1r (A1r)|Griseldis.
Tuende deylige
oc Nyttelige Historier at læse.
Den Første om Griseldis. Den An-
den om en Docters Daatter aff Bononia/
Aff huilcke Historier alle ærlige Quin-
der maa begribe gode lærdom/ oc
besynderlige at haffue gaat
taalmodighed.A
2r (A2r)|Her begyndis
en meget subtilig oc lystelig
Historie aff en ærlig Quinde/ som hed
Griseldis/ Aff huess tolmodighed/ ingen
kand fuldkommeligen sige eller scriffue/
Aff huilcken Historia alle gode
Quinder maa tage god
lærdom.
EFterdiA at mange Histo-
rier om Quindfolck ere be-
screffne/ J huilcke mand oc
finder mange merckelige ting/
som Quindfolck met stor snildhed oc viss-
dom haffue begaaed/ Saa tyckis mig oc
nytteligt vere/ at mand icke forglemmer
den tolmodige Griseldis/ Aff hues Histo-
rie mange gode Quinder maa tage stor oc
nytteligt lærdom. Hennes Historie screff
Franciscus Patrarcha/ dog icke aff første/
Men drog henne vd aff Bocatij Walske
Bøger/ oc sette henne paa Latine. Siden
er hun vddragen aff Latinen oc sæt paa
Tydske. Men ieg wbeneffnde fick i sindet/
2v (A2v)|at drage henne vd aff Tydsken oc sette hen-
ne paa Danske/ sagen er/ Fordi at mueligt
er/ at sodanne stycker som samme Historier
inde holder/ Det kunde end nu skee/ At go-
de Quinder de kunde haffue henne til gode
trøst/ oc til ith gaat exempel oc en nyttelig
lerdom.
Huorledis Her Volters Raad oc
Ridderskaff rodde hannem/ at hand
skulde faa sig en Hustru.A
WDiA Valland i Solssens nedgang/
det er Vesten wdi Landit/ ligger it
megtigt høyt Bierg/ som heder
3r (A3r)|Vesaus/ Det Bierges høyhed recker op i
Skyerne/ det er ædeligt aff sin egen natu-
re. Aff det Bierg wdi Solssens opgang/
det er Østen ved Bierget/ vdspringer en
Kilde/ Aff huilcken Kilde mange andre
smaa Vand løbe/ oc skillis at mangfoldelig
saa vnderlig/ at Poëten Virgilius han be-
raaber samme Kilde for en Konning oc
Herre offuer Vandit. Hun løber megit
sterck mit igennem det Land som heder Li-
guria/ oc der nest igennem Emiliam oc
Flamminiam/ Hun strecker sig til Fene-
dien/ oc løber i mange andre Vand vdi det
store Haff/ Det største Land hoss Biergit/
er megit lystigt oc fructsommeligt. Der
ligge oc mange mectige Stæder oc Torp
omkring det Bierg/ Vnder Biergit ligger
en Stad som heder Saluitz/ den Stad
bygde de mere oc giorde hannem fastere
end de andre Stæder/ oc det giorde de for
Margreffuens induaaning/ Han vaar en
megtigere Herre end de andre/ oc hed Her
Volter/ hand haffde mact oc Regemente
offuer alt Landet/ han vaar en vng Mand
aff alder/ men Gammil aff seeder/ Tuct oc
Vissdom Eddel i alle hans gerninger oc
løstig/ Han lod sig altingist oc vel nøge met
3v (A3v)|den deel han haffde/ oc icke figede eller
Gerede effter nogen stor forfengelig rig-
dom/ Han øffuede sig oc megit i Jact oc
Vild/ saa at hand der met megit oc tidt for-
sømde sit gaffn oc mange sine sager/ Jcke
tenckte hand nogen tid der til/ at hand vilde
binde sig met Ecteskaffs baand/ oc der fore
vaar hans Vndersaatte megit bedrøffuede/
De ginge met beraad hu til Her Volter/
vduolde en som best kunde tale/ oc best vaar
hørdt oc betroed hoss Herren/ han holt alle
deris ord oc sagde: Alderkieriste Herre/
din mangfoldige godhed haffuer lenge be-
tuinget dine Vndersaatte at de icke vilde
tale dig til/ men nu skal min røst giffue dine
ørne til kende/ det tiende Folckis vilge oc be-
gere/ Jcke fordi at ieg holder mig bedre/
eller visere end de andre/ men fordi at du
mange velgerninger haffuer giort mig oc
beuist/ ydermere end de andre/ Effterdi at
alle dine gerninger haffuer verit oss behage-
lige oc befalder oss end nu vel i alle maade/
saa vel/ at wi regne oss sielff salige aff din
gode Regimente dog er ith (om wi maa be-
de dig der om) aff huilckit oss tyckes wi vilde
bliffue de alsom saligeste offuer alle Land-
skaff/ Det er/ at du vilde snarligen tage
4r (A4r)|dig fore vdi dit sind oc faa dig en ecte Hu-
stru/ Jcke aleniste strax at frige/ men snar-
ligen at gøre Brøllup/ oc plege Ecteskaffs
stadt/ Helst fordi at tiden forløber sig
snart/ Vel est du vdi dine vnge aar/ Alli-
geuel skalt du dig formode at alderen kom-
mer tiendis oc hemeligen/ stiel din Vng-
dom fra dig/ Oc skalt du vide/ at døden
gester saa snart den vnge som den Gamle/
fordi at ingen er fri for hannem/ men alle
Menniske skulle dø/ Saa vist som det er at
hand kommer/ saa wuist er oc stunden/
naar han skal komme/ Wi bede dig vdmy-
geligen/ hør dit Folckis bøn/ oc tro oss til
at beskicke dig en Brud/ Wi ville skicke dig
den som dig skal vere verd baade aff Slect
oc Byrd oc deylighed/ aff huilcken wi skulle
alle haabis at fange god trøst/ Ach Herre/
løss dit Folck aff deris bekumring/ at du icke
døer oss fra for wden Arffuing/ at dit Folck
motte faa dette Hoffuit som de aff alt deris
hierte begere at haffue.
Huorledis Her Volter hand sua-
rede sit Raad oc sine gode Mend.
4v (A4v)|DEnneA vise nyttelige Bøn oc bege-
ring beuegede Her Volters sind/
at hand saa suarede oc sagde: Kære
Venner/ i tuinge mig til det som aldrig
kom vdi min tancke/ Helst fordi at jeg haff-
de vduold mig en wbehindrit Frihed/ huil-
cken der sielden findes vdi Ecteskaff/ Mit
Folckis oc mine vndersaattis vilie oc begere
vil ieg gøre mig gantske behagelig oc veluil-
lig/ oc ansee eders store tro/ loffue oc viss-
dom/ Dog saa/ den forsyning som i ville ta-
ge eder til at skaffue mig en Brud/ henne vil
ieg tage paa mig sielff/ Fordi/ at en quindes
frembde vilie/ gør tidt oc offte wløcsalighed
mellem Børnene oc Faderen/ Jeg ved vel
5r (B1r)|at all den godhed som wdi Mennisken er/
er alsammen aff Gud/ til hannem setter ieg
all min vilie oc all min trøst/ Hand for sin
store mildhed føger mig vel til hues mig
nytteligest er baade til liff oc siel/ Nu eff-
terdi/ at effter eders vilie oc begere skal oc
vil faa mig en Hustru/ da vil ieg oc at i
skulle loffue mig oc holde/ hues ieg nu be-
gerer aff eder igen/ Huilcken som ieg nu
vdual mig til min Brud/ at i oc ville holde
henne for øeyn/ vdi heder/ ære oc i verdig-
hed som eder bør at holde eders Fru/ Oc at
ingen aff eder skal nogen tid foruide mig
huem ieg tager til min Brud oc giør mig
framdelis vnder giffuen for min Ecte Hu-
stru at leffue oc dø met/ vere sig enten en
Keysere Daatter eller en Hyrde Daatter/
da vil ieg at hun skal vere eders veldige
Frue/ Dette loffuede hannem det menige
Folck met stor vilie/ Siden lod Her Vol-
ter berobe den hederlige dag/ paa huilcken
høytyden skulle staa oc Brøluppit skulde
gøris/ Dette behagede huer Mand vel/ oc
der met skildis de at paa den tijd/ Men Her
Volter lod oc strax berede al den del som
behørde oc behøffuede til saadant it
Brøllup oc Verdskaff.
5v (B1v)|Huorledis Her Volter reed vd imod
sin Brud met mange Herrer/ Ridder/ Suen-
ne/ Fruer/ oc Jomffruer/ Oc ingen
viste huem Bruden vaar.A
ICkeA langt fra Palatzit vaar ith lidet
Torp/ i huilckit ingen bode wden
fattige Folck. Jblant dem bode en
mand den alsom fattigeste/ Hand heed Ja-
niculus. Hand haffde en Daatter hun hed
Griseldis/ hun vaar gantske deylig skafft
paa sit Legoms vegne/ Hun vaar oc faffuer
oc tuctig aff hennes hierte/ aff hennes seder/
oc aff hennes dygder/ at ingen anden
Jomffru kunde offuertræde henne. Hun
vaar met lidel næring opfød vdi stor ar-
6r (B2r)|mod/ wskyldig i al velløst/ ei viste at sige aff
nogre gode dage. Men i hendes Jomfru-
lige hierte vaar hun Mandelig nock/ oc
opsatsk i sin armod/ der met opholt hun sin
fattige gamble Fader. Om dagen gick hun
i marcken/ oc voctede sin Faders Faar/ hun
hadde sin Raack oc Teen hoss sig/ met
huilcke hun fordreff dagen oc tiden/ Om
Afftenen sanckede hun Vrter oc andet hues
hund kunde faa at bære met sig hiem til sin
Fader. Hun laa om natten paa fuld haard
en Seng. Al den deel som ith gaat Baarn
til hørde/ det fuldkommede hun alt-
sammen hoss sin fattige gamble Fader.
Naar som her Volter reed vd at spadtzere/
da tit oc offte saa hand kierlig paa den
Jomffrue/ Jcke met nogen wbeskickelige
tancker eller begering/ men aleniste at hand
bekende hendis seder/ tuct oc legoms deyli-
ge skabning met hendis høuiske leffnet/ hues
hand icke meenligen kunde see paa nogre
andre Jomffruer. Hand fick oc vdi sindit/
at effter di hand skulde faa sig en Brud/ da
vilde hand oc faa sig hende oc ingen anden
paa Jorden. Nu lackede det fast at Dagen
oc tiden som Brølluppit skulde staa/ oc in-
gen viste naar Bruden skulde komme eller
6v (B2v)|huem hun vaar. Huer mand vndrede storli-
gen her paa/ men Her Volter lod alt vnder
dis gøre Guldringe/ Krone/ kaastelige Bel-
ter/ oc dyrebare Klæder/ met alt andet som
en mectig Brud behørde at haffue/ effter
den vext som Griseldis haffde. Som nu
den forscreffne oc forsette dag vaar kom-
men/ paa huilcken høytiden eller Brøllup-
pit skulde staa oc ingen hørde eller viste end
da aff nogen Brud at sige/ da forundrede
sig Folcket end mere. Alting vaar kostelig
bered/ baade huss oc Boerd met dyrebare
Klenodie. Herren berede sig at ride imod
sin Brud met en stor skare Riddere/ Suen-
ne/ Fruer oc Jomfruer/ Alting vaar Gri-
seldis i alle maade wuiderligt/ huad hende
skulde offuer gaa. Hun beredde sin Faders
Huss det beste hun kunde/ oc bad sig loff
vd aff sin Fader at hun som andre Jom-
ffruer motte vdgaa oc see sin Herris Brud
komme. Som hun vaar vdgaaed til en Kil-
de langet fra Husit effter en Spand vand/
oc hastede saare til bage igien. Da kom
ridende Her Volter/ oc møtte hende met sit
Brøllups Folck/ han neffnede hende ved sit
naffn/ sagde/ Griseldis/ huor er din Fader.
Hun beuiste sig erligen/ suarede hannem
7r (B3r)|met alsomstørst ydmyghed oc sagde. Min
Fader er hiemme vdi vort Huss/ Her Vol-
ter sagde. Sig hannem at han kommer vd
til mig/ Som hand vd kom/ tog Her Vol-
ter hannem ved sin haand/ oc drog hannem
offuer en side fra Folckit/ talede til han-
nem hemmelige/ oc sagde/ Janicule/ Jeg
haffuer dig kier/ ieg ved at du haffuer mig
kier som en tro Tienere oc Vndersaatte/
Oc ved ieg vel at huad mig behager det vilt
du haffue frem/ dog vil ieg vide aff dig/
endog ieg er din Herre. Vilde ieg haffue
din Daatter til min Ecte Hustru/ om du
vilde haffue mig til din Daatters Mand.
Den fattige gamle Mand forskrack/ hand
bleff saa forfærit at hand i lang tijd icke
kunde suare/ Dog paa det siste met stor suck
oc retzle suarede hand til disse ord oc sagde:
Herre/ aldrig skal ieg andet ville end du
vilt/ oc dig behager/ Helst fordi/ du est
min alder kæriste Herre/ Her Volter sag-
de/ Da ville wi gaa ind i Husit/ oc i din
neruerelse høre din Daatters ord/ Da gin-
ge de bode tho ind i Husit allene/ paa huil-
cket Folcket aldrig kunde nock forundre sig/
oc funde den fattige Jomffru inde fore sig/
7v (B3v)|Hun gick oc pyntede Husit til det beste hun
kunde/ aff hues armod paa ferde vaar. Hun
førfærede sig saare fattige pige aff sodanne
gesters tilkomme/ Her Volter talede til
hende oc sagde/ Griseldis/ det behager din
Fader/ oc mig/ at du skalt bliffue min Ecte
Hustru/ Jeg hobes oc troer at det oc vel
skal behage dig/ Men ith atspør ieg dig/ Om
saa skede/ som snarligen vel skeer/ vilt du oc
met fri vilie giffue mig din smatycke/A oc gøre
din vilie lige met min vilie/ saa at du icke
nogen tid vilt sige ney til det ieg vil haffue
frem/ Oc huad som ieg vil haffue at skaffe
met dig eller andre at du icke vilt knurre der
imod/ eller giffue mig nogre høfferdige ord/
men lade mig sielff betemme som det sig
bør/ Til sadanne vnderlige oc fremmede ta-
le/ suarede hun bluelig oc sagde. Min alder
kæriste Herre ieg ved mig wuerdig til saa-
dan ære/ men er det din vilie oc løcken vil
forsørge mig: Da vil ieg icke aleniste aldrig
tale/ men oc aldrig nogen tijd tencke det dig
skal vere imod. Aldrig skalt du oc nogen
ting begere aff mig (vilde du end bede
mig gaa i døden) som mig skal kun-
de vere for suart. Her Volter
sagde. Det er nock sagt.
8r (B4r)|Her faa i nu at høre/ huorledis Her
Volter troloffuede Griseldis met en Ring/ oc
sagde Folckit at hun skulde vere deris Frue.
Oc at de skulde gøre hende heder oc
ære/ oc vere hende lydige som
det sig byrde.A
DErA met tog Her Volter Griseldis
ved sin haand/ hand ledde hende vd
for alt Folckit/ lod dem see hen-
de oc sagde. Denne er mine Brud/ Denne
skal vere eders Frue/ Hende skulle i gøre he-
der oc ære. Hende skulle i haffue kær. Haffue
i mig kær/ da holder hende for øyen/ for den
alsom ærligste oc beste. Men paa det/ at
hun icke skulle føre sin gamble løcke vdi det
8v (B4v)|ny Palatz/ DoA bød Her Volter/ at de skulle
føre hende aff alle sine gamble klæder. Han
lod hende kostelige Klæde aff ny/ fra Top oc
til Taa/ Der vaar strax Fruer oc Jom-
fruer/ som skiulte hende vnder deris Kaa-
ber oc Kiortle/ til saa lenge de haffde fuld-
kommit Herrens vilie/ oc førde hende i saa-
dane Dyrebare klæder/ oc besætte hendis
fingre met skøne Ringe oc ædle Stene/ at
hun vel maatte kaldis aff Folckit en hier-
tens kare.A Siden tog Her Volter i al Fol-
ckens neruerelse/ oc obenbarligen troloffue-
de hende met en besynderlig Ring. Han lod
hende sætte paa en huid Gangere oc føre
hende til sit Palatz met stor høytijd oc ære.
Saa bleff den høytid haalden oc end met
stort fæst/ stor glæde/ stor prijs oc ære. Gud
gaff sin naade/ at den fattige Pige/ som til-
forn vaar opdragen i en fattig Hyrdes
huss/ ved stor armod oc wselhed/ hun bleff da
ophøyit vdi en mectig Herres Palatz/ met
stor vold oc velde/ saa at huer mand haffde
hende kær/ oc hulde hende saa storlig for
øyen/ oc giørde hende saa stor ære oc verdig-
hed/ at ingen Menniske fuldkommelig kand
der aff sige. Hendes lempe/ tuct oc seder
vaare saa faure/ hun vaar saa kærlig/ lystig
9r (C1r)|oc vijs/ hun vaar saa deylig oc saa kostelig/
Siger de som hende saa/ neppelig kunde
kende at hun den Janickels Daater vaare/
saa stor vaar den smucke hendes gode leff-
net oc sæder/ saa megit søtighed vaar i hen-
nes ord oc forstand/ at hun da kunde drage
huer mand til hendis kierlighed/ icke alene i
deris Land/ men vdi alle omligendis Stæ-
der/ vaar hennes naffn løfflig oc ærlig/ saa
at mange Fruer oc Jomfruer oc Herre-
mende oc andre til henne kom/ at de motte
see hennes seder/ tuct oc herlighed. Saa
frijet Her Volter neerlig oc vdmygelig/
men lyckelig oc merckelig/ oc vaar altid æret
vdi sit huss/ met stor fred/ leffde hand met
sine Vndersaate/ oc de loffuede hans viss-
hed/ at hand saa stor dygder vnder fattige
kleder haffde kent. Oc vaar hun icke aleniste
omhyggeligt til det som til hussit hørde/
men vdi hendis Herris frauerelse/ forstan-
de hun oc foresaa alle embede vdi Landit/ oc
stillede mange tuist oc tuedract blant Ade-
len/ oc andre/ met hendis vijsshed oc kloge
ord/ at huer mand sagde/ hende at vere
sendt fra Himmelen til dem/ oc icke lenge
der effter bleff hun siuglig/ fordi bleff Fol-
ckit glad/ oc begerlig at forbie den tid at
9v (C1v)|Barnet skulde fødis/ oc Gud gaff henne en
saare skøn Dotter (men hun haffde helder
hafft en Søn) der aff icke alene Her Vol-
ter hendis Mand/ men ocsaa al det Folck i
Landet vaar glad oc som han fick at høre
Barnit græd/ kom hannem ith vnderligt
stycke i sindet. Om det vaar loff verd eller
ey/ ved ieg icke/ Men ieg lader de vijse der
om sige/ helst fordi/ at endog han saa sin
Hustru haffue sig kiære oc vere dygdelig/
ærefuld/ oc trofast i alle maade. Alligeuel
vaar hans ydderste begere at forsøge oc fri-
ste hende io høgere oc mere. Han gick heme-
lig i Kammerit til hende oc lod som han
vaar vreder/ han talede til hende megit al-
uorlig/ oc sagde. Griseldis/ Du vedst vel
huorledis du est kommen i mit huss: Jeg
troer oc icke at du haffuer forgæt din fram-
gangne armod i huilcken du est opdragen/
endog at du est kommen til saa stor velde/
vold/ oc mectighed. Du est mig kær nok/
men mine Edlinge haffue dig icke saa kær
besynderlig nu du begynder at faa børn. Oc
det kunde saa vel skee/ at du bliffue arffuing
til Landit. Det er dem icke at lide/ at de skul-
le bliffue vndergiffne en fattig Bonde dot-
ter. Jeg haffuer altid hafft fred oc god sam-
10r (C2r)|dræct met mine vndersaatte oc end nu haff-
uer. Saa vil det mig icke stædis at leffue eff-
ter min vilie met dit Barn. Men gøre effter
mit Folckis vilie/ oc gøre den ting som mig
gantske suar vil bliffue/ saa at aldrig nogen
ting vaar mig saa suar/ dog vilde ieg icke
saadant gøre wden dit vidskaff. Der fore vil
ieg at du skalt giffue din vilie oc samtycke
der til met tolmodighed/ oc for wden knur/
som du loffuede mig før end ieg tog dig til
min ecte Hustru. Da Griseldis dette hørde/
suarede hun Her Volter met alsom størst
tolmodighed. Ey bleff rørt til nogen sorrig/
ey til Suck/ ey graad/ eller nogen foruand-
ling oc sagde. Du est min Herre/ Jeg erA din
Daatter/ wi ere dine/ der fore gør aff dit
egit huad du vilt. Aldrig skal mig tyckis ilde
vere huess dig tyckis vel vere. Jeg beger in-
ted at haffue/ derfore befrycter ieg mig icke
at miste nogit. Men dig aleniste haffuer
ieg sterckt fæst fast mit vdi mit hiærte/ al-
drig skalt du oc nu eller nogen tid kunde ry-
ckis der vdi/ men ingen ting som dig er tack-
nemmelig/ skal nogen tid vere mig forsuaar A
at samtycke eller fuldkomme. Aff saadane suar
bleff Her Volter megit glad/ enddog han
lod sig icke mercke. Hand lod som han vaar
10v (C2v)|sorigfuld oc bedrøffuit/ oc gick der met vd
fra hende igen. Nogen føye stund der eff-
ter/ sende han til hende en sin Tienere/ huil-
cken han gantske vel betroede. Han vnder-
uiste hannem sin vilie baade om Griseldis
oc om Barnit. Dette samme bud kom til
hende om natten oc sagde saa til hende. O
Griseldis min kære Frue/ ieg beder dig yd-
mygelig/ at du icke tager mig til mystycke
at ieg fuldkommer den deel som ieg er nød
oc tuingder til at gøre/ Endog at det er mig
imod oc icke met. Du aff din store vijss-
dom kant vel sielff besinde at Herrebud er
høyt/ endog at du til denne dag sielff haff-
uer lidet forsøgt der aff. Min Herre haff-
uer strax befalit mig/ at ieg skal anamme
dit Barn fra dig. Som hand saa haffde
sagt/ stod han stille oc tiede quer/ lod som
hannem haffde verit giffuit i befalning
at forkomme hendes Barn. Det forstod
oc Griseldis vel tilforn paa sin Herris
egne ord/ som nu fast ydermere/ i det at
budit kom saa effter Barnit om natte tide.
Alligeuel kunde mand icke see hende der fo-
re enten sucke eller græde eller i nogre made
giffue sig. Dette haffde verit megit hart
for en Amme end sige en legomlig Moder.
11r (C3r)|Hun kyste det for sin mund/ giorde det helli-
ge Korsens tegen paa Barnsens bryst oc
ansigt. Siden fick hun det buddit oc sagde.
Min kiere Søn/ Gack nu bort oc fuldkom-
me huess min kære Herre haffuer dig befal-
lit. Dog begerer ieg en ting aff dig/ at du
saa besteller det/ at vilde Diur oc Fugle icke
skulle fortære det arme sperlemmede Barn/
om du kant tencke det icke er min Herre
imod. Suenden anammede Barnit oc bar
det til Her Volter/ vnderuiste hannem fra
første oc til siste alle tale/ huorledis han ta-
lede til hende om Barnit/ oc huorledis hun
antuorde hannem der oppaa. Dette ynckede
vel Her Volter vdi sit hierte/ men hand lod
icke fordi aff at friste oc forsøge sin Hustru.
Hand bad Suenden at han fuld vel skulde
foruare Barnit som han oc giorde. Hand
suøbte det i reene kleder/ oc lagde det pynt-
telige ned vdi en Korff/ sætte sig paa et tamt
Asen/ oc førde Barnit til Bononien til
Her Volters Søster/ som vaar Greff-
uens Hustru aff Pauintz/ at hun skulde
samme Barn opføde/ met saa stor flijd/ som
det haffde verit hendes egen Daatter/ oc
holde hende frem vdi tucht/ ære/ oc verdig-
hed som det sig burde. Effter den tijd gaff
11v (C3v)|Her Volter inderlig acht paa Griseldis
ansict oc paa hendes ord. Men aldrig kunde
hand andit see eller formercke/ end hun io
altijd vaar vid ith sind met lige tiæniste/ met
lige vnderdanighed/ met lige glædskaff/ oc
met lige kærlighed. Hun huercken sørgede
eller suckede/ eller nogen tijd rørde ith blot
ord om sin Daater siden hun ombar hende.
Huorledis Griseldis fick en vng
Søn/ Oc Her Volter fremdelis fristede hende
saa ydderlig som tilforn/ oc dog icke fant
hoss hende andit end tolmodighed.A
FJreA aar der effter/ gaff Gud sin
naade at hun fødde en offuermaade
deylig Søn til verden/ huor aff her
12r (C4r)|Volter oc alle hans venner/ oc det mene
Folck offuer alt hans Land de finge en stor
glæde/ Thu aar effter hand vaar fødder oc
affuant/ fick atter Her Volter i sindit at
fremdelis friste sin Hustru. Hand sagde til
hende. Griseldis/ du haffuer vel fornum-
mit oc forfarit/ huorledis mit Folck beku-
merer oc bedrøffuer sig/ Fordi at ieg haffuer
tagit dig til min Hustru/ besynderligen nu du
æst Fruchtsommelig/ oc alsommest nu du
haffuer faaedt en Søn/ deris knur oc mur
kommer mig tidt for øyen/ de sige saa. Naar
vort herskaff Her Volter er døder/ da maa
wi visselig formode oss Janiculus Dotter
Søn til en Herre offuer oss alle. At saa-
dant it eddelt Lanskaff bliffuer vndergiffuet
saadan en Herre/ der maa Gud forbarme
sig offuer. Saadane tale gaa huer dag ib-
lant Folckit. Jeg vilde fuldgerne leffue met
fred oc god samdrect/ nu kand ieg icke for
den store wbegribelig sorg ieg hemmelig
haffuer der aff. Derfore er mig til sindet/ nu
at gøre ved vor søn som ieg tilforn haffuer
giort vid vor Daatter. Dette siger ieg til
forn paa det at du icke siden skalt gremme
dig/ eller tage dig nogen sorg til der fo-
re. Den gode tuctig Griseldis suardeA sin
12v (C4v)|Herre oc sagde. Jeg haffuer sagt/ oc siger
end nu/ ieg vil icke andit end du vilt. Jeg
haffuer icke andit met dette Barn/ wden
aleniste at ieg vil vere/ forplichtig at røckte
det/ oc haffue arbeyd der met dig til vilie/
Saa lenge som du vilt oc icke lenger. Du
est beggis vor Herre. Wi høre dig til/ du
maat gøre aff dit egit huad dig selff tyckis/
foruden mit vidskaff. Den tijd ieg gick fra
mine gamble kleder aff min Faders Huss/
oc kom i dit Huss/ da gick ieg saa vel fra min
egen vilie som fra mine gamble kleder/ oc
haffuer anammit igen din vilie oc dine kle-
der. Oc der fore i alle maade/ huad som
helst du vilt det vil oc ieg. Vaare det mue-
ligt at ieg altid aff mig selff viste din vilie oc
begere: Langt før end du skulde begere aff
mig nogen vilie/ da vilde ieg i alle maade
gantske gerne fuldkomme din vilie. Nu ieg
det icke saa veed/ da vil ieg alligeuel effter-
følge din vilie/ vere sig huad det vere kan/
intet vndertagit. Om du end vilde/ at ieg
skulde gaa i døden/ da vilde ieg fuld gerne
dø. Vor vilie skal aldrig nogen atskillie/
huercken døden eller nogen anden ting eller
Creature som i Verden er til. Her Volter
forundrede sig saare/ han kunde oc aldrig
13r (D1r)|nock forundre sig paa sadan en quindis sta-
dighed. Han loed som han vaar megit sorg-
fuld oc bedrøffuit/ gick fra hende/ kallede sin
forbeneffnde tro Tiænere til sig/ oc sagde til
hannem: Gack til min Høstru/ nu ligeruis
som tilførn. Siden gick hand ind til hende/
han gaff sig saare oc megit ynckelig/ at han
skulde tuinges der til aff sin herre/ at gøre oc
bedriffue saadane ynckelige mord/ han fald
paa sine knæ for Griseldis/ bad hende gerne
met grædende taare/ at hun saadant skulde
giffue hannem til for Guds skyld. Oc begere
at hun skulde antuorde hannem barnet. Hun
tog det deylige barn til sig met et wforuan-
delt ansict/ men huad i hendes hierte vaar/
det ved icke ieg. Det Barn vaar icke allene
Moderen kiær/ men alle andre menniske/ som
det at see finge. Hun signede barnit met det
hellige oc verdige Korssens tegen baade paa
bryst oc ansict/ ligeruis som hun tilforn gior
de ved sin daatter. Hun saa paa barnit en li-
den stund/ siden bød hun det Suenden/ oc sag-
de. Min gode ven/ gack nu bort/ giør oc fuld-
komme hues dig er i befalning giffuit. Dog nu
som tilforn begerer ieg en ting aff dig om sa
maa skee/ at vilde diur oc Fogle ey skulle for-
tære det edle blod/ at du vilde det saa bestelle.
13v (D1v)|Der met anammede Suenden Barnit/ oc
bar det til sin herre/ met vnderuisning paa
alle stycker. Her Volter forskrack oc for-
færede sig. Haffde han icke i sandhed vist
den store kiærlighed/ som Moderen haffde
til Barnit/ da haffde han tenckteA der andit
til/ at hun saa letferdelig antuorde sit
Barn fra sig til døden. Endog at al den del
som hun giorde/ det giorde hun altsammen
aff den store kærlighed hun haffde til sin
kiere Herre/ at hun i alle maade vilde effter-
fylge hans vilie. Jeg veed oc icke met huad
got skiel hand kunde gøre sig vred paa hen-
de. Helst fordi/ at den som bud sig selff til/
met frij vilie at gaa i døden/ om det haffde
verit Herrens vilie/ huor fore skulde hun
icke antuorde fra sig hans egit Barn/ effter
hans egen vilie. Skulde ieg døme der op-
paa/ da viste ieg vel huem ieg met god ræt
vilde døme til skylden. Her Volter loed
strax Barnit komme til Bononien/ til sin
Søster met stor varetect. Saadane fristel-
ser som Her Volter begick ved sin egen
Høstru/ de haffde verit suare nock (oc alt
for suare) til den atstadigeste Mand i ver-
den haffde verit. Mange ere de som begyn-
de vel en ting/ oc icke fuldkomme hende til
14r (D2r)|ende/ for huilcken hun er begyndt/ der fore
vilde Her Volter forsøge sin Høstru i det
yderste. Han kunde dog icke den ene tid
finde hende ved nogit andet sind/ end hun
vaar den anden tid. Hun forøgte huer dag
sin ydmyghed/ sin tolmodighed/ oc sin tie-
nistafftighed imod hannem/ Saa at huer-
cken han eller hun haffde sin egen vilie/
Men altijd vaar hans vilie hendes vilie/
oc altijd vaar hendes vilie hans vilie.
Jblant Landsens Edlinge voxte saa hem-
melige it ond rycte paa Her Volter/ samle-
dis iblant det mene folck dag fra dag io
meer oc meer: Huorledis han skulde haffue
ladit myred sine Børn/ som en Tyranne
oc wchristelig Mand for sin Høstrues
skyld/ fordi/ at hun vaar en Bonde Dotter/
oc fattig/ Heltz fordi/ at mand icke fick bør-
nene at see/ ingen viste helder huor de vaare
i verden. Saa giorde den gode Herre Her
Volter sig en wgunst aff sine vndersate/ at
de som altid tilforn haffde holdit hannem i
stor ære oc verdighed met alsomstørst kier-
lighed/ de motte da mellem sig selff huer-
cken høre eller see hannem/ Dette viste vel
Her Volter/ dog vilde han icke alligeuel
offuer giffue at friste sin Høstru.
14v (D2v)|Huorledis Her Volter framdelis fri-
ste Griseldis/ met Breff aff Rom/ at han
skulde faa sig en anden Høstru/
oc skillies ved hende.A
SOmA nu tolff aar vaare forledne/ fra
den tid Her Volters Dotter vaar
fødder/ da vdsende hand nogre bued til
Rom/ oc gaff dem saa fore. At naar de kom-
me fra Rom igen da skulde de lade som de
haffde breff aff Pauen saa liudendis: At
Her Volters mectigheds oc Edelheds
skyld/ haffde Pauen giffuit hannem loff at
skilie sig ved sin Høstru/ som vaar en bon-
de Dotter/ icke høybaaren nock til hannem
at haffue/ Oc at faa sig en anden som han-
15r (D3r)|nem vert ere/ aff Slect oc Byrd oc Edel-
hed/ paa det at dess bedre fred oc samdregt
skulde bliffue/ mellem hannem oc hans go-
de Mend/ oc mene almue. Dette røchte kom
iblant det mene Folck/ endog at de icke fuld-
kommelig trode at faaA skulde være. Da dette
røchte kom fore Griseldis/ bleff hun be-
drøffuit/ som mig tyckis. Dog sette hun sig
fore at lide met alsomstørst tolmodighed/
huess løcken eller Gud vilde hende tilføge.
Hun vaar i alle maade wforfærit/ endog at
det mangfoldelig vendis/ hijd oc did vdi
hendis hierte/ Hun vilde met it frijt mod
offuergiffue al den vold oc velde som hun
vaar tilkommen. Her Volter screff til Bo-
nonien sin Suoger/ bad hannem kierligen
at han vilde sielff personlig føre hannem
sine Børn hiem/ Der aff bleff it menligt
røchte offuer alt Landit/ Huorledis Greff-
uen haffde giffuit Her Volter sin Dotter
til sin Ecte Høstru. Greffuen giorde Her
Volters vilie/ førde hannem baade sine
Børn optuctede i al høuiskhed oc vel vdzire-
de it alle maade/ met alsomdyrbariste kleder
oc klenod. Han førde baade Dotter oc Søn
til Saluitz met en stor apparat/ met Ridder
oc Suenne/ Fruer oc Jomfruer/ i saadanne
15v (D3v)|manering som mand pleyer at komme til en
mechtig Herris Brøllup oc Verdskaff. Jcke
vilde Her Volter end da offuergiffue sin
hordhed/ Men tenckte til huor han yder-
mere/ oc framdelis kunde friste oc forsøge
sin Høstru. Hand gick ind til hende oc sag-
de: Griseldis/ ieg haffuer nu hafft vilie oc
velløst nock met dig i Ecteskafft stad/ Dog
haffuer ieg seedt/ forfarit/ oc fornummit
paa alle dine seder/ at du fast offuer gaar
din art oc ortsprung/ aff huilcken du est kom-
men. Jeg acter oc vel/ at mig bør icke at
bliffue i slige stad/ ved en Agermands Dot-
ter. Mine gode Mend de tuinge mig der nu
til/ sameledis haffuer oc vor helligeste Fa-
der Pauen giffuit mig loff at ieg maa faa
mig en anden Høstru oc skillies ved dig/
Hun er nu paa veyen oc kommer snarli-
gen. Der fore bliff du alligeuel ved it got
mod/ oc vige nu hende/ at hun anammer
din stad/ velde/ vold/ mact/ oc mectighed.
Tag oc met dig den samme Brudskat/ som
du førde hid met dig/ oc holt dig fra denne
ende hiem igen/ til din Faders gamble
Huss. Den dygdelige Griseldis hun suare-
de sin Herre oc sagde: Herre/ ieg haffuer
vel altijd sielff vist/ at til min ydmighed/ oc
16r (D4r)|til din mectighed vaar igenA lignelse. Jeg
haffuer oc aldrig regnit mig selff verdig at
vere din tieniste Quinde/ end sig at vere
din Høstru. Jeg er oc i dit Huss/ i huilckit
du haffuer giort mig til en Quinde/ Gud
skal vere mit vidnissbyrd/ at ieg dog altid
haffuer regnit mig wuerdig for din tieniste
Quinde/ der fore tacker ieg/ oc aldrig kan
fuldtacke Gud oc dig/ at ieg saa lenge i dit
Huss haffuer verit holden i saa stor ære oc
verdighed/ ydermere end ieg nogen tijd
kunde fortiene. Thi er ieg nu altingest be-
red/ at gaa til min Faders Huss igen/ leff-
ue min alder/ oc samledis dø/ der som ieg
er meest oc best beuand vdi min vngdom.
Dog skal ieg hede i meden ieg leffuer en fat-
tig vidue/ thi at ieg haffuer verit saadan en
Mands ærlige Brud. Jeg vil oc icke dig
wuitterligt gaa aff dette Huss/ vdi huilcket
ieg haffuer hafft/ stor macht oc ære/ oc for-
dreffuit min tid. Du beder mig/ tage met
mig min Brudskat oc de gaffue som ieg
førde til dig. Huad det er ved ieg vel. Jeg
haffuer icke forget/ at wden for min Faders
dør bleff ieg ført aff alle mine gamble palte/
oc førde mig vdi dine dyrebare klæder/ oc
bleff met stor ære ført hijd til dit palatz/
16v (D4v=|Jeg haffde plat ingen anden gaffue wden
aleneste troskaff oc it nøgit legemme/ Der
fore vil ieg nu føre mig aff denne Kiortel/ oc
tage paa mig igen mine gamble Klæder/ i
huilcke du haffuer anammit mig til din tie-
niste quinde. De andre klæder met ringe oc
andre Klenodie som ieg haffuer brugit oc
hafft til ære oc stadt/ dem finder du allesam-
men i kammerit. Jeg gick blot oc nøgen aff
min Faders Huss/ did vil ieg oc gaa blot oc
nøgen igen. Et tyckis mig dog icke vere bør-
ligt/ at det liff som haffuer borit oc fød dine
Børn til Verden/ skal aldelis gaa blot for
Folckit oc sees aff huermand/ Derfore (om
dig tyckis) beder ieg oc begerer aff dig/ at
du (for den Jomfrudom som ieg førde til
dig) vilt vnde mig at beholde en blot serck/
met huilcken ieg kan oc maa betecke/ oc
skiule din arme tieneste Quindes bare lege-
me/ den som dog nogen tid haffuer verit din
Ecte kære Høstru. Her Volter kunde icke
holde sig lenger/ men taarene løbe aff hans
øyne saa bitterlig/ at han neppeligen kunde
framføre desse ord oc sagde. Jeg er tilfredz/
beholt den ene serck. Han vende sig oc gick
fra hende met grædende taare. Griseldis
hun førde sig aff alle klæderne i alt Folckens
17r (E1r)|neruerelse/ beholt paa sig alleniste sin blote
serck/ met huilcken hun kunde betecke oc skiu-
le sin baare krop. Saa gick hun aff Palatzit
obenhoffuit met baare føder/ oc mange folck
met hende/ som ynckede saadant it løckens
fald. Men ingen aff dem alle kunde holde
sig aff graad/ wden aleniste Griseldis. Saa
kom hun i saadane ynckelig maade til sin
Faders Huss igen. Hendis Fader haffde
altid en kranck menign/A at Griseldis skulde
komme til saa høyen stad/ oc vaar fødder aff
saa fattig Folck/ han tenckte altid saa ved
sig. Naar som Herren bliffuer keed aff min
Dotter/ oc begynder at hade hende/ fordi at
hun er aff ydmyg Slect/ saa skeer det visse-
ligen/ at han driffuer hende fra sig aff sit
Huss oc Palatz som menligen er seduane ib-
lant de mectige. Som han nu hørde/ oc for-
nam det megle Folck komme til sit Huss oc
saa sin Dotter komme tiendis/ oc saa got
som nøgen/ da begynte han strax at søge de
gamble reffne klæder/ som hun tilforn haff-
de/ før end hun bleff børtA ført/ dem haffde
han vel foruarit i sin kiste. Han gick sin
Daatter imod/ at hun motte faa nogit at
skiule sig vdi. Men alt det Folck som hende
følgde til sin Faders Huss/ de skildes fra
17v (E1v)|hende met grædende taare. Stor yncke
vaare det at sige der aff til fulde. Hun vaar
altingist vel til fredz at vere i sin Faders
Huss/ met stor tolmodighed/ vdi stor fattig-
dom/ oc alsomstørst ydmyghed/ saa/ at al-
drig nogit Menniske kunde see eller mercke/
nogre sorgfulde tegen paa hende/ oc aldrig
hun nogen tid kierde sig/ at hun vaar saa
kommen fra den stor vold oc velde/ oc til
alsomstørst armod oc treldom. Sammele-
dis tilforn/ Jo mere hendes mact oc vol-
de voxte/ io mere forøgte sig hendes yd-
myghed.
Her maa i høre/ Huorledis Her
Volter begerede/ at Griseldis skulde
vntfange hans Brudt met
tuct oc ære.
GReffenA aff Pawintz han vaar paa
veyen/ oc vaar huer dag ventendis/
oc vaar it menligt røchte iblant Fol-
ckit/ om den ny Brud Her Volter skulde
haffue. Her Volter forfarede oc i sand-
hed aff en forridere/ paa huilcken dag at
Greffuen skulde visseligen komme til Sa-
lutz. En dag før end Greffuen kom/ sende
han bud til Griseldis at hun skulde komme.
18r (E2r)|HunA kom strax met stor ydmyghed. Her
Volter sagde: Griseldis/ Jeg vilde gerne
at den Jomffru min Brud som morgen
skal komme hid/ met Fruer oc Jomffruer/
Riddere oc Suenne oc alle andre som met
hende komme/ skulde vel vndfaaes. Sam-
meledis oc alle andre/ som hid nu kommen-
dis vorde til den Høytid/ at huer i sin stæd
ocsaa skulde vel vndfaaes/ met tuctelige
ord/ oc alt andit hues der til hører: Vel
haffuer ieg Fruer oc eddele Quinder som
der til ere bequemme. Men alligeuel/ en-
dog du haffuer onde oc reffne Kleder/ vil
ieg sette saadan befalning i dine hender/
at du helser oc vndfanger Gesterne/ oc
18v (E2v)|sette huer effter sin stadt. Helst fordi/ at mit
sind/ min Seduane/ oc al min lempe vedst
du fast ydermere end nogen anden. Grisel-
dis suarede oc sagde. Herre/ saadant vil
ieg icke alene giøre/ men inderlig begere/ at
ieg dig til tieniste saadant maa giøre. Oc i
meden min Siel er i mit legeme/ da skalt du
aldrig finde mig fortraaden/ at giøre dig vi-
lie oc tieneste met alsomstorstA ydmyghed.
Met saadane ord/ begynte strax Griseldis
at beskicke/ oc berede alle de stycker som hør-
de til senge/ til bordene/ oc til alt andit hues
hun viste behoff skulde gøris til saadan en
Høytid. Hues hun oc icke sielff kunde aff
stæd komme/ det vnderuiste hun de andre
met alsomstorstA lempe/ saa at alting bleff
beskicket i gode maade. Hun beuiste sig i alle
maade som en tro tieneste Quinde. Anden
dagen der effter/ kom Greffuen aff Pauintz
met den vnge Herre/ oc den vnge Frøy-
cken/ Paa deris dygd oc deylighed forun-
drede sig alt Folckit. Somme sagde saa/
Her Volter hand haffuer giort som en vijss
Herre/ at han saa haffuer skifft oc bydt/
Helst fordi/ at den vnge nykomne Brud/
hun er fast yngere oc aff eddlere Slect end
den Gamble er/ oc der til faar han saa dey-
19r (E3r)|lig en vng Printz til Suogerskaff. J alle
maade vaar alligeuel Griseldis glad oc frij
aff hiertit. Hun ey sørgede/ ey græd/ ey
gremde sig/ ey skemmede sig/ fordi at hun
gick for Folckit i gamble reffne Klæder/
Men hun gick imod Jomffruen met it blidt
ansict oc sagde. Min alsomkeriste naadige
Frue/ vere Gud oc mig velkommen. Si-
den gick hun fra hende oc vndfenge alt hen-
des Folck met god lempe oc tuctelige ord/
Husit eller Saelen vaar saa kostelig vd-
stafferit/ at alle Gesterne dess forundrede
sig/ at saa stor tuct oc ære met saa gode lem-
pe/ kunde nogen tid bo/ forborgis/ eller
beslutes vdi nogit Menniske saa ilde oc saa
wselig klædt. Offuer alt vaar hendes største
begere/ at høre den vnge Herris/ oc den vn-
ge Frøyckis loff oc ære/ Altid vaare de oc
hende sielff vdi hiertit/ den loff oc prijs hun
gaff dem/ kan mand icke tilfulde aff sige/
maa vel ske naturen skynde der fast til.
Som mand da skulde settis til bordz/ sagde
Her Volter til Griseldis met en høytør-A
ste/ loed som hand vilde driffue sin skempt
i alle Gesternes neruerelse/ Griseldis/ si-
ger mig sandingen/ Huad tyckis dig om
min Brud/ er hun icke it deyligit Men-
19v (E3v)|niske. Ja Herre sagde Griseldis/ it deyli-
gere Creature motte eller kunde du aldrig
opsøge vdi Verden. Uden al tuiffuel skalt
du leffue salig met hende/ oc aldrig for-
tyckitA at du fickst hende til din Høstru/
huilckit du neppelig skulde kunde giøre met
mig eller nogen anden. Gud den alsom-
mechtigeste skal vide/ at ieg saadant begere
inderlig aff hu oc hierte oc al min mact. En
ting vil ieg dog begiere aff dig/ At du icke
saa skarpelig straffer hende/ som du haff-
uer kastigerit din første Høstru/ Helst for-
di/ at hun er vng oc megit kræselig opfødt/
mig tyckis hun skal icke fuldelig saadant
kunde taale eller lide. Den tid Her Volter
da saa saadan sin Høstrues wbegribelig sta-
dighed/ huilcken han i saa mange maade
wskyldelig haffde fristit oc forsøgt/ da bleff
han betagen aff barmhiertighed/ oc kunde
icke lenger lide hendes modgang. Hand
sagde/ Nu er ieg viss oc i sandhed forstaar/
at ingen mand i Verden haffuer saa yder-
lig fristit oc forsøgt sin Høstru/ oc fundit
saa stor oc mectig astadighed hoss hende som
ieg haffuer giordt. Der met tog han hende
kærlig vdi sin faffn met wsielige tuchtig
ord/ aff hues Griseldis forskrack oc forfæ-
20r (E4r)|rede sig/ ligeruis som hun haffde værit op-
uecht aff en suar oc vnderlig drøm/ Oc sag-
de Her Volter til hende/ Griseldis du æst
alene min kære Høstru/ Aldrig haffuer ieg
nogen anden hafft/ aldrig vil ieg oc nogen
anden haffue. Denne Jomffru som du
ment min Brud er/ det er din Dotter/ oc
denne vnge Herre hendes Broder/ det er
din Søn/ Al den deel som ieg haffuer tagit
fra dig/ Søn/ Dotter/ Godz/ Klenod/
vold/ oc velde/ giffuer ieg dig nu altsam-
men igen. Jngen skal oc kunde sige i sand-
hed andit/ end huess ieg haffuer giort/ det
er alene giort oc skedt i den mening/ at ieg
vilde friste/ forfare/ oc forsøge din stadig-
hed/ Jeg haffuer icke ladit døde dine Børn/
Men ieg haffuer ladit dem vel foruare oc
erligen opføde. Den tid den gode tolmo-
dige Griseldis oc hendes Børn saadant
hørde/ da bleffue de paa alle sider aff ræt
hiertens glæde saa foruandlede/ at de i
lang tid icke kunde komme til ordz. Dog saa
der effter met alsomstørst kierlighed/ vnd-
fing Griseldis sine Børn oc de hende igen/
met klappen oc kyssen oc wtallige kierlige
ord/ Saa at alle Fruer oc Jomffruer som i
samme Høytid vaare/ bleffue beuegit met
20v (E4v)|dem i barmhiertighed. Neppeligen vaar it
Menniske iblant dem alle/ som kunde holde
sig at taarene icke runde aff hans øyne/ for
wbegribelig hiertens glæde. Da bleff Gri-
seldis igen foruijst i sin stad/ oc alle sine dyr-
bare kleder oc klenod/ oc bleff saa den dag
forderffuenA i saa stor glæde/ at aff saadan
en gladz dag viste ingen Menniske tilforn
aff at sige. Her Volter leffuede met sin
Høstru/ oc met sine Børn der effter i mange
aar/ i alsomstørst Kierlighed/ oc met stor
Gudfryctighed. Sieden tog Her Volter
først til sig sin fattige gamble Suoger Ja-
niculus som vaar Griseldis Fader/ huilcken
hand altid tilforn haffde forsmaadt/ paa det
at han dessbedre kunde fuldkomme sin vilie
met den gode Griseldis/ saa at forsøge hen-
de som forscreffuit staar/ Hannem holt han
i stor ære oc verdighed/ Sin Daatter gaff
han Marggreffuen/ men Sønnen han
bleff arffuing til Landit effter Faderens
død. Leffuede i mange aar/ oc rege-
rede Landit gantske vel/ met
stor vijssdom oc snildhed.