Hvordan hr. Volter svarede sit råd og sine gode mænd

A4v|Denne kloge og gode bøn bevægede hr. Volters sind så han svarede: »Kære venner, I tvinger mig til noget der aldrig er faldet mig ind. Især fordi jeg havde valgt mig en uhindret frihed, hvilket sjældent findes inden for ægteskabet. Mit folks og mine undersåtters vilje og ønsker vil jeg stille mig ganske velvillig over for, og jeg vil respektere jeres store troskab, ærlighed og kløgt. Men hvad angår jeres omsorgsfuldhed at I vil påtage jer at skaffe mig en brud: Hende vil jeg selv tage mig af, for en kvindes fremmede vilje volder tit og ofte sorger mellem børnene og faderen. Jeg ved udmærket B1r|at al den godhed der er mellem menneskene, kommer fra Gud; til ham sætter jeg al min vilje og al min fortrøstning. Af sin store mildhed tildeler han mig det der er gavnligst både for liv og sjæl. Eftersom jeg nu efter jeres vilje og ønske skal og vil få mig en hustru, ønsker jeg også at I lover mig og overholder det jeg nu til gengæld ønsker af jer, nemlig at den jeg nu vælger mig til brud, hende skal I betragte som jeres frue med hæder, ære og værdighed, sådan som I bør, og at ingen af jer på noget tidspunkt skal bebrejde mig hvem jeg tager til min brud og underkaster mig som min ægtehustru at leve og dø med. Hvad enten hun er en kejserdatter eller en hyrdedatter, vil jeg at hun skal være jeres magtfulde frue.«

Det lovede det menige folk ham med stor velvilje.

Derefter annoncerede hr. Volter den prægtige dag hvor festen skulle stå og brylluppet skulle holdes. Det var alle tilfredse med, og dermed skiltes de for denne gang. Men hr. Volter fik straks alt det forberedt som hørte til og var nødvendigt ved sådan et bryllup og sådan en fest.