Tha han kam til Skottelandh,
tha war løst alle sorigens bondh.
Thet ær mægh sienth ath seye fra
aff all then gledhe jech ther saa.
Then staltæ jomfrv Florie,
hwn war tha aff sorigen frij.
The redhe vd mod hertwg Frederik
vndfinge hanum sa leweligh.
Konningen och dronningen bodhe,
the worte tha bodhe gantze gladhe.
Tha saffde jomfrv Florie then klaræ
ther hwn sa hertwg Frederik faræ:
»Meeræ gledhæ jech aldrig fæk
æn nw jech seer hertwgh Frederik.«
Jen høgtidh begiøndis hæræ nw
medh ridder och swenne och stalte jomfrwer.
Ther aldrigh slighen høghtidh war
j Skotteland i twsindh aar.
Fiortan dage stod thet how
førræ noghen fæk ther orlow.
Mange dyræ klenodyom rige
143v| ther war och leger staltelige.
Tha saffde hertwg Frederigh:
»Jech tacker eder herræ nodeligh
for all then dygd och æræ
I hawer bewist imod mægh hæræ.
Nw wil jech hiem til landhet faræ
–ma thet medh edher mynnæ weræ –
hiem til myt rige som jech aa,
thet skal til eders nadhæ staa.«
Konningen swaredhe tha thertil:
»Thet skal nw weræ alt som I wil.
Medh alt thet rigdom jech formaa heræ
wil jech edher til tienieste wæræ.
Alt thet stwndh ther jech maa lewe,
tha ær jech edher skyldygh ath giwæ
pris och æræ i allæ madhæ
for I mægh halp aff høweligh wodhe.«
Han lodh hertwg Frederik tha begawe
medh ør och rige hawe.
Han lod oc fra ledhæ thæræ
jen kammel ther skulde bæræ
the klenodywm man gaff hanum thæræ
och hanum war send ower mæær.
Aff the herrær som hanum mon giwe,
ær mægh sienth aff ath skriwe.
Then stalte jomfrw Florie rige,
hwn reddæ sægh sa kostelige.
The fæk hindhæ føretywe frwer klaræ,
ther skulde medh hindhe til landhet faræ.
144r| Konningen fæk hertwg Frederik
hwndredæ ridder, stalte och rige.
The skullæ fyllige hanum hiem
och sydhen affter kommæ igien.
Han giorde hanum och thet til æræ
then stwndh han mon ther weræ,
too swenne han foræ sændæ
ther wel war i hans land kiende,
och lodh them kwndgiøræ thæræ
hwad dag the wil hieme wæræ.
Thess wortæ ridder och swenne glade,
the takede Gud for then myglæ nade
ther han haffde giordh them i thet sinde,
ath the matte thieres herræ lewindes findhe.
Tha landzens herræ thet forstodh
the sammelede them samen, the ridder godh
och vndfinge hanum medh mygel æræ,
som the wel skyldug mon weræ.
Klerke och legmendh och sa qwinne,
bodhæ myeræ och sa myndhæ,
alt thet folk i then stadh,
the wortæ tha allæ samen gladh;
the vndfinge hin sa leweligh,
jomfrv Florie och hertwg Frederik.
Ower alt landhet the tidinde fra
thet hertwg Frederik war hieme tha.
Tha thenne sadhen jen ende fæk,
hertwg Frederik tha i jet palladz giek,
thet war bodhe høfft och with.
144v| Thet war bygedh medh myghet flid,
wegien war hendh medh boldekinne,
thet rigeste man kwnde i werden finde.
The herrær och frwer gik til bordh,
the talede mange høwske ordh.
Then herræ och then jomfrv i then stwndhe
them worte mange 1000-lwnde
presentered mynnerlige
aff guld och edlæ stiene rige.
Thet giorde the aff staden æræ,
the haffde thieres herræ myghet kieræ.
Alt thet the til hertwg Frederik bar,
hwad heller thet war guld heller kaar,
thet skyffthæ han medh sin mylde hand.
Han gaff thet the ridder aff Skotteland
och sa the frwer mynelige
sa ath the wortæ allæ samen rige.
Fiortan dage stod thet hoff,
saa tog the allæ orloff.
The herrær och frwer them fulde hiem,
thy foræ tha allæ affter igien.
Effter war jomfrv Florie
medh hertwg Frederik i Normandy.
