af Anonym (1500)   Redaktion: Marita Akhøj Nielsen (2006)  
forrige næste
tha sawdhe hertwgh frederik
herræ wil i nw seyæ mægh
eders naffn willæ jech gierne wede
thet ær then løn jech effther ledher
och hwad slekth i aff komen æræ
men wi sa hiemmeligh siddæ hæræ
jech wil thet storligh gierne giøræ
om edher løster ther aa ath høræ
myn fadher hiedher leweonj
oc sielff hiedher jech gamiori
han ær jen konning ower skotte landh
the tiene allæ vndher hans hand
hwad wi for ma bode
| ther skullæ i ower radhæ
bodhe ower folk och saa ower landh
the skal alt tiene til eder handh
j medhen wi maa lewe
jech ær edher skyldug ath giwe
pris och æræ i allæ stadhe
for i os halp fra skadhe
i hawe os frelsedh fra nødh
som os war tiedh then grimmæ dødh
aff then som jech nw legindis seer
edelæ herræ jech spør eder meer
seyer os thet for gamen
hwræ kam thenne rese och i samen
jech war ridindhe i goor for snimæ
pa ewentyr som i maa nw for nym
jech haffdhe jen wey war øwerth bredh
ower bierigh och dalæ then giensten leedh
jech redh then wey pa myne sandh
sa ath jech jnthet lewindis for mægh fandh
dagen fast ath qwelden ledh
thennæ frwe alt medh mægh redh
jen lidel ængh worte wi ware
os worte til radhe tidh ath faræ
och ther then nath ath bliwe
medh tøligt wi haffde ther widh ath lewe
wi haffdhe medh os brødh och wiin
aff raa och daa och wilde swin
och allæ handhe nadhe
til dryk och edendhæ bodhæ
wi sadh ther och giordhe os gladh
tha kam then rese ther i stadh
sa ath wi worte hanum jckj war
| førræ han giensten greb os ther
snarligh tha greb han mægh
och banth han mægh sa hordeligh
widh jeth træ medh sin makt
ther stod jech all then lange nath
han banth och thenne frwe j see
wedh jeth anneth træ thet giorde mæg wee
sa ath wi hwer andræ giørligh saa
och hwerken hin annen hielpe maa
madh och brøø och ther til win
thet togh then resæ alt til sin
han aadh och drak for vdhen hoff
sidhen lawdhe han sægh nedher at soff
woræ heste ginge som jech them banth
om affthen medh myn egen handh
han taledh ey jeth ordh til mægh
førræ i dagh ther sollen ap gik
sa togh han myt ørs thæræ
och leddæ thet hidh til mægh hæræ
han løste mægh bodhæ handh och foodh
dog war thet mægh til lidhen boodh
myne waben togh han mægh allæ fra
saa ath jech haffdhe aldiels jnthet aa
vdhen jen skiorte war all reffne
saa haffdhe han taghet fra mægh myn kleder
medh sorigh soff jech ther then nath
myth ørs tha leddæ han til mægh brat
jegh mattæ tha siddæ pa ørsens bagh
han banth mægh for wden all sagh
myne fødher wndher hestens qwidh
| sligt ær wndhe manne sidh
tha han haffdhæ giordh mægh then qwide
han løste then frwe och badh hinnæ ridhe
then edelæ frwe willæ ey sægh
for sin hiedher skielles fra mægh
førræ hwn matte ath see fonge
hwræ myt maal mwndhe gange
han handledhe mægh jldhe thet seyer jech thik
sa længy til i her frelsede mægh
hertwgh frederik meltæ tha medh sin
trøste i edher tingh ath fin
jaa herræ thet maa wel weræ
thet wi maa thet finnæ thæræ
han togh then frwes mantel aa
til hertugh frederik han saffde saa
wi skullæ ey lengher bidhe
wi willæ nw strax ridhæ
ther the haffdhæ sa taledz wedh
thet worte sa myrk om nattens tidh
the worte wedh ath bidhæ ther
til dagen affther komen ær
orligh om morighen the borth foor
tha fuldhe the thet same fodh spor
som the haffdhe førræ redhet aa
til then ængh jech sawdhæ fra
han sinæ waben ther allæ fandh
tha webnedh sægh then edlæ mand
tha melte han gamiorin
gudh for allæ nadhæ thin
giwe edher lyckæ ath woldhæ
| ther mægh halp liiff ath holdhe
wiste jech how thet mwndhe weræ
ther mægh hawer sa holpedh heræ
tha togh jech thet for rigæ gawe
eder kyndskab wildhæ jech giernæ hawæ
ladher mægh herræ ey lenger ledhæ
eders naffn wildhæ jech gierne wedhe
tha swaredh hanum then herræ righ
myth naffn wil jech giernæ seyæ thik
aff normandy hertwgh frederigh
saa ær jech kalledh sanneligh
tha then frwe thet for stodh
ath thet war hertwgh frederik godh
wel mægh then lycke mægh ær skiedh
ath jech hawer edher medh øwen seeth
myn kieræ hertwgh frederik
hwn myntæ hanum sa mynneligh
och tiedhæ hanum sidhen ther
aff hwadh slekt hwn komen ær
i skullæ wedhe thet for sannindhe her
ath konningen aff engelandh myn fader ær
tha melte och then hertwgh godher
han ær och myn fadher broder
tha saffde och hertwgh frederik
thet seyer jech for sannindhæ thik
jech wil edher tienæ aff all myn mowe
for wiliæ jech hawer til thennæ frwe
thet ær wæl tolff aar æn meræ
sidhen jech hinnæ saa och frwer fleræ
| j ængelandh medh fadher sin
nw ær for gangen hinnes blancke skin
sa ath jech hinnæ neppeligh kienæ maa
frwe bilaphir jech seyer saa
i skullæ nw giøræ hwadh jech bedher
herræ gamiorin och sa edher
myth landh thet ligger och hæræ næær
tidh skullæ i ridæ och weræ ther
jen stwndh och hawer roo oc nadhæ
edher skalther jncthet wordæ ath skade
gud tacke edher herræ for then æræ
ath thette sinnæ maa thet ey weræ
thy jech skal endelig weræ giest
j jen kosteligh stadh och fest
ther skal jen torney weræ
mange herrær komer thæræ
j engeland och i britan
pa jen myghet fower plan
man maa ther see mange foger skaræ
the aff bretania ther faræ
ther komer och aff frankerigi
stalte herrær the villæ ey wige
aff engelandh kommer oc mange ther
och sa the herrær aff irlandh ær
thet komer oc aff kompani
mange herrær the æræ frii
ther komer och skotter jech seyer medh skiel
the mægh kienner gantze vel
thet ær langt siden the mæg saa
| heller noger tidindhe til mægh fraa
sex aar ær thet och æn meræ
sidhen jech borth fra them redh
nw ær mægh wordhen sa til madhæ
ath jech thet nødigh vildhæ ladhæ
ath jec i thette sin
j torney skullæ ey mæg fin
wi mowe nw ey lenger bidhe
wi willæ nw til lanneth ridhæ
thenne frwæ och saa jech
ther som vi ma hawe magh
myn fadher vedh ther jncthet til
ath jech ær qwent jech seye wil