af Anonym (1500)   Redaktion: Marita Akhøj Nielsen (2006)  
forrige næste
ther hwiltes the then same nath
om morigen redhe the dedæn brath
æn hosbwndhen laa och haffdhe nadhe
then frwe och then ridder bodhæ
herræ gamiorin han foræ redh
thy han wistæ bæst then ledh
och bedræ war han kiendh thæræ
| æn hertugh frederik mwndhe weræ
ta saffde then hertugh dyræ
seyer os ewentyre
ther os til skiemthen kan weræ
medhen wi ridhæ nw sa heræ
myn kieræ wen herræ gamiorin
hwadh edher ær timdh i hweriæ sindh
jech kan ey aff ewentyr seye
hwadh mægh ær timdh thy maa jech tyæ
do skieddæ mæg snimestæ ther jech borth redh
jech kam i jen skoff sa bredh
j mellom skotten och engelandh
jech fandh jeth lidhet bierigh aff sand
ther i sadh jen frwe sa mynnelig
hwn haffdhe jen dødh ridder hos segh
ther tha war nyligh slawen i hiel
hwn vnthe hanum aff hierthet wel
til sith bryst hwn kryste hanum
hwn kiøstæ sa offtæ then dødhæ mandh
hwn øptæ fast medh hiertens skregh
thet hwn skuldhe noger tidh wordhe qweg
ath jech jckj nw dødh maa
thet war nw tidh ath døø appa
hwn kierdhe sægh sa saræ
medh suk och gredhindhæ tharæ
hinnæ kledher war medh blodhet strødh
sa war och hinnes kledher rød
tha jech then frwe sidindæ saa
jech spordhe hinnæ hwi thet war saa
ath then ridder han war slawet i hiel
ther hwn vnttæ sa hierteligh wel
| thet hawer mægh giordh jen vsel mandh
then jech jckj sielff neffnæ kan
jech wil effther hanum ridhæ
then frwe ropte och badh mægh bidhe
ney myn kieræ her
han ær edher alth aff fierne
j kunne hanum jckj fin
aa xv milæ ath thette sin
jech bedher edher for frwer æræ
j hielper mægh men i ær heræ
saa ath jech mattæ kome til landhe
och wordhe frelsed aff al myn wande
wi toge then dødhæ ridder ther laa
then frwe och jech wi giordhe saa
och førdæ hanum hwadh wi matte
thidh som frwen hieme ottæ
jech sporde then frwe jnnerligh
hwadh hiedhe thennæ ridder righ
hwn swaredæ han hiede lefanth
han war jen hertugh aff irlandh
thy ma jech sørige arme wiff
ath han sa bradeligh miste sith liff
hwræ ønckeligh jech sidder her
myn modher broder jen konningh ær
weldwgh ower allæ irlandh
the tiene allæ til hans handh
myth naffn wil jech jckj løne
jech hiedher arillæ hin skiøne
jech bedher edher saa jnnerligh
ath jckj skiliæs fra mægh
| førræ thenne skoff for jen endhe
allæ myn sorigh maa i borth wende
jech wil mægh jckj fra eder skilliæ
thet skal alt skie effter eders williæ
førræ i komer theræ
som i gierne wil weræ
wi redhe tha deden brath
och kam tha j then samme nat
til jen stadh ther for os laa
hosbwnden kam och saffde saa
j æræ fuldh wel komen bodhæ
han skibede os ther allæ nade
medh allæ then tingh ther jech kwnne radæ
wi matte then frwe giøræ glade
orligh om morigen dagen war lyws
ther kam jen wogen for thet hws
ther wi then ridder lawdhe appa
hosbwndhen skickede os heste too
oc iiii gode swene
ther wognen skullæ tiene
wi foræ deden hwadh vi for maa
then gienestæ wey til irland laa
hans ørs behiolt hosbwndhen thæræ
for then kost wi mwndhe ther thæræ
tha xx dage for gongen waræ
tha hørdhe wi i irlandh saræ
ridder och frwer gradhe
och sa jammerligh mwn the ladhe
bodhe arme och sa rige
kierde then herræs død ønckeligh
han worte begrawen medh mygel æræ
| aff alt thet folk som kommen war theræ
jech wildhe ey tha lengher bidhe
jech bedes orloff bort ath ridhæ
konningen wilde jngen lwnde
thet jech skwldhe faræ i then stwndhe
j skwllæ heræ bidhe i otte dage
man skal edher skibæ allæ nadæ
j hawe for waræ sage
giordh edher stor vmage
thy willæ wi medh liff och rigi
tiene edher ewinnelige
the pleyedhe mægh i allæ stwndhe
tha worte mægh andræ tidinde kwnde
thet konningen haffdhe dotter jen
then wenniste ther solen ower skien
hwn war pa jeth feste
henne saa ey frænder heller giestæ
frwer och jomfrwer ær hinnæ næær
saa ath jngen annen kommer ther
naar konningen lyster hinne ath see
tha ganger han tidh medh frwer tre
dronningen sielff medh hanum gaar
then jomfrw ær jckj wdhen xv aar
then wennistæ ær then jomfrw godh
ther ee war føødh aff kiød och blod
heller noger mand wedh i werdhen lewe
han wil hinnæ jngen giwe
han hawer jckj døther fleræ
thy elsker han hinnæ disz meræ
tha tencthe hertwgh frederik
| sa jnnerligh medh sielwer segh
han tenckte pa sit fingern aff guld
ther han aff hierte haffde hwld
gudh maa mægh then lycke giwe
hwn wordher æn myn om hwn ma lewe