forrige næste

Artus var ien koningh aff Engeland,
han wand Rom met swerd oc brand.
Han var keyszer ther met ere
och frelsedh Engeland aff høghe kiere.
Aff then skath ther romere giorde,
war jngen ther hanwm krewe tordhe.
Annen var Karl Magnus, koning aff Frandsz.
Thet wil iec seye eder til sandsz:
Mod hiedenmend for kristen ath stride
war jngen frommere i the tide
end bode thesse herrer iec seyer eder fra.
The hawe thiere fromhet bewijst saa
ath ower alle werden gonger there loff
hware herrer oc fyrster søge hoff.
Koningesønner søkte ther hiem,
hertuger oc grewer thiente them,
1v|riddersønner giorde och saa,
och alle the weder komme moo.
Jthenne koningh Artus hans dage
war sterkke kiemper som liweth torde wowe
for riderskab och for fruerere.
Thissewerre the nw ferre ere
for frwerloff wille pris winne.
Man kan them nw neppeligh finne.
Jen saude megh thet iech wil seye
– och tøcker megh thet jech wil ey tye –
om jen rider, then edeliste mandh,
j hans dawe man ey tøligh jen fandh
then ther thiente koningh Artus
dauligh poo Karildos hus.
Koningh Artus, som J haffwe hørdh,
hans loff er wide om werden førdh.
Jnnen sine dawe och time
han hiolth jet hoff for snime
met møgel frygd om pingszdags tidh.
Fruer och iomfruer war ther blidh.
Rider och suenne the giorde them gamen
met dyst och thorney komme the samen,
tha koningen war met j obene saal
opo sith hus i Karildal.
Ther the ware mette och sade tilsammen,
rider och fruer the giorde them gamen,
och snackede møgeth huadh sligth haffwer woldhet
2r|ath mygeth worder jeth och lideth holdhet
aff them som fruer haffwer ath wolde,
och mowe were j hierthet bolde.
Oc thiere thiener wil iech were
oc haffwe them j hierthet kiere.
Tha wil iech nw først aff Artus skriwe
huadh skiemten the mwnde fordom driwe.
Tha koningen war mette, som jech føre saude,
han jnkted melte wthen sadh oc taude.
Huadh han j sit hierte mwn miene,
thet wiste icki wthen han ienne.
Han stodh op och gik ath sowe,
folkedh sadh all qwer til howe;
ther wndreth ridder och suenne a:
Han war icki won ath giøre saa.
Droningen war met hanom jnne,
fruer och mør och høwske qwinne.
The ridder kwnne thet ey wndherstande
huadh ewentyr them kwnne komme til hande.
Segremors och Walewan,
Kalgrewans och herre Ywan
och herre Keye Qwadhsprak,
ther io taler ille po huer mandsz bagh,
och mange andre rider flere;
thy ware thiere skiemten mere.
Jen rider hede Kalgrewans,
2v|han hoff op sith ewentyr til sandsz,
thet war hanom mere til blyhet en ere,
thy mwnde han sigh sorligh kiere.
Tha han sith ewentyr saude fram,
han selwer lastede tøligh skam.
Droningen mwnde ther neer hoos gaa;
hwn stodh therhoos och lydde theraa.
Jngen there worte thet war
wthen Karlgrewens, ath hwn tidh gor.
Then edle rider stalt och godh
han tha op amodh henne stodh.
Her Keye gaff hanom therfor sage;
han fek ey bedre til ordh ath tage:
»Thu est ienne høwskere en wij alle,
for thy skulle wij thik herre kalle.
Thy man ledher bode wde och inne,
man kan ey tøligh jen annen finne.
Myn frue tøcker sa,
ath J ere frommer en andre to.
Huar skal wij tøligh jen annen foo,
han er tha krank ath lide aa?«
Tha melte en mere herre Keye:
»Thet wil jech nw edher seye:
Til twkth och ere er wij alle sene
wthen Kalgrewans ienne.«
Kalgrewans suarede tha:
3r|»Kiere herre, taler ey sa,
here war ingen forspaa.
Thy finge myn frue ofsenth ath see,
thet giør them alle samen wee.«
Droningen melte til Keye tha:
»Thith hierte mwnde nw syndher goo,
haude thu ey tølligh spoth giordh
som wij nw alle haffwe hørdh.
Thu haffwer alle met spoth vnthfongith,
thy haffwer thet thik offte ille gongeth.«
The ridder ware met bøn til rede:
»Myn frue, J skulle ey were wrede,
han thiener ether gierne til alle made
en do han kan ey sin spoth forlade.«
Droningen mwnde them sa suare:
»Megh tøcker han kan sine ordh ey spare!
Megh tøckes han haffwer nw øwerth saudh
ther bedre matte haffwe wereth taudh.
Jngen skal annen spoth til driwe,
wthen twkt och ere huerannen giffwe.
Nw skulle J alle heremet tie.
Then rider skal sith ewentyr framseye.«
Then rider melte: »Thet seyer jech thik,
herre Keye, wilth thw lyde megh:
3v|Megh bør ey widher thik ath kiwe,
saa møgeth vdygh tha kanth thu driwe.
Thet thu giwer megh spoth och hadh,
theraff worder thu selwe forsmadh.
Thu kanth megh ey møgeth frome
och ey møgeth til skade komme.
Thu haffwer och alle mend forsmodh
och os alle wilth thu holde til hadh.
Thy wil jech gierne tacke thik
ath thu lodst ey briste megh.
Myth ewentyr wil iech ey nw seye,
myn frue, lower megh ath thye.«
Herre Keye melte effther tha:
»Myn frue, om thet were moo,
løster edher theraa ath lyde
och thisse gode ridder therom bede
sith ewentyr fram ath føre,
thet ær then tingh iech gierne høre.«
Droningen melte ther som hwn stor:
»Akte nw aldrigh hure thet goor.
J tørwe ey herre Keye sette,
hans ordh er jnkthet rette,
och tage ether them inkthet til skam.
For wor bøn: Seyer ewentyr fram.«
»Myn frue, mo thet anneth were.
4r|Thet worder megh vtonkth ath bere
thette ewentyr ath seye here.
For ether bøn skal thet dogh were.
Bedher jech och alle som thertil lyde:
merker myn ordh huath the betyde,
J tenker herea met widh oc sinne,
ridder och fruer och høweske qwinne,
huadh megh er timdh – och icki drømdh.
Met megh worder thet aldrigh glømdh.
Jech wedh ath thet mwnde lengi were
ath tøligh ridder kommen here
som sa foor ath nymere at lede,
huadh J bedes thet wil iech ether wede.«

»Thet war for snyme ock icki lange,
jech foor ath lede nymere ath fonge,
vebnede wel til fodh och hande
ath see om noger torde megh bestande.
Jech fandh jen wey a høgre handh,
han ledde megh indhtil fremede landh.
Thenne wey war wildh ath ride,
mørk och trangh, megh mwnde lith lide.
Han ledde megh omsider j ien mark
til ien borigh war ganskæ sterk.
Fuldhstore grawe therom gonge
sa ath jngen matte therjndh komme.
Ower the grawe gik ien bro;
4v|Hosbwnden kam och melte saa
– han haffde ien høgh a sine hende,
haffwe han tak thet han megh kiende –
han saude: ‘J skollæ j nath here bliwe;
mandh skal ether alle nade giwe.
Signeth were then gode stwndh
thet J kam here a myne fwndh.
J er Herre Gudh welkommen och megh.
Stigh aff thin hest och hwile thik.’
Thet war orligh herbere ath tage
tha iech kam ridinde for the stade.
Met blide ordh han megh wndfek,
han ledde megh indh met selwer sigh.
Forwthen thet hus ther hende aa
allehande waben ther were maa.
Then kwre bleste j sin lwdh
ath folketh skulle alle komme wth.
Tha toge the alle j huseth ath løbe,
ridder och suenne til annen øbe:
‘Wij skulle alle til hobe gonge
myn herres gesth met ere wnthfonge!’
Ridder och swene toge myn hest,
megh selff wndfinge the alle best.
Ther møtte meg then stalte iomfrue,
ther aldrigh gonger aff myn howe
och stadeligh j myt hierte stor
eehuare iech helst i werden er.
Jech kan ey seye aff all then dygd,
5r|och aff then glede och all then frygd
ther hwn megh thiede mangefoldh ledh
ther hwn selff wnthwebneth megh.
Sidhen lodh hwn megh kleder skiere
ther ien ridder matte met ere bere
aff bronth skarlogen met sabelskindh,
jen righ bradsze aff guldhet fin
alt sat met dyre stene.
Thet gaff megh then stalte rene.
Hwn ledde megh j ien lønlig stadh
alt sat met rosen och liliebladh
och ørter bode gule och grøn.
Iech togh thet for allwerdszens løn.
Megh løsthet ther wel ath were,
thy jech sa ther myt hiertenskiere.
Tha ginge the os alle fraa,
jngen war effther wthen wij too.
Jech saude tha til myt hiertenskiere:
‘Skal iech frygd j werden bere,
thet skal effther eder wilie were,
noduge iomfru, this hawe J ere.’
Sa møgeth glede haffde iech there,
iech togh thet for allewerdsens ere.
Matte thet effther myn vilie gonge,
aldrigh wilde megh deden longe.
En dogh gik thet meg mest til mien,
ath hosbwnden kam os gonginde igien.
5v|Han bødh os til bordh ath goo:
‘J here icki lenger were moo.’
Wij giorde hans wilie och lodh hanom rade.
Han skibede os alle node:
bode wilt och tamth aff allehande kost.
The bar os for bode win och most
och allehande nade.
Gudh tacke then rider och frue bode.
Hosbwnden badh megh ther wij sade,
ath iech skulle thet icki lade
then samme wey thit effther ath ride.
Han saude han wilde megh hiemme bide.
Iech tackede hanom for then ere
och iette ath iech wille komme there.
Iech togh ath myn wey ath longe;
jech togh orloff oc gik til senge.
Thet første dawen sit lyus thiede,
tha war megh myn hest til rede.
Jech tackede them for thieres dygd
och redh deden met glede och frygd.
Tha iech haffde reden ien liden stwndh,
tha kam ther løbinde a myne fwndh
wille nødh och grimme dyur,
løwer, biørne och panter.
The bordes met saa møgel gny,
thet iech reddes for them ath fly.
Iech droff megh effther ien diel tilbage;
tha worte iech war wid wnderligh sage:
6r|jen hierde sorter en jen blamandh,
jen leder troldh iech aller fandh.
Han haude j sine hender ien stangh
aff staal war han bode stor och langh.
Han war ful och iller knøs,
hans howeth war større en ørssehøs,
halsen krogeth som jet hywel,
aller sa iec ien leder dywel,
hans haar huast som hybentorn,
nesen krogeth som bukkehorn,
øwen gule som topaciws,
the giffwe aff them iet redeligh lyus,
mwnden vidh och lippen blaa,
hagen sith pa brøsteth laa,
anledhet loden som biørneskindh,
willebassi tender och sorte kindh,
skiegeth huast och icki slet,
ryggen langh met kwlen om sat,
hans føder brede och neglen lange,
hans fingre som gribsklør, krogeth och vrange.
Han stodh segh widh ien slegie,
miø och longhe war hans legge,
hans kleder war vnderligh,
och selff war han sorth och bigh.
The rigeste kleder haude han aa,
the ware aff nødehuder two,
alle skorne j remme,
6v|them saa iech om hanom suemme.
Tha han saa megh til sigh ride,
han torde megh tha ey lenger bide.
Han talede til megh reth jngen orde;
mægh vndrede, hwi han thet giorde.
Iech tenkte ath han wille kyse megh,
sa saa han redeligh til megh.
Iech tenkte allehande sage,
huadh iec skulle til rade tage,
och tha worte iech sa til rede,
ath iech icki reddes for hans vrede.
Iech tenkte hanom galen were,
hwi han taleth ey men iech kam there.
Omsider dierwedes iech fram ath gaa
ath see hworth thet wille tha.
Jech sporde hanom som iech kwnne best:
‘Sey megh nw huadh mandh thu est,
huadh heller thu vndh heller godh mwnde were
meden thu stander sa redeligh here.’
Han suarde tha: ‘Jech er ien mandh,
j feyre skickelse megh ingen fandh
en thu haffwer megh nw here seth.
Myn fæyrindh hawer iech thik nw tiedh.’
‘Gode mandh, huadh hawer thu here at giøre?
Mo iech thet hiemmeligh aff thik spøre.’
‘Iech haffwer ath giøre ower dawe longe
giøme the dyur thu seer here gonge.’
7r|‘Jech wedh ey hure thet moo were
ath thu kanth them saa giøme here,
ville dyur aa øde marke,
saa mange grimme och saa sterke.’
‘Sanneligh herre, thet seyer iech thik:
Thy ere alle sa lydinde megh,
sa hawer iech them met liste fongeth
ath the ey gide fraa megh gongeth.’
‘Sey thet megh a thine tro
alt hure thet kan were saa!’
‘Thet første the høre megh øbe,
jngen thiere tørff fro megh løbe.
Sa snarth iech fonger iet ath holde,
sidhen moo iech them alle wolde.
Jech tager thet och kaster neder
sa ath the alle skielwe therweder.
The løbe til megh och bedes node
och lyder siden myne rade;
hwilken annen them giorde saa,
stor skade mwn han aff them faa.
Nw sey megh, myn herre kiere,
huadh wilt thu, hwi kamst thu here?’
‘Iech er ien ridder, iech faar ey lede
effther thet myt hierte mwn rede,
hure iech matte thet ewentyr fonge
som megh matte til ere gonghe.
7v|Jech bedher, gode hierde, thik,
ath thu wilth berette megh
huar iech matte myn mandom bewise
saa ath andre herrer matte megh prise.’
Han suarede megh: ‘Jech wil ey thye,
herre, iech wil ether nymere seye:
Ien kielde er here ey langt fraa,
thet sæyer iech ether aa myne tro.
Løster ether thidh ath ride,
J komme ey deden forwthen qwide.
Then samme wey I here seer,
han følliger ether thidh, som iech ether tier,
til then kielde iech haffwer aff saudh.
Han er alt met roser om laud,
the edle trer er sat met liste,
for winterens tuangh the løff ey myste.
Om then kielde er skickede sa
ath solen kan henne icki naa.
Then samme kielde hawer sadan pris
ath han er kolder en ien iis.
Hos kielden henger ien molliugh aff guldh,
ther stoor ien stolppe met wnder fuldh.
the lenkier er longe – iech seyer saa –
ath the kan wel til annen naa.
Ther stoor iet kappelle ey langt therfra,
thet weniste man met øgen saa.
8r|Tagh wandh aff then springindis bryndh,
ether worder wel siden ewentyr kiendh.
Ther J wanneth a stolppen slar,
J seer wel siden hure thet goor:
Tha kommer winter ther saa sterk
ath alle fogle aa then mark,
løwer och biørne och alle dyur
redes for then horde skwr,
for regen, hawel, frost och snee.
Sa iamerligh, met stor wee,
kommer ther møgel wode
forwthen alle skonsel oc node.
Kanth thu sa deden komme bort
ath thik worder jnthet til mien giord,
om Gudh ether then løcke andh,
tha er J ien saligh mandh.’
Hierden badh megh fare vel,
iech suarede hanom: ‘Leff hel och sel!’
Thet lider nw fast ath dagsens tide,
iech matte then wey til kielden ride.
Ther iech haffde redeth ien liden stwndh,
tha worte iech war then weniste lwndh
ther nogen mandh met øwen saa,
hoos then kielde han saude fra.
Jech wil thet seye aff rette akth:
8v|Met blomster och løff war hwn sa takt,
megh tøtte thet kwnne ey regne sa
ath ther matte nogeth jgiømmem gaa.
J then lwndh worte iech war
jen molliugh war aff gulleth klar;
thet man allewerden lede skal
tølligh ien finner man icki fal.
Och moo J for sannen tro
ath then kielle hwn war saa
som then kedel ower ilden henger
och welder alle wegne omkringer.
Ther er ien stolpe aff smaragdus giord,
then sten war thid met liste førdh.
Wnder hanom fire rwbin,
sa røde och skier som solen skien.
Aff the vnder iech ther saa,
ther mo iech wel seye fraa
iech wil inthet theraff lønne;
hwo thid wil fare, han moo thet røne.
Jech togh then molliugh ther hende aff guldh,
och lodh iech henne aff kielden fuldh.
Wanneth iech siden a stolpen slo.
Thet angrer megh a myne tro,
tha begyndes storm och gny,
mørken hemmel och molin sky,
9r|och togh saa angesteligh a ath regne
ath elden fløw ther alle wegne.
Hagel och frost mwnde ther ey tryde
som ther skulle alt synder bryde.
Iech fek aff reszel saa møgel nødh
iech feldh neder som iech var døth.
Haffde Vorherre ey giordh saa vel,
tha haude iech wereth slaweth jhiel
aff the trer ther felde neder.
Thy tacker iech Gudh, som iech til beder,
och allewerden hawer ath rade;
ther megh halp borth met sine nade.
Tha iech haffde leyeth ien stwndh j duale,
tha hørde iech effther the naktegale
och andre fowel met søden røst;
myth hierte thet gledes och fek ien trøst.
Ther iech saa lyus och solen skiene,
tha glømde iech all angeste myne,
och saa iech mange foweleskare
met mygel lyst j lwcten fare.
The swnge alle met søden thone
meden iech lewer moo iec thet mone.
Huer thiere røst war seer om segh,
och ware do alle sammen lige.
Tøligh sangh maa ey nw vere
wthen man finner then effther there.
9v|Megh tøtte thet were sa mygel priis
ret som iech war j Parediis.
Iech hørde sa lengi pa thiere sangh
ath iech worte hiemsk aff then bangh.
Sjden fek iech the tidinde
ath ien webnede rider kam ther ridinde.
Han rende fast och war sa fro,
iech tenkte ath the mwnde were to.
Tha iech sa ath han war ien,
til mit ørs war iec ey sien.
Iech sprangh j sadelen och war sa gladh,
och rende modh hanom tha j stadh
ath then ere kam meg til hande
ath noger torde megh iene bestande.
Then ridder iech sa ther ride,
øpte fast och badh megh bide.
Han war grim och ille wredh,
man matte hanom høre sa longh ien lied.
Han øpte fast met mygel kiere
och sporde hwi iech war kommen here:
‘Thw hawer megh giordh ien høff vret,
thet skalt thu gialde nw all slet.
Hawde thw megh noget skyldh ath giwe,
tha wil iech effther thine mynne bliwe.
nw skalt thu gialde thit howmodh
sa ath thu fonger thisse aller bodh!
Thet moo kennes a thenne skoff
ath iech hawer fonget skade nogh.
Wthen thu wilt thet modh meg bøde,
10r|tha skal iech thik sa hordeligh møde
ath thw skal thik fongen giwe
heller anten os skal døth bliwe.
For then last thu giorde megh here,
thy mo iech megh saa sare kiere.
Iech matte ey were pa myt hus
for hawel och frost oc ildszens lyws.
Frwer och møør ther føre war glade,
them giorde thu sorigh och store skade
met sne och frost oc horden skwre;
them halpe ey torne, ey gode mwre.
Huadh thu hawer giordh met thin welle,
føre thu kommer borth, skalt thu thet gielle.’
Effther thisse ordh han giensten tawde
met sit glawinde han til megh laude.
Hans ørs var springinde som ien raa,
ien raskere ridder iech aller saa.
Myn skioldh iech tha for megh bødh
iech matte mech werie, thet giorde meg nødh.
Vore ørs tha sprwnge tilsamen fast,
myt glawinde j hans hielm brast.
For thy han war megh alt for sterk,
han stak megh nedher a then mark.
Han togh myt ørs och borth han redh,
mere skam iech aller biedh.
Han wille megh ey then ere thie
ath han wille iet sinne til megh sie.
Vthen last tha giorde han sa,
thy han war frommer en myne to.
Huat skulle iech tha til rade fa?
10v|Jech haude tha inthet ath ride aa.
Dagæn lidde tha fast ath qwelle.
Iech gik tha effther til then kielle.
Tha togh megh theden ath longe.
Iech wiste ey hwort iech skulle gonge.
Iech gik megh effther til skoff,
myn hosbwnde kam megh tha j hoff,
ther mwnde iech megh hielper wente,
huadh radh iech mwnde aff hanom hente.
Iech gik blyeligh j gorden fram
for then last och for then skam
ther megh var om dawen skied
then morigen tha iech deden red.
Ther iech myne hosbwnde for megh fand.
Sa dygdeligh tha giorde han:
Han gik megh leweligh jmodh,
alle myne sorigh radde han bodh:
‘Thu est herre Gudh welkommen oc meg.
Huath here er best thet and iech thik.’
Jnkted matte iech ther anneth finne
en frwer och møør och høwske qwinne.
The giorde megh nw sa mygel ere
som fyrste dagh ther iech kam there.
Ridder och swenne giorde och saa,
thet løne them Gudh som alt formaa.
Alt thet folk j hwset er,
wndreth sare thet iec kam ther,
ath myn løcke war sa wel gongen
ath iech bleff hwerken døth heller fongen.
<Tha haude the hwerken spordh eller hørdh>
<ath deden kom nogen wthen døth.>
<Hwad iech wedh then kielle saa,>
<ther hawer iech ether saffd ifra,>
<och jnkted vette lagt thertil.>
<Han lade, hwo thet ey tro wil!«>
<»Men wedh,« saude herre Ywan,>
<»frænde, iech thik ille and>
<ath thu mægh thet ey førræ tede>
<hwad thik wedh then kielle skiedhe.>
<Haude thu thik ther ræt om akt,>
<thu haude mægh thet førræ saffd.>
<And mægh Gudh bode liff och æffne,>
<iech skal thin last wel erligh hæffnæ.>
<Han skal komme i tølligh nødh,>
<eller wil iech derom bliwe dødh.>
<Mit liff wil iech therom wowe.>
<Thet skal hanom angræ alle dage.«>
<Tha melte om herre Keye:>
<»Hør mægh hwat iech wil seye!>
<Herre Ywan roser aff mandom sin>
<thet wolder hans howed er fult aff win.>
<Hwo nw wil stridhe om sylff eller guld,>
<han hanom bestaar meden han er fuldh.>
<Herre Parcifal og Diderik aff Berne>
<them bestode han nw bode gierne.>
<Dogh at han i qweld wil dighert trettæ,>
<thet hawer i morigen jnkted sette.>
<Kiære herre, naar wille I fare?>
<Seye os thet her obenbare!>
<Wille I qwær i nath her ligge?>
<Thet er then bøn min frwe wil tigge.>
<Ether maa i nat saa wel drømme>
<ath I maa thet foræ angest glømæ.>
<Wil I ændeligh i afften ridhæ,>
<Vadian Rødhæ tør edher ej bidhæ>
<faar han at spøræ sanneligh>
<ath I ere nw saa angestligh.>
<Maa wi en alle therwedh komme>
<ath hielsæ edher morigen her i tomme.«>
<Dronningen suarede Keye tha:>
<»Thit hierte mwnde nw syndher gaa,>
<haude thu ey tølligh spoth giordh>
<som wi nw alle haffwe hørdh.>
<Mægh tycker thik were en galen fiendhe,>
<hwer mandh wilt thu medh ordh skiende.>
<Forbannedh wordhæ thin fule twnge,>
<hun hawer giordh daghe twnge,>
<thy ath thu kan aldrigh aff ath ladhæ.>
<Thu est thes wærd man skulle thik hadhæ.«>
<Op stodh tha herre Ywan:>
<»Gudh wed, frwe,« saude han,>
<»Mægh tycker jnkted om Keyes ordh.>
<Hawer han nogen mandom giordh>
<– thet wil iech seye sanneligh –>
<han finner thet wel medh sielffwer sægh.>
<Sin twnge maa han ey stille,>
<thy ath han dagligh tale ille.>
<Hwer sin herres ere wil akte,>
<han skal sægh giørligh therom woktæ>
<giømme sine ordh och were ey bradh,>
<tha wordher han jngen stedh forsmodh.>
<Wille herre Keye giøræ saa>

11r|Tha matte han stor ere faa.
Iech thet seyer sanneligh:
Om iech kan ret besinne megh,
megh bør ey vedh hanom ath kiwe,
saa stor vdygd tha kan han driwe.
Hans ordh hawer fuldhlidhet at sette,
iech them akter jnkted vette.«
Tha the haude saudh the nymere,
tha kam koningen gongindis there.
The alle op modh hanom stode,
the alle hanom thiere thieniste bode.
Koningen sattes hos droningen nedher:
»Giører alle som iech ether bedher!
Ridder och suenne, J mowe vel sidde,
jech vel thisse thidinde vidde.
Droningen skal seye os the nymere
ther herre Kalgrewans førde here.«
Droningen var bode høwsk och gladh
och saude the ewentyr fram j stadh;
hwn kierde høweligh ower hans vande
och lodh ther jnkted effther stande:
»Nw akter then kommer han haude there,
och heffner then last han hawer ath kiere,
mest for then skyldh ath J ere vis;
thisse hawe J bode ere och pris.«
Ther koningen haude thette hørdh,
ville J høre huadh tha var giord?
Koningen swor ien høweligh iedh,
for thy ath han var vorden vredh,
om Vterpandragons, sin faders, siel,
som han vnthe aff hiertedh vel,
11v|och sa om siel sin moders
och saa sin syster och broders,
thet han skulle til kielden fare
met ridder och fruer j skare
jnnen fiortan dawes frest
och vorde herre Vadians Rødes giest.
Alle tha vare the ridder froo
ath koningen wille giøre saa,
bode ridder och suenne,
vthen herre Jwan ienne,
thy ath han ville gierne then første vere
føre en nogen annen komme there,
och sigh thet vndher vinne
thet ewentyr ther ath finne.
Her Iwan giek tha ienne
thit han fandh sine suenne.
Han lodh ien lønligh til sigh kalle,
the andre vare ther effther alle.
»Thu skalt myn gangær sadel j stadh!«
Suennen giorde som han hanom badh.
»Iech vil fore j veyen ride,
och ther vil iech thik hiemmeligh bide.
Mith øørs skalt thu megh effther føre,
mith tøff och alt thet thertil høre.
Gangeren fører thu siden jgien;
iech meener ath ride forvthen suendh.
Thu skalt thet jngen obenbare
hworth iech vil heden fare.«
»Herre, iech vil giøre saa;
hauer ther jngen twiffuel pa.«
Han stidh a sin gonger och redh
12r|jen lønligh stidh och icki bredh.
Suennen hiolt alt thet han iette,
och kam thet snariste ther han matte.
»Thet iech nw farer sa lønligh borth
thet hawer megh herre Keye gordh.
Iech andh hanom ey thet eventyr ath fonge
thet myt hierte mwn effther longe.
Valivan och herre Keye
– med sannen vel iech ether seye –
ath hwilken ther om haude bedet,
koningen haude them thet gierne giweth.«
Tha han var vebnede och deden redh
trongen vey och mørken liedh,
høwe berigh och dyben dale
han foor therower met mygel qwale.
Then vey var mørk ey møgeth lyws
ther hanom ledde til thet hws
ther han then edle iomfru saa
ther iech hawer førre saudh edher fraa.
Iech kan thet ey fuldhseye here
aff alle then ere han fek there
aff then stalte iomfru klar,
ther sin twkt kwnne vel beware.
Huadh han haude førræ aff verden liet,
hennes lige haude han aldrigh siet
til dygdh och ere j alle ien stadh.
Man matte vel seye ath Gwd var gladh
och blidh forvthen mødhe
ther han lodh henne føde.
12v|Gudh hennes liff och ere giømme
och met sin nade ey forglømme!
Goth herberigh haude han ther then nat;
om morigen redh han deden brath
ien vey som var liden och smaa,
ther han the ville dywr saa
och han then agerkarl fandh
ther liger var troldh en mandh.
Han segnede segh, hans hierte skalff,
han tenkte ath thet var Diefflen selff,
han sporde vey til then kielle.
»J mowe thidh komme, herre, ath qwelle.«
Siden redh han fasth, thet var hans akt;
han fandh ther alt som hanom war saudh.
Han fylte then molliugh aff kiellen tha
och vannedh siden pa stolppen sloo.
Tha fieldh sa mygel mørken aa
han viste ey hworth han skulle ga,
frost och sne och hawel och ijs;
tha vorte han thet eventyr vis.
Ther mørken forgieks och jgien kam lyus,
tha kam ien ridder aff thet hus
rende fast met hoffmodh,
aff sith liff ien helledh godh.
Sa iamerligh tha øpte han
som han var ien gallen mand.
Tha the hordeligh sammen rende
sa ath huerthiere anners glawinde kiende,
doo ath the skaffte ware tiøcke och sterke,
the brwste tha synder pa then marke,
och jngen thiere stak annen neder,
13r|ther var dogh hort ath sidde veder.
Herre Vadian hiolt thet meest for had
ath herre Iwan for hanom sadh.
»Sligh last hawer iech ey føre haudh
ath noger skulle sidde for myt skafft.
Dogh hawer iech mange fra sadelen rørdh
med thet skafft ther iech hawer førdh.«
The togh til thiere gode suerdh,
som høge peninge vare verdh,
hwerthiere sloff hinannen fast
sa ath eeldh aff thiere hielm brast.
Thiere mandom thides ther met ere
huadh huer ville giøre for sin kiere.
Thy hioge thiere skiolle alle j styckie,
hwer ville hin annen neder trycke
och giøre thet hanwm ma komme til skade;
jech venter the kommer ey deden bode.
Thiere suerde mon tha sa fasteligh bidde,
brynie och hielm the synder slide.
Iech hawer ey hørdh aff mere vande
thet ien stridh maa sa lengi stande;
thy herrer war bode stalte oc rige
sa ath jngen vilde for annen vige,
ey sa breth som ien fodh;
thet voldeth thieres howmodh.
The slowes som the matte meest,
en tho hioge jngen hin annens hest,
thet stodh the hellede vel til made,
for thieres tokt mon the thet lade.
13v|Herre Jwan giek tha vel j hande,
Vadian fek ien stor vandæ
sa ath hielmen a howedeth synder giek
for the store slagh han ther fek.
Hans brynie vorte aff blodeth rødh;
han flyde tha ey forvden nødh.
Man maa hanom thy ey skyldh at giwe:
Han flyde tha han matte ey lewe;
han haude fongeth iet dødeligth saar,
herre Jvan skadde ey ieth hor.
Raskeligh kaste han sin hest
och flyer ath huseth som han kwnne meest.
Tha vndreth the aa huseth ere
hwo sa raskeligh wender there
och sa frycteligh rende,
føre en the finge hanom ath kienne.
Tha the kiende herre Vadian,
raskeligh lodhe the jndh ham.
Herre Ywan haude thertil vilie
han ville segh ey vedh hanom skilie
føre han fek acter then ere
som hans frende miste there.
Herre Vadian haude ønkeligh lade
ther han flyde a then strade.
Herre Iwan effther hanom rende,
han haude huerken ven heller frende
som han trøste aa j theth sinne,
han fulde hanom dogh i huseth jnne.
The porte vare smaa och tronge
14r|thoo til lige matte ther ey jndh gonge.
Op var vonden then felleporth,
met mesterskab var the sa giordh.
Sa vodeligh som the tha hengde,
herre Yvan segh dogh ther indh trengde.
Dorligh mwnde han giøre tha,
han wilde sith liff forgiwe saa.
Then felleporth segh neder skiødh,
herre Ywan tha ien skade liedh,
hans spore aff hans fodh slo.
Hans gode ørs reth synder j too
sa ath huer led fra annedh laa,
och felle hanom selff appa then iordh.
Gudh frelste hanom aff thet høweligh mordh
ath porten skulle ey a hanom taghe,
och hans liff matte enkte skade.
Herre Vadian rende førre borth,
reth jndh giømen thiere adelporth.
Sa brath han sine ridere saa,
han melte och saude tha:
»Iech ma megh sore for eder claghe:
ien godh ridder mwn effther megh iaghe,
han hawer megh sa sorligh skiendh,
ath mit liff er bradeligh endh.«
Tha the haude sa taledis veder,
han fieldh døt aff hesten neder.
Thet giek herre Ywan tha aff lader
tha the lwcte porten ader.
Jmellom to porte mwn han stande,
han var tha standen j høweligh vande.
14v|Han akteth segh ey deden ath komme,
han trøsteth dogh a sin egen fromme.
Ien iomfrw kam tha gongindis ther:
»Gode ridder, hwj staar J her?
J hawe myn herre slaweth jhiel
for thy er j icki kommen here vel.
J hawe os giordh sa mygel nød,
jech venter J blive therfor dødh.
Myn frue hawer fongeth sa stor ien sorigh,
och alt thet folk j thenne borigh,
effther then herre os hawær ath wolde,
och alle vor ere skulle jnd holde.
Mandh hawer eder herre do ey glømdh,
wij vede ath J ere here fuldvel giømdh.«
Tha swarede henne herre Ywan:
»Gudh vedh, iomfrw,« saude han,
»J skulle alt see thet anderlwnde gonge
førre iech lader megh sa fonge.«
Then iomfrw swarede hanom tha:
»Iech vil eder hielpe, huadh iech ma.
Megh tøcker ether hierte jnktet skielwe,
J er ien mand aff eder selwe.
Iech er ether skyldugh til thieniste at vere
for then twkt och for then ere
ther J megh thiede, ien fatuge qwinne,
ther iech foor konigh Artus ath finne
min frues bodskab hiemmeligh.
Then ere J tha bewiste megh,
thet skulle J nw for sannen rønne.
Iech vil thet mynnes och eder lønne.
15r|Iech fandh ther jngen sa høwsk ien mandh
ther megh then twkt bewise kan.
Eders naffn iech giørligh nam:
Koningh Vrians søn, herre Ywan.
Nw verer eder gladh aff hierte oc hoffwe,
mine hielp han skal eder vel due.
Ville J lyde myne rade,
eder skal jnktet worde at skade.«
Then iomfru var met dygder fuld,
hwn gaff herre Ywan iet fingern aff guld
och satte thet a hans handh.
Then stien var kommen aff Jndialandh.
»Han hawer sa mygel dygd och ere
at hwilken man hanom pa sigh bere
j lwcke hand, thet vil iech thie,
ath jnkte øwe ma hanom siee.
Ther then angest forgonger eder,
tha giøre J herre som iech eder beder,
thenne stien megh affter faa
om eder selwe tøcker saa.«
»Gudh tacke eder, iomfru, for rige gawe!
Nw hawer iech fongeth thet iec vil hawe.
Maa jech met glede j werden vere,
iech skal ether løne, mit hiertens kiere.«
Then iomfrw saude til herre Ywan tha:
»Wij skulle nw giensten heden gaa
jgiømen thette store hus
som J seer brenne the mange lyus,
therhos ien liden stadh.«
15v|Han giorde giensten som hwn badh;
hwn ledde hanom j ien liden kowe.
»Here skulle J, herre, ligge och sowe
jen liden stundh och jcki lenge
och hwile eder j thenne senge.«
Then sengh var bode skiøn och righ
aff dyre kleder vel kosteligh.
Hwn bredde a then ridder bold
sameth och sa bliald.
»Ligger here och hawer node,
eder skal jnkted worde ath skade
meden iech lader edher mad til rede.
J tørwe ey redes thieres vrede.«
Tha han haude leyeth ien liden stwndh,
tha kam hwn affther a hans fwndh
och bar hanom allehande kost,
vin och miødh och erligh most.
Hwn badh hanom gaa til bordh j stadh,
ede och dricke och giøre sigh gladh.
Hans gode mendh angredh thiere skade.
The søkte tha i alle stade
och lette bode vde och jnne,
the matte hanom do icki finne
ther Vadian haude slawed jhiel.
The fwnne hanom ey, och thet var vel.
Tha saude til hanom then stalte klare:
»Iech vil eder, herre, thervid ware:
Akter aldrigh hure the løbe,
huadh the vde heller jnne øbe.
16r|The giøre here sa møgel gny
ath J skulle wdhaff staden fly.
Here mowe J nw bradeligh see
j thette hus ret alle the,
bode ridder och suenne,
the eder alle met skade meene,
hure ønkeligh the lade
och for thiere herre grede,
hans ligh the om huset bere
och tencker eder thermet finne here.
J hawe en løst ath see theraa
hure galn the om huseth gaa;
tha the haude alt sammen lieth,
the fonger eder huerken hørd heller siet.
Iech ma ey lenger met eder duelie,
iech wil eder Gudh j hender selie
och tacker iech hanom myget gierne
then nade han giorde met megh, sin terne,
thet iech hawer eder fwnned here
och iech kan eder til thieniste vere.«
Sa brat hwn var hanom gongind fra,
tha matte han høre och see theraa
aff drawen suerde sa møgel bongh.
Somme the bowe och somme the sangh;
the vare ther alle greske apa.
Herre Ywan bode hogge och sloo
alt som then løwe ther grimeste stor
ther seer dyuren och icki foor.
16v|The kierde thiere angest mangefolde
huadh skal slikt vglede wolde.
»Skal han sa vere kommedh borth?
Slight vnder hawer man icki spordh
over thisse høwe thinne,
men wij ma hanom icki finne.«
Tha toge the a hueranner at kalle:
»Megh tøckes ath wij er galne alle;
wthen han kwnne flywe och haude winge,
ower thenne mwr matte han ey springe,
meden alle porte j lase ere.
Thy tøckes os thet iet vnder vere,
forwthen thet er met Dieffwelsens makt,
som mange hawer suegeth met sinne akt.«
The lette tha hus och alle vra,
och sa then sengh, herre Ywan j laa.
Sa offte the tha rørde ham
och saa tha ey then edle mand.
Tha the haude huseth alt jnnen lieth,
och finge hanom huerken hørdh heller siet,
ther the sowe thet matte ey due,
tha kam ther gongindis then stalte frue.
Gudh hawer ey wenner anlede giord,
for sorigh kwnne hwn ey tale iet ord,
sa ønkeligh var henne lade
bode met iammer och sa met grade.
Thet første hwn a ligeth saa,
tha fieldh hwn neder j vwedh och laa.
Thy fruer ther henne stode nere,
17r|lode tha wannedh pa henne bere.
Thet første then frue for synnede sigh
hwn reff sit haar sa iammerligh.
Ridder och suenne henne bade:
»Wij wille eder thet alle rade,
bode fruer och mør och høweske qwinne,
J lader eder sorigh j thette sinne,
sender bodh effther klerke, gamel och wnge,
och lader for hans siel lese och siønge!«
Mith a golwedh sthod hans bore,
ther fruen bar for howen sare.
Meden klerke siønger ower then døde,
tha togh ligeth saa fast ath bløde
ath blodeth longth a golwedh randh.
Tha viste the alle thet for santh
ath ther var jnne then samme mandh
ther liweth aff hanom wandh.
Huadh the talede, och huad the giorde,
herre Ywan thet sa giørligh hørde.
The toge tha alle aff ny ath lede,
herre Ywan mwnde aff angest suede.
The lette bode op och nedher
til thy tha selwe kiennes veder
ath the kwnne hanom icki finne.
Thet tackede Gudh then edle qwinne!
Gredindis suarede then frue tha
aff stor harm och saude saa:
»Huadh dieffwelskab mwn thette were
17v|ath wij hanom ey seer? Han er dogh here!
Kan thet noger drawes til mynne
ath saa er blindith bode man oc qwinne?
O herre Gudh j hemerigh,
sa stor ien harm iech aldrigh fek
thet iech skal hanom ey fonge ath see
ther megh hawer giord j hiertet wee.
Iech wed thet doo wel met all myne sinne
ath han er here j huseth jnne.
Haude han ey suegeth then edle mandh,
aldrigh haude han drebeth ham.
Ien fromere ridder aldrigh war
– til ridderskab for andre vspardh –
fødh j wore dawe.
For reszel haude han jngen awe.
Han torde hanom aldrigh bide,
heller obbenbare modh hanom ride;
han matte ey sigher for hanom tabe,
war thet ey giordh met diewelskabe;
wij hawe thet rønt och merketh met skiel,
ath han kan thet øwe alt for vel.«
Angest och harm tha mwnde hwn hawe.
The togh thet ligh och bare til grage.
Tha the laude hanom therneder
then frwe gawes ther ille veder:
»Here ligger nw mit hiertens kiere,
sligh ien fonger iech aldrigh here.«
Tha alle war swngen sieletide,
then frwe giek borth met mygel qwide.
Then iomfru sin twkt ey forglømde,
18r|gik thid som hwn herre Ywan giømde.
»Hørde J nw mith hierte kiere,
och sowe thette folk alt here
ther icki matte finde thik?
Tacker thisse Gudh, och icky megh.«
»Gudh wed, iomfrv, thet seyer iech eder,
iech war fast redh, ther kiennes iech weder.
Thet iech vorte frelseth aff thenne vode,
thisse tacker iech Gudh och eder node,
och badh iech gierne, om thet maa skie
ath iech matte then frwe siee
ther thette hus och feste aa,
en J mowe thet føwe saa.«
Then iomfru suared, som J ma høre:
»Iech wil thet storligh gierne giøre.
Wij skulle os til winduge gonge
om thet eder mon effther longe.
Then ther sidder j skarlogensskind,
thet er then stalte frue myn.«
Herre Ywan giørligh ath henne giømde.
Then frwe sin herre ey forglømde
och togh sigh tha aff ny ath kiere:
»Sligh riddere wedh iech ey nw here
som then riddere iech hawer myst.
Thisse node megh then allmektugiste Krist.«
J thy then frue melte sa,
tha fieldh hwn j vwed och laa.
Herre Ywan stodh och saa ther fram:
»Hielper iech ey henne, thet er myn skam!«
18v|Han wille tha fram til henne løbe;
then iomfru mwnde a hanom øbe
och taledh til hanom hordeligh:
»J skulle, herre, nw lyde megh
och ey aff thenne stadh borth gonge
vthen J wille stoor skade fonge.
J skulle here vere effther mit radh
och giøre ether ey sa bradh.
Orligh och silligh ma J henne see
och alle the ewentyr here ma skie,
och skal thet jngen lewindis finne
ath J er here saa lønligh jnne.
En thu wilt met rade lewe,
thu skalth thit liff ey saa forgiwe,
om thine vwener fek ower thik wold,
the hadede thik saa mangefoldh.
En mynnes vel huadh iech hawer saght,
och tenker thera met stadeligh akt!
J skulle jngenstedh borth gonge
fore J mowe visse aff megh fonge.
Iech ma here ey nw lenger vere,
Gudh giømme ether bode liff oc ere!
Iech frykter, myn frwe maa thet finne
– antuge selff heller henne qwinne –
noger the skibelse finne a megh
thet iech saa lengi er here hos thik.«
Herre Ywan sadh ther jgien alliene,
thet gik hanom allermiest til miene:
»En thet skal sa ille gonge,
19r|jech ma ey wisse here fonge,
skal iech sa hiemmeligh deden fare,
tha maa megh effther herre Keye daræ
och driwe megh til howe for spot
– thet tøtte megh ey ret were got –
om iech kan ey bewise met skiel
ath iech slo herre Vadian ihiel.«
Frwen laa ien stwndh j duale.
Tha hwn fek affther nogeth ath tale,
henne lade ware saa vnderligh:
Ath stwndom wille hwn drebe sigh,
en stwndom badh hwn for hans siel
ath Gudh ville henne giømme wel.
Herre Ywan tikt til henne saa,
han tenkte met sigh och melte tha,
ther han sa henne hwide kin:
»Nw gade thet Gudh ath thu wast myn!
Matte iech then frue weldugh vere,
iech tog thet for allwerdszens ere!
Huadh tenker iech nw megh, sellige mand,
thet iech henne sa hierteligh andh?
Iech hawer giordh henne sa meget amod,
hwn tencker thet aller ath fonge bodh,
thet iech drab then hwn wnte vel.
Hwn hader megh ey forvthen skiel.
Thet iech vel star effther henne mynne,
thet giør iech alt aff hiemske sinne.
Iech wedh thet wel forwthen suegh,
hwn saa megh heller døth en kuegh.
<Dogh hawer jech hørd seye en wis man>
<ath han j bøgher skrewet fant>
<– hwo ther stadeligh hawer alt appa –>
<man qwinne hwgh skiøt wende maa,>
<thy ath man finner thet offte saa>
<the seye ney, the wille iaa.>
19v|Jech tørff ey tale saa vnderligh.
Hwem vedh huad Gudh vil giøre met megh?
Ath han maa vel henne hierte om wende
henne megh til gleden ath sende.«
Han sadh sa lengi och tenkte theraa
til frwen mwnde theden gaa.
Thet han matte henne ey lenger see,
thet giorde hanom j hiertet vee,
en doo han matte vel theden ride,
han var doo ey forvthen qwide
wthen han føre then glede faar
ther hans hierte effther star.
Han frykter fast och tenker saa
ath herre Keye vil thet ey tro
ath han haude hæundh met mygel ere
then last hans frende haude ath kiere.
Føre han skilies saa wedh then frwe,
ath the finnes lønligh too,
han wille ther heller døth bliwe
heller sigh fongen for henne giwe.
Then iomfrw ther hanom haude saa kier,
hwn kam jgien tha gongindis ther
och saa herre Ywan ønckeligh sørige.
Tha mwnde hwn hanom ther ath spørie:
»Huadh er eder, herre, nw til qwide,
for hwi er J nw saa vblide?«
Han suarede then iomfru righ:
»Thet seyer iech nw ether saneligh
ath huert thet sinne iech ether sier,
myn sorigh forgonger, myt hierte thet leer.«
Tha suarede hanom then stalte rene:
20r|»J skulle ret jnktet for megh løne;
er thet noget ther ether giører vee,
thet ma J hiemmeligh for megh thie.«
»Skal iech thet seye forwthen spøt,
tha ttøtte megh thet were goth,
matte iech then stalte frwe faa
ther iech here gongindis for meg saa.«
Tha suarede hanom then stalte rene:
»Iech forstar vel huad J miene,
och wil iech ether leyder were,
doo ath J wel giensten deden fare.«
»Iech wil en heller her lenger bide
och siden obenbare ride
en noger skal thet fonge spord
ath iech skal saa hiemmeligh komme bort.«
»Eder och dricker och giører eder glad!
Eder skal jnthet worde ath skade.
Meden J sidde her ower bordh,
wil iech forsta myn frwes ordh
och seye eder hwre thet gaar,
och huad andsuar iec aff henne faar.«
Lwneta for sin frwe gik tha,
hwn field a kne och melte sa:
»Min kiere frwe, lader eder qwide
och eder harm och werer blide,
doo ath eder mwnde myget effter hanom longe
J kwnne hanom do aller affter fonge.«
»Iech wedh thet wel ath thet er saa,
iech kan hanom aller affter faa;
iech wnte hanom doo aff hiertet wel
for thy wil iech megh sorigh jhiel.«
»Min frwe, lader eder angest fare
och feller ey mere for hanom tare.
20v|Gudh ma eder sende ien annen mandh
til ridderskab sa wel kan.
Tencker theraa om I ere wiis,
tha ma J fonge bode ere och pris.«
Tha suarede henne then stalte frwe:
»Hwi taler thu slikt och hawer J howe?
Iech hørde thet aller føre aff thik
ath thu mynte ath swige megh.
Thet noger hans lige j werden er,
thu sey thet ey myt hiertens kier.«
Lwneta suarede frwen tha:
»Iech wed ien fromere end hans too;
Gudh, myn frwe, lade thet sa gonge
ath J matte hanom til hosbwnde fonge!«
»Gak nw bort, thin wnde wet!
Iech wil thine ordh reth jnktet sette.
Do man allwerden lede wil
hans lige finder man icky til.«
Then iomfrw melte och saude saa:
»Myn kiere frwe, tencker therappa,
om koningh Artus wil hid fare
met ridderskab och frwerskare
och wil eder landh fra eder herie,
hwo skal thet for hanom werie?
Aff alt eders folk kwnne J ey finne
then ridder sigh tørff thet wnder winne
eders land sa wocte och giømme
som eder ma met ere sømme.
Tage J och eder qwinne,
21r|thy hawe thertil ey makt heller sinne,
end do ath the til kielden ride,
thy kwnne do ey modh kiemper stride.
Nw tencker theraa, myn kiere frwe,
thet rader iech eder aff hierte och howæ
ath J mowe noger then ridder fa
ther thette ewentyr torde besta,
J elsker hanom och hawe kier,
tha holder J bode landh och ere.«
Then frwe tenctæ tha met segh:
»Thet er alt sant thu seyer megh;
huadh hielper megh nw therfor ath suere,
thet skal doo thet samme were.«
Hwn wille ey lade thet aff sigh finne:
»Gak nw bort, thin hiemske qwinne!
Thine ordh hawer saa wnderligh grene,
iech wed ey giørligh huad thu myene;
megh tycker thet hawe fuldlidet ath tyde;
sadan snak wil iech ey lyde.«
»Myn kiere frwe, hwi taler J sa?
Huad iech hawer saud, thet giører J tha.
J kwnne ey eder hierte wende
føre J hawe skaden j hende.«
Then iomfrw aned suar ey tha fek,
thy stod hwn op oc deden gik.
Effter sad then stalte rene
och tencker lønligh wid sig ienne:
»Huad ridder matte sa god were
21v|ther hwn giwer sligh pris och ere?«
Thet totte then frwe ien høweligh wande
ath then iomfrw skulle thet ey forstande
at hwn skulle siden giøre
thet hwn matte ey føre høre.
Lwneta kam tha effther there:
»Lader eder sorigh, thet skal ret were!
Huadh hielper eder thereffther lange
ther J mowe aller affther fonge?
Megh tøcker thet were ien stor vsnille
ath J wille sa eder liff forspille.
This ware wel tidh en aff lade
och sidde ey alle stwnder och grade.
Huadh, tencke J thet a eder tro
ath allwerildens pris met hanom doo?
Ney, thet war alt myget mynne!
Men ma wel sligh flere finne
the ther frommere er en han
en dogh war han ien fuldhfrom man.«
»Huad thu seyer er icky santh!
Neffn megh ien om thu kanth!
Hure thu kant giøre megh skiel thertil,
iech thet aff thik høre wil.«
»Om iech hanom neffner thet er eder jmod
– ther all eder sorigh ma rade bodh.
Wille J, myn frwe, ey were vblide,
tha wil iech giøre thet J megh bede.«
Then frwe swor ien høweligh iedh
22r|thet hwn skulle icky worde wred.
»Iaa, thet ma eder til lycke gaa,
myn frwe, om J wel giøre saa.
Thet wed Gud j hemmerige
ath then ridder motte eder wel lige!
Men wij ere hære saa hiemmelig tho
sa ath ther hører jngen aa,
tha wil iech gierne for eder føre
huad iech wed och J wil høre.
Huare too ridder skule stride,
och ien tørwe wel then annen bide,
seyer thet, megh for J ere wis,
hwilken thiere tha giwer J priis,
ther annen slar jhiel och giør hanom nød,
heller och then ther bliwer døth?
Iech tencker then hawer mere pris oc ere
ther seger ower then annen feer.«
»Megh tøcker thik were thertil lige
med kyndig ordh wilt thu megh swige.«
»Myn frwe, iech kiennes ther icky weder.
Thet er dog saninde iech seyer eder:
ien frommere ridder er then mand,
ther Wadian drab en sielwer war han.«
Then frwe bad henne tha bort gonge:
»Thu skalt myt wenskab aller fonge,
thet thu est bode galn och øre.
Ladh megh thet aldrigh aff thik høre.
Dieffwelen hawer kiend thik thet rad
thet thu hawer megh sa sare smodh
22v|thet thu wilt saa komme meg thertil
elske then mand ther iech ey wil.«
»Mjnnes, myn frwe, J melte saa
och soor thet a eder tro,
thet J megh badh then ridder neffne,
J skulle thet aldrigh a megh heffne.
Iech hawer thet giordh for eder bøn
och wente megh alt bedre løn.«
Iomfrwen mwnde tha theden gaa
til thet hus herre Ywan j laa.
Hwn haude hanwm ey tidinde ath bere
som hanwm tøtte gledeligh were.
»A wij!« saude then stalte frwe,
»Megh tøcker thet ille were nw,
iech skulle sa til henne tale
som all myn anger kan swale.«
En kam effther Lwneta tha
ath bede thet hwn mwnde attra;
hwn wille ey for sin frwe fly,
hwn begynde sin tale tha aff ny;
ilt tøtte henne sa theden ath fare
føre hwn fek bedre antsuare.
Tha suarede henne then stalte frwe:
»Jech hawer nw anned j howe,
iech hawer bradelig taled til thik,
sanneligh thet angrer nw megh.
Iech hawer thet alt rønt,
thu hawer ey saninde for megh lønt,
myt rad thet stander meest til thik.
Sey thet nw, myn kiere, megh,
23r|om then ridder thu hawer saa kier,
aff huad slekt han kommen er.
Jech wed thu wilt megh icky swige,
sey om han ma were myn lige,
tha wil iech hanwm for herre holde,
ower land och gosz tha skal han wolde.
Tha wil iech gierne beware
ath thet seyes obenbare
ath then man skal megh welduge were
som føre drab myt hiertens kiere.«
Then iomfrw swarede henne tha:
»Myn kiere frwe, thet er ey sa,
J tørwe therfor ey angest bere;
aff hanwm skier eder ien høwelig ere:
Iec wedh hanwm were sa høwsk ien mand,
dygh och ere han wocte kan
tycteligh met gode sinne.
Man ma ey hans lige finne.
Gud met sin nade
han giwe eder sammen bode!«
Then frwe suarede then terne:
»Huad thu meg rader thet giør iech gierne.
Hans naffn wil iech nw worde wis
then thu giwer saa høweligh priis.«
Lwneta swarer som hwn kan:
»Then stalte ridder hieder Ywan.«
Then frwe gade ey lenger tawdh:
»Aff hanwm war megh lengy sawd.
Iech hawer thet offteligh hørdh
23v|hwilken mandom han hawer giordh,
til fromhet ien ridder skiøn,
som herre Ywan, koningh Vrians søn.«
»Jngen sannere seye maa,
myn kiere frwe, en thet er saa.«
»Nar skal Gudh thet skibæ saa
ath jech then ridher siee maa?«
Loneta tog tha hiemelig at lie:
»Jndæn fem dage ma thet ey skie.«
»Awj, myt hiertens kiere,
alt affsenth tøcker meg thet were.
Matte han j morigen komme til megh,
meth ere skal iech thet lønne thik.«
Tha suarede henne then stalte iomfrwe:
»Ien fowel ma thet ey flywe
a ien dagh, iech seyer saa,
sa langt er thidh, thet ma J tro.
Doo hawer iech en sa rask ien suend,
then wil iech sende hanom jgien,
och lade hanwm thet kwnict were
ath a tridie dagh tha kommer han here.
Lader sammen komme, thet wil iech rade,
eder ridder och suenne bode.
Jnnen thenne time mowe J finne
om noger tørff sigh thisse wnder winne
– om koningh Artus wil eder herie –
hwo lannedh tørff for hanom werie.
Iech wed thet wel met rette skiel
24r|ath jngen aff them tørff tage thertil.
Thy tørff ther jngen wndre aa,
myn frwe, ath J wille giøre sa,
eder then til herre akte
ther eder rigy tørff giømme oc wocte
och selwer er tølligh ien edle man
som koningh Vrians søn herre Ywan.
Lader frender och wenner thet aff eder høre
J wille thet met thiere rad giøre
føre en noger thiere, som iech kan skilie,
segh binder therfore, the giøre eder wilie.«
Then frwe suarede: »Myn hierte kiere,
a myne tro thet skal sa were.
Myne ordh wil iech nw heremet ende;
ladh skiødeligh bodh effther hanom sende!«
Then frwe sende bodskab brat
ath samle alt sit mennige rad.
Then iomfrw nw til herre Ywan gik,
met mygel glede hwn hanom wntfek:
»J skulle nw were glade,
Gudh hawer eder giordh sa mygel nade:
Thet eder hierte effther star,
thet alt effther eder wilie gar.«
Then iomfrw lod ieth karbad rede,
herre Ywan mwnde hwn thertil lede.
»Myn herre, J skulle here j fare,
til alle thieniste wil iech eder were.«
Met hwide handh wred hwn hans bagh
24v|och skibede hanom alszkiøns magh.
Hans howed mwnde hwn kiemme och too,
hwn wntte hanom wel, thy giorde hwn saa.
Tha han skulle stige aff thet bad,
iet rigt badlagen kam ther jstad;
hwn kastede ower hanom mynneligh.
»Myn herre, ligh och hwile thik!«
Hwn lod hanom rige kleder skiere
som ien ridder matte met ere bere,
aff got samet met rige lad,
och ien righ bradsze hwn hente badh,
belte och pongh met dyre stene,
thet gaff hanom then stalte rene,
hath och hwe met rige borde,
effther Lwneta wilie ware thet giorde.
Tha han the kleder haude aa,
ien wenner ridder man aldrigh saa.
»J skulle here bide, thet maa eder due,
ien stwndh men iec gor til myn frwe.«
Luneta for then frwe gik tha,
hwn field och kne och melte saa:
»Here er nw effther kommen then suend
ther J sende herre Ywan jgien.
Han hawer syst alt thet J bade,
och førd hanom hid a eder nade.«
»Nw lad hanom giensten hid ath fare
sa ath jngen lewindis worder thisz ware
wthen han och iech och thu, wii tre,
25r|then fierde wil iech icky see.«
Lwneta til herre Ywan gik,
sa vnderligh hwn til ordh fek:
»Myn frwe this viis nw worden er
ath J saa lønligh hawer wered her,
och giwer megh therfor sa mygel skyld
ath iech hawer eder sa lengy duldh.
Iech wenter doo nade aff henne at fonge.
J skulle nw til myn frwe gonge
och redes nw alsz jnkte wette.
J wide ey huad sligt hawer ath sette.
Wil hwn eder for fonge faa,
lader thet effter henne wilie ga.«
»Gwdh wed, iomfrw, thet skulle J høre,
iech wil thet storligh gierne giøre,
henne megh for fange giwe
och effter henne nade ath bliwe.«
»En J wille, herre, giøre saa,
thet ma eder til ere gaa.
J mowe wel wthen angest were,
a myne tro ther skier eder ere.«
Hwn togh then ridder aff fremmede landh
leweligh j sin hwide hand
och ginge sammen hiemmeligh too
thid the fwnne then stalte frwe.
Iech seyer thet met retteligh sand
ien lønligh angest haude hand.
Han wille thet ey obenbare thie
ath then frwe skulle thet ey see.
25v|Ther the mwnne jnd for henne gaa,
then frwe til then ridder saa,
sa jnnerligh ath hanom giømde
ath hwn sin twct thermet forglømde;
thet hwn met ordh ey hanwm vndfek,
therj tha forglømde hwn segh.
Herre Ywan stod henne ther langt fra
och tencte ther sa stadeligh aa
hwre han sine ordh sa matte fram føre
ath then frwe them wille høre.
Jomfrw Lwneta melte tha
til sin frwe och saude saa:
»Edert howmod mwnde eder swige
thet J lader jngen were eder lige.
Edle ridder, hwy stanne J saa?
Kwnne J huerken ney heller iaa?
Tale, meden J ere kommen here!
Thet tøcker megh iet wnder were.«
Lwneta taler til herre Ywan tha:
»J skulle nw til myn frwe gaa
hiemmeligh hos henne ath sidde.
Alt henne radh skulle J wide.
J tørwe jngen angest bere,
J ere Gud welkomen here.
Och hoos myn frwe bliwe,
hwn wil eder altingest forgiwe
om Wadion hin Røde
thet J slo hanwm til døde.«
Herre Ywan och Lwneta, bode to,
fielle a kne for then frw:
26r|»Iech er kommen a eder nade
ower liff och gosz tha skal J rade.«
Then frwe swarer, som J ma høre:
»Man skal eder inkte vold ath giøre.
Om Gudh sa vil ath iech lewe
J skulle hoos meg met frygden bliwe.«
»Myn kiere frwe, iech meler sa,
och lønner thet a myne tro:
Iech wed iech hawer eder giord jmod,
thy byder iech eder tøligh bodh:
Eder kan aldrigh hende then nød
iech wil werie heller bliwe for døth.«
»Herre Ywan, iech spør aff eder
en J ther selwe kiennes weder
thet i megh giorde ien høff vskiel
tha J myn herre slo jhiel?«
»Myn frwe, om iech ma mele saa,
sa ønckeligh han megh slo
J tørwe ey wndre iech wille megh verie;
iech var ey won ath lade megh berie.
Iech var ther stannen j høweligh wande,
om J thet retteligh wil forstande,
iech skulle honwm ancten døden giwe
heller skammeligh ther fongen bliwe.
Hwi mon iech och tale sligt,
thet er icky vnderligt;
iech thertil sa mange dømme;
sit egit liff wil huer man giømme.«
»Iech eder dygd sa offteligh hawer hørd;
huadh J hawe, herre, jmodh meg giord,
26v|thet er eder alt forgiwed here.
Nw sidde hoos megh, myn hierte kiere,
och sey megh thet met rette skiel
hure thet er eder sa kommed til
thet J met hierte och sinne
elske megh for alle qwinne.«
»Thet wil iech gierne seye eder,
iech kennes ther obenbare weder
eder feyringh hawer myt hierte spent
thet myt liff er bradelig endh
wthen iech nade aff eder ma faa.
Myn hierte frwe, J tencker theraa.«
»Sey megh thet a thine tro
om thet kan end worde saa,
thet koningh Artus vil lanned heerie,
om thu wilt thet for hanwm verie?«
»Thet skulle J bode spøre och høre:
Iech trøster megh thet fuldvel ath giøre
eder landh beware saa
ath ther skal jngen bedes aa.«
Frwen gleddes mygget veder,
och sattes bode sammen neder.
»Thet skal alt vere effther eder wilie,
os ma ey vthen døden skilie.«
Then frwe melte til herre Ywan tha:
»Wij skulle giensten heden gaa;
j thet hus som here stor hos,
som ridder och suenne bide os,
skal iech ther giøre kwnnight thik
huad the hawe alle radet megh.«
27r|Nw hawer Lwneta fremmed sin wilie.
Thet rader jæc allæ ther lønlig wel gilie,
the hawe ther stadeligh akt apa
huad Lwneta giorde och giøre oc saa
och lyde radh there stalte qwinne,
tha ma man stwndom ewentyr finne.
Iech wil thenne hogmod lade borth
och seye huad ther war siden giordh.
Frwen och herre Ywan ginge tha
sa mynneligh sammen too
j thet store hus ret bode sammen;
ther war bode glede och gammen.
Ridder och swenne modh hanom stode
och them alle sine thieniste bode.
Huer melte til ien annen tha:
»Ien stalter ridder man aller saa
siden wore then gode stwnd
thet han kam hidh a wore fwndh.
Wii mowe vel lewe vthen kiere
skal tølligh ien ridder wor forman were;
wel er myn frwe om thet gaar sa
ath hwn skal hanom til hosbwnde faa.
Thet hwn skulle krone j Rom ath bere,
hwn matte ey fonge høgre ere.«
»Thy sattes tha alle sammen nedh
huer hos anen som ther war sedh.
Op stodh drosten och saude saa:
»J skulle nw alle lyde hereaa
ien stwndh, och stande ath thye
och høre huadh iech eder wil seye.
27v|Thet mwnne eder alle kwnnigt were
then store skade wij fek here
thy wor forman field os fraa,
ther all wor ere stodh apa.
Koningh Artus, wor finne, bor her ner,
wil huer dagh hid met skiold och suerdh
och wil wort rigy wnder segh bryde.
Wij ma wort gosz ey for hanwm nyde,
vthen fuld makt modh hanom staar.
Innen fiortan dawe kommer han her.
Wj tørwe wel wed ien god forman
som myn frwes rigy werie kan.
J frwer ligger liden werie
thy ath the kwnne ey waben bere.
Thy spør myn frwe eder til rade
om thet ma were vthen skade
om hwn ma gifftes och giøre sa
ath ther liger jngen last apa
meden herre Wadian sa snime døde,
ther hwn haude tolligh for mygel møde.«
Ridder och swenne swarede tha:
»Thertil seye wij alle iaa,
och tøcker os thet were radeligt
thet hwn bradeligh giffter segh
och os alle ien herre ath faa
ther henne rigy styre maa
ath then høwe pris ey sa forgaar
ther here hawer wered wel hwndret aar.«
Thy fielle akne tha for then frwe:
»Wij bede eder gierne om thet ma due,
28r|och er thisz alle sammen gladh
om J wil gifftes nw j stadh
och skiele os widh then høwelig wande
ther os daweligh stander til hande.«
Then frwe lod som hwn wille’d ey høre
och wille thet doo fuldgierne giøre.
Hwn lodh segh lengy bede thertil
føre hwn them sware wil.
Doo ath the haude alle sawdh ney,
hwn haude thet therfor ladet ey.
Then frwe suarede, som J ma høre:
»Iech wil effther eder radh nw giøre.
Then ridder som here sidder,
han er bode boldh och hwider.
Han hawer lengy bedet megh
til erligh tingh och hiederligh.
Han er ien kongens søn, wis och from,
iech ma wel tage hanom wthen skam.«
Op stodh then frwe tyctelig:
»J eders woldh tha giwer iech megh,
och beder iech eder, ridder och swenne,
ath J strax worde hans mendh.«
Tha swarde ridder och swenne och terne:
»Wii wille thet alle giøre gierne,
thy wij hawe thet offte hørdh
hwilken mandom han hawer giord,
koningh Vriæns søn, herre Ywan,
ien frommer ridder man aller fand.«
»Megh tøcker thet were ien høwelig ere
ath duele ey met thet ther ioo skal were,
28v|och mandszens ere staar apa.
Thy wil iech nw giøre saa,
wort brøllop skal nw were jstad.«
This worde ridder och swenne glad
och tackede then frwe mynneligh
ath hwn wille sa ødmygh sigh.
Then høghtid begieks met mygel pris
thet herre Ywan war mild och wis.
Hwo ther war kommen effther godsz heller hawe,
the foor alle deden met mygel gawe.
Thet man allewerden hawer leet,
iet riger hoff hawer jngen seet.
Thet wil iech eder seye til sandsz:
Han fandh ther bode leegh, dansz,
dyst och torney, thy thet wil giøre,
matte man ther alle wegne høre.
Aff all then glede man ther saa,
thet er megh seent at seye fra;
thet iech matte thwsind winter lewe,
iech kwnne thet aller fulleligh skriwe.
Herre Ywan maa were gladh,
och frygde segh j allen stad;
han er ien welduge herretugh nw
ower Landewans landh och sa then frwe.
Then døde <er nw al forglømd,>
herre <Ivan hawer bothe ære och sømd,>
och alt thet folk j lanned eer
hawe hannom alle sammen kier,
och wille heller hoos hanom bliwe
end hoos Wadian om han matte lewe.
DSL logo

© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright

Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab