Da han kom til Skotland,
var alle sorgens lænker løst.
Jeg kan tale længe
om al den glæde jeg så dengang.
Den ædle jomfru Florie
var da friet fra sin sorg.
De red hertug Frederik i møde
og tog hjerteligt imod ham.
Både kongen og dronningen
blev begge særdeles glade.
Så sagde den skønne jomfru Florie
da hun så hertug Frederik komme:
»Større glæde har jeg aldrig fået
end nu hvor jeg ser hertug Frederik.«
Nu begyndte en fest
med riddere, svende og ædle jomfruer.
Aldrig var der en sådan fest
i Skotland i tusind år.
I fjorten dage var der gilde
før nogen fik lov at gå derfra.
Mange kostbare skatte
143v|var der og fornemme musikanter.
Da sagde hertug Frederik:
»Jeg takker jer nådigt, herre,
for al den dyd og ære
I har vist imod mig her.
Nu vil jeg rejse hjem til mit land
hvis det kan ske med jeres minde,
hjem til mit eget rige,
afhængigt af jeres nåde.«
Dertil svarede kongen så:
»Det skal blive som I vil.
Jeg vil være til jeres hjælp
med al den rigdom jeg ejer her.
Når som helst så længe jeg lever
skylder jeg at give jer
hæder og ære på alle måder
fordi I hjalp mig i frygtelig fare.«
Så lod han ham begave
med heste og kostbar ejendom.
Han lod også føre frem
en kamel der skulle bære
de klenodier de gav ham dér,
og som var sendt ham over havet.
Om de herrer som gav ham det,
har jeg ikke tid til skrive.
Den ædle jomfru Florie,
hun gjorde sig rede med største pragt.
De gav hende fyrre ædle fruer,
der skulle rejse med hende til landet.
144r|Kongen gav hertug Frederik
hundrede riddere, ædle og stærke.
De skulle følge ham hjem
og derpå komme tilbage igen.
Han gjorde også det til hans ære
til den tid hvor han var der,
at han sendte to svende i forvejen
der var kendte i hans land,
og lod dem kundgøre dér
hvad dag han ville være hjemme.
Ved det blev riddere og svende glade,
de takkede Gud for den store nåde
som han havde vist dem netop da,
at de kunne se deres herre i live.
Da landets herrer hørte det,
samledes alle ridderne
og modtog ham med megen ære,
som de skyldte ham.
Klerke og lægmænd og kvinder,
både de større og de mindre,
alle folk i byen,
de blev alle sammen glade
og modtog så hjerteligt
jomfru Florie og hertug
Frederik.
Overalt i landet hørte man nyheden
at hertug Frederik var hjemme.
Da denne beretning fik ende,
gik hertug Frederik til et palads,
det var både højt og bredt.
Det var bygget med megen omhu,
væggene dækket af baldakin,
det kostbareste man kunne finde i verden.
Herrer og fruer gik til bords
de sagde mange høviske ord.
144v|Netop da fik herren og jomfruen
på mange tusinde måder
hjerteligt foræret
guld og kostbare ædelstene.
Det gjorde de som var fra byen,
de holdt meget af deres herre.
Alt hvad de bragte hertug Frederik,
hvad enten det var guld eller kar,
det delte han ud med sin milde hånd.
Han gav det til ridderne af Skotland
og til de kærlige fruer
så alle blev rige.
I fjorten dage varede den fest,
så tog de alle afsked.
Herrer og fruer fulgte dem hjem,
og så drog de alle hjem igen.
Tilbage var jomfru Florie
med hertug Frederik af
Normandiet.
