Tha hertwgh Frederik thet forstod,
han saffde til then herræ godh:
»Gud ma myt landh bewaræ,
jech wil medh edher til torney faræ.«
»Thet ær mægh lefft,« saffdhe Gamiorin,
»Wer Gudh velkomen, kieræ wen.«
»Kwnne I och vel then same leedh?«
»Jaa, then vey ther jech hidh redh,
ther skullæ wi hedhen faræ.
Tha wordhæ wi skiødeligh waræ
jeth hws ther wi skullæ herberiges i nath;
ther worder wi fuldvel vndfoth.
Then borigh hiedher Bromwndant,
wedher thet wesseligh for sandh.
Then borigh ær stærk och ønkelig.
Jen grewe, Askalies herræ righ,
132r| eyer thenne borigh och festæ
ther wi i affthen skullæ gieste.
Han bad mægh tha jech deden redh,
jech skullæ thet lade jngenleedh
ath jech skullæ til hanum affter ridæ.
Han saffdæ han wilde mægh hiemme bidhe.«
Dagen fast ath qwelden leedh,
han tha vd aff skoffwen redh,
giensten ther han hwseth saa
ther jech førræ sawdhe fraa.
The herberigedh then nath thæræ
och worte vndfongen medh mygel æræ.
Man skob them allæ nadhe
til dryk och edinde bodhe
och thertil høwske snak och gamen
then affthen ther the sade samen.
Tha thet moltidh ien ændæ fæk,
j jen rosensgordh the herrær giek
och sa then frwe klaræ,
ther sin twkt kunne wel bewaræ,
och grewens staltæ døtter too.
Frwe Bilapher hwn giordhe och saa.
Han bar for them bodhæ mødh och vin.
Hosbwnden meltæ til Gamiorin:
»Hwræ hawer thet, herræ, standhet medh thik,
sidhen J sist redh fra mægh?«
»Jech hawer haffdh mygel mødhe
och stoor angest for myn døde
sa ath mægh aldrigh kam førræ til handhe
132v| j allæ myne dage saa mygel wandhe.«
Han saffdhe hanum sameledh
hwadh hanum war i skoffwen skiedh.
»Och hertwgh Frederik giordhe saa wel,
han sloo then storæ rese ihiel.«
»Wel mægh thet ær gongen saa:
Saa godhe giestæ ther wi nw fa,
I hawer mægh æredh i mange stycky
och holpeth mægh fra myn vlycke.«
Tha saffde thet then grewe righ:
»Wedher thet, hertwg Frederik:
Then rese giordhe os mange stwnde
jdeligh mødhe sa mangelwnde.«
Then grewejnnæ hørdhe therappa.
Sa jamerligh gredh hwn tha,
och saa hinnes døtter bodhe
sa ath the haffdhe jngen nadhe.
Then grewe saffdhe til gieste sin:
»J wedhe thet ey, wen myn,
hwadh vlycke mægh ær skiedh.
Thet giøris mægh i myth hierthe vee.
J tørff ther, herræ, ey vndher appa
hwi thisse frwer the gredher saa,
och hwi jech sielff sa sørgindis ær
och mægh sa saræ for edher kier.
Jech haffdhe jen søn, jen vngh mandh,
thet seyer jech edher aa myne sandh,
ath hwerth thet sinnæ man mwndhe hanum see,
hans hierte mon aff gledhe lee.
133r| Han war kysk forvden qwidh,
jen heledh from aff alt sith liiff,
thertil mildh och øwerth vis.
Aff frwer och jomfrwer bar han pris.
Jeth aar och tretten vger mynne
war han vdhredhen ath thette sinnæ
i thinne skoff pa ewentyr
ther hanum worte alth affdyyr.
Han war ey fuldh tywe aar
ther han til ridder slawen war.
Tha mægh war saffdh han borthredh,
sa wistæ jech effther then same leed
myne ridder och sa swene.
The wortæ tha alth affsiene.
Han war them komen saa langt fra
ath the hanum jnthet hielpe maa.
The worte hanum war vndher jen lidh,
hwræ han medh resen hiolt jen stridh.
The saa ath resen hanum neder slo
medh then storæ stongh han aa segh droff,
sa ath han giensten død laa.
The kwnne hanum jngen hielpe faa.
Aldrigh worte jeth rener liiff
noger tidh dræben i kiempekiiff.«
Sa meltæ hans fadher medh gredinde taræ
och suckedh i sith hiertæ sa saræ.
Sa hordeligh han sinæ hendher wred
och kierdhe sægh sa mange leedh.
The fyritywe riddher han haffdæ vdhsendh,
allæ worte the aff resen skiendh
133v| sa ath aldrigh noger aff them
noger tid kam affther hiem
»vdhen to war illæ saræ
ther mægh thisse tidinde baræ.«
Tha swaredhe hertwg Frederik:
»Herræ, thet wil jech radhe thik:
Ladher faræ edher qwidhe
och giører edher gladhe och blidhe.
Thet ær thet allerbæstæ,«
saffdhæ hans godhe giestæ.
»J skullæ jckj effthertra
effther then ting I kwnne jckj faa.
J skullæ edher jckj mieræ kieræ,
han ær wrekedh medh æræ:
Jech slo then storæ resæ ihiel,
ther edher hawer giordh sa mygel vskiel.«
Hanum tackede ridder och frwer bodhe,
och giordhe them sidhen allæ gladhe.
»Wi tørff ey meræ efftherlange
thet wi kan aldrigh fonge.«
The lodæ tha faræ allæ qwide
och taledhe manth och giorde them blide.
Then affthen ther the sadhe samen,
the snackedæ manth gledhæ och gamen.
