Tha saffde hertwg Frederik:
»Jech bedher edher saa jnnerlig,
myn kieræ herræ Gamiorin
– jech wed I ær wen myn –
ath I ladher mægh edher ridderskaræ.
Jech wil mægh til Jrland faræ.«
Tha swaredhe herræ Gamiorin:
»Fuldgiernæ, kieræ herræ myn!
Tywe skib skal medh edher faræ
thertil mange ridder i skaræ.«
The bødh hwerannen gode nat
138v| och skildis fra annen deden brath.
Konningens søn aff Engelandh
kam fuldgladh i sinnæ landh,
sa hans dronning Bilapher,
the vndfinge hindhe medh æræ och hiedher.
Hertwgh Frederik wilde ther ey lenger weræ,
han lod sin ting til skibedh bæræ.
Han seyledh til Irlandh then gieneste ledh,
skibedh snarligh vndher them skredh.
Tha kam i fuldstackedæ stwnde
skibedh pa Irlandsz grwndhæ
til jen kosteligi stadh och fæstæ.
Konningens datter vilde the giestæ.
The saa ap i skyen jgien
ther blinckedh jet torn medh forgyllæn skien,
ther war konningens datter jnnæ
medh mange staltæ qwinæ.
Tha saffde hertwgh Fredrik dyræ:
»J høræ mægh wel, I skullæ mægh lyde!
Ladher os nw sa lewe heræ
thet jngen wedh hwedhen wi komen æræ.«
The toge herberigh i then stadh,
the leffde hiederlig och giorde them glad.
Hertug Frederik ap til tornedh saa,
som konningens dotter jnnæ laa:
»Gudh hielpæ mægh i thette sinnæ
ath jech mattæ komæ i tornedh jnnæ.«
Dronningen til sin datter gik,
139r| hertugh Frederik thet ath see fæk.
Han fulde hinnæ hiemelig som jen qwinnæ
til han kam i tornedh jndh.
Herræ Gud gaff hanum then nadhe
thet matte hans godhe fingern radæ.
Han fæk tha jomfrw Florie ath see,
hans hierte thet mon aff gledæ lee.
Hwn war then wennistæ jomfrw ræn
ther solæn mattæ owerskien.
J tre dage han i tornedh waræ
hoos then staltæ jomfrw klaræ.
Alt thet han hørdhæ och alt thet han saa
twcth och æræ i hweriæ wroo.
Then fierdhæ dagh kleddæ jomfrwen sægh
j silky och guldh saa hiederligh,
jen kronæ aff guld ower hinnes haar,
rigæ stienæ theri war.
Ther hwn war kledh saa hiederlig,
tha togh hærtwgh Frederik
hinnæ i sin armæ too.
Til sith skib bar han hinnæ tha,
antwordhet hinnæ frwer och jomfrwer i skaræ
ther hinnæ medh twct skullæ bewaræ.
Han badh them i then samme stwndhe
ath seylæ medh hinæ til Skottelandz grwnde
och antwordhæ dronningen then jomfrw reen,
thy hwn war hertwg Frederiks gode wen.
Hertwgh Frederik wende sin fingerlin,
139v| stienen gaff sin fowræ skien.
Jomfrwen fæk tha hanum ath see,
hinnes hierte mwndhe aff glede lee.
The seyledæ glade aff then stad,
thy giordhæ som hertwg Frederik bad.
Hertwg Frederik wildhe igien bliwe
och see hwad ladæ the wilde gribæ.
Medh jeth skib och ey medh fleræ,
hertwgh Frederik reddes ey meeræ.
