106v|Gud Faders magt påkalder jeg
for at få Helligåndens nåde
til at udføre alt hvad jeg vil.
Jeg agter at lovprise Jesus, Guds søn;
jeg vil ikke glemme den rene jomfru,
Maria, den ædle lilje.
Det fortæller den der aldrig har set det,
hvorfor kan jeg ikke gøre det?
Jeg vil love og prise hende.
Hun er den skønneste på Himmerigs trone,
det fortæller kong Salomon,
som både er vis og klog.
Hvis det er som Skriften siger,
jomfru, fortier jeg aldrig din pris,
må Kristus skænke mig forstand dertil.
Jeg vil prise dig fra top til tå
og derimellem, hvis jeg må,
du spejl, du ædle kvinde.
Dit hår er gult, dine kinder er røde,
som når rosen står i sin skønneste blomst,
du ædle kejserinde.
Kom os til hjælp i vores nød,
især til den tid hvor vi skal dø,
så vi kan mærke det.
Dine øjne gløder som to rubiner,
dit ansigt har det lyseste skær
107r|ligesom den ædle viol.
Du kan kaldes en Isajs kvist,
derfor får du både lov og pris;
du sidder på Davids trone.
Dine hænder er hvide, dine fingre er små,
verden kan ikke berømme dem nok.
Til hver engel i Himlens rige
uddeler du kærligt din nåde
som liljen udbreder sine blade,
ingen, jomfru, kan måle sig med dig.
Du er høj, du er smal om livet,
du kan lignes ved den fornemste ting
der kan findes i himmel og på jord.
Det har Gud Fader bestemt, han elsker dig.
Ren og skær fødte du hans søn,
ved Helligåndens nåde.
Dine ben og dine fødder
kan sammenlignes med liljerødder
som mesteren skriver så tydeligt.
Ligesom liljen giver duften fra sig,
gør du med din højtidelige bøn;
du beder så ivrigt for menneskene.
Du er i Gideons uldskind,
du er kong Salomons tempel,
107v|skabt uden kalk og sten.
Du er et skrin som Gud lå i,
ingen kunne få den nåde,
jomfru, andre end dig.
Du er en ubeskadiget busk
som Moses fandt helt fuld af ild,
og som stod i lys lue.
Du står over alle englenes skarer,
Maria, lad os aldrig gå til grunde,
sovende eller vågne.
Det vildt som ingen jæger kunne fange,
og som hverken med dygtighed eller med list
ingen i verden kunne overvinde,
har denne jomfru uden frygt
ganske tæmmet med sine snarer
som vi kan se det i Skriften.
Den vilde enhjørning har du gjort tam,
lydig og fredelig som et lam,
jomfru, uden besvær.
Af jøderne lod han sig pine hårdt,
det er blevet kendt af alle,
og det skete for menneskenes synder.
Den grumme panter har du overvundet,
salamanderen er sprunget til dig fra ilden
108r|så højt fra Himlens rige,
så højt fra himlen og ned til jorden,
for han ville blive menneskets bror
og være vores alle sammens ligemand.
Jomfru, det var en salig stund
da du gjorde den gamle Føniks ung.
Dens alder kunne ingen beskrive,
den varede helt uden ende.
Ingen lærd kan ændre dens verden.
Den vil forblive i al evighed.
Hvis alt hvad der findes i verden,
og alt det som Gud holder af,
hver eneste engel i Himlens rige
og alt hvad himmel og jord kan bære,
alt sammen var samlet her,
kunne de ikke måle sig, jomfru, med dig.
Jomfru, hvis jeg kunne lovprise dig smukkere,
ville jeg ikke have rist eller ro
før jeg havde gjort det til fulde.
Jomfru, du afbøder vores trængsler,
evnen er kort, men viljen er god,
som du har bemærket.
Maria, jeg har en bøn til dig:
Giv os aldrig anden løn
108v|end glæde i Himlens Rige,
så vi kan leve uden lidelse og smerte.
Hjælp, Jomfru Maria, til at vi
må mødes i Himlens rige.
