwnd.
Jech wil edher seye brat
hwad jech hawer Gud i hemmerig jet.
Ther jech kam i then storæ nød,
254v| tha jette jec Gud for myn døth,
matte jech sex aar lewe medh roo,
tha skullæ jech sidhen i kloster boo
vdhen thet kan sa komme til
ath I kristen worde wil.
Nw skullæ I vdwelliæ aff thessæ too
hwad heller I wil giøræ saa
ath jech skal hæræ effter wæræ,
heller I skull cristenes hæræ,
saa och the ther hiemme æræ,
skullæ I lade cristene, myn kieræ,
och alt thet folk medh eder ær,
thet wilkor nw til edher staar.«
Flores swarede och saffde: »Jaa,
sannelig jech wil giøræ saa.
Myn how hawer lengy standhet thertil
ath jec cristene worde wil.«
Han lod sig tha cristene ther
och alt thet folk medh hanum ær.
Han tog och medh sægh præstæ,
biscopæ och andræ klærkæ the bæstæ,
saa redæ the gladelig til strande
och foræ sidhen hiem til landæ.
Sidhen lod han ther vd steffnæ
alt thet folk ther the kunnæ neffnæ.
Han bad them allæ kristene gaa,
heller the skullæ jen vnd død faa.
Thieræ dotter mwnde the giwe tha,
255r| konningen aff Franckerigy mwnde hwn faa.
Sidhen lode the jdelig
giøræ kirkiær och kloster øwert righ.
The leffde thieræ allær i trystywæ aar
saa ath the ideligh sammen war.
Thieræ konningerigy skyffte the saa
mellom thieræ sønner too.
Thy ware saa gamle tha
thieræ rygy thy ey rade maa.
Thy athskylde thieræ ekteskab tha
hwærthieræ hinannen fra.
Blandzeflor foor til frwer jnd,
Flores til mwncke i same sind.
The leffde ther siden bode,
Gud gawe them sa storæ nade.
The leffde sa ødmygeligh ther,
Gud sielff haffdæ them kiær.
Han ændæ thieres leffned i jørderigi
och gaff them gledæ i hemerigi.
