Thermedh skyldis the ath i samme ridh.
Thereffter strax om pindzdagstidh,
tha kam konningh Malmerikt ridindæ ther
medh myghet folk och stalthen her.
Nw skullæ I bidhæ saa gierne,
ridder och frwer och terne,
jech wil thet berætæ edher
hwræ stalteligh the komme neder.
Medh stor stat tha komme the thæræ
tha lawdis ther medh mygel æræ.
Tha thet folk war samen kommedh
– ower allæ landhæ war thet fornomedh –
tha giorde han saa dygdeligh,
then stalte hertogh Frederik,
jen fredh lystæ han theræ
som holden war medh mygel æræ.
Orligh om morigen dagen war lyws,
tha kam ther ridindæ for thet hws
konningens marsk aff Karlefyncke
medh hanum saa mange skiolde ther blinke,
stegeræ och swenne och kamermeeræ,
mange wogne och sømmeræ fleræ.
148v| The lodh tha giensten sla thæræ
mange staltæ tield medh æræ
– ther vnderligh war ath see theraa –
pa then hiedhæ som konningh Malmerikt laa.
Allæ then mienninge her
vndredhæ hwo thet mwn wæræ.
The stalte dwerige herberigh toge,
och jnghen wilde flyy tilbagæ.
Tha sawdhe hærtog Frederik:
»Nw kommer heræ jen koning sa righ
aff sith landh vdhgonghen jeth bierigh,
medh hanum ær mangen staltæ dwerigh.
Jech bedher edher allæ i thette sinnæ,
J giører thet allæ for tienistæ myne,
ath I giørær hanum jngen vmaghe,
heller och giørær hanum noghen skadhe.
Thet beder jech eder mynnerlige,
bodhæ armæ och sa righæ,
J skullæ them bodhe prisæ och æræ
then stwndh them lyster heræ ath weræ.«
Mellom hertogens slot och thet bierigh
herbergedis mangen staltæ dwerigh.
Som elwen dieltæ sæg synder i too,
jet kosteligh pawlon man ther sloo.
Wortæ ther slawen och mange fleræ.
Bogen seyer os æn mieræ:
Ther war saa dyræ stiene vdhi,
som regnes maa for stienne nyy.
149r| Saa myghet lywss aff pawlon gier
ath natten aller sa myrk ær
ther ær ey lysen bodhe vdhæ och jndhæ
– thet tield ær giordh medh lyst och sindhe –
som solen weræ maa.
Ther vndher mangen man appa:
Aa hwer then knap ther war appa,
ther ær i karbwnkelstiene too,
thertil firæ godhæ rwbyn,
saa røde som sol om morigen skyen.
Dog mange blwss war i thet hwss,
the gaff aff them jnghen lywss
for the edelæ rige stiene
som lawdh war i thet tield hinth rene.
Pa thet storæ knap jeth barn man saa;
jen kronnæ aff guldh thet haffdhe appa
aff dyræ karbwnkelstiene,
ther klaræ ær och ræne.
Tha natten allæmyrkest ær,
then krone skien som solen skier.
Jeth aneth tiel man ther vdhslar,
ther dronningen sielff skuldhe i wer.
Jen gressdugh war theromkringh,
ther giord war medh erligh ting
aff thet edlæ samet thet renæ.
Hwn war och sat medh dyræ stiene.
The andræ herrær hanum fuldhe ther,
149v| the herberdes hanum allæ næær,
thertil saa mange swenne.
Then herræ, han foor jckj jene.
Tha hertog Frederik thet forstodh
ath ther war komen then herræ godh,
han jckj lengher hieme bedh,
han giensten vd imodh hanum redh
medh mange herræ rige
och vndfinghe hanum saa hiederligh.
Willæ I høræ hwad bogen seyer?
To 1000 ridder for hanum redh,
thertil vtallige swenne.
Then herræ redh jckj jenne.
Man saa och ther faræ
mange frwerskaræ:
Droningen sielff i skarlogen rødh,
och allæ the frwer hwn ower bødh
haffde och tølligh kledher aa,
the stalte ridder haffde och saa.
The gonger the frwer redhe appa,
allæ war the abildgraa.
The ridderørss waræ allæ godh,
allæ rødæ som jeth blodh.
Then dwerigekoningh haffde appa
och hans dronning mantel too,
aff guld giordh sa vnderligh
thet jngen man hawer annen sligh.
150r| Aff alle the andræ herrær righe
jngen war ther slige
aff allæ the herrær the føræ saa
– the saffde allæ som saa.
Thieræ harnskæ war dyræ och wnderlig;
man findher jckj mange sligh.
Then righiedh pa thieres hestæ laa,
thet ær mæg sient ath seye fra.
Basoner och bommer mwn for them ridhe,
man maa them høræ wegen widhæ.
Alskiøns lieger ther weræ maa,
hørde man for them tha.
Om the herrær war mygel trong,
the lieger giorde saa mygel bong.
Then tid the herrær møttis thæræ,
the worte vndfongen medh mygel æræ.
The redhe i thieres herberigh nw,
the ridder och the stalte frwer.
