The rede tha fast hwadh the maa
til jen stadh hiedher Barna,
ther jeth hoff weræ skal.
Man findher ther mange vnder fal,
sa myghet folk ær kommen ther
aff fremede landhe, bode fiern och næær.
Then tridiæ dagh the kame theræ
som thet herræhoff skulde veræ.
Then storæ stadh war ower allæ.
Thy herrær redh ower bierigh och dalæ,
store stredhe, bredhe och lange.
Om the herberigh war mygel trange
aff thet folk ther løber och gaa
och willæ allæ gierne herberigh faa.
Herræ Gamiorin han wel kiende
hwar jen skioldh vdhe hendhe
aff hans egen faders rigi.
Tidh redh then frwe och hertwgh Frederik.
»Heræ skullæ I jndhfaræ
och see then pris och then æræ.
Man skal edher pleye alt fuldwel
och giøræ edher fuldhgoth skiel.«
The redhæ tha til the porte storæ,
ther jernenaglæ war jnnenforæ
medh listæ och føwe sinnæ.
Ther kam och jngen lewindis jnd
136v| vdhen the herberigh hørdhe til
heller och hwem han medh segh bywde wil.
Tha saffde herræ Gamiorin:
»Ladh ap porten, jech wil heræjnd.«
Jen ridder kam hanum ganginde igien
medh hanum saa mange stalte swen.
Thy kiende hans skioldh sa giørligh
ther then herræ førde medh segh,
konningens waben aff Skottelandh.
»Wel os then glede os ær komen til hand.
Nw ær myn kieræ herræ Gamiorin
kommen hiem til lande sin.«
The løbe allæ sa raskelig:
»Werær Gudh welkommen i hemmerigh,
wel os wi hawer nw fonghet
then herræ os hawer lengi efftherlangeth!«
The ridder och swenne ther war jnnæ,
vndfæk then frwe medh høwske sinnæ.
Jen swendh mod herræ Gamiorin rende
ther hanum giørligh kiende.
Han haffde hanum førræ tienth
twct och eræ hanum kiendh.
Han halp hanum aff ørsedh nedher:
»Wel mægh thet jech hawer fwnneth edher
ther al myn glede och lycke til stor,
ath I ær nw komen her!«
The ledde then herræ och frwe bode
j jet herberigh man skibede them nade.
The breddæ for the herrær tha
rige kleder the skulde aa gaa.
137r| Sengien war och ther til redhe,
ther tecked war medh silky thet brede.
The kleddæ then herræ aff waben tha
och bad them siden ath sidde gaa.
Vin och mødh man for them bar
j mange rige guldkar.
Herræ Gamiorin badh æn meræ
jen swendh hans waben skulde rede,
hans baner och hans kobertwr
aff thet rige samit dyr.
Eehwad then herræ them giøre badh,
thet worte alt giordh tha i stad.
Willæ I høræ æn meræ?
Heræ komer folk æn myghet fleræ.
Heræ kam snimen j thenne stad
mange stalte ridder och glad
aff hertugh Frederiks kompani;
the war komen aff Normandi.
Herræ Gamiorin han melte ther:
»Hwræ næær ær hertwg Beuiand her?«
»Han ær ey heræfra jen milæ.«
»Wi tørff ey lenger hwile,
wi wille giensten modh hanum ride,
och jngen aff os hiemme bidhæ.«
The droghe the rigestæ kleder aa
ther noger mand medh øwen saa.
The redhe allæ modh hanum theræ
och vndhfinge hanum medh mygel æræ.
The fuldhe hanum i stadhen jndh,
ridder och swennæ och høfske qwinnæ.
137v| Och the herrær war mygel trangh,
the legeræ giordhe saa mygel bang.
Them tøttæ ey weyen weræ lang
for mygel mesterligi sangh
som man them til skiemten giørde.
Saa lang vey man thet hørdæ.
I then dyræ stad och fæstæ
herbergdes ther mangæ gode gieste,
ther thid til torney wilde faræ
medh ridderskab i skaræ
aff norden och aff vesten .
Mange stalte fremedhe gieste
aff synden och sa aff østen .
Mange stalde ridder trøste,
thy kame ther allæ wegne.
Jech wil jen diels aff them apneffne:
Aff Bemen kam jen herræ rig,
tryhwndrede ridder haffde han medh segh.
Tidh førde konningen aff Engelandh
4 hwndret ridder pa then strand.
Skal jech ænnw seyæ meræ?
Heræ kommer æn nw herrær fleræ:
Ther kommer try 100 portegalæ,
the kwnnæ vidh fuldfaa mend talæ.
Ther kam och aff Franckærigi
then staltæ herræ och then rigæ.
Sex 100 ridder fuldæ hanum jene
och thertil mangen stalte swene
aff thet gamlæ kompani
138r| ther førræ war medh kongæ Artus frii,
sa mange som lewindis effther ær.
Thid kam medh konningen aff Franckerigi ther
herræ Melios och herræ Tenebrok,
haffde hwer jen rødh wabenrok.
Ther kam och herræ Gawianth,
ther sin twckt wel bewaræ kand.
Herræ Segremors och herræ Orilus,
thy kam ther ridindæ for thet hws.
Her Lenix och her Miserath,
ther aldrigh wildhe vdhen ræt.
Herræ Orilws, then herræ godh,
ther sieldhen kunde worde modh.
Herræ Wigilos war och thæræ.
The tolff kam ther medh æræ
aff then taffelrwndæskaræ,
och mange ridder medh them faræ.
