Then tridiæ dagh worte the war
hwræ finnen kam drawin medh thieres her.
Han gik for skiemthen pa then wern,
tha sa han mange dwerigeher,
hwræ the droge alt ower jet bierig.
J then skaræ war mangen dwerigh.
The drowe alt vdh medh waneth tha
och lawdis aa then engh thervde laa.
Bierigh och dallæ skalff widh
saa mange dwerige kam for hwset ned.
The slowe ther mange pawlon och rige,
the herrær war stalte och wilde ey wige.
Saa lawdis then dwerigeher theræ,
thet sowe the giørligh pa hwseth mon weræ.
Mange gylte tieldh ther stoor.
Konningen laa sielff hwseth næær,
then ther war herræ for then her
och førde thet folk medh mygel æræ.
Thet rigeste tieldh jech hawer aff hørd,
haffde then konning tidh medh seg førd.
Gresdwggen all aff bollækindh ær,
snoren all aff silki skier,
119v| knapen ær aff guldh sa rødh.
Jen arn theraa som koningen bød
ligesom han fløwæ willæ.
For konningens pawlon man thet skildhe.
Tha segh hawdhæ lawdis then her,
tha saa mandh bodhe hissedh och her
mangen jeldh braskeligh læthæ.
The reddhæ them madh och ginge ath edhe.
Konningh malmerikt melte tha:
»Herræ, wi willæ ath edhe gaa.«
Tha the war mette, lodh han kallæ
sinne tiener ap och badh them allæ
tha ath webnes strax j stadh.
The giordha allæ som han them badh.
Hertogh Frederrik drog sin waben aa
alth thet snareste han formaa
och gik til sith ørs som han thet fandh,
sadeleth thet sielff thet bæste han kandh
och giordhe thet sa fasteligh
ath han wildhe for jnghen wige.
Nw worte til radhe then konningh righ.
Han redh til hertwgh Frederik;
sa jnerligh han hanum badh:
»Nw ær thet komen i then stadh
thet I mægh wel hielpe maa.
Jech seyer edher herræ, jech tenker theraa
hielpe I mægh medh edher hand
saa ath jech beholler borigh och land,
gul och sylff gywer jech eder til –
120r| saa myghet som I sielff hawe wil.«
Hertogen sawdhe: »Maa os i dag løcken skiee,
for guldh och sylff tha seyer jech ney.
Edher guld och sylff skwllæ I mægh ey faa,
dogh wil jech hielpe hwadh jech formaa
førræ thenne dagh jen ændhe faar.«
»Gudh tacke edher, Herræ, ehwræ thet gaar.«
Tha sawdhe jen swendh pa then wern:
»Nw edher folketh i kongens her.«
Ther kongen hørdhe hanum talæ saa,
til hertwgh Frederik han sawdhe tha:
»Herræ, jech willæ foræ ridhe,
J skullæ mægh heræ bidhe
och giøræ thet jech edher seyer.
Thet hawer offte wereth myn sedher.
Jech hawer them tikt kometh i wande,
thet 10 tørff mægh jckj jene bestande,
then sterkeste ær aff allæ then her.
Och wede the alth fyrst hwo jech ær,
J skullæ thet see, jech mægh weriæ kandh.
The priser mægh for jen from mandh.
Jech wil nw ridhe ath thette sinnæ
for konningens pawlon, maa I finnæ.
Ridder och swenne the effther mægh jeye,
thieres liiff for æræ tørff the wel wowe.«
Tha sawdhe hærtwgh Frederik:
»Herræ, thet wil jech radhe thik:
120v| J giøme edher wel men I ær jene,
hellers gaar thet ower edher ridder och swenne.«
Tha swarede hanum konning Malmerikth:
»Herræ, jech wil nw trøste mægh.
Jech hawer nw heræ vdhi myn handh
thet beste ørs aff manige landh.
Jech skal therappa ridhe,
thy tørff jech jnthet qwidhe.
Ther ligger jeth kobertyw owenappa,
giordh aff ormehwdhe too,
sa horth och sterk i allæ stwnde,
man maa ther ey igiømen stinge.
J skullæ i thenne hawe bidhe
til I seer them effther mægh ridhe,
tha skwllæ I mægh til hielper komme,
ridderligh medh edher fromme.
Thet skal jech edher tacke och løne.«
Then hertwgh giømdhæ sægh wnder jen røne.
Ther konningen haffdhæ taleth thisse leed,
han tha giensten deden redh
och trycte effter sin hiertens lyst
sith glawindhe hordeligh for sith bryst
och rendhe som jech sa och hørdhe,
sa ath aldrigh ridder bedræ giordhe
blanth riderskab for frweræræ
æn thenne dwerigh giordhe thæræ.
Percefal och sa Gawian,
121r| the aldrigh meræ pris wandh,
och alth konningh Artws kompani,
æn then lidelæ dwerigh, sa war han fry
ther han kam renindhe pa then hiede
for konningens tieldh then same ledh.
Ther the fyrst sadh ower bordh,
the taleth saa manth jeth gamelsordh.
Ther the saa konningh Malmerikth faræ,
hans skioldh togh the giørligh til waræ.
The webnedis, bodhe arme och righe
hwær som matte, skiødelige.
Bogen seyer os æn meræ:
The tolff ridder war strax til redhe;
the konning Malmerikth giørligh kiendhe
och strax the wdh modh hanum rændhe.
Then fyrste ridder ther han møtte,
han hordeligh medh sith glawindh støtte
och stak hanum tha giensten saa
ath ørs och mandh pa jordhen laa.
Och rycte sidhen sith godhe swerdh
ther offte bøtte for hans ferdh,
han hoger fast pa bodhe hendher
och spardhe hwerken wenner heller frænder.
Nw kam sa manige dwerige theræ,
han trøste segh ey jene modh them ath weræ
och wiger vndhen medh føwe listæ
thidh han hertwgh Frederik wistæ.
Effther hanum worte sa mygel trangh
121v| aff brodhn skaffte sa mygel bongh
appa hans liiff i styky.
Gudh halp hanum deden medh lycke
thidh han hertwgh Frederik for segh fandh.
Han hialp hanum deden som jen mandh.
Thet fyrste han hanum ath see fæk,
han wendhe sægh om saa skiødheligh:
»J hielpe mægh, edelæ herræ rige,
ath jech skulle ey skameligh wige.«
Hertwgh Frederik redh i then dwerighkaræ
vmageligh mwndhæ han medh them faræ.
Han togh them samen to och too
och kaste hwer hinanen fra.
Dogh ath the haffdhe wereth twsindh her,
the haffdhæ modh hanum jngen wern.
Jen kaste han her, och annen ther,
saa ath jngen hendhe hinannen næær.
Tha matte the them allæ giwe
saframt som the willæ lewe.
Och fongen tha widh halsen ther
wdhen the nadhe aff hanum faar.
Tha the aff hwseth thette see,
saa skyødeligh tha kome the
och fongedhe ther mangen stalte dwerigh
ther prisedh war for høwe werdh.
Ther worte fonghen adh thet sinnæ
sextan hwndhreth, och jckj mynde,
the haffde och wel fongen fleræ,
122r| men konningen wildhe jckj meeræ,
»thy ath jech holler nw wel æræ och landh
men jech hawer thessæ vndher myn handh,
the rigeste och edelestæ heræ
ther i alth myth landh mwn weræ,
ther mægh wildhe førræ fordriwe,
om Gudh wil, the skwllæ ey lewæ!«
Hertwgh Frederik badh hanum sendhe i stadh
jen swendh, han giordhe som han badh.
Jen liden dwerigh han badh ey fly
heller for sin wredhe sky.
Dwerigen tordhe jckj ridhe
sidhen konningen badh hanum bide.
Thet war aff angest och ey aff dygdh,
saa seyer os bogen for sannen leedh.
