Hermed slutter denne fortælling.
Gud give os når tiden er inde,
at ende denne verden vel
når døden kommer til os,
og evigt bo med glæde
blandt helgener i Himlen.
Denne bog, som I nu har hørt,
den har kejser Otto gjort
og oversat fra fransk til tysk,
Gud nåde den ædle fyrstes sjæl.
Nu er den oversat her for nylig,
i en anden tid sat i rim
fra tysk til det danske sprog.
Den kan gamle og unge forstå.
Da tusind vintre og tre hundrede år
var gået siden Guds fødsel,
dertil et år og to måneder,
da blev denne bog digtet.
Nu vil jeg slutte bogen.
Gud sende os sin nåde.
Gud give alle der hører bogen,
også den der skabte den,
glæde uden ende
når døden kommer til os.
Den der skrev den, hun sagde det samme.
Og dertil siger vi ja og amen.
