Hertug Frederik overlod sit land
til en herre han kendte godt,
om hvem han stolede fuldt ud på
at han kunne styre landet.
151v|Han rejste så med sin hustrus far
den lige vej til Irland.
Kongen overdrog hertugen
krone og rige og hele sit land.
Herefter levede kongen et år,
nu står hertug Frederik for riget.
Han optræder så ærefuldt
både mod fattige og mod rige
at alle der er i riget,
elsker ham højt.
De gav ham gods og ejendom
og mange rige gaver.
Han delte så gavmildt ud af sit gods
at kirker og klostre blev rige.
Og for verdslig ære
turde han også forbruge en del.
En mildere herre var aldrig født,
han havde bestemt sig for et liv
som man må prise i høje toner,
både lægmænd og vise klerke.
Han var ærbar, den ædle mand;
hos ham kom der aldrig usandhed
i hans mund på noget tidspunkt
– den skik skulle alle herrer følge.
De der altid taler sandt,
de bliver rige med ære,
for ærlighed og sandhed
152r|må bære kronen over alle dyder.
Han var tapper hele sit liv
og sparede ikke sit liv for ædle kvinder.
Han var en fuldendt dommer,
og onde mænd var han stærkt imod,
tyve og røvere slog han ihjel,
dem ville han ikke vise nåde.
Hvad han end kunne få fra dem,
lod han dem føle retfærdigheden.
Mod gode mænd var han mild og blid.
Gud gav ham på samme tid
med hans skønne hustru
en datter og to sønner.
De takkede ydmygt Gud.
De opgav senere land og rige;
mellem fire klostre i landet
delte de deres gods.
Den ene abbed havde
152v|sort kappe på, den anden grå.
De havde også alle
gjort disse klostre betydningsfulde
så at Vorherre prises dér
så længe der lever nogen i verden.
Hertug Frederik var konge i femten år
og så tre måneder derudover.
Så længe han levede her i verden,
priste og ærede han Gud.
Så kom dog den grumme død,
han endte ikke sit liv uden trængsler.
Døden kan ingen mand stå imod,
den skal overgå os alle.
Gud lod hans sjæl få Himmerigs ære,
det må vi alle tro.
Han levede sådan i sine dage
at han ingen klage kunne frygte.
Aldrig gjorde han nogen fortræd
så meget som en hårsbred.
Hvad der blev af hans guldfingerring,
det kan jeg ikke sige.
Hans ældste søn er konge,
han bærer kronen over Irland.
Hans yngste søn blev samtidig
hertug i Normandiet.
Deres datter giftede de væk,
hun fik kongen af Spaniens søn,
og alle blev de rige og gode,
de styrede land og rige godt.
Dronning Florie gik i kloster
der hvor kong Frederik var begravet.
Dér blev hun abbedisse.
Hun levede sit liv med megen ære.
Klostret fyldte hun med fruer;
den der har lyst til at rejse dertil,
vil finde det er sådan det er.
Dronning Florie, jeg siger ja,
153r|hun tjente resten af livet dér,
hendes sjæl fik den største nåde.
