I tywe dawe thet brøllop stodh,
han gaff the herrær allæ nogh,
hwadh the herrær wil athskilliæ,
thet wortæ alt æffter thieres wiliæ.
The lowedhe thet brøllop allmenneligæ,
bodhæ armæ och saa rigæ.
Then stwndh the herrær war tilsamen,
the haffde bodhe gledhæ och gamen.
Tha the herrær stodh fra thet bordh,
the taledh mange gammelsordh.
150v| Man saa ther herrær pa marken faræ
medh sa mange høweligh skaræ.
Wedh madh och øll them lengdes wedh,
the begiøndæ tha jen anen sedh.
Man saa ther frwer och jomfrver dansze,
allæ i thieres hwide swandzsæ
saa frydeligh medh thieres gledhe,
ther mesterlig kwnde qwedhe.
The dysteredh almynneligh,
bodhe ridder och swenne righ.
Thet hoff stod try vgher omkringh;
man saa ther mangæ ærligh ting
hwadh the giordhæ ath thet hoff.
The dwerige fæk ther priss och loff.
The finge loff almenneligh,
bodhe arme och saa righ.
Konning Malmerikt beholtæ ther jene
then priss bodhe for ridder och swene.
Nw gaff konningh aff Jrlandh
hertwg Frederik medh sin egen handh
alt sith konningerige
och thertil andræ gawæ rigæ
och sin datter Florie.
Tha war the bodhe aff sorigen fry,
thet kungiordhe han obenbaræ
for allæ then herræskaræ.
Hermedh thenne høgtid forgiek.
151r| Tha gaff koningh Malmerikt
sine klenodywm saa rigeligh
ath allæ the herrær giordhe han righ.
Ther war jngen herræ æn
han gaff ey guld och dyræ stien.
Ther war werdh 1000 pwndh,
thet han gaff bort i then stwnd.
Konning Malmerikt tog orloff, och bort han redh,
hertwg Frederik fwlde hanum aa hans ledh.
Han takede hanum for then mygel æræ,
»ther I hawer giord imodh mægh hæræ.«
Konningen swaredhæ hanum leweligh:
»Jech wil allæ dage tiene thik
medhen jech i werden lewe maa,
til eder tieniste och hieder bestaa.«
The skyldes tha ath sa leweligh.
Tha redh hertug Frederik
thil heræn som for hanum ær,
och takede them for then møgele æræ
som the haffde giordh hanum thæræ.
Nw skyldis the ath ath thette sinnæ
och hwer foor tha hiem til sin
medh glede som the kame ther.
Thenne høgtid nw jen ændhæ faar.
