Heræmedh endes thenne sage.
Gud giwe os i woræ dawe
thenne werdhen wel ath endhæ
jnaar som os skal dødhen hende,
iblant hellige mend i hemerigi
at bliwe i gledhe ewinnelige.
Thenne bog, som I hawer hørdh,
then hawer Kieszer Otte giord
och wende'n aff walskæ i tyskæ maal,
Gud nade then edlæ fyrstæ hans siel.
Nw ær hwn wend i staked timæ,
jen anen tid sat i rymæ
aff tysk och i danskæ twnge.
Henne maa forstaa bode gamlæ oc vnge.
Tha 1000 winter och try 100 aar
syden Gusz fødelsæ forgongen war,
thertil jet aar och moned to,
tha worte thenne bog dict saa.
Jech wil nw bogen ænde.
Gud oss sin nadhæ sendhæ.
Gud gywæ them allæ som bogen hørde,
och sa then ther hinde giordhe,
glede forvdhen all ændhæ
then tid som os skal døden hende.
Then henne skreff, hwn saffde och saa.
Och thertil seye wi allæ jaa, amen.
