Ther the haffdhe sa taleth widh,
for hertogen redh then lidhen dwerigh
hanum weyen ath kiene.
Them tøtte alth som bierighet mon brenne
aff the stiene som dwerighen førde
j skioldh och hielm ther han segh rørde.
The fwnne jen porth giømen bierighet sa bred
115r| ath hertogen madeligh igiømen red.
The sowe vdhen bierighet jen fower grøde
och jet hws skiendhe som jeld hin røde.
Them tøtte tha were fowerth ath ridhæ,
for the war komen i dwerigens rige.
Tha melte hærtwgh Frederik:
»Herræ, wil I seye mægh
hwem aa thette hws heræ stoor?«
Then lidlæ dwerigh war bradh til swar:
»Thet ær Karlefinth, myn feste.
Ther skal wi i affthen gieste.
Jnghen hws i thette rige
maa segh wedh Karlefinth lige.
The andræ koninger hawer nw myt wold,
landh och rigi borth fra mæg sold.
Jech hawer jckj meeræ beholeth end
aff alth myth folk æn fyretywe mendh.
Fyritywe ridder hawer standhet segh
liff och gosz wil wowe medh mægh.
Thertil to legger och 6 qwinnæ,
the ær ther nath och dagh jnne.
Mynne vwenner komer om too dags fræst
til Karlefinth och wordhe myn giest.
The willæ mægh tage fra liff och æræ.
Thy maa jech mægh sare for eder kieræ.«
Hertogen swaredh medh wedh och skiel:
»Jech skal edher hielpe och ænd fuldwel.«
Thet feste laa thet bierigh fuldhnæær
115v| ther the skwllæ then afften wær.
Dagen fast ath qwelden leedh.
Dwerigen togh orloff och borth han red:
»Jech wil for til hwsedh ridhæ.
J skwllæ mægh, herræ, hervdhæ bidhe.
Jech wil myn ridder och swene athware
ath the hawe for edher jngen faræ.
Fonger the edher vwardh ath see,
tha wordher them allæ i hierthet wee.
The æræ smaa allæ som jech er,
the hawe modh edher lidhen vern.
J siønes jen rese blanth them ath weræ
æn doath the war twsindh her.«
Dwerigekonningh han til hwseth redh,
hertwgh Frederik han thervdhe bedh.
Han mwndhe ther jckj længi weræ,
han wortæ vndhfongen medh mygel æræ
bodhæ aff ridder och saa aff swenne,
som konningh Malmerikt medh troskab tiente.
Han lodh sith folk alth samenkallæ
och bødh them sidhen allæ
thiere ørs ath redhe och jckj bidhe
och vdh modh hertwgh Frederik at ride.
The ware thiss allæ samen gladhe
och fuldhe koningen tha i stedh
aff thet hws fornedhen thet biergh
vndfinge hanum mange staltæ dwerigh
116r| och legger medh sødhe tone.
Jen grewe hiedhe Belone,
nedher medh koningen redh,
och andræ herrær samledh,
wel fyritywe ridher och ey feræ.
The førdhæ then herræ medh mygel eræ
ap for thieræ adelporth.
Thet windwgh war ey saa storth
han kwndhæ thergiømen ridhe,
thy matte hans ørss thervdhe bidhe.
Konningen kalledh jen dwerigh hiedhe Klarianth.
»Hans ørs anthwordher jech thik i handh.
Men thet maa jckj giømen porthen gaa,
tha ladhæ wi thet hervdhe staa.«
»Thet skal fuldhwel worde giømdh,
dogh thet ær vdhe, thet bliwer ey glømd.«
Firæ dwerige han kalleth och badh,
the firæ skullæ giøræ jeth radh
ath pleyæ thet ørs til madhe
medh wand och foor bodhe.
Føræ the sadelen aff ørseth kwnne faa
jen stol to dwerige hintte tha.
Thermedh forlængde sægh then lidlæ mand
førræ han sadelen aff ørseth wandh.
Konningen togh hertwgh Frederik:
»J skullæ nw, herræ, fyllige mæg.«
116v| Han fuldhe hanum giømen then portelin
ther the redhe bodhe vdh och jndh,
the selligæ dwerige allæ tide.
Then porth war them øwerth widh
sa ath the kwnde jndh bodhæ ridhe oc gonge.
Hans ørs och skioldh matte vdhe standhe.
Han giek medh konningen i hvsseth jndh.
Tha sa han ther medh mygel windh
allæhandhæ righeth
ther hwseth war medh jnnen bredh.
Rige pel och saa dumth,
tribalth och sameth
for then porth och til then dør.
Then wenne droningh Gunidor,
saa hiedhe then stalte frwe klare,
ther sinæ twcth kwnne wel beware.
Konningen herræ Klarianth bad:
»Thw skalt gonge nw i stadh.
Dronningen hawer thet ey fornometh
ath hertwgh Fredherik ær her komet.«
Klarianth gik bort och warde hinnæ weder,
hwn gik tha giensten neder
medh the frwer hwn haffdhe ther.
The mwndhe doo jckj mange weræ,
the waræ fæm och thertil jen
tha the ginge hertogen igien.
117r| Dronningen aff thet paladz tradh.
Hertug Frederik han segh hielpæ badh.
Aff sith harnske tha worte han førdh
føræ han wid dronningen taledh jet ordh.
Tha han haffdhæ vndwebnedh seg,
tha gik han sa skiødeligh
ap ther som dronningen staar.
Hwn badh hanum Gudh welkomen weræ;
tha tackedhe hinnæ høwskæligh
then edlæ hertwgh Frederik.
Skal jech seye vndher fleræ?
Then dronning war jckj meeræ
æn halfftridi spanne langh.
Guldh aa hinnes mantel klangh
och edlæ rige stienæ,
the ther bodhæ ær skieræ och renæ.
Jen krone aff guld ower hindhæ haar,
rige stiene theri war.
Jeth beltæ haffdhæ hwn om seg,
thet war myghet kosteligt.
How hinannen gaff tølligt fwndh,
thet war wel werdh twsindh pwnd.
Konningen och dronningen then herræ vndfinge
och medh hanum i thieres paladz ginge.
Thet war bygdh aff malmerstien.
Firæhwndreth lyws therjnnen skien.
117v| Ther war gledhe och mygel roo,
myne talæ skullæ I ey wontroo.
Jeth hundredh lyws war hwidhæ som sne,
thet aneth grøne, thet matte man see,
thet tridi war bronæ farige godh,
thet fierdhe war rødh som jeth blodh.
The windugh war aff cristallæ allæ,
the benkæ aff cypres oc the pallæ.
The hintte for the herrær jndh
dryk, bodhe mødh och win,
klareth och thertil morath.
For the herer war jnthet fath:
Thieres kost redes wel til madhe;
the ginge til bordh och giorde them glade.
Man skibedhæ them ther allæ nadæ
aff willæ tingh och tame bodhe.
Hawer I hørdh ther sawdh fra
aff then rigdom ther Joen Præst aa,
ther konge ower Jndialandh ær?
Man seyer aff then righeth ther han hawer ther,
borde, stolæ ær aff filsbien.
Vndher hwer diskæ staar jen stien,
then ther hiedher amantist.
The ær ther satthe medh føwe listæ;
thisse natwræ hawer then stien
– thet seyer os stienbogen jen –
hwn dwger och wel for drwcenhet;
118r| the hawe hinnæ kier how thet wedh.
Bordhet alth aff smaragdws giordh,
thervndher to stolper aff amantist førdh.
How theraff edher for tølligh sage,
aff dryk ma han ey fonge vmage.
Doath thisse tingh waræ rige,
thy matte thet bordh jnthet liges
thet bordh for hertwgh Frederik staar;
thet twsindhfoldh riger ær.
Then lidelæ dronning Gwnidor
sa høwskeligh hwn therom soor
han skulde seg ther giøræ gladh;
thet war then bøn hwn hanum badh.
Man skibedhæ them ther allæ nadæ,
til dryk och edindhæ bodhæ.
Tha thieres edinde jen ændæ fæk,
hertwgh Frederik han ath sowe gik
j jen sengh war øwerth righ.
Theri sow hertugh Frederik
jene i thet storæ hws
alth til morigen dagen war lyws.
Ther dagen kam, han ap stodh.
Tha kledhe segh then hertwgh goodh.
Jen lidhen dwerigh hiedhe Artibanth,
to mollinger aff guldh haffdhe han i sin handh.
Han war jen kammermeræ,
och andræ dwerigh fleræ.
Handkledhe och wandh til rede war tha
118v| ther hertogen skullæ sægh tørræ appa.
Man tiedhe hanum klenodia mangelwnde
hanum til skiemthen i allæ stwnde:
Skafftawel war ther vnderligh
och wartawel war ther øwerth righ.
Jeth vnderligh skafftawel han thersaa
som han sidhen offte sawdhe fra.
Thet sawdhe then stalte hertwgh Frederik
ath thet war aff stiene saa rig
medh alth thet han i Normandi aa,
thet tawel han ey forgiellæ maa.
Jeth wartawel war och theræ,
ther priseth war for høwe æræ.
Listen aff smaragdws grøne,
thet wil jech ey for edher lønn,
tawledh halfft aff rwbin,
sa rødh som solen om morigen skien,
then annen diel aff jaspis war,
grawen medh mange sielsøne par,
mesterlig och vnderligh.
Thet bordh war vdhen och jndhen righ
som ewentyr seyer fra.
Pa jeth grønth berigh ther hwset laa,
man hawer jeth wener hws ey seeth,
sa seyer the ther widhe hawer leeth.
Jen mwr om thet hws som jen ringh,
thet war och alth begraweth omkring.
Jeth wand vdh for hwseth flødh
119r| saa thet man aff mwren skiødh.
Och ewentyr seyer os thet for rette:
thet laa for vdhen jen fower slette.
Medh alskiøns gledhe som han ther fek,
sidhen hanum thet skiødeligh forgik.
