Then lidelæ konning han tente med seg
och melte til hertwgh frederik
nw spøræ i thesse godhe herræ
myne mend som heræ mon weræ
hwadh sagh the haffdhe mægh at giwe
hwi the wildhe mægh sa for driwe
kwne the bewisæ thet medh skiel
jech hawer them handled anneth æn wel
tha bydher jech mægh heræ til swaræ
bodhe lønligh och obenbaræ
jech bedher edher hertwgh frederik
ath i rette fyrst ower mægh
kwne the thet jckj for edher thee
tha ladher mægh godhe herræ thet see
thet edher ær myn skadhe leedh
och retter ower them sammeledh
ath the giøræ ey tølig falskhet
| do ath the willæ mægh for derwe
jech er io thieræ ræte herræ
hertwgh frederik sattes tha nedher
j giøræ herræ som jech bedher
the segh kan ey orsagh faa
ladher them jngen vdhen døden gaa
tha swaredh jen grewe i then stwnd
han war kalledh fredelwndh
jech wenter herræ konningh eder kwningt ær
jech haffdhe edher gierne stanneth næær
ottrig twingde mægh vden wern
ath jech skwldhe hanum hyldeskab sweræ
konningen melte och sawdhe jaa
sannelig thet ær saa
jech kan edher jngen skyld giwe
hertwgh frederik ladher then herræ lewe
konningen badh sa jnerligh
i flyer mægh ræth ower erik
han hawer mægh wolleth thenne vmag
jech skal hanum gialde for then sagh
han wedh thet wel medh rætte skiel
jech vnte hanum aff hierthet wel
jech lædhe hanum landh och giorde hanum rig
och ærædhæ hanum lige wedh sielffwe mægh
myn syster søn for thine sage
tha ær mægh skiedh all thenne wmage
then fongne konningh han melte tha
gudh wedh herræ ath thet ær saa
thet landszens folk til konningh togh mægh
thet wolte jngen vdhen errik
| tha worte the ower jene
bodhe ridder och swene
han skwlde sin liif ter myste
for sin falske listæ
jen lidhen dwerigh war øwert stærk
han hio hans howet aff aa then mark
sa giordhe han och wedh the hertwg too
ther bogen sawde førræ fra
otte grewer øwert werdh
the foræ ther then same ferdh
ther til andræ herræ rige
saa man ther til døden wige
ther heffnde han sin mygel vræth
a them modh hanum haffte treth
tha melte hertwgh frederik
hwi rætte wi ey ower ottrik
ther thik togh thit landh fra
ney jech ladher mægh thet for smaa
thet hawer nw guldhet irrik
ther han til herræ togh ower mægh
och thieræ stolbrødher fleræ
thy ær thieræ skade meræ
aa hans liiff ær mæg jngen makt
jech hawer aa hanum jngen akt
jech wil hanwm ladhe lewe her
om han wil mæg troskab swer
thet hertwg dom han føræ ottæ
ottrik thet ydmygelig vdh ath jette
och tackæ hanum nadeligh
| ath han giordhe sa dydeligh
Nw sattis nedher konningh malmerikt
ladher myn men allæ kallæ hidh
the medh mægh hawer weret
jech hawer edher alt aff lidhet eridh
her til thette sinnæ
nw skwlle i thet bedræ finnæ
then troskab jech hawer aff eder rønt
thet skal edher fuldh wel worde lønt
landh och gotz wil jech edher giwe
och æræ edher men jech maa lewe
gange nw fram myne tro mend
vndfonge bodhe landh och lææn
saa ath i æræ rige allæ eder dawe
och hielpe edher frændher och mage
konningh melte til hertwgh frederik
then æræ i hawe bedrewedh medh mæg
thet lønæ edher then best for maa
ladher edher thet ey for smaa
ower landh och gosz tha skwllæ i rade
thet standher edher alt til nadhæ
e medhen jech i werdhen lewer
tha ær jech skyldwgh at tiene eder
och wil jech thet gierne giøræ
thet skwl i bodhe spøræ och høræ
tha swaredh hanum hertwgh frederik
sanneligh wil jech seye thik
ther ær mæg lefft aa myne tro
hawer jech edher holpeth thiss er jech froo
| ath mægh skwldhe then æræ kome til hande
jech matte edher frælse aff wandhe
tha meltæ konningh malmerikt
taler medh mægh hiemeligh
jech bedher edher saa jnnerligh
j giøreth for gudh i hemerik
och seye thet obenbaræ
for allæ thenne dwerigh skaræ
ath i hørdhe thet i hemerig kieræ
then vræth myne mendh giorde mægh heræ
then tidh gudh han thet hørdhe
eder han mæg til hielper giorde
han badh edher hidh kome
och frælsæ mægh medh edher frome
om noger taler mægh i gien
anthen ridder heller swene
meden the ma lewe
han skal them thet ey for giwe
seyer wor herræ skal sende heræ
tølligh tywe som i æræ
och ladhe them bodhe stege och sydhe
om the ey giøræ hwadh jech them byde
the wordhe sa redde aff tølligh hadh
the tørff mægh jckj giøræ i modh
han jette hanum ath giøræ saa
the lidelæ konningh war glad och froo
nw redhe til then dwerigh her
och fwnne them allæ vdhen wern
han lod them strax for segh kallæ
the redes hertwgh frederik allæ
| han sawdhe tha medh widh oc skiel
hører allæ och for stor mægh wel
och giømer wel hwadh jech seyer eder
jech ær sendh aff hemerigh neder
thet ynkede gudh i hemerigh
then vtroskab i heræ begiek
ther i edher rætte herræ for smadhe
och dreff hanum for spoth och haadhe
j togh fra hanum land och æræ
han war joo eders rætte herræ
giøræ i noghen tidh effter saa
tha skwllæ i wæræ ther wisse appa
han sendher tølligh tywe her
myghet støræ æn jech ær
och ladher edher allæ dræbe och fonge
sa ath aldrigh skal jen vndgonge
the swaredhe hanum allæ ther
giører nadhe medh os her
och ladher os nw liwet beholde
medhen j maa ower os wolde
wi willæ thet bode lowe och skriwe
hanum ath tiene men wi maa lewe
medh liff och gosz och saa medh effne
allæ hans last medh hanum ath heffne
the soræ hanum jedhe och giordhe saa
ath the skulde hanum weræ tro
tha meltæ hertwgh frederik
herræ nw wil jech faræ hiem fra thik
konningh malmerikth badh hanum ther bidhe
| j thennæ dagh skullæ i ey ridhe
ney thet maa ey sa weræ
myt folk ær alt i kieræ
thet them alt vkwnnigt ær
hwræ myne ærindhe mægh staer
ther konningen worte thet war
ath han wildhe ey dwelis ther
han gaff hanum orloff hiem ath ridhe
om han wildhe ther ey lenger bidhe
thet war orligh och dagen war lyws
ther the redhe til thet hws
hertwger och grewer mwndhe ey skorte
ther the redhe til the porthe
hertugh frederik i thet palasz giek
frwe gundhor hanum medh ær vndfæk
han wildhe ther jckj siddæ nedh
thy ath thet liddæ fast ath dawsens tidh
hanum badh then lidelæ dronningjnnæ
medh høwske ladhe och fogre sinnæ
j dweler i nath och giøræ saa
ney frwe thet ey weræ maa
thy myne mendh mægh hawer fwld kieræ
the wedhe ey hworth jech komen æræ
wi kwne ey take edher som wi wil
vdhen wi bedhe gudh ther til
ath han wil giwe eder lycke och æræ
for thet i hawe bedrewet heræ
tha bad konningen hinthe ther
thet tawel ther førræ aff skrewet ær
|841 £841 |thet ladher jech edher weræ for sannen sawdh
dogh thet størstæ hws i werdhen staar
brænne i lowe och jeld saa saar
then jeldh matte edher jnthet skade
heller nogher tingh kome til wodhe
then fierdhe ær bedræ æn the tre
mærker giørligh hwræ jech thet seyer
then stien ær førdh aff jndia landh
how hanum lwcker i sin handh
do ath han for m mendh standher
och hawer han stienen i sin handh
hwadh heller them ær wel heller wee
the fonge hanum reth jnthet ath see
ther konningen haffdhæ taledh saa
j sin hand lwcte han stienen tha
hertwgh frederik jnthet til konningen fandh
førræ han affther ratte hanum fram
ther hertwg fredærik sa then makt
hwilke dygd och hwilken krafft
han togh ther fuld gladeligh wedh
tacke edher gudh i hemerigh
han wendhe them offtæ til och fra
sa giørligh han aa stienen saa
the waræ fogræ och øwerth rige
man finnær jckj mange i werdhen slighe
hwer om them jen samlingh laa
j thet skierestæ guld ther weræ maa
om stienens dygdh tha skullæ i thyæ
j skullæ ther jnghen lewindis aff seyæ
tha badh och konning malmerikt
j giøme them wel medh mygel flydh
| men wedh thet skal ræth weræ
jech wil them hiederligh och wel bewaræ
hertwgh frederik kiøssedhe konningen tha
och sidhen redh hwer hin annen fra
konningen ær nw i sith egeth rigi
han tørff nw for jngen wige
allæ the dwerige i rigeth æræ
the hawe hanum allæ i hierthet kieræ
the tienæ hanum i løst och nødh
allæ samen til thieræ dødh
