Flores og Blanseflor (diplomatarisk udgave)

forrige

219r|           om jech i bogen skrewet saa
           och ewentyr the seye fra
           jen hiedne konning foor medh brand
           ath øde sancte jacobs la landh
           thet war jen myghet mektug mand
           fenix aff apples = sa hiedhe hand
tha thieres skib war kommen saa næær
the lawde til land och dweldes ther
om sex vgers tyme
orlig oc sa snime
hwad the medh roff kunne theden føre
thet lod the alt til skybed kiøræ
saa ath ther næær war ey tre
aa trøduge mylæ hwerken folk heller fee
alt thet ther matte i wæræ
thet haffde thy for ødh saa saræ
thy bad konningen allæ them
ladhe thieres skyb och faræ hiem
fyretywe ridder han kallæ badh
och bødh them allæ webnes i stad
i skullæ pa weyen faræ
och tage ther pilgrym til waræ
hwadh heller the gange heller ridæ
wi wille edher jen stwnd bidhæ
ower jeth bierig ther weyen laa
ther worte the war hwaræ pilgrim gaa
och rende ath them skiødeligh
och fongede ther bodhe arme och righ
219v| blant thesse ridder the finge ther
war jen ridder franckerigy her
han skullæ til sancte jacobs land faræ
hans dotter fylliger i then skaræ
then frwe war medh barne vleth
hwn haffde thet for sin hosbwnde jet
ther han dødhe ath hwn skullæ thit faræ
thy fulde hwn then pilgrims skaræ
hinnæ fadher war jen frommer mand
then fyrste ther dræbdes thet war han
the fongede ther then fattuge qwinnæ
och foræ strax til skibs medh hinnæ
the gawe hinde konningen tha i hender
hwn haffde ther hwerken wenner heller frender
giensten konningen hinnæ saa
tha melte han oc saffde saa
kan jech merke thet wel medh reth
thennæ qwinnæ ær kommen aff fuld god et
fører hinnæ hiem om hwn maa lewe
jech wil hinnæ myn dronning giwe
mæg mynnes hwn bad mæg siste sinnæ
ath føræ segh hiem jen cristen qwinnæ
the skynede them fast som hwer for maa
til skibs och lode theden gaa
the waræ bodhe glade och kode
the drewe ther skiemth i allæ made
the waræ i siøen for vdhen vmagh
220r| jen tieniste qwinnæ neffnd var
hinnæ bryst han drak aff noger aar
for vdhen falsk i allen ridh
han føddes ap wed kristen sid
thet war firæ winther saa
the hver i sengh medh annen laa
the adhæ och drwke bode samen
giorde them legh glede och gamen
ther fem aar for gangen æræ
tha siøntes the meræ til wext at weræ
en andræ børn aff sa mange aar
ther konningen worte ther wedh war
tha lod han them til skolæ føræ
ther som the finge visdom ath høræ
til drwssenborigh then gode stad
jen mester han segh kallæ badh
han war then høweste ther war
then wiseste aff allæ the ther ær
saa saffde koningen medh skiel
til sin søn han vntæ wel
myn kieræ søn thet radher jech thik
thw neme wel och ideligh
ath thu time ey for spillæ kan
tha bliwer thu rigeth jen mektug mand
han swarede gredindæ thet seyer jech
fadher ladher blanszeflor fyllige mæg
vden hinnæ jech ey nymme maa
ee hwad mæg skal ther effter gaa
220v| hans fadher swarede hanum ther til
jech thet gierne giøræ wil
thu skalt nemmæ medh gode villiæ
jech wil ey edher nw ath skilliæ
han bad then mester kienne them bode
the haffde til nemmæ sa stor nadhe
man hawer ey hørd seye fra
the børn ther bedræ nemmæ maa
the haffde hwær annen alt saa kier
som jen sith eghet liiff hanum ær
hwad then jenne nemmæ maa
han seyer gienstæn then annen fra
Owidium hawde the hørd i skole
som kienner nød for elskow ath tolæ
och elskow kienner for allæ tingh
ther werdhen ganger medh om kringh
then sette winther ther war fra
tha haffde the bogen nomedh saa
ath bodhe for klerke och sa for vale
kunne the thieres maal fuld vel talæ
thieræ elskow øctes ee mieræ oc mieræ
saa ath jnghen ær glad vden annen seer
konningen ther fore anger bæær
ath han haffde hinnæ sa hierteligh kier
han tog ther jdeligh ath tenckæ aa
ath han willæ hinnæ til hosfrw faa
jec skal thet wende om gud wil
han lod tha kallæ dronningen til
och sporde hinnæ til radæ
221r| hwræ han skullæ styræ then wodæ
wor søn elsker then fattyge møø
och wil for hinnæ løwe och døø
om edher tøcker thet wæræ til made
wi willæ hinnæ for derwe ladhe
thet ær bedræ wi giøræ saa
æn han skal hinnæ til hosfrw faa
han fongher wel then hans jaffnlige ær
tøcker edher saa myt hiertens kier
dronningen tenker ther stadelig aa
hwad hwn skullæ til antswar faa
ath hwn matte hanum thet bæstæ rade
thet blanszeflors liiff skulde ey skade
myn kieræ herræ os bøør at acte
ath wi woræ rigy giøme oc wocte
thet wor søn for blanszeflor
taber ey sin hiertens amwr
thy tøker mægh radeligh weræ saa
ath wi skiliæ hanum hinnæ fra
saa hinnæ liiff ey skadhe
thet torde jech wel rade
konningen swarede hinnæ tha
jech hawer jen syster ey langt heræ fra
thiidh wil jech sendhe hanum jen tymæ
och lade hanum ther jen stwnd nemme
til sibilla aff mantoiræ
jec wed hwn wil hanum gierne see
grewen and hanum och fuld wel
221v| thet wed jech medh fuld got skiel
fyrste the fonge ath merke ther
for hwad sagh han ther kommen ær
tha finnæ the wel rad ath skyliæ
allæ thieræ gode williæ
hans mester skall segh syg giøræ
saa ath han kan hanum ey høræ
the fattige qwinnæ skal och skriwe
til blanszeflor ath hwn maa ey lewe
och bedhe hinnæ komme snart til segh
om hwn wil hinnæ finnæ qwegh
tha hwn thenne tidindæ faar
sorig i hinnæ gaar
tha skal man hanum lowe saa
ath hwn kommer affter jnden jen dag heller too
ther thete war redhæ medh allæ
konningen lod sin søn jnd kallæ
thu skalt faræ ath thette sinnæ
thid thu matte mieræ wisdom nemmæ
flores swarede hanum saa
jech wed ey hwræ thet wæræ maa
ath skillies wed myn mester och blanszeflor
som ær myth hiertens amwr
mæg tøcker weræ ilt wed them ath skiliæ
jech worder dog ath giøræ eder wiliæ
konningen bad sin søn wel faræ
och bad the swenne redhe wæræ
jech skal thik bradelig sende thin møø
222r| hwad heller hinnæ modher maa løwe heller døø
han fæk them pænninge saa til wone
ath the tørffte ey wedh ath lone
effter faa dage finge the ath see
then stalte borigh mantorie
som grewe gerit han war jnnæ
och sibilla medh sin stalte qwinnæ
the vndfinge them gansze hiederlig
bodhe arme och sa righe
thet tøtte alt floress illæ wæræ
ath han saa ey sin hiertens kieræ
then frwe leddæ hanum til skolen tha
som han the stalte jomfrwer saa
ath han skullæ ther nogher fonge kier
och blanszeflor worde hanum vmer
thesse fleræ jomfrwer han thær seer
hans sorig yppes e meer och meer
saa han kunne ey nemmæ ther
aff nogher mand som hanum war næær
hoos blanszeflor hans hoff ær
han foor ey roo heller tol vdhen ther
jen halff moned war thet saa
hwær dag mwn han effter hinnæ tra
tha then halff moned for gongen ær
och blanszeflor hwn kam ey ther
tha kiende flores sannelig
at hans fader haffde giord hanwm swig
och redes ath hwn skullæ weræ død
222v| han fæk aff anger saa mygel nød
han kunne ey edæ heller drikæ
for angest och sorig och vløckæ
the swene hooss hanum waræ
lodh bodh til konningen faræ
sender hanum bod i gien
edlæ mænd ridder och swen
lade thet bradelig skiee
saa framt i wil hanum lewindes see
tha konningen thesse tidinde fraa
han giek til dronningen och saffde saa
wee skal worde blanszeflor
thet myn søn fæk til hinde amwr
vdhen dieffwelskab thet ey ær
thet han hawer hinnæ saa kier
ladher bradelig kallæ hinnæ
man skal hinnæ i booledh brenne
sidhen han wed hwn ær ey qwegh
tha glømmer han hinnæ skiødeligh
dronningen swarede bradelig tha
nadige herræ wi giøræ ey saa
jech wil ladhe edher høræ
hwad wi willæ alt bedræ giøræ
rige kiøbmend ligge hæræ
ther aff babilon kommen æræ
them wil wy hinnæ selliæ
och os i gien for hinæ welliæ
223r| guld och sylff och rige gawe
slikt som wi willæ sielff hawæ
the føræ hinnæ saa langt borth
ath wi fonge aldrig til hinnæ sport
han lodh segh lengy bede til
førræ han thet giør wil
sidhen lodh han kallæ til seg
jen kiøbman hanum war hiemmelig
som kunde mange handhæ maal
och haffdæ tha then jomfrv fal
werdh willæ han for hinnæ tage
thet giordhe han ey for pænning sage
han lodh til skibs medh hinnæ løbe
han fandh then ther hinnæ mwn kiøbe
aff babelonia jen kiøbmand righ
i thieræ haffn war jnghen sligh
trøduge mark guld han vd tolde
och tywe peld the waræ vd wolde
tywæ mark sylff ath thet sinnæ
och tywe mantel medh sabel skinde
tywe kiortel aff sayen widhe
och tywe mantel aff blialt side
jeth kar aff guld ther walkas giorde
jeth bedræ jnghen man aff hørde
pa kared stodh skrewet saa
then strid for troyæ borig laa
och hwræ gryda mwnne roo
ower hawet i jen gamskloo
223v| owen pa kareth stodh skrewet saa
hwræ pallas venus oc
trette om guld eblæ jeth
som them war allæ sammen thiedh
pa knapen war jen carbwnkel stien
saa lyws som solen om morigen skien
own pa knapen jen fowel aff guld
hans klør aff dyræ stiennæ fuld
aff grøne farige tha skinnæ the
then fogel syntes lewindes hwo hanum mon see
thet kar war i troyæ giord
eneas haffde thet theden førd
och gaff thet konningen aff lwmbardi
sidhen war thet ther lengy vdh i
och thet togh keyseren man effter mand
til thesse jen tyff ther liist til fand
han stal thet fra keyszer cesare
och solde thet jen kiøbmand sa myste thet the
thet gawe the for blanszeflor
the wintæ them mieræ for hinnæ amwr
the wedhe then wel weræ til
ther mieræ for hinnæ giwe wil
them blæste fower bøør fra strande
the seyledh medh hinnæ hiem til lande
aff babelonia then konning righ
kiøpte hinnæ for vij sligh
guld som hwn war stoor til
224r| han hawer nok aff goszet hwad han wil
lodh hinnæ sidhen hiem til segh føræ
i stærke giømmæ lodh hinnæ bewaræ
then hinnæ haffde sold foor affter hiem
och giek sidhen konningen sielff i gien
antwordhet hanum guld och hawæ
thet kar medh andræ rige gawe
jen graff aff guld lod konningen giøræ
lodh ther aa skriwe som i maa høræ
her ligher then ther døden sloo i hiel
blanszeflor ther flores vnte wel
nw kam flores farinde thæræ
spør hwaræ blanszeflor mwnde wæræ
han hielser fadher och modher sin
och spør ath blanszeflor sin gode wen
han jnghen antswar ther nw faar
thy giek han tid hinnæ moder war
thu skalt mægh ther aff giøræ skiel
hwar ær blanszeflor som jec and wel
matte jech ther om tyæ
tha wilde jech ther jnthet aff seye
hwn swarede hanum medh gredindæ taræ
jech gidher ey sawd hwar hwn mwn weræ
thy thet giør mæg mygel nød
myn kieræ datter hwn ær død
hwræ lwndæ kam thet til
224v| for otte dage jech seye wil
tha worte jordhet thet sellige lig
thy ær jech arm och jckj rig
om hinnæ død hwn saffdæ vset
thet haffde hwn førræ kongen jet
ther han thet for stodh medh skiel
ath hwn war dødh ther han vnte wel
sa mygel sorig fek han tha
han field i vwedh och laa
then qwinnæ worte redh och øpte saa
thet konningen sielff hørde ther aa
konningen och dronningen løbe thid bode
the jammerlig lode och felde til jorde
ther the haffde leyed jen stwnd i dwale
han stod ap och tog til ath talæ
awi jech kierær ower thik dødh
ath thu mæg gaff ey tøllig nødh
thet thu willæ os ath skilliæ
i modh begis woræ williæ
ledher mæg thid som jec eder beder
til grawen som i lawde hinnæ neder
fadher oc moder fulde hanum tha
til then graff the saffde hanum fra
ther han pa grawen skrewet fand
ath hwn war død som han wæl and
tha mistæ han sin fogræ lyydh
och feld affther nedher i vwedh
225r| han laa ther jen lang stwnd i dwale
førræ han kwnne affter talæ
han stod ap och tog til ath græde
och sa jamerlig ath ladhe
awi myn hiertens blanszeflor
thin ælskow ær mægh wordhen swr
jech war føød medh thennæ møø
hwi matte wi ey sammen døø
wi føddis bodæ pa jen timæ
hinnes død kam mægh for snymæ
hwad jech mieræ seye wil
sa wen jen jomfrv ær ey nw til
och aldrig hwn fødis men wi lewe
thy maa jech mæg saræ giwe
jech haffde wæl mieræ medh dødhen træt
wente jech mæg aff hanum reth
medhen jech kaller och han tyer
och ey kommer medhen jech beder
førræ qweld wil jech mæg sielwer døde
och løsæ saa myn mygel møde
tha kommer jech til parædiis
ther ær blanszeflor thet ær jech wis
ap stod flores och droff sin kniff
thu skalt nw syndher skieræ myt liiff
blanszeflor giiff her pa jen ende
ath døden maa mæg til thik sende
tha han kniwen til hierthet lawde
225v| hans modher greb om hans arm och sawde
mæg tøcker thik weræ jen howet doræ
thu kanth thith eghet liiff ey sparæ
ney modher mægh tøcker bedræ wæræ døth
æn lewe lenger wed tølligh nød
myn søn thet ær jen vwiss mand
som ey for døden redis kand
hwo seg sielff dræbær hæræ
han kommer ey thid som gud mon wæræ
nw skalt thu thesse weræ wiss
blanszeflor ær ey i parediss
the segh sielff dræber skullæ thet finnæ
hilwidis jeld ther i ath brænnæ
myn kieræ søn jech tenker medh mæg
ath blanszeflor hwn ær æn qweg
och hobis æn then legy ath faa
som hinnæ liiff wel hielpæ maa
gredindæ hwn for kongen giek
myn kieræ i nader mæg
wor jennestæ søn segh dræbe wil
seyer os noger rad hær til
ath wi skulle ey then storæ sorig faa
thet han wordher os saa tagen fra
myn kieræ wi willæ æn jen stwnd bide
hans sorig maa hanum wel for lidæ
wi bide saa lengy for vdhen nødh
wi wedhæ ey aff førræ han ær død
os wordher thet twngt ower landhet høræ
226r| wi matte thet weriæ och wil thet ey giøræ
wilt thu frwe wi seye hanum til
jaa jech edher thet rade wil
wi wordhe antigh ath hawe them bode
heller myste hanum och hawe then skade
ladh hanum ther aff santh for sant for stande
och skiel os wedh thenne wandhæ
dronningen bradeligh theden gaar
til sin søn ther sorigend war
hwn taled til hanum saa lewelig
sidh her nedher och talæ wedh mægh
thu skalt wede myn søn kieræ
ath thenne graff som thu seer hæræ
worte giordh for sin faders wold
blanszeflor ær for penning sold
i thinnæ graff ær hwn ey jnnæ
thy matte thu hinnæ æn lewindes finnæ
thet war giord for thennæ sage
ath thu skullæ for hinnæ ey hawe vmage
och tage jen jomfrw sellige
aff byrd matte ey wæræ thin lige
wi willæ thet heller skibe saa
thu matte jen konings datter faa
thet thw hinnæ fæk war ey ret
thy hwn ær aff fattwge eth
lad thik ey effter hinnæ lange
thy thu matte hinnæ jckj fonge
226v| hwn ær kommen saa langt bort
ath thw foor ey til hinnæ sport
han worte tha glad och war ey sien
och swarede hinnæ saa i gien

    r thet sant i seyer mæg
    modher tha ær jech øwert rig
han obnede grawen ath thet sinnæ
och fand ther alz jnthet jnnæ
tha worte han glad och soor om mend
blanszeflor hwn lewer end
jech skal hinnæ finnæ hwn ær mægh kier
ee hwaræ hwn i werilden ær
och aldrig kommæ affter til thik
vdhen hwn skal fyllige mægh
myn fader vdhen ræt och skiel
solde blanszeflor som jech and wel
jech lower mæg aldrigh annen qwinnæ
vdhen jech maa hinnæ finnæ
sidhen giek then vnge mand
tid som han sin fader fand
konningen war glad han hanum saa
han hielsede hanum och sawde tha
giwer mæg orloff ath thette sinnæ
ath ledhe effther myn kieræ wen
konningen tøtte thet jllæ wæræ
han lod ey dræbe hans hiertens kieræ
och lastede myghet dronigens rad
ath hwn skullæ wæræ alt aff bradh
227r| myn søn giør os ey then skade
thin modher och mæg then storæ wode
ath thu skiel os thik nw fra
aff sorigh mowe wi snart for gaa
myn kieræ fadher taler edher ey synde
ladher mæg snarlig hedhen skynde
far jech bort och ær ey sien
tha kommer jech snarligh affter i gien
men thu wit joo endelig faræ
thet skal alt effther thin williæ wæræ
guldh och sylff hwadh hæræ ær til
tagh sielff medhen thw hawe wil
gudh løne edher herræ ther taler saa
om i willæ tha ladher mægh faa
syw heste the bæstæ her mwn wæræ
och guld sølff men the kwnnæ bæræ
smed och giordh saa thet maa prisæ
allæ mester kloge och wisæ
tre hestæ war lawd medh florene
then fierde och fæmtæ medh dyræ stiennæ
sette och sywindhæ medh sabel skindh
mord och ther til hermelin
syw ganginde swenne jech hawe wil
oc andræ syw ther ridindæ til
i skullæ mæg oc jen mand faa
som jech maa trøstæ best appa
oc rad kan til wende
ee hwad som os kan komme til hende
227v| then ther kiøbe och seliæ kand
jech wil mæg hollæ for jen kiøbmand
vspardh skal wæræ alt thet jech aa
om jech blanszeflor finnæ maa
konningen swarede hanum tha
hwad thu bedis thet skalt thu faa
tha alt war rede ther han fæk
han jnd for fader oc moder giek
och tackede them for gawe rige
bad them tage løn i hemerige
aff then gud the trode appa
nw bedis jech orloff om jech maa
medh edher orloff wil jech faræ
konningen stod tha sielff til swaræ
och bad tha hinttæ jnd thet kar
som for blanszeflor giwet war
søn thette kar giwer jec thik
han taker hanum saa mynneligh
sin bæstæ ganger han sadlæ bad
och gaff hanum flores tha istad
then hæst war vnderlig til lydh
som sne war halff dielen hwid
annen hans sidhæ war rød som blod
thet maa wel wæræ jen ganger god
then giordh som vndher sadelen laa
aff thet rigeste peld ther weræ maa
aff fylsbien then sadelbowe war
228r| lawd medh dyræ stienne klar
then pannel war aff blialt
medh dyræ gierninge mange fold
styledher och the remmær ther til hørde
waræ aff thet skieræ silky giorde
al then ting som ther til hørdhe
the waræ aff guld och sylff giorde
bodhe biedzel och ther til howet leder
skiende som solen mod thet weder
man prisede thet for landh och fæstæ
thy thet war aff the giernige bæstæ
hans modher tog jeth fingern aff guld
gaff flores thy hwn war hanum hwld
kant thu thette giømme wel
thu wordher alder vdhen skiel
jngen jeld maa thik skadhe
ey wand ey jern komme til wodhe
giømmer thu thet medh rad och sinnæ
effther thet thu ledher skalt thu finnæ
han takede them sa mynerlig
the kiøste hanum tha leweligh
han tog orloff aff the ther waræ
the grede saa the kwnne ey tha swaræ
fadher och modher the rewe thieræ haar
medh sorigh skulle endis allæ woræ aar
wi see hanum aldrig myeræ
saa saffde the och andræ fleræ
228v| ther medh waræ the øwert spaa
for thy thet mwnde them och saa gaa
han bad them lewe hiel och seel
the swarede grædinde faar fuld wel
han red thedhen giensten i stad
sinæ radgiwer han seg kallæ bad
han badh hanum ride for til strande
thid som blanszeflor foor fra lande
the fierde dag the kamme thæræ
och lod thieræ kost rede medh æræ
jnghen matte anneth for standhe
æn ther war kiøbmen kommen til lande
thet tiede the allæ obenbaræ
ath flores ottæ alt thet ther waræ
han tog bwndhen och hosfrwen til sin
och skienkede them bodhe myød oc wiin
tha the allæ glade waræ
swckede flores gansze saræ
och taledhe wedh seg jenne
och kieristæ blanszeflor rene
megh kan aldrig gledhen skie
førræ jech fonger thik ath see
bwndhen och hosfrwen worte thet waræ
ath flores swckede gansze saræ
men wedh saffde the bodhe reth
han ær kommen aff jen godh æth
229r| och han ær jngen kiøbman
andræ arinde hawer han
hosfrwen taled til hanum tha
kieræ flores hwi sørighe i saa
ladher edher sorigh faræ
i skullæ nw endelig glad weræ
jen møø war hæræ for snymen tid
hwn haffde och saadan same jidh
blanszeflor hwn kallede segh
i ær hinnæ saa storligh ligh
hwn sawdhe segh aldrigh ath worde seel
førræ hwn finnær then hwn vndwel
for flores sage kam hinnæ til hande
thet hwn worte sold til fræmmede lande
for guld och stiene skyøne
then rige konningh aff babilone
tha flores hørde hinnæ talæ saa
och samme tidindæ til hinnæ fraa
tha saffde han saa hierteligh
thet giwe gud i hemmerigh
medh sin myskund och nadhe
at wi matte æn findes bodhe
aff glede han jen werme kiende
han fand ey kniff han haffde i hende
aff hans hand field karedh nedher
jet annet i geen han hintte beder
han fæk hosfrwen som hanum sad næær
229v| dricker thet aff som her i ær
och karedh skullæ i sidhen hawe
thy i kwnnæ seye aff wisæ sage
the taledhe manth och giorde them gamen
then affthen ther the sade samen

      rligh om morigen dagen war lywss
      ther roptes vdhen for thet hwss
hwo til babilone wil faræ
the skullæ allæ til redhe wæræ
och føræ thieræ ting til strande
thy nw bles good bøør fra lande
flores war glad han fæk thet ath høræ
han lod sin ting til strande føræ
han kallede then hosbwnde som hanum war hold
och gaff hanum hwndrede mark røde guld
aff then hosbwnde han orloff togh
allæ hion them gaff han nok
hwær slikt som ther war
sidhen han til strande faar
the badhe hanum allæ fuld wel faræ
gudh hans liiff och æræ bewaræ
til skibs medh them tha giek han
han bad seg kallæ then styræ mand
thu giør thet jech bedher hæræ
styr til haffn thu west nest wæræ
jech hawer for standhet sannelig
ath konningen och andræ herrær righ
230r| som vndher konningen aff babilonia boo
the hawe thet allæ lowet aa tro
nar otte monedh gangen æræ
tha skulle the allæ kommen wæræ
thy willæ jech gierne komme brat
førræ the herrær skilliæs ath
jech myne woræ ther maa selæ
hwad them lyster ther aff ath weliæ
jech wil thik giwe gosz ther til
om thu mægh førær thid som jech wil
han swaredhæ hanum och saffde saa
jech fører edher thidh om wi bør faa
gud gaff them bøør och blidhen søø
ath the tørffte jckj wed ath roo
the giordhe ey anneth i otte dage
æn seyledhe bodhe for wind och wowe
blandag hiedhe jen mektige stadh
the kamme thid bode froo och glad
then stad sa høwt i wedered laa
ath men och qwinnæ hanum giørlig saa
vdi hawed mange mylæ
hworth vdh skybedh mwnde seylæ
thet war tha som flores willæ
ath the kamme saa snart ther til
thy thedhen mwnde sa langt wæræ
i firæ dage til babilonia ath faræ
then styræ mand bad flores reth
230v| fonge segh thet han haffde hanum jet
han lod giensten giøræ saa
tywe mark bad hanum faa
guldh och sylff medh fulde vekt
alt som han haffde hanum jet
the swenne ap i stadhen gaa
och spøræ hwaræ han herberig faa
the funne ther jen righ mandh
som gierne wille herberigh hanum
thet skib war hans for gordhen laa
ther blanszeflor kam thidh appa
ther war sedh told ath giwe
aff alt thet gosz man skullæ aff lewe
och sweræ om gudh i hemerigh
ath han skulde ey giøræ konningen swigh
han skulde ey giøræ heller radæ
thet koningen matte komme til skade
tha thet war end the ginge til bordh
flores taledhe ey jeth ordh
han saa dan how til blandzeflor
ath hans sindh hanum næær for giek
tha saffde hosbwndhen til hanum thæræ
myn giest mægh tøcker edher søringind vere
for told heller pænninghe tog myn swend
thigh andræ thywge for hwer jen
tha tenkte flores medh segh
then konning ær ey dygdeligh
som saadan skath bedher vd faa
231r| ther jnghen nadæ fyllige maa
then hosbwnde melte och saffde tha
thet war for snimen jech heræ saa
jen møø war edher myghet liigh
blandzeflor hwn kallede segh
ther han thet hørde tha worte han glad
jen sametz manttel han hintte bad
ther foreth war medh sabel skindh
tag thu thenne myn gode wen
och sey mægh naar then jomfrw righ
hedhen foor som mæg war liigh
jech hawer førræ hørd seyæ aff hinde
æn thy jech hinnæ ey giørligh kiennæ
til babilonia war hwn førd
til jet torn medh kwnst ær giørdh
jech wintter hwn ær ther æn jnnæ
medh fleræ møør och høwske qwinnæ
the hwiltis ther then same nath
om morigen fore the thedhen brath
til jen annen føwe stad
ther hwiltis the och waræ glad
om natten han istaden laa
tidindæ han och til hinnæ faa
then tridiæ nath han kommen æræ
til jeth swnd ther hiedher fæær
jen annen veyen bierghet pelis
war jet hwss byghet medh priis
thet wand war dypt medh strømme saa
ther kwnnæ ey nogher broo weræ aa
231v| i then strøm ther stod jen stien
ther war i lest jeth horn aff bien
hwo ther skulde øwer faræ
hwn skulle thet blesæ oc glad wæræ
han lod thet blesæ jen sin swend
giensten kam hanum ferien i gien
the foræ ower sa skiødeligh
mowe wy i nath herberige medh thik
then man han sporde flores tha
hwo æst thu sey mægh ther fra
ther nattwren saa lige giordh
then møø jech sisten heræ ower førde
hwn kierde segh allæ stwnde hær
ath hwn skyldes fra sin hiertens kier
jech tror om jech reth kan rade
ath i mowe weræ syskindh bodhe
ther flores thette for nam
tha sporde han then feriæ man
hworth vdh foor then jomfrw tha
hwn for til babilonia
konningen kiøpte hinnæ til sielwer segh
han ær aff guld øwert righ
the skynede them allæ til herberig brat
och haffde ther fuld god jen nath
han kallede til segh sin beste swend
then ferie karl sin gode wen
wiis mægh herberig til nogher mand
i babilonia ther kiøbe kand
och for thinæ skyld mæg wel beware
saa ath mæg matte jnghen daaræ
giff megh jet tegen hanum til
232r| thet han mæg thiiss bedræ tro wil
han gaff hanum bodhe sølff och guld
alt til hans pung war øwert fuld
herræ gud løne thik herræ righ
aldrigh gaffs mægh saa rigelig
sidhen jech kam hiid ath boo
myne ordh mowe wel troo
tha i wordher babilonia war
ower jet stort wand skullæ i faar
ower jen bro oc giømen jen port
ther stoor ower jet torn saa stort
thet fyrste hwss som ther stoor næær
ther skullæ i til herberig weræ
thet eyer jen riig danne mand
wi æræ kiøbe mend jech och hand
halfft ær myt som han hawer ther
och hafft ær hans som jech hawer her
tag heræ myt tegen och sey hanum saa
jet fingern aff guld fæk han hanum tha
han skynder segh theden hwad han maa
och fand then mand han saffde fra
then tid the giømmen porten komme
tha saa flores segh til frome
then mand som hanum worte saffd fra
han haffde rige kleder aa
han sad och hwiltis aa jen stool
jet klede ower hanum for then sool
ther gaff ee hwo ther kam til giest
fyretywe penning for hwer hest
232v| och skal han tolle firæ for segh
hwad heller han ær fattig heller rig
giensten flores then danne mand saa
sa merkeligh hielsede han hanum tha
han fæk hanum och thet fingern aff guld
thu skalt mæg weræ aff hierthet hwld
saa bad then mæg sænde til thik
thu skalt megh weriæ for alle swig
han tog thet fingerne aff hans hende
ther han thet saa han thet wel kiende
han fæk hanum andre fingerne to
ath bæræ hiem til sin hosfrw
han skibede hanum allæ nodhe
til dryck och saa til edinde bode
och lod hanum got herberig faange
och alle rede til thieres sengy
slikt som the tørffte til thieres heste
hwad ther war alt aff thet beste
      w ær flores kommen thæræ
      som han hawer lengy trod at weræ
han tager wedh segh jene ath kieræ
jech matte heller hiemme weræ
æn wæræ hæræ sted i tøllig wode
jech hawer jnghen jech tørff wedh rade
ther jech myne lønlig erinde kan tie
ath mægh skulle ey skade skiee
skal jech myne villiæ her obenbare
och wordher konningen ther wedh ware
233r| han ladher mægh jnghen lwnde lewe
e hwad som jech wil hanum giwe
mægh er bedræ ath hiemme weræ
medh myn fader oc moder kieræ
tha giwer han mæg jen jomfrw righ
then som wel maa weræ myn ligh
tha han tencte ath giøre saa
hans hoff tog end om kring ath gaa
hwo megh allæ werdhen willæ giwe
vdhen blandzeflor maa jech ey lewe
mæg mynnes æn myne vmage
jech willæ mægh dræbe for hinnæ sage
thet jech war nw hiemme theræ
tha skullæ jech affter komme hæræ
thy wordher jec nw hæræ at bliwe
wed saadan node som gud wil giwe
om jec kan myt sind bewaræ
och aldrig føræ heden faræ
vden hwn skal fyllige mæg
hwad heller hwn ær død heller qweg
hosbwndhen kam tha gonginde theræ
och bad sin giest welkomen wæræ
tha worte han ther weder waræ
at hans giest han sørigher saræ
myn gode wen i giøre edher blide
och ladher faræ all eder qwide
tøcker eder noghet her at skilliæ
thet skal weræ effter eder williæ
mæg tøcker heræ alt got wæræ til røne
233v| gudh giwe mæg eder wel at løne
æn jech tencker aa myne woræ
hwræ jech skal sa radelig faræ
thet jnghen mand skal daræ mægh
heller i kiøb giøræ mæg swig
bwndhen saffde wi gaa til bord
jech wil edher siden seye myne ord
hwad i wille aff mægh for standhe
och edher tøcker wæræ wande
han bad sin hostrw kallæ
thu fogne woræ giester allæ
och serdieles thenne same giest
medh allæ then konst som thu kant mest
och matte thu wede thet for sand
ath han ær jen edlæ mand
the ginge til bord och finge them mad
ode och drwcke och giorde them glad
mand skibede them ther allæ node
til dryk och sa til edinde bodhe
ther war bode foglæ och fiske
och øwert mad paa allæ diskæ
thet bæstæ win hwn for them baar
som ther i landhet woxet war
tha togh flores fram thet kar
som for blandzeflor giweth war
pa thet kaar man skrewed saa
hwræ paris ledde helena
the tencte han saa jnnerligh
234r| naar mon thet skal hende mægh
thet jech saa ledher blandzeflor
som ær myn egen hiertens amwr
gud maa mægh hielpæ ther thil saa
ath jec myn willige fræmme maa
och daries som jech wel and
han mægh wel weyen wisæ kand
hwræ jech myn willæ freme maa
och thet matte mæg til æræ gaa
han tenkte ther aa sa sare
ath hans øwen gawe taræ
hostrwen thet giørlig saa
hwn saffde til sin hosbwnde tha
the lodhe tage mad aff bord
tha saffde bwndhen tesse ord
han bad flores seye sæg fra
hwad han tencte sa stadelig aa
han saffde lader mæg thet for stande
om jech kan rad til edher wandæ
løn thin williæ ey for mægh
giør thu thet thet angher thik
sey mæg til myn wen fuld good
hwad som thik ær nw i mod
tha saffde hosfrwen medh got skiel
mæg tøcker han hører blandzeflor til
the æræ hwer andræ sa ligæ do the æræ sæær
jen halff monet hwn war her
hwn felte dagelig for edher thare
234v| och kierde segh sa sare
ath hwn matte edher aldrig finnæ
thy sørighet hwn i allæ sinnæ
ther flores hørdhe hinnæ talæ saa
hans wid mwnde hanum næær for gaa
han saffde jech hinnæ brodher ey ær
jech winther hwn ær myt hiertens kier
ney jech glømde mæg sannelig
hwn ær myn syster for vdhen swigh
daries saffde sey mæg set
thet gaffner thik som jech hawer jet
ledher thu effter hinnæ thet seyer jech thik
thu faar illæ wesselig
skal jech weræ wiiss for vdhen swig
ath thu wilt ey for rade mægh
tha wil jech thik saninde seye
och jngen erindæ for thik thie
han soor hanum oc lowet aa tro
jech ær hæræ komen saa
blandzeflor finnæ om jec maa
ther mæg medh awinde war stolen fra
myn fader ær jen konningh riigh
ther i mowe i tro mæg
ther skullæ i rad ower hawe
guld och sylff och andræ gawe
om i kwnne thet skibæ saa
ath jech matte hinnæ affter faa
thy thet ær saa kommed til
jec hinnæ affter hawe wil
235r| aldrig kommer mæg til then nød
jech skal æn førræ bliwe død
daries swarede hanum brat
ther til wed jech jngen rad
jech radher thik ey ath seyæ saa
thu æst then mæg hielp maa
worder konningen ther wed war
ath thu effter tøllig faar
thet koster thit liiff thet gaar thik saa
ath jnghen mand thik hielpæ maa
thid som then jomfrw kommen æræ
ther maa ey troldom komme næær
ey styrki ey liist ey andræ sage
ther theden maa then jomfrv tage
konningen aff babilon hawer vnder seg
halfft anneth hwndred konning riig
the allæ komme hanum til
vdi jen stwnd naar han wil
tywe mylæ ær stadhen giømen lang
medh høwe hwss och øwert trang
then mwr om kring staden gaar
tre fagne han tiøk ær
hwndrede fagne høg oc ræt
vdhen och jndhen all fuld slet
vii porte och xx ær ther aa
ther høwe torne alt ower gaa
for hwer port finnær man
slikt waben man tenke kand
i staden ær vii hwndrede fæste
235v| the man wed til wæræ the bæstæ
aa hwært jet fæstæ ær ey mynnæ
æn hwndrede ridder noger sindæ
keyseren aff rom skullæ lengy tinge
føræ han kwnne jen thæræ vd twinge
myt i staden jet torn stander
thet bygde kiemper medh thieræ hænder
then mwr ær giord fuld wæl til føwe
hwndredæ fagne ær han høwe
och giord medh mange mesterlig ting
twsind fagne ær han om kring
aff malmer stiene grøne
the ther gode ær och skiøne
al then hwalff aff then same stien
ther bode ær skier och ren
jen knap owen pa torned stoor
aff røt guld øwert stor och klar
giømmen knapen gaar jen stangh
tredugæ alnæ ær han langh
owen aa knapen jen karbwnkel stien
som solen allæ klarestæ skien
saa skien then stien om myrke nat
ower x milæ thet ær alt sat
firæ herberig ær i torned jnnæ
aff feyerstæ marlmerstien man kan finnæ
saa ath jngen kan for staa
hwad them ap hollæ maa
jen stolpe vnder hwelingen mwn staa
och giømmen thet owerste herberig gaa
then stolpæ ær medh guld om kringh
236r| och allæ skreffne vd i jen ring
the æræ aff hwide malmer stiene
och allæ skickede øwert rene
myt oo golwed stoor jen hæst
giord aff sylff som wæræ maa bæst
thet renistæ wand gaar aff hans mwnd
aa thet golwe ther stoor jen brynd
saa at the jomfrwer maa ther i faræ
naar them tøcker timæ til wæræ
fyritywe herberig ær ther jnnæ
the bæstæ ther man maa finnæ
the æræ medh rigdom giorde saa
sa man wed ther at seye fra
e hwad mesteræ som kommer thæræ
han ey saa good jen mester æræ
at han ey noghet seer ther appa
som han ther mieræ nemæ maa
ther ær the wenistæ jomfrwer jnnæ
som man maa i werilden finnæ
the wenniste konningen fonger at spøræ
them lader han thid allæ føræ
the trapper æræ giorde saa
at hwær maa til annen gaa
och til thet herberig kongen i ær
hwilken han sender bodhen thær
fyritywe jomfrwer ær ther jnnæ
aff beste slekt ther man maa finnæ
the jomfrwer hawe thet til løne
too aff them skal konningen tiene
the skullæ allæ tage til waræ tha
236v| naar konningen stoor app och wil ath sowe gaa
oc jngen mæn thiene thæræ
for vdhen the allæ fromme æræ
aa hwert herberig ær jomfrwer tre
jen mester ower them hawe the
och han ær kwndige medh seg
han wocter porten idelig
mange andræ vdermieræ gaa
the beræ swerde och giøræ saa
och drebe hwem han tegner til
om the ey giøræ hwad han wil
hans herberig wed porten stoor
som man jnd ath torned gaar
om noger man saa dristig ær
och faar til effnæ ath komme ther
tha lader han hanum beriæ och slaa
hwad han hawer thet tager han hanum fra
han hawer aff konninghen orloff til
ath giøræ aff them e hwad han wil
firæ wecter ær ther aa
som aldrig skullæ aff wernen gaa
førræ andræ firæ kommer i gien
nat och dag ær them alt jen
tha the worde noghet waræ
the øbe tha myghet saræ
ath the ridder som ther boor næær
the skullæ tha til redæ wær
pa heste och medh thieræ waben
hwndrede m nar the komme samen
konningen han hawer jen vnderlig sed
237r| then hawer han haffd i langen tid
jen møø tager han seg hwert aar
hwn i seng medh hanum gaar
naar thet aar ær gonghet om kring
lader han steffne jen almendelig ting
konninge och hertuge som ther ær næær
skullæ tha allæ komme ther
tha lader han hinnæ dræbe saa
ath the ther allæ see appa
han and och jnghen lewindes man
ath faa then qwinnæ effter ham
och sidhen lader han sammen kallæ
the edlæ jomfrwer allæ
i jen abild gord ther lidhet fraa
och bedher folked sammen gaa
allæ gaa the søryigind til
och jngen kongen hawe wil
jnghen ær ther som thet ma rade
hwilken lenger skal fyllige then nade
then hieder wille the helder om bæræ
som ey skal lenger wæræ
och wedæ sæg for stoo soodan nød
aars dag then wesse død
jec wil nw lade eder for sta
aff then abild gord jech saffde fra
jen wern hawer han om segh
then ær mwred kostelig
lawd medh guld app at the tinnæ
aa hwert vigh skord man maa finnæ
237v| aff kober jen stolpe paa then mwr
i foglæ ligelsæ oc i dywr
sa skieræ aff guld at see appa
som solen klaristæ wæræ maa
ther weder kommer skiødelig
tha hawer hwær røst serdieles medh segh
alz kiøns foglæ ær ther aa
bode storæ och saa smaa
the grinnæ dywr pa jorden gaa
ther the røsten ath høræ faa
the ladher thieres grimhet fallæ
och worder ther aff glade allæ
the dywr the synge sørige løst
hwær medh sin natwrlig røst
och fowert ther the komme sammen
hwo thet hører them brister ey gammen
vdhen thet hanum i mod æræ
ath han seer ey sin hiertens kieræ
annen weyen thet edlæ riss
ther løber jet wand aff parediis
som man pleyer ewfrattes at kallæ
man maa ey gaa ther jnd medh allæ
vdhen han flywinde komme maa
heller giømmen then port at gaa
i thet edlæ wand oc renæ
finder man mange dyræ stiennæ
smaragdus och granate
bode storæ oc smaa til made
sardinix oc jaspis
jacinctus oc topacius
238r| adamus oc ametiste
berille satte medh listæ
oc mange andræ the ther faa
ther thinnæ bog ey seyer fra
then edlæ gord medh blomster stoor
vintter sommer høst oc woor
the edlistæ træ ær planted ther
som man wed i werilden wær
sadan yrter man hawæ wil
tha ær ther allæ handæ til
mwskat och saa blomme
neglicken oc cardemome
jngyfær och galliga
alz kiøns æblæ ther wæræ maa
kobebe och sedewer
skorter jngen stwnde ther
spiginardi och mirra
hwad skal jec mieræ seye saa
saa mygel glede ær i thet riis
som man waræ i parediis
myt i gorden jen kielde stoor
jen mwr aff guld om hinnæ gaar
jen slet gang ther om kring
allæ wegne medh jen ring
hoss then kielde lidhet fra
the weniste træ all werden aa
blomsters trær the gode æræ
thy the allæ tid blomster bæræ
the ær som blwss at see appa
aff blomster ær hwer skibed saa
238v| tha solen gaar ap hwn skien ther aa
och alt til qwelden giør hwn saa
naar konningen dronning skyffte wil
tha kaller han allæ jomfrver til
jen bek rinder kielden fra
the strøme medh smaragdus gaa
han kaller ser hwær jomfrw fra
och lader them saa ower beken gaa
han beder folked jnnerlig
see om waneth for fariger segh
thy ær hwn møø ower wanned gaar
wanneth i sin farige stor
ær hwn ey møø ower wanned wod
wannet wordher rød som jet blod
hwilken ther prøwes medh tøllig mol
man brænner them giensten i jet baal
saa frii jngen wæræ maa
hwn skal joo ower beken gaa
och vndher thet træ jec saffde fra
hwilkedh ther blomstred faller aa
hwn skal dronning wæræ thet aar
och æn førræ hwn teden gaar
tha skulle the krone hinnæ allæ
och sidhen dronning ath kallæ
han medh kwnst skicker thet til
thet blomster faller paa hwem han wil
han ærer hinnæ i allæ madæ
saa lengy han hinnæ wil dræbæ ladæ
i dag monedh skal thette væræ
at allæ herrær kommer thæræ
239r| tha wil han tage sannelig
blandzeflor til hosfrw seg
hwn ær then wennistæ ther jnnæ ær
han hawer hinnæ for allæ kier
han hawer til hinde sa mygel traa
han maa seg hinnæ ey skilliæ fraa
at fræmme medh hinnæ allæ sinne viliæ
thy ær thik vnt them ath skilliæ
      lores saffde jech bedis nade
      i mowe mæg hielpæ medh eder rade
thet worder myn død skal jec hinnæ ey faa
førræ æn hwn thet wede maa
thet jech hinnæ ær saa næær
ther jech hawer i hierthet kier
thu rad mæg nw i thette sinnæ
hwræ jech matte hinnæ finnæ
jech giwer thik guld och sylff ther til
emedhen thu sielwer hawe wil
jech redes hwerken swerdh heller kniff
jech wil for hinnæ wowe myt liiff
tha swarede hanwm dariæs
thet seyer jech eder flores
men thu wilt joo finnæ then møø
saa ath i redes ey ther for ath døø
thet bestæ jech wed wil jech eder radæ
dogh ær thet ey for vdhen wode
thu skalt i morigen orlig gaa
ap til torned och giøræ saa
oc maalæ medh thinæ føder thær
hwræ tiøk then mwr han ær
239v| then portener jech saffde thik
han ær ther alt wesselig
saa vnderlig han thik spørie maa
hwo æst thu hwi giør thu saa
jech sa hæræ aldrig saa dierff jen mand
sa torde giøræ saffde han
tha skalt thu sware och bede hanum høræ
sey thu wilt jet annet ther effther giøræ
nar thu kommer hiem til thin
pa thin gordh i appelin
nar han for stander thet aff thik
at thu taler sa rigelig
oc seer thik wæræ jen mannelig man
thet maa wel weræ seyer han
tha beder han ther om thik
lege skafftawel medh sægh
sey thu thet gierne giøræ wil
medhen thu hawer ther stwnder til
thu hawe medh thik jen lidhen pose fuld
aff hwndrede mark guld
och lad joo taffled sa myghet gialde
e hwilken edher thet skal beholde
for vdhen pæninge leg ey medh ham
ther medh winnær thu then man
om thu matte taffled winnæ
lad hanum ey anned befynnæ
en thu hanum alt giwe wil
hans eget oc alt thet thu bær til
oc sey at thu est øwert rig
thet ynder hanum thet seyer jech thik
240r| och bedher thik affter thid gaa
thw skalt hanum swaræ jaa
then anen dag thu kommer ther
sa myghet guld thu medh thik bær
matte thu winnæ thu giør thik gamen
gyff hanum thet och hans alsammen
tha thaker han thik och hawer thik kier
och bedher thik affter komme ther
sey at thu thet gierne giøræ wil
thik bryster ey guld heller sylff ther til
thet wilt thu hanum giwe
medh glede hoss hanum at bliwe
thy han haffde blidskab mod thik tied
sidhen fyrste thu til hanum red
tha skalt thu hwndredæ mark tid bæræ
och thet gode kar thu hawer hæræ
kant thu æn winnæ taffled tha
bode thit oc hans skalt thu hanum faa
kared giøm thu sielff medh thik
tha bedher han thik wesselig
ath thu medh hanum til bord wil gaa
thu skalt gierne giøræ saa
tha pleyer thik then gode mand
medh allæ the høwske ther han kan
och faller aff thik thet kostelig kaar
ther pa bordhet for edher staar
och bydher thik i same stwnd
thet røde guld vel twsind pwnd
thu skalt hanum sware ther til
240v| ath thu thet kar ey sellæ wil
oc giiff hanum thet tha istad
tha wordher han i sit hierte glad
at han thik jckj søne kan
han faller aa knæ och wordher thin mand
thu tag thet aff hanum blidelig
bed hanum sidhen lowe thik
ath han skal wæræ thik hwld oc tro
oc allæ hans dage giøræ saa
och sidhen sey hanum thin wande fra
och fræst om han thik hielpæ maa
maa han jckj løsæ thin wode
tha kan jec thik jnthet rade
flores tackede hanum mange lwnde
daries i same stwnde
the drwcke fast och waræ glade
och bøde hwær ander gode natte
the ginge them sa at sowe
hwær them i sin stowe
thet fyrste dagen sit lyws thiede
tha war flores alt til rede
hans hosbwnde medh hanum giek
saa lengy han tornet at see fæk
tha flores kam saa naar
han malde torned hwræ wit thet war
langt och bret ther appa
at then portener thet saa
han saffde æst thu her kommen for nogen swig
thet skalt thu kiøbmand seye mægh
241r| heller æst thu mester mand
jech ær hwerken saffde han
jech skoder thette torn thy jnnerlig
jech wil mæg giøræ jet annet slig
thu matte wel wæræ jen danne mand
wilt thu lege skafftawel saffde han
the lekte bode och giorde saa
som bogen saffde førræ fra
ther til ath han ær worden hans mand
och hanum tiene thet bæstæ han kand
til all hande sage
ther hanum matte weræ til mage

      edhen thu aa tro hawer lowet mæg
      tha wil jech obenbare for thik
hwo jech ær och hwad jech hieder
och hwadh erinde jech effter ledher
myn fader ær jen konning righ
flores ther man kaller segh
jech hawer leth saa mange sinnæ
ath blandzeflor som her ær jnnæ
hwn war mæg bort stolen fra
thu est nw then mægh hielpæ maa
oc løsæ matte thu allæ myn nød
finner jech ey hinnæ tha ær jec død
tha han hørde hanum talæ saa
han kunne nepelig til andswar faa
och talede tha sa harmelig
gud gawe jech haffde aldrig set thik
thu bedhis aff mæg sa horde sage
241v| jech wordher myn død ther om at tage
wusen giorde jech saa
ath jech thinæ gaffwe tog
aldrig skullæ thu thet faa aff mæg
haffde jec ey aa tro lowede thik
nw worder jech ath holde och giøræ saa
myne ord hwræ thet gange maa
tha redes jech ath thenne nød
wordher allæ wores død
blandzeflor at fyrste sind
ther nest bode thin och myn
gak thid som thit herberig ær
pa tridiæ dag kom affter hær
heræ for jnnen wil jech tencke aa
hwad best til rade wæræ maa
flores swarede skiødeligh
alt for langt tøcker thet wæræ mæg
then portener swaredæ tha
thet tøcker mæg radelikt wæræ saa
flores fra then portener gaar
til sith herberigh han førræ i war
och bleff tha ther jnnæ
thil then tid han skullæ hanum finnæ
then portener lod kiøbe
mange storæ løbe
och lod them fyllæ medh alz kiøns blomme
then tridiæ dag skullæ floræss komme
aff silki fæk han jen kiortel rødh
242r| han foor ther i som han hanum bød
han bad hanum ap i løben faræ
hans kiortel och blomster the jens waræ
han lod tha sinæ swenne jnd kallæ
bærær thesse blomster the jomfrwer allæ
ii swenne kallær han hiemmelig
bærer thenne løb then jomfrw rig
som ær wenniste ower them allæ
blandzeflor mon the hinnæ kallæ
jech wed thet sa wesseligh
hwn skal ther for tacke mæg
the swenne giordhe som han them bad
och baræ then løb tha i stad
thn løb war twng at bæræ
tha toge the them ath kieræ
och bannede then hinnæ fyltæ saa
wi willæ them halffwe dielen bort slaa
giømmen thette winduge hæræ ær
medhen wi ær thet sa nær
then annen swarede ther til ney
wii gange fram och giøræ thet ey
the ginge fram och giorde saa
och funne jckj ret appa
finge thet jen annen jomfrw rig
hwn tackede them sa jnnerlig
the swenne ginge tha hiem
thn jomfrw stod tha affter i gien
och wolde i the blomster tha
242v| ther flores thette saa
han tenkte sin kieræ hawe funnet ther
och tha ap i løben staar
then jomfrv redes ther myghet wedher
hwn ropte høfft segh hielpe bedher
flores worte ther jllæ howet weder
och lawde seg sørginde i løben neder
han tencte ta sannelig
at thet war hanum giord til swigh
och hwlde segh affter i the blomme
thy jomfrwer allæ sammen komme
och sporde hwad hinnæ wæræ maa
och for hwi hwn mwnde robe saa
hwn tenktæ tha ther stadeligh aa
hwad hwn skullæ thil andswar faa
hwn tenkte tha sa stadelig
thette ær jckj send til mæg
jen sommer fogel her jnnen laa
ther jech hanum op fløwe saa
jech war saa redh ower made
jech wiste ey hwræ jech willæ lade
the jomfrwer giorde ath hinnæ gamen
och lowe ath hinnæ allæ sammen
hwær giek sidhen hiem til sin
then jomfrw war thydsk kommen fra rin
blandzeflor och hwn the bode
waræ alt ower jene radæ
och haffdhe hwær andræ kiæræ
243r| som hinnæ eghet liiff thet ær
the skullæ och bode konningen tienne
thet ær thet the hawe til lønne
thiere herberigh war skibede saa
ath hwær maa til annen gaa
klares kallede lewelig
blandzeflor gak hidh til mæg
thet wenniste blomster jorden lod thie
thet matte thu fonge hæræ ath see
tha swaredhe hinnæ blandzeflor
klares thw west aff amwr
thik effter blomster lystæ maa
jech medh sorigh skal om gaa
mægh tøcker ey blomster weræ lysteligh
thy ær thet synde thu dorær mægh
jech for wissæ hawer for standhet
at naar thet aar ær for gonghet
wil konningen sielff hawe mæg
om gud wil i hemerigh
jec skal thet bewaræ saa
thet han heller andræ skal mægh ey faa
medhen flores giorde modh mæg swig
ther jech vntæ sa hierteligh
jech wil mægh dræbe for hans sage
førræ æn jech wil andræ tage
klares tøcte thet wæræ ønkeligh
thet blandzeflor skullæ talæ slikt
for flores skyld bedher jech thik
243v| see thet blomster hær ær hoos mægh
ther hwn hanum neffde tha war hwn glad
och giek til hinnæ tha istad
tha floræs giørle thet for staar
thet blandzeflor ther jnnæ ær
han sprang ap sa skiødelig
blandzeflor tog han til segh
the myntes i then same stwnde
medh kierlighet aff hiertens grwnde
the grede aff glede bode
som gud worde them til nade
then stalte klara sawde saa
kienner thu thet blomster jech saffde fra
mæg tøcker thu hawer thet kier
for alt thet gosz i werdhen ær
jngen jen wen hawer thu til
ther thu thet blomster medh skyffte wil
klares thet ey vnder ær
thet ær flores myt hiertens kier
the bade hinnæ grædindæ bode
i lønne medh os och lege til radæ
ower begis wore liiff thet gaar
om konningen worder ther wed war
klares saffde jec wil lønne
thet skullæ i for sanninde rønne
thet wil jech saa om bæræ medh thik
som jech wilde thu giorde medh mægh
flores och blandzeflor ginge til sammen
244r| i jet anneth hwss the haffde gammen
thet war alt drawed jnnæ
medh bliald och bolde kiennæ
thet gammen ther the drewæ tha
ær mæg sent ath seye aff
ther the jen stwnd haffde wered sammen
the taledhe mant och giorde them gammen
flores saffde jech hawer for thik
offte fared wodelig
och wed thet gud jech war ey glad
førræ æn nw i thenne stad
sidhen fyrste jec mwnde thet for sta
ath i war mægh stollen fra
seyer mæg nw myn hierte kieræ
hwræ lwnde i ær kommen hæræ
heller er mæg giord aff gierninge swig
saa at thu est flores ligh
han seyer hinnæ thet sannestæ til
hwad hwn aff hanum høræ wil
och kierær hwær annen sin wande
hwad them ær kommen til hande
hwad skal jech mieræ seye ther aa
jen halff moned war thet saa
hwad thieræ hierte effter staar
thet alt effther thieræ williæ gaar
matte thet saa effter thieræ williæ gange
aldrigh mwnde the thedhen lange
klares wilde thet jckj ladæ
hwn tenkte them i allæ madhe
244v| twcteligh medh rette tro
dygdelig giorde hwn saa
thieræ løcke gaar nw om kring
och wendher sæg til annen tingh
hwad them haffdhe wered til glede bode
thet wendes them tha alt i modh
thet kam tha til jen morigen saa
som the sowe sammen bodhe too
i hwær annens arm sa leweligh
klares then stalte jomfrv righ
bad blandzeflor segh klede tha
wi skullæ nw bode for konningen gaa
thy han skal nw klede sæg
myn kieræ syster gak nw snarligh
hwn swarede i søffne jech kommer i stad
och hinnæ bort for gonge bad
klaræs nw for kongen gaar
och tencte at hwn hinnæ fylliger næær
blandzeflor soff saa sødelig
ath hwn jckj kwnne wækæ sægh
tha konningen klaresjene saa
han talede til hinnæ och saffde tha
klares hwar ær blandzeflor
myn egen hiertens amwr
sanneligh wil jech seye eder
allæ nat lestæ hwn tider
och badh for edher bodhe
thet gud skullæ edher nade
at i skullæ sammen komme saa
thet i matte ther bodhe gledhe aff faa
245r| hun soffnede ey føræ solen ap giek
thy totte mægh wæræ ønckeligh
ath wecke hinnæ sa skiødelig
ær thet sant thu seyer mægh
jaa swarede then stalte qwinnæ
i skullæ ey sanneræ befinnæ
konningen vntte hinnæ wæl
och lod segh nøwe medh tølligh skiel
then annen morigen dagen war lywss
klares gonger affter for thet hwss
ther blandzeflor jnnæ laa
thet ær nw tidh ap ath staa
thu skalt nw ey for sømme thik
stat nw ap och gak medh mæk
hwn swarede jech ær til redæ nw
jech wil førræ komme æn thu
blandzeflor hwn om wende segh
och soffnede effter sa skiødeligh
hwær i annens arme laa
och kiøstis bodhe leweligh too
klares gienstens til them gaar
ther wand och handklede rede war
och kallær ath hinnæ annet sinnæ
hwn kwnnæ tha jngen andswar finnæ
och tenktæ tha som hwn staar
thet hwn foræ gongen war
och skynde seg hwad hwn maa
til thet herberig kongen i laa
ther konningen clares ath see fæk
245v| tha talede han sa snarligh
hwar ær blandzeflor ther jech hawer kiær
medhen hwn ær jckj kommen hær
hwn kommer giensten skiødeligh
swarede then stalte jomfrw righ
hwn thet mynte hwn mwn føræ aff herberighet gaa
hwn westæ ey anned æn thet war saa
kongen tenktæ tha medh sægh
blandzeflor thu giør mægh swigh
han bad jen swend hiemmelig
kallæ blandzeflor til sægh
swenden giorde som han bad
giek siden tha i stad
och skiødher ey førræ han bort gar
thet klaræs jndæ for kongen staar
han wortæ tha war hwaræ the laa bode
i sengen sammen och haffde nade
ther han them sowinde liggæ saa
han tencte them wæræ jomfrwer to
thy han haffde ey skieg aa segh
then wenistæ jomfrw war han liig
ther han saa them sowe soo sødelig
tha giek han theden snarligh
til thet herberig kongen i laa
i myne dawe jech alder saa
nogher hierteliger amwr
som klares hawer til blandzeflor
the ligger och sower sødeligh
i anens arm sa leweligh
mægh totte thet wæræ ønk ath wæke them bode
246r| heller och giør them noger wode
klares worte bodhe bleg oc rød
hwn reddes tha for thieres død
ther koningen hørde hanum tale saa
thu skalt nw giensten hedhen gaa
tag myt swærd jech wil thid gaange
jech skal thet ath wedhe fonge
hwem blandzeflor hwn hawer sa kiær
medhen klares hæræ jnnæ for mæg ær
konningen och swendhen ginnge tha
thid som flores och blandzeflor laa
han lod ap jet windwg i siin
saa ath solen matte skienne ther jnd
och han matte at skilliæ faa
hwo thet war ther jnnæ laa
han haffde i hende jeth draghet swerd
mange pænning war thet werd
nw ær the standen i wode
vder gud medh sin nadhe
nadelig them hielpæ wil
konningen sa ther giørligh til
ath kienne blandzeflor hwar hwn laa
then annen han ey kienne maa
tha tencte han medh sægh thæræ
hwad møø mwnde thette wæræ
thy han ær feyer ath see appa
æn nogher møø han førræ saa
aff the fyritywe ther war jnnæ
wi skullæ thet for sanden befinnæ
246v| hwo ther sower medh thennæ møø
ær han mand tha skal han døø
han lette ap kleder ochgiørlig saa
thet war jen mand hoss hinnæ laa
konningen øpte och war saa wred
man matte hanum høræ langen ledh
och ratte swerdhet ower them bodhe
then swend bad edlæ herræ them nade
dræber them ey sa bradelig hær
føræ i wedhe hwo han ær
han matte æn hinnæ broder wæræ
men the saa kierligh sammen æræ
the tencte han medh sielwer segh
thet ær got rad thu seyer mægh
ath thette sinnæ jech them ey drebe wil
førræ æn ther kommer dommer til
jnnen thette tha wognede the bodhe
them war tha jnthet til radæ
ther the sowe konningen stande
medh draghet swerd i hendhe
hwi giør thu modh mægh tøllig væræ
ath thu sower hoss myt hiertens kieræ
jec soor om gud ther alt for maa
i skullæ bode jen vnd død faa
then skiendeligeste ther jech kan radæ
hanum skullæ i tollæ bodhe
then vnde qwinnæ ther ligher hoss thik
sa jllæ hawer hwn sweghet mæg
247r| flores swarede konningen tha
taler thinnæ jomfrv ey illæ appa
giører thet for eder egen eræ
hwn ær ey werd skyld ath bæræ
giører medh mægh effter edher egen nade
och hwræ edher ær bæst til rade
i wedhe ey herræ hwræ thet ær
blandzeflor ær myt hiertens kier
hwn war mægh bort stollen fra
hwræ hwn ær eder kommen aa
jech seyer eder rettelig
hwn war mæg tagen fra medh swig
thy beder jech eder nade
ath i lader os lewe bode
til herræ och konninge ther om skilliæ
som the for gud andsware willæ
jech trøster aa eder konningh eth
i willæ ey giøræ vdhen ræt
konningen swarede och saffde jaa
thet skal sanneligh wæræ saa
medh dom skal i dømess til død
och lewe ey dag vdhen nød
han bød them kledes tha i stad
iiii och tywe ridder han kallæ bad
i skullæ them wocte medh eder fromme
saa at the kwnne ey vnden komme
konighen lodh tha samlæ sit rad
och bad them sammen komme i stad
247v| konninger och hertoger komme ther
och allæ the herrær ther bode næær
konningen stod ap och ropte saa
ath allæ skullæ til hobe gaa
ther the waræ allæ kommen thæræ
konningen stod op och tog ath kieræ
jech lader eder thet for stande
hwad mæg ær kommen til hande
beder jech eder allæ slet
thet i mægh dømmæ ther om reth
hwilken aff eder ey giøræ saa
hans egedh liiff thet kostæ maa
tha bød jech jngen hrær til
vdhen rette sage dømme wil
allæ eder thet kwnikt ær
jech kiøpte jen møø for snimen her
for syw sinde saa myghet guld hwn weyæ maa
then wennistæ jec hawer hørd seye fra
hinnæ wenlighet war mæg saa kier
ther mæg ær worden v mer
och lod och hinnæ komme ther
i thet torn jech sielwe i ær
fyrytywe jomfrwer ær ther jnnæ
the wenniste ther noger man maa finnæ
bødh jech allæ the ther æræ
the skullæ hinnæ til tienistæ wæræ
jech vnte hinnæ sielwær sæær
for allæ the jomfrwer ther jnnæ ær
248r| thy hwn war feyerste aff the jech saa
aff edlæ slect mæg ær saffd fra
jech haffde hinnæ tenkt at kallæ
dronningh ower the andræ allæ
och tencte jec medh sielwer mæg
hwn vnte mæg sa wel som seg
thy hwn war won hwer morigen ath gaa
handklede och wand mæg i myt herberigh ath
och klares hwn medh hinnæ gaar
i førræ morighen worte jec war
ath klares jenne for mæg giek
tha sporde jech hinnæ sa hiemmelig
hwi blandzeflor ey kommen ær
ther jech hawer i hierthet kier
hwn saffde ath hwn haffde thet jet
ath bede for mæg then lange nat
jech trode thet och lod thet wæræ
then annen morigen kam hwn ey thæræ
tha fand jec thet sa sannelig
thet hwn haffde radhet mæg swigh
jen swend lod jech brat op gaa
han fand hware hwn i sengen laa
medh hinnæ jen swend aff fremmede rige
the sowe bode sa sødelige
jech giek thid ap worte saa til rade
jech tenkte ath dræbæ them samen bode
tha bade the mægh saa jnnerligh
for then gud i hemmerig
248v| jech skullæ them ey dræbæ tha
førræ dommen maa ower them gaa
jech giorde thet for myn konningh æræ
jech lod them ath thet sinnæ wæræ
then væræ mæg ær giord
jech hawer thet saffd som i hawer hørd
bedher jech edher allæ slet
ath i dømme mægh ther om ræth
saa ath andræ redzel ther aff faa
konningen aff babilon sa for smaa

      arsiliass hiedhe jen konning righ
      han stod ap bad høræ segh
thy han war elst och wiseste thæræ
aff allæ the konninger ther kommen æræ
wi hawe thet allæ sammen hørd
the ord myn herræ hawer fram førd
hans last ær os allæ leed
som nw ær for os tied
høge sage ær kierde hæræ
konningen til stoor v æræ
och thieræ liiff han kiærer aa
thy bør os allæ ath giøræ saa
jnnerlig thette ath see
førræ æn domen skal skie
jech wed myn herræ han ey wil
vdhen reth thet bør ther til
ath hwem ther kieren gaar appa
han skal sielffwer til andswar staa
thy tøtte mægh thet radelikt wæræ
ath man kaller them til andswar hæræ
249r| kwnne the redhe for them faa
for hwilke sage the giøræ saa
wi willæ them gierne høræ
kunne the ey rede giøræ
och finnæ wi ath thet ær giord for had
saa at konningen ær ther medh for smad
wi dømme them bode mand och qwinnæ
then fuleste døth ther wi kwnne finnæ
capton hiede jen konning rig
han stod ap bad høræ segh
wi æræ thet allæ skuldug at kiæræ
thet konningen rører aa hans æræ
thenne man hawer konningen giord
stor last som i hawer hørdh
han ær sa dierff medh lowen om gaa
skal han nw til andswar faa
sin orsag kan han wæl giøræ saa
ath allæ maa hanum wel tro
ath han ther for vskyldug æræ
thy tøtte mæg thet radelikt wæræ
man lod hanum jckj komme til sware
vdhen dømme hanum førræ i heden gaar
och hinnæ grawe lewindes i jord
ath hwn maa aldrig talæ ord
tha øpte aa ting sa mange mand
bade giensten dræbæ hanum
somme badhe hanum skywde och sla
och somme skinneth aff hanum flaa
hwer taler slikt som han wil
249v| twrpin jerl bad høræ til
wisæ mænd i giøræ ey wel
i dømme them for vdhen skiel
och hawer i soredh allæ slæt
ath dømmæ hwer man ræth
i wedhe thet allæ sannelig
ath hwær skal swaræ ret for segh
thy totte mægh thet radelikt wæræ
ath man lader them kallæ hæræ
at wi matte thet for staa
hwad the willæ til andswar faa
thet stad fæste the allæ
och lod them sa for koningen kallæ
ledde them bwnden for konningens stool
tha saffde konningen thin fulæ fool
hwo gaff thik ther til dierff och rad
ath thu hawer mæg saa for smad
thu tog mæg blandzeflor fra
heller hwræ thw mwnde i torned gaa
saa ath jngen worte war ther wedh
vdhen thu kwnne troldom sidh
thu weste ey aff then wode
ath troldom maa her jnthet skade
flores saffde thet seyer jech
for swegner skullæ i ey holde mæg
jech kan ey troldom giøræ
thet wil jech lade edher nw høræ
myn fader ær jen konigh righ
250r| aff aples borigh han kaller segh
jngen last hawer jech edher giord
blandzeflor war mægh vnd førd
medh styld kam hwn til thin
hwn ær for gud alkierestæ myn
sidhen hwn war mæg stollæn fra
jech aldrig nat som annen laa
vdhen lette effter hinnæ man fra man
til jech hinnæ om sidher fand
medh rad och wed tha kam jec hæræ
medh diewelskab mon thet ey wæræ
och seyer jech allæ obenbaræ
hwræ jech hæræ kommen æræ
bedher them allæ ther om slet
mellom konningen och mæg dømme ret
thet ær sant jech seyer fra
nw bywdher jech mægh i strid at gaa
hwad heller man wil til fod heller hæst
medh then kiempæ konningen hawer bæst
tha skullæ i mægh waben faa
ther jech megh medh weriæ maa
blandzeflor swarede gredeligh
thet wed wel gud i hemerig
thet war alt sant han saffde fra
jech war hanum medh swig tagen fra
thet i willæ sielff hawe mæg
thet seyer jech for sannen thik
ath jech skullæ tage annen man
æn flores ther jech i hierthet wel and
250v| jech seyer thet obenbaræ
ath føræ thet skullæ sa wæræ
jech willæ føræ medh myn kniff
skieræ synder myt eget liiff
thy bedher jec eder i allæ rade
ath wi beholde liwet bode
heller skiliær ath woræ nød
bode sammen medh jen død
jen swend effter portenern gaar
han kam tha giensten thær
bwndhen illæ och skammeligh
bodhe for arme och sa for rige
sporde konningen om thet war saa
sant som flores saffde fraa
han swarede brat ey lenger tawde
thet ær alt sant som flores sawdhe
the worte tha ower jenne
herrær och fyrste ridder och swenne
ath kongen skullæ flores faa
then bæstæ hæst ther han aa
och tølligh waben som han kraffde
och hawe thet han dømt hawdhe
jen annen rider skullæ konningen faa
ther mod flores skullæ gaa
och i mod hanum skullæ ride
om begis thieræ liiff ath stride
om flores fonger seyer ther
tha skulle the allæ leduge wæræ
251r| och konningen giwe flores i wold
saa myghet gwld hwn war for sold
for then last hanum skiedde thæræ
syw sligh guld hwn stor æræ
taber han och thette same maal
man skal them bode brænnæ i baal
konningen lod jen ridder kallæ
then han westæ raskestæ aff allæ
thu skalt medh flores stride her
folketh sidhen trenger her næær
och wil ey sidhen theden gaa
førræ anten thieræ seyer maa faa
sidhen ware riddere til redhe
thieræ hestæ them tha for leddæ
the sprwnge aa heste the helled rige
och dystered sa ridderlige
hwer thieræ stak hin annen sa fast
ath glawinde allæ i stycki brast
the droge tha thieræ gode swerde
ther mange penningh ware werd
slowe hwer andræ sarligh
jngen willæ for annen wige
ey saa bret som jet haar
thieræ stridh saa hordelig staar
flores hio then ridder tha
thet han skiold giek synder i to
och brast han winster axel bien
then ridder sprang hanum rad i gien
hoger hans hielm syndher i stycky
251v| tha nød flores godhe lycke
thet han worte hwerken lam heller saar
och skaddæ hanum sielwer ey jeth haar
flores togh tha giørlig war
thet ridderen hanum saa næær gaar
han hio tha som han matte miest
halsen aff hans godhe hæst
hans winster hand war myghet glad
thet swerdhet greb i sadelen stad
han wendes snarligh om i gien
och hog aff hans hest thet frammer been
saa ath thet hanum sprang i mod
nw stor the herer bodhe til fod
flores ær æn nw vsaar
then ridder saa illæ wred ær
han hoger flores nw sa fast
ath fierdielen aff hans hielm brast
och slar jen diel bort aff hans hoor
saa ath blodhet ther giømmen gaar
tha saffde folked ther hoss staar
nw fæk flores bone saar
han wordher sæg nw at giwæ
medhen han maa ey lenger lewe
tha halp hanum thet fingerne aff guld
ther hanum gaff hans modher hwld
siste sinde hwn skildes hanum fra
tha tencte flores pa amwr
hwad han haffde told for blandzeflor
han hio then ridder høgræ axel fraa
252r| medh ridder och swenne tha skulle the bliwe
ther myghet glede och gammen
konningen och klares the kame til sammen
nw dweldes the medh konninghen thæræ
jeth aar och haffde stor æræ
tha thette aar for gonget ær
flores jndh for konningen gaa
och lod hanum thet for stande
ath han willæ fare hiem til lande
och tackede hanum for sin nade
thesse æræ myn wenner bodhe
marsilyass konning och grewe jerl
them vnd jech aff hierthet wel
bedher jech edher i willæ them æræ
for myne skyld och hawe them kier
jech bedher eder æn mieræ
for myn wen then portener
och for daries hosbwnde myn
then feriæ karl ær och myn wen
lader them nyde myn bøn
saa ath the fonger ther aff røn
nw skullæ i herræ høræ
hwad jech wil for eder giøræ
han bad the herræ jnd kallæ
sammen til hobe allæ
marsilias konningh kallede han til seg
gaff hanum thet best konning righ
vnder alt hans herskab laa
grewe jerl lod han thet faa
252v| thet konningh marsilas førræ otte
och mieræ gosz han hanum jette
ther rige grewen haffde fæk then portener
och andræ gode gawe fler
och daries thet ther porteneren føræ haffde
och aneth som han sielff kraffde
the ferie karl och gawe the
thet førræ otte darie
florestackede konningen nadelig
for allæ then dygd i giøræ mægh
gosz och rigy och andræ gawe
nw wil jech eder orloff hawe
i skullæ æn jen stwnd heræ bide
och ey sa bradelig borth ride
medhen jech lader foræ gaa
jen swend ther eder skal redæ faa
jen ridder han seg kallæ bad
och bad hanum ride fore i stad
och tage hanum sa til waræ
som jech skullæ sielff faræ
ther thieræ thing war alt til rede
blandzeflor lod han jnd ledæ
som konningen sielff jnnæ war
flores jnd medh hinnæ gaar
the tackede konningen allæ tidhe
och bedis orloff theden ath ride
konningen kiøste them saa kierligh
ridder och swenne badh kalle til segh
i fyllige nw them allæ til strande
och siden hiem til lande
253r| the fore tha theden medh mygel æræ
then fæmtte dag the kamme thæræ
ther thieræ skib til rede laa
the wonde ap seyel och giorde saa
femtan dage ware the i siøø
fower bør ware thieræ ro
then sextinde dag for thiere land
the kaste ther acker aa hwiden sand
then same afften spør han thæræ
hans fader och moder død æræ
och saa hinnæ moder blandzeflor
hans eghen hiertens amwr
ther folked thette saa
ath flores jnd for landhet laa
tha kame allæ thæræ
vndfinge hanum medh stor æræ
the lod tha samen steffne jet ting
ower allæ lande ther om kringh
flores lod the ridder kallæ
och bad them sammen komme allæ
the ther hanum fulde hiem
rige gawer gaff han them
han lod thet skib och lade
ther the tid medh them haffde
medh dyræ clonodio mange hande
han bad them føræ thet hiem til lande
the ridder giorde som flores bød
allæ cledde i skarlogen rød
e medhen the konninge lewe
253v| rige gawe the mellom them giwe
hwær thieræ haffde hin annen kier
som hans eghet liiff thet ær
tha lod flores til brøllop rede
herrær och fyrster lod han bede
ther war allæ hande nade
til dryk och edinde bode
thet bæste folk i landet æræ
war alt sammen kommen thæræ
then høgtid stod jen lang stwnd
ther war glede mange lwnd
hwo ther war kommen effter gosz heller gawe
han foor deden medh rigæ hawe
siden then høgtid war for gongen
tha war thy i try aar samen
thy try aar finge thybørn tre
to wenniste sønner man willæ see
och jen datter wen oc klar
thet spordes ret obenbar
blandzeflor saffde til flores tha
myn herræ om jech bede maa
willæ i lyde myne rade
til franckerigy willæ wi fare bode
mægh myndes myn moder saffde mæg fra
ath jech ther gode frender aa
flores saffde hinnæ jaa
jech wil gierne giøræ saa
thet fyrste jec kan mæg rede til
254r| jech gierne medh edher fare wil
hwndrede skibæ tha lod han rede
thy ware bode dybe och brede
i hwert jeth skib vi heste
thy i landhet waræ bæstæ
thy finge bøør och seylede tha
til jen stad hiede wenacia
flores sidhen deden red
til franckerigy then gieniste led
aff guld war han øwert riig
sex hwndrede hestæ haffde han medh seg
hans folk skal wed skibed bidhæ
til han wil thid affter ridæ
tha thy kam til pariiss
them møtte mange ridder wiiss
the hinde frænder æræ
bade hinnæ wælkomen wæræ
och iii moned ware the ther
hwær dag flores til kirkin gaar
aff jet sted och i jet annet stad
som blandzeflor hanum bad
flores lod tha hinnæ for stande
ath han willæ faræ hiem til lande
blandzeflor swaredhe hanum sa lwndh
i skullæ æn bide her jen stwnd
jech wil edher seye brat
hwad jech hawer gud i hemmerig jet
ther jech kam i then storæ nød
254v| tha jette jec gud for myn døth
matte jech sex aar lewe medh roo
tha skullæ jech sidhen i kloster boo
vdhen thet kan sa komme til
ath i kristen worde wil
nw skullæ i vd welliæ aff thessæ too
hwad heller i wil giøræ saa
ath jech skal hæræ effter wæræ
heller i skull cristenes hæræ
saa och the ther hiemme æræ
skullæ i lade cristene myn kieræ
och alt thet folk medh eder ær
thet wilkor nw til edher staar
flores swarede och saffde jaa
sannelig jech wil giøræ saa
myn how hawer lengy standhet ther til
ath jec cristene worde wil
han lod sig tha cristene ther
och alt thet folk medh hanum ær
han tog och medh sægh præstæ
biscopæ och andræ klærkæ the bæstæ
saa redæ the gladelig til strande
och foræ sidhen hiem til landæ
sidhen lod han ther vd steffnæ
alt thet folk ther the kunnæ neffnæ
han bad them allæ kristene gaa
heller the skullæ jen vnd døø faa
thieræ dotter mwnde the giwe tha
255r| konningen aff franckerigy mwnde hwn faa
sidhen lode the jdelig
giøræ kirkiær och kloster øwert righ
the leffde thieræ allær i trystywæ aar
saa ath the ideligh sammen war
thieræ konninge rigy skyffte the saa
mellom thieræ sønner too
thy ware saa gamle tha
thieræ rygy thy ey rade maa
thy ath skylde thieræ ekteskab tha
hwær thieræ hin annen fra
blandzeflor til frwer jnd
flores til mwncke i same sind
the leffde ther siden bode
gud gawe them sa storæ nade
the leffde sa ødmygeligh ther
gud sielff haffdæ them kiær
han ændæ thieres leffned i jørderigi
och gaff them gledæ i hemerigi
nw hawer i hørd ther seye fra
hwræ lwndæ thet mwnde them gaa
the ænde thieræ liiff och fingæ roo
sa giwer gud allæ the som pa hanum tro
nw hawer thennæ dickt jen ændæ
gud han os sin nadæ sændæ
ewfemia dronningh i then timæ
lodh sætte thennæ bog · ····
255v| lidhet føræ hwn døde
gu· frælsæ hinnæ siel aff møde
saa och then ther hinnæ giorde
och allæ the ther hinnæ hørde
reth anger och skrefftemal
hemerigis gledæ tha fonge wor sel
thet ladæ os gud i hemerig hændæ
ther lewer och styrær for vdhen ænde
then hinnæ skreff hwn maa och saa
ther til seye wi allæ jaa amen

Flores og Blanseflor (diplomatarisk udgave) (1500)