empty: Ivan Løveridder, 4: Ivan og Gavian

I then time herræ Iwan laa thæræ
tha finge the ath spøræ the nymeræ
ath jen righ ridder theræ
i sit hws laa sywgh thisswæræ.
Han war jen forweyen mand,
herræ Wilom hin rigæ hiede hand.
Aff thennæ sot tha bleff han dødh,
thet tøttæ hans wenner mygen nødh.
Æffter løffdæ hans døtter to,
the wenestæ mand medh øwen saa.
The toge tha om thieres gosz at trætæ,
hwilken thet skwllæ holde medh rættæ.
Then eldræ syster meltæ saa
thet then yngræ skulde ey faa
aff thet gosz ret ey jeth hoor,
føræ hwn wil til howæ faar
och fonge segh ther jen mand
ther thet for hindæ weriæ kand.
Tha then jomfrw thet forstodh
ath hindher syster war sa howmod,
hwn thenktæ medh sægh ath thet sinnæ
ath hwn skwldæ føræ konning Artus finne
och sin nød for hanum ath kieræ
72r|føræ æn hindæ syster komme thæræ.
Hwn sty a sin hæst oc red
til Karidol then gienestæ ledh
ath kieræ for sinæ nød.
Hwn taber do sine mødhæ,
thy ath føræ hwn komer ther,
hennæ syster ther for hindhæ ær
och hawer sit mool til howe førd
sa ath ridder och swene hawer thet hørd.
Herræ Gawian hawer hinde jeth
han wil hinde weriæ om hwn hawer set
oc byder do henne thet at thye
thet for jngen mand ath seye –
»om jech skal for edher stridhæ
och løssæ edher storæ qwidhæ.«
Hwn swarede hanum: »Thet wil jec giøræ,
aff mæg skal thet ræt jngen høræ,
och jngen jech thet seye wil
føræ eder williæ ær thertil.«
Effther thet kam farindhæ thæræ
then yngræ syster och willæ sæg kiæræ.
Jen mantel hawdæ hwn aa
aff brwnt skarlogen, jech seyer saa,
foreth wel medh hermelin,
saa giek hwn for kongen jnd.
Then tridiæ dag ther foræ endh
kam droningen affter gien
72v|och the medh henne war tagen borth,
ridhindæ for Karidols port,
och war tha ledigæ och affter fry
aff then fængsel hwn war i,
ther Malegrans hawdhæ henne giord,
som I jen diel føræ hawer hørdh.
Allæ the fongne wortæ medh them,
æræ nw affter kommen hiæm,
bodhe ridder och swenæ,
wden Lanszelar alljene.
Thet kam tha til aff falsk och swigh
ath han bleff affther, thet seyer jech.
Then same dag man thet forstaar
ath then yngeræ jomfrw komen ær,
och Fieldskrepper han ær slawet ihiel,
them tøtte thet allæ weræ wel.
Herræ Gawians systersøner too
aff them mand thesse tidindæ fra.
The hielsedhæ herræ Gawian tha i stad
som løwens ridder han them badh,
och sawedæ them i then same tidh
hwræ han hawde løst thieræ qwid.
Then jomfrw som thieræ syster war,
hwn hielsede herræ Gawian obenbaræ:
»Myn modherbrodher, thet seyer jech thik
ath løwens ridder han frælste mæg.
Thet giorde han for edher sage,
73r|han frelsed os aff allæ vmage.
Mange gode natter han edher sende,
han sawede thet I hanum fuldwel kiende.«
Herræ Gawian swaredæ then jomfrv tha:
»Løwens ridder jech aller saa
och aldrig hawer jech til hanum spordh
føræ æn nw, hwad han hawer giord.«
Then jomfrv jec føræ sawde fra,
hun stodh ther næær och hørdæ theraa
och kierdæ sægh sare then seligæ qwinne,
thet hwn kwnnæ jngen then ridder finne
for hinne skyld willæ giøræ saa
thennæ kamp sægh tage aa.
Hwn badh herræ Gawian medh gredinde thare:
»Myn kieræ herræ, om thet ma weræ,
giøræ thet for all jomfrwer æræ,
weriær myt mall mæn jech ær hæræ!«
Tha swaredhæ hindhæ herræ Gawian:
»Jech giordhæ thet giernæ,« sawdhæ han,
»Haffdæ jech ey jen kamp tageth til handæ
ther jech skal joo endelig bestandæ;
thy worder I therwedh ath lidhæ,
thet seyer jech eder, thet skul I wedhæ.«
Ther then jomfrw thet forstodh,
hwn kwnnæ ey faa then ridder godh,
tha gik hwn for konning Artus at stande
73v|och kierde aa nyy ther sinæ wandæ:
»Mægh tøker thet wæræ vnderlikt
– jech hørdhæ aldrig føræ slikt –
thet jech skal here ey findhæ
then sægh tørff vndher windhæ
<werie mit maal men jech hawer ræt,>
<och wi gide ey os sielwæ sæt.>
Jech wil thet myn syster radæ
ath hwn lod mæg bliwæ medh nadæ
och ladhæ mægh hawæ thet mægh bør til
effter myn fader rættæ skiel.
Willæ hwn, dog hwn ær bold,
ey giøræ mæg slig owerwold,
hwadh hwn wildæ hawe aff thet jech aa,
hwn mattæ thet alt bedræ faa
forvden allæ trettæ,
om hwn wildæ lewe medh rættæ.
Æn doo jech jngen hielpæ here faar
meden jec ær komen hær,
I skullæ thet spøræ, om jech ma lewe,
jech wil myn ræt do ey ap giwe.«
Konning Artus swaredæ then jomfrve:
»Som jen wis qwinnæ talæ I nw.«
Han lod hindæ syster in for sæg kallæ:
»Nw wil jech høræ edher ordh allæ,
och ladæ thet høræ ridder oc swænæ.
Jec wil edher giernæ giøræ ower jene;
jech bedher och bydher hwad jech maa,
74r|I ladher hinnæ hawæ hwad hwn aa.«
Then eldre jomfrw swaredæ tha:
»Ney, wed mend, jech giør ey sa,
ey for trwsel och ey for bøn;
theraff skal hwn fonge røn.
Tho ath hwn kwndæ tusind winther lewe,
jech wil hindæ aldrig jen pæning giwæ,
vden hwn kan then ridder faa
ther myn kiemppe tørff besto.«
Konning Artus swaredæ hinnæ tha:
»Jomfrw, I tenker ey ræt appa
do ath edher tonge faller slet,
I winner ey eder systers ræt.
Hwn hawer æn fyritywæ dawe til
ath lede effter then hindhæ hielpæ wil.
Then dom moo wi ey wæl brydhæ
om hwn skal here ret nydhæ.«
Then jomfrw wortæ tha brath til swaræ:
»Skal thet joo thet same wæræ,
jech ma edher jckj tallæ amodh
do ath jech finge dis aldrig bodh.
I hawe eder land oc log at radhæ,
thet staar nw, herræ, til eders nadhæ.
Wil hwn thet bedhæ sa I thet høræ,
for eder skyld wil jech thet giøræ.«
Then jomfrw sin syster gierne bad
74v|och foor theden bort istadh.
Hwn tenktæ medh segh i allæ sinnæ
hwaræ hwn mattæ løwens ridder finnæ;
til hanum stor all hindher lidh
thet Gud matte hindæ wissæ thidh.
Hwn redh til mange herrærigi
hwn wildæ tha for jnghen affter wige.
Høwe bierigh oc dybe dallæ
hwn kam ther ey ower vdhen qwalæ,
och spordæ hwær then mand hwn fand:
»Ær her noger mæg wissæ kand
then som jech faar effther ath ledhæ?
Løwens ridder mon han hiedæ.«
The swaredhæ hindæ och sawdæ: »Ney,
jomfrw, then ridder kienæ wi ey,
och aldrig hawer hørd saffd fra
ath noger ridder skullæ hiedæ saa.«
Hwn fæk theraff sa mygel qwidæ
ath næpælig war hwn føør at ridæ.
Hwn wortæ tha myget blid
ath hwn war komen i then tidh
som hindæ frænder foræ æræ
och wenner som hennæ hawæ kiæræ.
Man mattæ wæl aa henne see
ath hinnæ war i hierthet wee,
och lawdes seg i sottæsæng;
hinnæ pinnæ war bodæ twng oc langh.
75r|Jen møø lod hwn til sæg kallæ,
som hwn trodæ bæst for allæ:
»Myn kieræ lege, jec thik bedher,
ath thu wilt ther tage wedher
och faræ nw ath thette sinnæ
effter løwens ridder at finnæ,
och ladæ myt ærindæ ey forgaa
meden jech sielff ey faræ maa.«

Then jomfrw redhæ sæg tha til
och seyer hwn giernæ faræ wil:
»Jech skal ey affter komæ her
føræ æn jech hanum funden faar.«
Hwn tog orloff, och bord hwn red,
hwn war ey wel kiend then ledh.
Then jomfrw redh sa wodeligh
– hwn hawdæ jngen swend medh sæg –
thet mestæ hesten faræ maa,
alt til dawen mwndæ forgaa,
och naten trad hindæ til.
Hwn wed ey giørlig hwad hwn wil.
Nw ær hwn komen i dywben dal,
weyen ær trangh, hwn ridæ skal.
Reyn och hawel thet giør hinde wee,
ther war sa myget hwn kwnnæ ey see
thet war myghet yngelig.
Then nat war hinæ pinelig,
sare søriger then jomfrw,
75v|thy hwn ær standen i wode nw.
Hwn wed sæg jnthet til radæ,
vdhen bedher Gud sægh nadhæ,
ath han wilde thet skibæ saa
hwn matte then nat god herberig faa,
och skiliæ hinnæ widh vlffwesang
aff them hørde hwn sa mygel bangh.
Effther thet jen lidhen riidh
tha løstes jen diel aff hindhæ qwidh.
Jen borg la ther ey langt fra,
then wekther qwadh ther høfft appa.
Hwadh han qwad och han giordhæ,
then jomfrw thet saa giørlig hørde,
och tha effther røsten redh
then hwn wistæ wæræ then giensten ledh.
Hwn fand jent kors appa jen bro,
tha meltæ hwn och sawdæ saa:
»Mægh hobes til Gud som alt formaa,
jech skal i nath got herberigh faa,
jech kindis nw wedh sannelig
ath thennæ wey han ledher mæg
thidh som jech hørdæ them wekter qwede
medh søden røst och mygen gledhe.«
Then wey war tha godh och sleth,
hwn kindis weder ath hwn hawdæ ræt,
och redh then wey for hennæ laa,
til thet hws hwn for sæg saa.
76r|Om thet hws gik grawær tre,
the weneste man wildæ medh øwen see;
therower ganger lønlige spangæ,
the æræ bode smale och lange.
Then jomfrw giek tha bort
ower the grawer til then port.
Thet giordhæ hwn medh føwe list;
hwn kam therower sa jngen thet wiste
tha mwnde hwn a the weckter kallæ:
»Woge I, eller sowe allæ?«
Tha swaredæ jen wecther a wernen stod:
»I æræ welkomen, jomfrw godh!
Medhen I æræ komen ower thesse spangæ,
hæræ skwlle I got herberig fongæ.«
Then jomfrv swaredæ: »Gud tacke edher,
jech tørff thet nw fuldwel wedher!«
Han giensten porten ap for hindæ lodh
och gik hindæ blideligh imodh:
»J skwllæ, jomfrw, medh mægh gonge,
jech wil edher allæ redhe fangæ.«
Han leddæ hennæ i ien warm stowe:
»Hæræ skullæ I, jomfrw, jnnen sowe.«
Han skibede hinde allæ nadæ
til dryk och til edindæ bodhæ,
och bødh hindæ siden godæ nath:
»Ær eder, jomfrw, noghet fath,
lader mæg thet seye til,
thet er then bøn jec bede wil.«
76v|Arligh om morigen dawen ap gik,
then jomfrw tha giensten kledde segh
och hielser them allæ i then same thidæ
och seyer hwn wil giensten ridæ.
Hosbwnden swaredæ hindæ tha:
»Jech spør eder giernæ, om jech ma,
seyer mæg om thet ma weræ,
hwi willæ I sa bradelig hedhen faræ?«
Hwn swaredæ: »Jech wil thet gierne giøræ,
om edher lyster theraa ath høræ.
Jen ridder jech effther ledhe,
løwens ridder mon han hiede.
Jech hawer sa myget aff hanum hørd,
hwadh ridderskab ther han hawer giord.
Mæg hobes, om jech maa hanum findæ
thet jech skal myn nød forwinnæ.
Thet wed wel Gudh och gode mend,
jech sa hanum ræt aller endh.«
Hosbwnden swaredæ hindæ tha:
»Thet wed wel Gud ath thet ær saa.
Wedher thet, mit hiertens kieræ,
thet ær ey lengy sidhen han war her,
och jech thet medh myn øgen saa
Fieldskrepper resse han dødh sloo
och frelsede mægh aff mygel nødh.
Thet løne hanum Gudh som all ting bød.
Tha I ridher heden borth,
thet mowe I see for wor port,
77r|hwaræ han ligher, jech seyer eder fra:
jen leder trold jech alder saa.«
»Edlæ ridder, a eder tro,
for eders dygd I giøræ sa,
och for allæ jomfrwer æræ:
seyer mægh hwaræ han mvnde wæræ!«
»Gudh wedh jech thet ey seye kand
hwaræ I mowe fine hanum,
do wil jech edher wisæ then ledh
ther then ridder heden red.«
Han fyliger hindæ vden then port:
»Thidh skwllæ I ridæ bort,
then wey a edher høgræ hand;
han ledher edher til fræmdæ land.«
Hwn tog orloff tha i stad
och giordæ som then ridder bad.
Hwn ridher tha thet mestæ hwn ma
til hwn then kieldæ for sæg saa.
Tha bad hwn Gud aff hiertæ och sinde
thet hwn mattæ løwens ridder findæ.
Hwn ridher tha fram jen stwnd
giømen jen lidhen grøn lwnd,
jet edle hws hwn for sæg fand;
tha spordæ hwn at hwer then mand
ther hwn møtte, och ther hwn saa,
om noger hanum kienæ maa
then hwn effter ledher och hawer kier,
ther løwens ridder neffned ær.
The swaredæ hine i samme ridh:
77v|»Wi sowe hanwm i stakedh tidh;
han jene bestod her ridder tre,
och giordæ them allæ samen wee.«
»Jech bedher thet for edher æræ:
seyer mæg hwaræ han mon weræ!«
The swaredæ allæ och sawde: »Ney,
hwaræ han ær, thet wede wi ey.
Om edher lyster och I willæ hanum finnæ,
tha wilæ wi wisæ edher then same qwinnæ
ther sist aff oss then ridder saa
som I sa myget effther traa.«
Ther the haffde sa talet wedher,
Lwnetæ kam tha gongindis nedher
aff thet capelæ som ther næær stod,
och hielsædhæ tha then jomfrw godh.
Thæn jomfrw badh Lwneta tha:
»For edher dygd I giøræ saa,
vedhe I hwaræ løwens ridder ær,
I wissæ mægh thet men jech ær her!«
Lwneta swaridæ sa thertil
ath hwn thet gierne giøræ wil:
»Jech wil edher fyligæ aa myn sandh
tidh som jech sisten skildis fra hanum.«
The jomfrwer reddæ bodhe samen,
taledæ mant och giordæ them gamen.
Lwneta saffdæ then jomfrw fra
hwræ løwens ridder hialp hennæ tha
ther hwn skwllæ brennæ i ieth baal,
och hwræ han wardæ hennæ maal.
78r|Ther the haffdæ lengy taledh wedher,
Lwnetæ tha then jomfrw bedher:
»Thennæ wey skullæ I faræ
och tage then fwldwel waræ
til I findher nogher mand
ther edher aff hanum seye kand.
Sisten time jech hanum fandh
skildis jech heræ widh ham.
Hwadh han hawer sidhen giord,
ther hawer jech jnthet aff spord.
Men thu hawer ræt ath dielæ,
Gud ladæ thik hanum findæ hielæ,
och nw bradeligh ath thette sinne.
Tha worder eder anger myndæ.
Nw far thik wel, myt hiertens kieræ,
jech maa ey lenger dwelis hæræ.
Och ladher mægh thet, jomfrw, fregnæ:
I hielsær hanum a myne wegne.«
Lwneta for segh affther igien;
then jomfrw riddher dedæn jen
then same wey hwn hindæ badh.
Han leddæ hindæ i then same stadh
som herræ Ywan och hans løwæ bodæ
hwiltis om nath och haffdæ nadæ
och wortæ hielæ aff thieræ saræ
føræ the mwndæ dedæn faræ.
Hosbwndhen gik hindæ sielff igien;
han kaledhe snarligh a jen swend:
78v|»Thw skalt tage hindæ hæst
giømæ hanum som han kwndæ bæst.«
Han fwldæ then jomfrw ap medh sægh:
»I wæræ wel komen Gud och mægh
om I willæ her j nat bidhæ,
heller seyer hwort I willæ ridæ.«
Then jomfrw swaredæ hanum thertil:
»Myt ærindæ jech nw seye wil:
Jech farer effther jen riddher ath ledæ,
løwens ridder mwn han hiedæ.
Jech bedher edher for allæ æræ,
seyer mæg hwaræ han mwn wæræ.«
»Jaa, wed men,« saffdæ han,
»jech wil edher wissæ then edlæ man:
Wilæ I ey dweles ath thette sinnæ,
tha mowe I hanum i afften finnæ,
thy han redh nw her hedhen i stadh.«
Tha wortæ then jomfrw i hierthet gladh
och takedæ hanum for sine gawe:
»Nw wil jech edher orloff hawæ
och ridæ til hanum hwadh jech maa.«
»Jech rader edher ath I giøræ saa.«
Hwn stigdæ tha pa sin hæst
och redh deden som hwn mattæ mest,
at then wey for hindæ laa;
hwn lodh ey aff føræ hwn hanum saa.
Ther hwn hanum ath see fæk,
tha sawdhæ hwn wed selwer sæg:
79r|»Herræ Gudh medh sin nadæ
giwæ thennæ riddher thet til radæ
ath han wildæ fylligæ mægh;
tha bliwer jech halpæn sannelig.
Helder taber jech mynæ stwndæ
och mynæ mødæ saa mangelwndhæ.
<…>
om han mægh sa saræ forsmor.«
Hwn ridher raskeligh fram til hanum
och hielser hanum thet bæstæ hwn kand:
»Wæl ær mægh ath jech hawer edher seeth,
then jech hawer lengi effther leeth.«
Herræ Iwan til then jomfrw saa
han swardhæ hindæ som han bæst maa:
»Gudh hielsæ edher nw och allæ tidhe,
och løsæ edher angest och qwidhæ!«
»Gud høræ, herræ, edher bøn
och ladhæ mægh theraff fongæ røn.
Næst Gudh mowæ I thet woldhæ
om jech skal myn æræ beholdæ.«
Ther the redhæ samel too,
tha sawdhæ til hanum then jomfrw godh:
»Willæ I mægh høræ och maa thet wæræ,
myn nødh tha wil jech for edher kieræ.
Dagh och nath tha hawer jech rændh
sidhen jech wortæ til edher sænd;
signedh wæræ then godhæ stwnd
ther mægh sendhæ hidh a edher fwndh!
Jen jomfrw bodhe høwsk och righ
79v|hawer mægh heræ sændh til thik.
Edlæ herræ, betencker edher
och giørær thet myn jomfrw beder
ther mangen dagh effter edher redh
ower bierig och dalæ sa langæ jen ledh,
til hwn lawdis i sygesænghe
och war ey føør ath ridæ heller gangæ.
Hwn willæ doo edher tienæ giernæ
thy wistæ hwn mægh sin egen thernæ,
hidh a eder nadhæ,
thy ath hwn hawer fonget skadhæ.
Hendhis gotz ær hindæ taghet fra,
ther hwn for Gudh medh rættæ aa.
Thet hawer hindæ eghen syster giordh,
jech winther, I hawæ thet ey føræ hørd.
Willæ I thet giøræ for hindæ bøn
och tager aff Gudh i hemerigi løn,
och for eder ridderlig æræ
heffner then last hwn hawær ath kieræ?
Herræ, nw ladher mægh thet høræ
om I willæ thet for Gutz skyld giøræ.
Lyster edher och heller ath hawe magh
æn I wil weriæ myn jomfrw saghe,
tha ær hwn swighen aff then ackt
hwn hørdæ føræ aff edher sagt.«
Herræ Iwan mwndæ hindæ thertil swaræ:
»Mægh dwgher ey længy medh mag ath wæræ;
tørff edher jomfrw myn tieniste wedher,
80r|tha wil jech giernæ fyligæ edher,
thy ath then faar sielden loff til howe
ther ideligh wil hiæmæ sowæ.
Jech wil hindhæ hielpæ hwadh jech maa
for allæ the hindhæ taler aa,
om Gudh giwæ mægh ther løcke til
thet seyer jech edher medh rætæ skiel.«
Then jomfrw wortæ tha gladh och fro
hwn hørdæ then ridder talæ saa,
och talet til hanum blideligh thaa:
»Thet lønæ edher Gudh som bæst formaa!«

Ther the haffdæ lengi talet wedher
tha kam the fram omsidher
til jet rigth hws for them laa,
Pynnendeborigh, thet hiedhæ saa.
Thet war tha langt a dagszens thidæ,
the ware ey lenger før ath ridhæ.
Tha sawdhe the aa hwset æræ:
»Jldæ wordæ thu komen heræ.
Then gaff thik jen krank alidh
ther thik til herberigh wistæ hidh.
Meden thw æst komen heræ til wor,
sorigh och anger thu heræ foor
om thu ridher ey raskeligh bort
hedhen fra wor adelporth.«
Herræ Jwan swaredhæ them vden gamen:
»Gud wordæ edher wredhæ allæ samen.
80v|Man ma thet wæl a edher kindhæ
ath I æræ allæ vndæ heræjnde.
Nar brødh jech thet wedh nogher aff eder
ath I sa jllæ for mægh bedher?«
»Ridher thw ey hedhen brat,
thu findher thet føræ annen nath;
komer thw i hwset fram,
thet skalt thu rønæ – thw faar ther skam!«
Herræ Ywan wildæ ey ridhæ bort,
han rendhæ tha for thieræ port
badh sægh giensten lade jndh:
»Hwadh thet wordher mægh til skadhæ eller frome,
jech wil heræjndh, om jech kan komæ!«
Then kwræ øptæ appa the thinnæ:
»Godhe mand, hwadh wilt thu heræjndæ?
Thet ær stor jamers nødh,
thu wilt sa skyndæ thik til thin død.
Heræ fonger thu last och jnghen æræ,
thy mattæ thu heller vdhæ wæræ!«
Herræ Ywan talledæ til them endh:
»Hwi ladhæ I sa, I seligæ mændh?
Hwadh haffue I mech tiill sag at giffue?
Hwi willæ I mægh bort fra eder driwæ?
Sa mangæ landhæ jech hawer leet,
sa whøwskæ folk hawer jech ey seet
som mægh tøcker weræ heræ;
thet tørff jech om Gudh wæl swæræ.«
Ther han haffde talet saa,
81r|jen frwæ mwndhæ modh hanum gonge
– hwn war jen høwsk gamel qwinne –
och hielsedæ hanum medh twct och sindhæ:
»I tørff ey, herræ, wordhæ wredh
heller mødhæ eder nogerledh.
Sannelig jech thet seye wil,
hwadh the hawæ eder talet til,
thet ær ey forvdhen skiel.
The vndæ eder allæ samen wel
och wardhæ eder nw ath thette sindh
thet I skuldhæ ey i hwseth jndh.
Giøræ I thet – jech seyer edher saa –
thet anger eder aa myne tro.
The tordhæ ey anderlwndhæ waræ eder weder
æn medh ordh wndhfonge eder.
Thet ær thieræ sedh ath giøræ saa,
medh sligh ordh allæ vndhfaa,
thy ath the willæ thet nødwgæ see
ath noger skullæ ther fongæ wee.
Æn wi herævdhenforæ boo,
oss ær widh liwet forbodhet saa,
ath aldrigh ær thet sa godh jen mandh,
thet wi tørff herberigh ham
vdhen wi kienæ hweden han ær;
ney sanneligh, thet maa ey wæræ.
Nw hawer jech edher saffd sedhwonæ woor
hwræ thet here a hwseth stoor.
Jech wil eder ey formenæ jndh ath ridæ,
doo radher jech edher heller vdhæ ath bidæ.«
Herræ Ywan swaredhæ hinnæ tha:
81v|»Thet ær nw nattertimæ aa.
Æn doo jech ridher hedhen brath,
hwaræ skal jech tha ligæ i nath?«
Then frwæ swaredhæ hanum til:
»Giør nw som thu sielwer wil!
Komær I thedæn vdhen skadhæ,
tha maa I Gudh tackæ bodhæ.
Gudh ladhæ mægh æn then lyckæ skiee,
jech mattæ eder lewindis affther see!«
»Gudh lønæ eder then dygd, frwe,
allæ thidhæ och sa nw!
Myn how bywdher mægh tha saa
ath jech thet jckj ladhæ maa.
Hæræ skal jech ændhæligh jndh
ath wowæ myth liff i thette sindh.«
»Gudh ladhæ edher, herræ, faræ wæl!«
Han swaredæ: »Leff hiel och seel!«
Nw redh herræ Ywan theden bort
och kam for thieræ adelporth.
Hans løwæ alt medh hanum gik
och then jomfrw, thet seyer jech.
Han klapedæ a porthen medh fingere sin
och badh then portenær ladhæ sæg jndh:
»Ladh ap porten skiøth for mægh,
jech wil heræjnd, thet seyer jech thik!«
Tha swaredhæ hanum then portenær:
»Hwadh skal jech edher seye mier?
Skynth thik hedhen thet snarestæ thu kant!
Heller thu setter heræ thit liff til panth.«
82r|Herræ Ywan swaredæ hanum thertil:
»Myth liff jech heræ wowæ wil.«
The lawdæ sidhen nedher then windæbro:
»Ridh nw jndh om thu wilth saa
medhen thu sa myghet thereffter trar
och see sidhen hwræ thet thik gaar!«
Han redh tha jnd om them allæ
och acther ey hwadh the kallæ.
Jeth storth hws wortæ han ther war,
myth a wolden hwaræ thet stor.
Thervdhen ær jen stoor sletæ
– han wistæ ey hwadh sligt hawdæ at settæ –
therom goor jeth hawelwærk,
thet war boddæ høwt och stærk.
Ther war i then gordh jennæ
tre twsindh møør och staltæ qwinnæ.
The spwndæ guldh och weweth ladh,
jngen aff them war doo gladh;
the mwndæ allæ sørgindhæ wæræ
aff then nødh the hawdhæ theræ.
Blialdh och bollækienæ,
thet rigestæ man ma finnæ,
och allæhandhæ dyræ tingh
laa ther allæ wegnæ omkringh,
ther man aff guldh och silki giøræ,
som I ma heræ i bogen høræ.
The armæ frwer ther sadhæ,
saa ynkeligh war thieræ ladhæ,
jngen aff them war sa righ
82v|jen hiel kiortel hawdhæ a segh,
kindern swangæ och halsen smalæ,
sa mwndhe the ther gongæ allæ.
Thieræ farigh war bodhæ gullæ och blegh,
thet war aff honger och ey aff legh.
A thieræ kledher war mangæ boodh;
fra thieræ hals och til thieræ foodh
hwer klwdh wedh then annen sadh.
Herræ Ywan gaws ther jllæ ath:
»Slikt ær nødh och stoor væræ
ath frwær skal sa twanghen wæræ.«
The frwer begyndhæ allæ ath grædhæ
och sa ynkeligh ath ladhæ
och slowe allæ thieris howet nedher.
The gawis ther sa illæ wedher
ath ther war ønk ath see theraa
aff then jamer the hawdhæ thaa.
Ther han hawdhæ lengi hørd thieræ gred
och thieræ ønkeligi ladh,
han wændhæ sægh a jen anen ledh
och giensten tha til portæn redh.
Then portener tha til hanwm gik,
sa wnderligh han tha til ordz fæk:
»Thu matte hæræ ey deden faræ,
thu skalt alt nw hæræjnnæ wæræ.
Thet wil jech seye thik a myn sandh:
thu giordhæ som jen galn mandh
thet thu lodst thik theræffther langæ
ther thu kwndhæ jngen æræ aff fongæ,
vdhen skam och skadhæ bodhæ.
Thw wildæ ey føræ lydæ myn radhæ
83r|tha jech badh thik hedhen ridæ,
nw skal thu hæræjnnæ bidhæ.«
»Myn kieræ wæn, hwi taler thu slikt?
Mægh tøcker thet wæræ vnderlikt.
Jech tenctæ ther æn aldrigh aa
ath jech willæ hedhen faræ saa.
Jech spør thik ath andræ sagæ,
ther myt hiertæ giør vmage.
Hwæm ær thessæ selligæ qwinne
ther heræ giøræ gulleth jndhæ
och aff hongher ær thwongeth saa
ath the ær næppæligh før ath gaa?«
»Thet wedh wæl Gudh – thet seyer jech thik –
thu fongher thet aldrigh ath wedhæ aff mægh.
Spøræ thet aff jen anden mandh,
ther thik thet ewentyr seye kandh.«
»Jech findher, jech hawer ey anneth til,
saframth som jech thet wedhæ wil.«
Han redh til gordhen nw som føør
och wortæ tha war jen lidhen døør.
Han stegh aff och banth sin hæst
wedh then gordh som han kwnnæ bæst,
och sidhen jndh for frwær giek,
medh blidæ ordh han them vndfæk:
»Gudh hielsæ edher bodhæ gamlæ och vngæ,
han løsse edher angher och edher thwange
och skiliæ edher wedh sorigh och wodæ;
thet giør Gudh sin nodhæ!«
Tha swaredæ hanum jen gamel frwæ:
83v|»Gudh høræ edher bøn och ladh hinæ dwæ!
Mægh tøcker I æræ therfor komen hæræ
ath I willæ wedhæ hwo wi æræ.
Thet skullæ wi ey lønæ for thik
medhen thu oss hielser sa mynneligh.«
»Thet willæ jech giernæ forstandhæ
hwræ thennæ nødh kam edher til handhæ.«
»Thet war jen konning righ och koodh
– jen stwndh fors hanum fwldwæl adh –
han wildæ sielden hiemæ wæræ
i sith landh som wi aff eræ.
Til torney och dyst war han jen mandh,
mangæ landhæ tha søktæ handh
effther ewintyr ath finnæ.
Tha kam han jeth sinnæ
til thennæ borigh farindhæ hæræ
– thet ma wi allæ saræ kieræ.
For hans howmodh och hiemskæ sagh
therfor lidhæ wi myghet vmagh.
Jech redis thet skal æn nw sa gangæ,
jen diels skal I ther røn aff fangæ,
I wordher hans howmodh nw at gialdæ
doo ath I kwndhæ ther ey i woldæ,
vden Gudh medh sine nadæ
frælsær eder aff thennæ wodhæ.
Som jech føræ sawdhæ eder,
ath han hæræ kam indh omsidher.
Thy thette hws hawer ath radæ
thet ær too diewelæsøner bodhæ.
How ma slikt vnder myndæ:
Then jene war fødh aff jen qwinne,
84r|och then anen aff jeth foor.
Thet seyer jech edher obenbaar.
Ther han hawdhæ leyeth her jen nat,
om morigen han ey deden mattæ
føræ han hawdhæ jenæ stridh imod them bodæ
heller giwæ sægh fongen aa thieræ nadhæ.
Then vngæ koningh och herræ war
han war ey fullæ tywæ aar
thy war han ey før modh them ath stridhæ,
han mattæ segh giwæ i then same tidæ
och effther thieræ myndæ ath bliwæ
saframt som han willæ lewæ.
Han tingedhæ fast for liwet tha
sa ath han skwllæ hwærthieræ faa
halffanneth tusindh staltæ møør;
tha nogher aff them borth døør,
sa mangæ skal han sændhæ hæræ
thet the skal jckj færræ wæræ.
Emen thesse dieffwelæ lewæ,
tha skal han thennæ skat vdh giwe
thertil Gudh wil giøræ sa wel
ther nogher slar them bodhæ ihiel.
Tha waræ wi frælsedh aff thennæ wodæ
och mattæ sidhen lewæ medh nodhæ.
Wi wedhæ thet doo medh rættæ skiel
ath then man hittis jckj til
ther jennæ kan them bestandæ hæræ
thy mowe wi os sa saræ kieræ.
Thy seyer jech selligæ qwinnæ saa:
Jech wedh thet aller wæræ maa
ath wor sorigh kan fongæ jen endæ
84v|føræ os ma dødæn hændæ.
Wi worder herewidh ath talæ nødh
aff hongher och tørst widh wand och brødh,
och thertil wi sa nagen gaa
ath thet ær skam ath see theraa.
Aldrigh fongæ wi sa myget thient
ath thet wordher ey fra os hinth.
Hwadh helder wi giøræ mieræ heller myndæ,
thet nydæ wi ey, seligæ qwinnæ.
Blant os ær aldrigh jen
ther til sin gierningæ ær sa sien
ath hwn giøræ om vgen myndæ æn saa
thet tywe skielingh gialdæ maa;
theraff fongæ wi jckj mieræ
æn firæ pæningh ær giordh aff jeer.
Thertil skwllæ wi allæ lidhæ
bodhæ til fødhæ och sa ath slidhæ.
Jen koningh mattæ wæl righ aff wæræ,
skwldæ han tøligh skath apbæræ
som thissæ diewlæ aff os faar
ther os saa ønkeligh forsmor.
The twingæ os til och saræ trwe
meræ ath giøræ æn wi mowe.
Kan thet och nogher tidh wordæ saa
ath wi armæ qwinnæ hawæ roo,
tha trwe the oss bodhe stege och sydhæ
om wi ey giøræ som the bydæ;
thy kan wi aldrigh hawæ nadhæ
medhen thesse dieffwelæ ma ower os radhæ.
Hwadh hielper thet mægh sa saræ ath kieræ
85r|medhen thet skal joo thet samæ weræ?
Thet wedh wæl Gudh allwerden bødh,
jech kan ey seye aff halff then nødh
ther the os giøræ sa mangælwndhæ,
och wi hæræ tolæ i allæ stwndhæ.
Thet gonger os allæ mest til meenæ
wi seer dawligh ridder och swænæ
som hidh a ewentyr komæ
the mistæ liff och thieræ fromæ
for thesse ledhæ diefflæ too
sa ath wi ther allæ see appa.
Jech redis, thet gonger och ower thik.
Thet wedh wæl Gudh thet anger mægh
ath thu skalt modh them stridhæ
føræ æn thu mat hedhen ridhæ.«
Tha swaredhæ hindhæ herræ Iwan:
»Gudh frelsæ edher allæ,« sawdhæ han,
»och giwæ mægh thertil sin nadhæ
ath jech mattæ dræbæ the dieffwelæ bodhæ.
Til Gudh ær myn høwestæ lidh.
Nw wil jech giensten gangæ didh
til thet storæ hwss hæræ stor nær;
Gudh giømæ edher allæ herjnnæ ær!«

Han redh nw deden och giordæ saa
til thet hwss jech sawdhæ fraa
och fandh ther jngen jndhæ,
hwerken mendh heller qwinnæ,
ther hanum kwndhæ noghet giøræ.
Thy redh han dedæn, som I ma høræ,
til then gordh som ther næær laa.
85v|Hans løwæ och jomfrwn giordhæ oc saa.
Tha kam hanum gangindæ igien
hosbwndæn medh rider och swenæ;
the togæ hans ørss i tømæ
och lodh thet fuldwæl giømæ,
och wedh then gonger the giordæ och saa
ther then jomfrw war ridindæ aa,
och sawdhæ hwær til andhen tha:
»The skullæ them aldrigh affther faa.«
Tha herræ Iwan i gorden gik,
jen gamlæ ridder han ath see fæk
hwar han sadh och wildæ lydhæ
hwræ jen jomfrw løstæ sinæ tydhæ.
Vnder hanum war bredh boldækindh,
thet rigestæ man mattæ findh.
Then jomfrw læstæ for hanum romanz,
jen bogh som sa hiedher a franz.
Jen frwæ, then wenestæ ther mand saa,
sadh ther hooss och lydæ theraa
then jomfrw som læs i then tidæbogh.
Hwn war bodhæ wiss och klogh,
jen aff the wenestæ ther Gudh hawer giord,
heller noger minneskæ hawer seet heller hørdh.
Til twct och dygd och edlæ sinnæ
war hwn for andræ qwinnæ.
Æn doo ath andræ waræ rigæ,
the mattæ doo ey wæræ hindæ ligæ.
Hwn war som sool for andræ stiernæ;
the thentæ hinnæ allæ giernæ.
Then jomfrw hwn ey eldræ war,
86r|som hæræ seyess aff, æn fæmtan aar.
Æn doo waræ ath Cupidoo
waræ ther til han giordhæ saa
– ther man kaller alskiønæ gudh –
han thet giordhæ medh sith bwdh
then allæ man meene,
forvdhen sægh sielff jenæ,
ath jnghen skullæ hinæ faa
– sanneligh han giordhæ saa,
och sin guddom forladhæ
och thentæ hinnæ til allæ madhæ.
Then gamlæ jech sawdhæ fra,
sa offtæ han til hindhæ saa.
Hanum tøttæ thet stor gledhæ wæræ
ther han hawdhæ hindhæ kieræ.
Han ottæ ey barn i werilden fleræ,
thy war hans gledhæ myghet this meræ
och han sa offtæ aff hindæ hørdæ
hwadh mesterskab hwn ther giordæ.
Nw skullæ I thet forstandhæ
hwadh the togæ ther til handhæ,
ther the waræ for hanum jnnæ.
The stodhæ allæ ap ath thet sinnæ
badhæ hanum Gudh wælkomen wæræ
och allæ the ther komen æræ.
Jech kan thet jckj seye for sandh
aff hwadh hiertæ the hielsedhæ ham,
hwadh heller thy giordhæ hanum thet til spot
86v|heller the willæ hanum noghet goth.
Han war sa wæl vndfongen ther,
then staltæ møø sielff modh hanum gaar
och tienær hanum til allæ føwæ
saa ath han sielff lader sægh nøwæ.
Hwn vndhwebnær sielff then ridder godh
och høwskælig for hanum stodh,
hwn giordhæ hanum mieræ til æræ:
towdæ hans anledhæ theræ
medh hwidhæ handh och fingher smaa,
then staltæ jomfrw giordhæ saa.
Sidhen lodh hwn hanum kledher faa,
the rigestæ man medh øgen saa,
medh hermelin och skarlogæn rødh;
the giordhæ allæ hwadh then jomfrw bødh.
Then jomfrw bodhæ høffsk och bold,
hinnæ dygd war saa manghæfold;
thet tøttæ hinnæ alt afflidhet wæræ
hwadh hwn kwnnæ hanum giøræ til æræ.
Skal jech ther meræ seyæ fra?
Then frwæ och jomfrw, bodhæ to,
villæ ey fra hanum gangæ
føræ the fuldæ hanum til sengæ
och bødhæ hanum godhæ nath.
Herræ Ywan soffnedæ sidhen brath,
hans løwæ widh hans fødher laa,
thy thet war waan ath giøræ saa.
Thet fyrstæ dawæn giordis lyss
herræ Ywan kleddis i thet hwss.
Tha kam affther then jomfrw
87r|och ledher herræ Jwan dedæn nw
j jeth lidhet capællæ ther nær war;
jen præst ther til redhæ staar.
Han hiolt mæssæ tha istadh
aff then heligh andh, som jomfrwen badh.
Ther messen war vdhæ och allæ tidhæ,
han togh orloff och willæ ridhæ.
Hosbwnden kam tha sielwæ ath swaræ
och sawdæ, han mattæ ey hedhen faræ:
»Myn kieræ ven, thet ær heræ sedh,
och hawer vereth jen langh tidh
– jckj maa jech ther om woldhæ,
jech worder nw hanum app at holdhæ –
och hwilkæn man hæræ giæstæ maa,
tha skal han stridhæ diewlæ to.
Jech vil the diewlæ heræ ledhæ jndh,
thu mattæ thik æn weriæ ath thette sindh
hwadh heller the giwæ thik rættæ sag,
heller slar thik a thin bagh.
Saframth som thu wilt lewæ,
thu skalt thik fonghen for them giwæ.«
Doo ath herræ Ywan war ey glad,
han webnedis tha i stadh.
Tha swaredhæ then gamlæ mand
til herræ Ywan, sawdhæ hand:
»Om Gudh wil giøræ medh thik sa wæl
ath thu slar them bodhæ ihiel,
tha skalt thu jen herræ wæræ
ower allæ the frwer thu sa heræ.
Bodhæ landh och borigæ skwllæ I radæ,
87v|och standhe alth siden til eder nadhæ.
Then alvenistæ dotter myn
hwn skal veræ kieristæ thin.«
Herræ Iwan swaredhæ hanum thertil:
»Sanneligh, jech thet seye wil:
Gudh giwæ mægh hostrw hwæm han ma,
jech vil hinnæ jckj kiøbæ saa.
Thet vedh jech doo sannelig:
Ath kieszeren aff Rom ær øwerth righ
och kronæ skal ther bæræ,
han mattæ hinnæ hawe medh æræ.«
Hosbwndhen sawdhæ til herr Iwan:
»Om Gud thik then æræ andh
thet thu them bodhæ ower kommæ,
medh thinæ stærkhet och frommæ,
thu skalt myn datter ændeligh faa.
Gudh ladhæ mægh see thet gonger saa.
Nw webnæ thik, herræ, snart medh æræ!
The dieffwelæ komær nw farindhæ heræ.
Thu skalt them endeligh bestandæ,
hwræ thet gonger thik til handhæ.
Mægh tøker thet thu jen angest bæræ,
thet ma myn datter saræ kieræ.
Thu tenker naar then kamp sægh forgange
ath thu skalth ey myn datter fongæ.
Ney, mæn vedh, thet gaar ey saa,
thu skalt hinnæ ændeligh faa.
Nw hawer then sedh veret i langh tidh
ath hwilkæn man som komær hidh,
bliwer anthen for them dødh
heller giwæ sægh fonghen medh stor nødh.«
88r|Herræ Iwan swaredhæ hanum thertil:
»Jech them giernæ bestandæ wil,
doo ath jech wildhæ seye ney,
mægh tøcker ath thet halp ey.
Medhen thet skal ey ower jene wæræ,
tha ladher the diefflæ komæ hæræ!«
Thoo diefflæsønær kamæ tha framm
– Gudh giwæ them bodhæ last oc skamm!
The ware bodhæ vndhæ och ledhe.
Then faræsøn war myghet vredh.
Hwærthieræ hawdhæ jen stang
aff abildtræ, bodhæ stoor oc lang.
Jen stor kiøluæ sadh therowenaa,
sa hwassæ pighæ aff hinnæ gaa,
aff stol giordh æffther thieræ sedh.
Ther mattæ jnthet stedis vidh.
Hwadh han medh then kiøluæ slaar,
thet gaar alt for som jnthet var.
Thesse diefflesønær too
haffdhæ storæ panszer aa,
siddæ til myt aa thieræ bien.
Til stridh tha war the ey seen.
Baar war thieræ howet och fodh
ther the kamæ herræ Iwan imodh;
jen skioldh hawdhæ hwærthieræ,
och sidhen ey til wabæn mere.
The ware bodhæ stærkæ och ful,
kringhlwcktæ nedhen som jet hywel.
Tha løwen wortæ war therweder,
han grinnedhæ ath och lawdhæ sæg neder
88v|och krømpædhæ sægh samen som jen bold
ther hwn laa pa then vold
som jeth pindswin pleyer ath giøræ
fyrst han seer thet han wil ey høræ,
och skalff som jeth espæbladh,
for hwn war wredh och jckj gladh
och slo jordhen medh sin hallæ.
Hwn reddis for sin herres qwalæ
och sa thet vel ath the bodhæ
vildæ herræ Ywan skadhæ.
Tha sawdhæ the diefflæ too:
»Thu skalt then løwæ fra os slaa,
wi wilæ hindhæ ey hawæ her,
heller sey nw thet thu fongen ær.
Thet skal thik nw jnthet dwe
ath then løwe wil os trwæ.
Ladh hindhæ bindhæ sa fasteligh
ath hwn kan os ey giøræ swigh
och ey til hielpæ komæ thik.
Lyster thik sidhen, tha kom til mæg
nw hidh aa thennæ woldh
sa ath thw aldrigh bodhæ for
medhen thu i werdhen ær.«
Tha swaredæ hanum herræ Iwan:
»Thu trwær mægh fast,« sawdæ han.
»Mægh tøcker aa edher ordh saa,
I reddis for løwen bodhæ too!
Wil eder noger tienistæ thie,
mægh lyster ther fuldvæl aa ath see!«
Then diefflæ ther fødh war aff foor,
han war tha brad til swar:
89r|»Nw leedh thin løwe giensten borth!
Thu skuldhæ thet længy sidhen hawæ giort;
thet maa jckj weræ nw her næær
i thennæ mark, men wi stridhæ her.
Thu mattæ ey hielp aff hinnæ faa
– hwræ thit maal mwn sidhen gaa –
tha waræ I too jmodh os too,
thet jckj nw sa wæræ maa;
thu skalt jenæ stridhæ imodh os bodhæ,
heller giwæ thik fonghen a woræ nadhæ.«
»Hwaræ skal jech hinnæ jndh ladhæ
sa ath thet wordher edher til madhæ?«
The wistæ hanum tha jen liden kowæ:
»Leedh hinnæ herjndh ath legæ oc sowe,
læs sidhen døræn affther igien
saa ath thet os jckj giør mien!«
»Thet wil jech giøræ aa mynæ tro,
Gudh han mægh doo hielpæ maa!«
Han togh sin løwæ ath thet sindh
och leddæ hinnæ i køwen jndh
læser døræn som han bæst kan,
togh saa nygelen och kastæ han
i anledhet aa then vndhæ fiendhe:
»Nw giøm hanum sielff, thin ledhæ skiendhæ!«
The lodh hans ørs nw til hanum ledhæ,
thet sadlet war och alt til redhæ.
Han sprang a thet ørs for han war wredh
och tha modh the diefflæ redh.
Han stak then jenæ tha nedher
sa ath han laa och stwndhæ wedher.
Han sprangh ap och rystæ sægh:
»Hwadh thu hawer, hæræ, borget mægh,
89v|thet skalt thu nw saræ gialdhæ
om jech maa liwet holdhæ.«
The slowæ herræ Jwan bodhæ nw,
the vndhæ diefflæ too,
sa ath han nær a jordhen gik
aff the storæ slaw han fik.
Herræ Ywan haffdhæ jen hordh legh
som man pleyer »ath weriæ stegh«,
then jenæ til och then annen fra
saa ønckeligh the hanum slaa
ath hielmen bognær som jeth ledher,
och skioldhen brast høfft ap i thet vedher,
storæ stycki aff skiolden springæ
– ther dwgdæ tha ey for liwet ath tinghæ.
Herræ Ywan war tha standhen i wandhæ,
hwadh hanum war førræ komen til handhæ
i stridh heller i annen nødh,
som han offtæ saa sin dødh,
thet tøttæ hanum tha jnthet wæræ
for the slaw som han fæk thæræ.
Herræ Ywan warer sægh men han maa
for the diefflæsønær too;
han hoger fast aa bodhæ hendher.
Then foræsøn for hanum standher,
och gialt hanum affther then vmagæ
ther han haffdæ for thieræ sagæ,
medh jeth hwgh sa twngt och sterk
ath han feldh nedher aa then mark
medh then kiøluæ han haffdhæ i hændhæ,
saa ath han til sin arm jnthet kiendhæ.
Mattæ hans løwæ hanum hielp giøræ?
Thet ladher bogen edher nw høræ.
Sanindhæ vil jech seye edher:
Thet tørfftæ herræ Iwan nw wel vedher.
90r|Willæ I nw høræ, jech seyer edher fra
hwadh løwen giordhæ som hwn laa.
Hwn tenker thera saa mangelwndhæ
huræ herræ Iwan halp hinnæ i then stwndhæ
ther ormen villæ dræbæ hinnæ,
och leedher sidhen allæ vegnæ
om ther war noger hool appa
ther hwn mattæ igiømen gaa.
Hwn hørær herræ Ywan storæ slaw fonghæ
aff the diefflæ modh hanum gonge,
och tenker tha i then samæ tidh
ath han tørff hinnæ hielpæ widh.
Och wildhæ hanum giernæ affther gialdhæ,
om hwn mattæ theri woldhæ,
ath han hawdhæ hinnæ holppet wel
ther ormen wildhæ hinnæ slaa ihiel.
Nw ther løwen thet fandh,
hwn mattæ ey komæ vdh til ham,
sa mygel harm hwn theraff fæk
ath hwn nær aff wedhet gik.
Och feldh tha nedher for then dør,
hwn wortæ ther war jet lidhet boor
vndher syldhen som hwn laa.
Och grawer sidhen hwadh hwn maa,
alt til grawen war saa stoor
ath hwn ther wel igiømen gaar.
Herræ Iwan wortæ tha mødh omsidher
aff the stærkæ dieffwelæ han bordis vedher;
han skiermedhæ wæl aa bodhæ hendhæ;
hwær thieræ skiold war wæl kiendæ,
the waræ hordher æn noget stol.
Thet war jeth wnderlikt maal;
the storæ hogh herræ Iwan slar,
thet biedh pa them ræth eyy jet haar.
90v|For tølligh owerwettis nødh
tha redis herræ Iwan for sin død,
thy ath hwerken thieræ haffdæ fonget saar
wdhen then jenæ lam war.
Herræ Ywan haffdæ mangæ wndher
och bløddæ fast i allæ stwndher.
Thet giek hanum sa hordelig
han haffdhæ fullnæær giweth sægh.
Tha kam hans løwæ i then samæ tidh
och løstæ jen diel aff hans qwidh.
Tha løb hans løwæ sa raskeligh fram
och greb then diefflæ ther ey war lam,
kastæ hanum tha nedher til jordh
saa ath han sægh jckj rørdæ tordh;
ma han ey bradeligh hielp fongæ,
tha kan han aldrigh bort gongæ.
Hwært jeth barn ther komen war tha,
bodhæ storæ och sa smaa,
tackedhæ løwen allæ
ther the saa diefflen fallæ.
Then anen diefflæ togh høfft at øbæ
och willæ til sin stalbrodher løbæ
ther som han ønkeligh fallæn laa,
och wildæ then løwæ fra hanum slaa:
»Hwadh skal mech lenger liffsens fræst
men jech myn stalbrodher hawer mist?«
Thet fyrstæ herræ Iwan thette saa
ath diefflen wendis hanwm fra,
han raskeligh til hanum rændhæ
medh thet swerdh han haffdhæ i hendhæ,
och hio pa hans hals som han war sterk,
thet hans howet fløw a then mark
och guben størtæ for hanum nedher.
Herræ Ywan stegh aff sin hæst och gledis wedher.
Tha sawdhæ the ther waræ næær:
91r|»Thet wedh vel Gudh i hemerighi ær,
sa mangæ landhæ jech hawer leet,
jeth bederæ hogh hawer jech ey seet
som thenne diefflæ han fæk nw!
Thet lønæ eder Gudh och sa wor frw!«
Herræ Jwan han løbær bradeligh tha
som løwen och then annen laa,
och willæ hinnæ tha hielpæ aff vee.
Ther løwen fæk thet ath see,
hwn sledh bort axelen aff hans liff
som then war skoreth medh jen kniff.
Thet han farer til Mampeler
bywdher ther guld och sylff och æræ,
han kan ther ey then mester faa
ther hanum thisse saar hielæ maa.
Then diefflæ han badh tha nodæligh:
»Sla thet grymæ dywrr fra mægh
ther mægh hawer sa saræ skiendh,
doo ath jech war ey medh edher kiendh.
Jech kiendis doo, herræ, giørligh weder
thet jech hawer myghet brot imodh edher,
och sa vidh andræ fleræ;
thy ær myn sorigh nw thiss mieræ.
Jech bedis nw edher nadhæ,
ladher mægh ey fa mieræ skadæ!
Man skriwer ther aff och seyer saa,
then ær ey wærdh nadhæ ath faa
ther ey nadhæ wil giwe.
Lader mægh doo, herræ, lewe,
men jech mægh sielff ey weriæ maa;
jech kan doo aldrigh hedhen gaa.«
Herræ Ywan swarædhæ hanum til:
»Om mægh lyster och om jech wil,
thw sey thet fyrst obenbaræ
91v|for thennæ frwerskaræ
och allæ the hæræ seer appa
ath thw nw jckj meræ formoo.
Sidhen wil jech tagæ løwen til mæg,
hwn skal ey meræ skadhæ thik.
Mattæ thu sidhen lewæ och wordhæ hiel
thet andh jech thik aff hierthet wel;
skalt thu døø och æræ thet saa,
tha wordhæ thet therom, hwræ thet maa.«

Nw kam folkedh løbindhæ theræ,
hwært jeth barn i hwset æræ.
Hosbwndhen sielff, som gordhen ottæ,
takedhæ hanum hwadh han mattæ,
och kiøstæ hanum sa mynneligh:
»Thet wil jech lowæ Gudh och thik
ath thu skalt myn datter faa
och alt thet gosz ther jech formaa,
ath wæræ herræ ower borigh och landhæ;
thet wil jech alt fonge edher i handhæ.«
Herræ Iwan tha aff hierthet loo
och sawdhæ tha til hanum saa:
»Mattæ jech hinnæ til hosfrw hawæ,
thet toge jech for rigæ gawæ,
thy maa jech mægh saræ kieræ
ath thet maa jckj wæræ.
For then sagh taler jech jckj saa
thet jech wil hinnæ ther medh forsmaa;
jech vedh jnghen herræ sa rige,
hwn mattæ ey wæræ thieræ lighæ.
Jen bøn wil jech edher bedhæ
om I willæ mæg then wedhæ,
ath thisse seligæ qwinnæ
ther hæræ war fonghen jndhæ,
J giwæ them ledugæ och lader them faræ
til thet land thy føræ i waræ,
92r|thy ath I wedhæ thet sanneligh,
jech hawer them frælset vdhen swigh.«
Hosbwndhen swaredhæ medh rættæ skiel:
»Jech ladher them giernæ faræ wæl.
I hawer nw dræbeth the diewlæ too
som allæ thieræ twangh stodh appa.
Thet wil jech seye aa myne sandh:
Thu hawer them frælsedh som jen mandh!
Nw radher jech edher ath I thet giøræ
som jech hawer om bedhet føræ:
I tager myn dotter och giøræ saa!
Thær skal I høwæligh æræ aff faa.
Tøcker edher hwn ær ey øwert righ,
jech skal æn tænkæ medh sielwæ mæg,
leghæ ther sa myghet til
som thu sielwær hawæ wil.
Om thu myster hinnæ her,
thw wedst ey hwaræ thu bedher faar,
ther twckt och sinnæ kan sa giømæ
och sin æræ ey forglømmæ.«
Herræ Ywan swaredhæ hanum ther:
»I wedh ey hwræ thet medh mæg ær,
och tørff jech edher thet ey seye,
thy ladher mægh nw faræ myn weye,
for jech ma ey ath thette sinnæ
hinnæ faa heller andræ qwinnæ.
Then jomfrw ther mægh fuldhæ hidh,
til mægh staar hinnæ mestæ lidh,
hwn wil ey længer æffter mægh bidhæ,
I ladher mæg nw, herræ, hedhen ridæ.
Hwadh thet wordher mægh til gawn heller skade,
jech vil hinnæ fylige om jec ma radæ.«
92v|»Ney, thet skal ey sa gongæ,
jech vil thik holdhæ for myn fonge
emen thit howmodh ær saa
ath thu wilth myn datter forsmaa
doo jech thik thet bywdher mæd mygel æræ.
Thet skal thik angræ thet thu kam hæræ.«
»Gudh wedh thet wel som alt formaa
ath jech wildhæ hinnæ gierne faa,
ey maa thet weræ ath thette sinne.
Do ath I mægh fongæ herjndhæ,
tha ma thet ey thy heller skie,
thet wil jech nw for edher thie.
Nw ladh mægh faræ, thet bedher jech thik,
ath frælsæ then jomfrw ther fylliger mæg.
Jech wil edher lowæ aa mynæ tro
thet jech wil ændeligh giøræ sa:
Om Gudh vil giwæ mægh then trøst
thet jech faar hinnæ anger løst,
tha skal jech affther kome her.
Om thet edher til viliæ ær
thet I wilæ mægh hennæ giwæ,
tha wil jæch hos edher bliwæ.«
»Gud giwæ them vmaghæ
vsannæ wil aff thik tagæ.
Thu skalt mægh jckj swigæ,
far nw hworth thik lighæ!
Myn dotter ær mægh ey sa vkier
– thet skalt thw wæl forstandhæ her –
ath jech willæ nødhæ thik hinnæ ath faa,
ney, sanneligh, jech giør ey saa!
Nw far thik hedhen och wer ey seen!
93r|Doo ath thu komer aldrigh igien,
thet acther jech ey widh jet haar,
nw skalt thw thet wedhæ obenbar.«
Herræ Ywan far nw dedhen borth.
The fattuge frwer som hanum war jeth,
allæ wdh for hanum gaa
j proces to och to
– tha tøckis allæ weræ righæ.
Hwaræ man finner slighæ,
sa mangæ frwer samen faræ,
thet ma wæl weræ jen høwelig skaræ.
Sidhen ginghæ hanum imodh
ridder och swenæ, feeldh til fodh
och bedhæ hanum ther giernæ til
thet han for Gusz skyld giøræ wil
forgiwæ them medh rættæ sandh
ath the sa jllæ vndhfingæ ham.
The forvdhen hwset boo,
sanneligh the giordæ och saa;
fuldhæ hanum aa hans leedh
thid som han selwe foræ redh.
Herræ Ywan swaredhæ, thet seyer jec:
»Hwadh I hawæ taleth til mægh,
thet wil jech gierne edher forgiwe.
Gudh ladhæ edher allæ hielæ bliwæ,
thy ath I hawæ mægh ey taleth igien
thet mægh tøcker wæræ til noghet meen.«
The tackedhæ hanum medh blidhæ anthswaræ
och badhæ Gudh hanum wel bewaræ.
Tha ginghæ fram the fattuge qwinnæ
och togæ allæ orloff i thet sinnæ.
The badhæ Gudh sa jnnerligh
giwe hanwm løn i hemerigh
93v|thy han haffdhæ them frelsedh aff wandhæ;
och sidhen fooræ the hiem til landhæ.

Heerræ Ywan foor nw dhedhen brat,
bodhæ om dagh och sa om nath
til ottæ dage forgongen ær.
Then nindhæ ath qweldhæ kam han ther
til thet hws jech seyer fra
ther then jomfrw sywgh i laa
och dawligh effther hanum mon lange
thet hwn mattæ hans talæ fonghæ.
Then jomfrw thet ath spøræ foor
ath then ridder komen ær,
hinnæ sot sa brat forgiek
aff then gledhæ ther hwn fæk
j sith hiertæ sa manghelwndhæ.
Tha tøttæ hinnæ i then stwndhæ
som hwn war ap standhen aff dødhæ,
och løst fra allæ hindhæ mødhæ,
thy nw wenther hwn sægh hielp ath faa
saa ath hinne syster ey maa
hinnæ arff fra hinnæ ath thage
medh sinæ wrangæ sage.
Blegæ war hinæ kinnæ,
thet mattæ the wæl aa hinnæ finnæ,
doo lodh hwn sin tienistæ veræ vspard,
hwn gonger modh herræ Iwan
och hielser hanum thet bestæ hwn kan.
Mægh tøcker wæræ langt ath seye thik
hwræ leweligh hwn hanum vndhfæk
medh blidhæ ordh och stalte ladhæ
ther hinnæ stodh wel til madhæ.
The lowe ther then same nath,
om morigen redh the hedhen brat,
94r|herræ Iwan och then jomfrwe,
thiidh the konning Artus finnæ mowe,
i Karidols hws ther han tha ær.
Han hawer nær fyritywæ dawe veret ther,
wocther, om noger komæ skal
ther weriæ skal then jomfrwes maal.
Then elderæ syster til howæ alth war
och bedis aff konningen dawligh swar:
»I mowæ wæl thennæ sagh ap giwæ;
hwn kan ey, men hwn maa lewe,
noger then ridder mægh ath faa
ther myn kiempæ tørff bestaa.«
Hinnæ syster ær ey saa langt fra
som hwn tha tenktæ och sawdhæ saa.
Then same affthen kam hwn ther,
oc løwens ridder medh hinnæ ær.
Nw ær ey meræ effther æn saa
aff then tidh, thet mowe I troo,
æn jen dagh naar han forgaar,
komær ther jngen tha til swar,
tha hawer hwn myst medh rættæ skiel
sin faders arff, som hinnæ hørdæ til.
Han togh nw hærbærigh, then ridder godh,
j jeth lidhet hws ther nær stodh
forwdhen then borigh, the giordhæ saa,
then jomfrw och herræ Iwan bodhæ too,
herberigedz ther then samæ nath
til affther komer dagen brath,
sa ath jnghen man hanum kiendhæ,
hwærken wen heller frændhæ.
Thy ath hawdhæ han redhet til thet hws
94v|then affthen men dagen var lys,
tha haffdhæ han wereth bradeligh kiendh theræ
hwadh ridder han mwndhæ wæræ.
Tha thenne nat forgiek
stod han ap och webneth sægh,
och redhæ thedhen lønligh too,
then ridder och jomfrw,
saa næær then stadh ther foor them stoor,
och hwilis ther til soolen ap gaar.
Herræ Gawian waræ føræ redhen bort
saa ath jnghen hawdhæ til hanum spordh,
och jngen wedh thet vdhen han jenæ,
nar han komær affther hiæm,
hwærken ridder heller swænæ,
forvdhen then jomfrw jænæ
ther han skuldhæ kampen for bestaandæ
som han hawer tageth sægh til handhæ.
Han kam sa lønligh affter til howe
sa jnghen thieræ kwnnæ thet prøwe
aff allæ the ther foræ æræ,
hwadh ridder han mwndæ wæræ,
thy han haffde ey thy waben theræ
ther han war førræ waan ath bæræ.
Tha saffdhæ then jomfrw renæ
ther sin syster willæ illæ rønæ
och hinnæ villæ tagæ fra
thet gosz ther hwn medh rættæ aa:
»Jech bedher edher giernæ, koningh Artus, end
– J giørær thet bodhæ for Gudh och mænd –
lader mægh hæræ ey længher bidhæ!
Thet lidher nw fast ath dawsens tidæ.
95r|then sistæ dagh nw komen ær,
myn syster skullæ nw wæræ hæræ
medh then ridder hwn sawdhæ fra,
ther myn kiempæ skullæ bestaa.
Mægh tøcker thet ær jen krank alidh
ath myn syster komer ey hidh;
thy maa I thet, herræ, finnæ
thet jech hawer reth ath thette sinnæ.
Dømer mægh thet gosz til och ladher mægh faræ,
thy ath thet skal doo thet samæ wæræ.
Jech seyer thette edher: thet gonger alt saa,
thet lower jech edher a mynæ tro.
Thy ath I wedhæ thet sanneligh
ath jech hawer hæræ wæret vdhen swigh
fra then fyrstæ dag och til thennæ tidh
sidhen I, herræ, badh mægh bide,
och tabeth sa mynæ stwndhæ
och mynæ mødhæ sa mangælwnde.
Thy tørff I ey ther vndræ aa,
herræ, ath jech wil giøræ saa:
faræ hiem och hawæ magh
och actæ ey hindis vrongæ sagh
æffther sligh mødhæ, som I hawer hørdh,
ther myn syster hawer mægh giordh.
Doo ath hwn ær i ordhen dierff,
hwn fonger ey aff wor faderlig erff
soo mygeth ey som jen fodh ær bredh
hwadh heller hwn ær blidh heller wred,
thy ath mægh til bør medh ræth
ath jech faar then arff al sleth!«
95v|Nw ther konningen thet forstodh
ath hwn war sa howmodh
och hwn wildhæ alt medh wreth faræ,
tha swaredhæ han hinnæ obenbaræ:
»I skwllæ æn, jomfrw, bidhæ jen stwndhe,
thy ath jech maa thet ladhæ jnghenlwndhe
aff koningligh woldh, ther Gudh gaff mægh,
ath giøræ ræth, thet seyer jech thik.
Thet seer wæl allæ godhæ mæn
ath thet ær ey middagh ændh.
Hæræ maa æn myghet føræ skie
thet wi nw lidhet til see.«
Tha konningen haffdhæ taleth saa,
then jomfrw och herræ Ywan bodhæ too
komær raskeligh ridhindhæ ther
saa ath jnghen wedhæ how han ær,
thy ath hans løwæ æffther laa
j thet hws jech saffdhæ fra,
som han om natthen hwiltæ sæg
och then jomfrw, thet seyer jægh.
Thet fyrstæ konningen wortæ thet war
ath then ynghræ jomfrw war komen ther,
han kiendhæ hinnæ tha i stad
och wortæ tha i sith hiertæ glad,
thy ath hwn wildæ nødhæghæ trettæ
om hwn mattæ lewe medh rættæ.
Han talet til hinnæ sa blideligh:
»J wærær wælkomen Gudh och mægh!«
The ridder løfftæ hinnæ aff sin hæst,
vndfingæ hinnæ som the kwndhæ bæst.
Thet fyrstæ hinnæ systær thette saa,
96r|konningh Artus mwndæ hinnæ sa wæl wndhfaa,
och hwn haffdhæ førdh then ridder thidh
ther hwn hawdhæ aff myghet lidh,
tha wortæ hwn sorth som jen jordh,
och stodh och talet ey jeth ordh.
Then jomfrw tha for konningen gik,
sa høwskeligh hwn til ordz fæk:
»Wi æræ hidh komen aa edher nadhæ,
thennæ ridder och jech, wi bodhæ.
Gudh tackæ hanwm for sin æræ
thet han wildhæ komæ hæræ
och hielpæ mægh hwadh han formaa
til thet gosz jec rættæligh aa!
Han giordhæ væl som jech hanum bad
dogh haffdhæ han jæth sægh jet anet stad
thidh han haffdhæ nogh ath giøræ;
thet faa I wæl hæræ æffter ath spøræ.
Sa ær han høwsk aff sinæ sinnæ,
han fwldhæ mægh hidh, jen fattugæ qwinnæ,
och wedh ey æn giørlig how jech ær,
dogh wil han stridhæ for mægh hær.
Myn herræ, jech beder myn syster thertil
om hwn thet nw giøræ wil:
for hinnæ dyghd medh edher radhæ,
ladhe mægh hawæ mith gosz medh nadhæ.
Jech bedis jnthet aff thet hwn aa,
om hwn wil mægh ey forsma.«
Then elderæ syster swared thertil:
»Sanneligh jech thet seye wil:
Jnthet wil jech hawæ aff thit,
thy ath thw hawer hwærkæn myghet heller lith,
thy maa thw wæl gongæ ath sowæ
96v|och ladh then snak thw driwer til howæ.
Aller kanth thu pridikæ saa
thet thu skalt thy meræ faa.«
Then yngeræ syster swarædæ thæræ:
»Thet maa man soræ kieræ
ath tølligh to ridder for woræ saghæ
skwllæ stridhæ och hawæ vmagæ,
och ær thet doo jet lidhet maal
ther myn ridher for stridhæ skal.
Mægh tycker thet wæræ jen ønkeligh tingh
ath thw wilth mægh thertil twinghæ
thet jech skal myth gosz saa mistæ
for thinæ swegh och klogæ listæ.
Jech wil myn ræth doo ey ap giwæ
om myn ridder han maa lewæ.
J mowæ thet mærkæ medh selwæ eder,
jech tørff myn ræt fulwæl veder.
Thy willæ jech giernæ takæ thik
om thw wilt giøræ sa nadæligh,
ladh mægh hawæ thet jæch aa
och ey medh vræt fra mægh faa.«
Then eldræ syster swaredhæ aff wredhæ:
»Thet skal thik føræ gaa til ledhæ!
Gudh ladhæ mæg førræ brænnæ
førræ noger skal thet kiennæ
thet thu skal jen pænningh faa,
førræ thissæ ridder to
ath skiliæ woræ trættæ
hwadh jech aa medh rættæ.
Gudh ladhæ mægh aldrigh lewæ
om jech wil thennæ stridh ap giwæ!«
Tha swaredhæ then yngeræ jomfrw:
»O herræ Gud, thet bedher jech nw,
97r|myth hob stander til thin nadhæ;
thw fræls myn ridder aff wodæ,
ther for rættæ sagh stridhæ skal
och weriæ wil sa myt maal
doo hawer jech thet ey aff hanum thent,
thy jech ær lidhet medh hanum kiendh.«
Ther the haffdhæ talet saa,
tha gingæ fram the ridder too.
Folket trændis thertil,
och allæ thet giernæ see wil
huilkæn aff them som mest formaa
och hin annen moo neder slaa.

Megh tøcker thet wæræ jen vnderlig tingh
thet werdhen gonger sægh sa omkringh,
the føræ godhæ wænær waræ,
skullæ samæn stridæ saræ.
Føræ willæ hver hin annen wæl,
nw willæ the hwær anen sla ihiel.
Hwærthieræ tenker aa
ath han annen skadhæ maa.
The hio thieris ørs pa bodhæ sidhæ;
hwær tordhæ wæl hin annen bidhæ.
Saa ønkeligh the sammen kiørdhæ
medh the storæ skafft the førdhæ;
hwær stak hin annen sa fast
ath thieræ skafft i syndher brast.
Hawdhæ hwær hin annen kiendh,
tha hawdhæ the jckj samen rændh.
The røttæ thieræ swærdhæ och fooræ samen
– thet gik them tha bodhæ aff gamen –
the slowæ hwæranen angestligæ;
hwerken willæ for annen wigæ,
ey sa bret som jen food
97v|– thet wolleth thieris howmodh.
Thieræ godhæ swærdhæ saa fast biedh,
the tryktæ vdh then rødhæ swedh:
giømen hielm och bryniringhæ
sa man thieræ blodh vdh springhæ;
thieræ anledhe och thieræ kienæ
trodnedh fast ath thet samæ sinnæ.
Thieræ swærdhæ war sløwæ och willæ ey biddhæ,
the wildhæ tha ey længer aa them lidhæ;
tha røttæ hwær sin kniff
– thet stodh om begis thieres liff –
och slar hwær annen ønkkeligh
saa ath ildh aff thieræ hielm giek,
man tenkthæ thieræ hielm skuldæ brænnæ;
the kwndhæ hwærkæn hin annen kiennæ.
Thieræ newæ war so hordæ;
hwærken thieræ hin annen spordhæ.
The bordis næær jen halff dagh
sa ath hwilken hin annen gaff jeth slaff,
tha war then annen ey seen,
han gialt hanum thet snarth igien.
Thieræ skioldhæ war saa forslawen
ath the mattæ them ey gaffne;
the hawæ fonget sa mangæ saar,
jech redhis thet them til dødhæ gaar
vdhen Gudh thet føwær saa
thet nogher them ath skylliæ maa.
Doo ath the helledhæ waræ godhæ,
the wortæ bodhæ samen modhæ,
thet kwnnæ jnghen lewindis kienæ
hwilkæn aff them ther skwllæ winnæ,
och mowe wæl pris bodhæ bæræ
for then stridh the haffdæ thæræ,
98r|och tradhæ bodhæ samen tilbagæ,
the tørfftæ wedher jen hwillæ ath tagæ
och sattæ them nedher aa then jordh.
The talledhæ hwærkæn til annen jeth ord.
Ther the haffdhæ them hwileth jen ridh,
thy begyndhæ ther affther jen hordh stridh
och slowis tha sa ønkæligh ther
ath hwært jeth barn ther war næær,
och allæ the ther saa appa,
taledh til annen och sawdhæ saa:
»Skullæ thissæ ridder sægh fordærwæ
for thissæ jomfrwer thieris ærffwe?
Thet tycker os wæræ mygel nødh
om the skwllæ therfor bliwæ dødh.
Thet kan them aldrigh wordhæ lønth
then mandom ther the hæræ rønt,
och ær jeth myget ønkelig maal
thet hwær a annen giøræ skal
tølligh nødh och mygel vmaghæ
och hwærken for thieræ egen sagæ!«
Then jenæ hawer then annen saa kieræ
ath haffdæ han wist how han man wæræ,
han wildhæ ther antigh død bliwæ
heller sægh fongen for hanum giwæ.
Thissæ ridder hær byries saa
lyddæ til och hørdhæ aa
ath folketh ther stodæ vdenwedher
tog til ath talis widh omsidher,
willæ konningen giøræ saa wæl
ath dømmæ imelom them ræth och skiel
doo ath thet war ey thieræ wiliæ,
och ladæ the ridder thermedh ath skiliæ.
Then yngeræ jomfrw swaredhæ tha til:
98v|»Thermedh nøwis mægh gatze wæl.«
Then eldræ jomfrw sawdhæ: »Ney!
Thet wedh wæl Gudh, jech giør thet ey;
jech wil ey myn ræt ap giwæ
medhen jech seer myn ridder lewæ.«
Dronningen badh konningen saa wæl giøræ:
»For mynæ bøn ladh mægh thet høræ.
Then yngræ syster mattæ jen triding faa
om thet ey meræ wæræ maa,
om hwn kan ey meræ fongæ
aff thet gosz hennæ mon æffther lange,
och ladher them thermedh wæræ sath
ath thissæ ridder mattæ skilies ath.
Mægh tøker thet fuldillæ wæræ
ath anten them skal dødh hæræ.«
Tha swaredhæ hinnæ koningh Artus:
»J hørdhæ thet wæl i thette hws,
ath then eldræ syster ær sa illæligh
thet hwn wil jckj lydhæ mægh.
Medhen hwn wil joo hawæ thet saa,
tha skifftæ sægh sielff thet bæstæ hwn maa.«
Alth thet folk ther komen war thæræ,
the vndredæ aa hwræ thet mattæ wæræ,
thy ath jnghen aff them thet førræ saa
saa jeffnth too ridder imellom gaa,
thy ath hwilkæn ther sattæ fram sith bien,
hin annen sloo hanum strax igien.
Tha sawdhæ bodhæ armæ och rigæ:
»Man finder jckj thissæ ridders ligæ!
Wistæ wi hwæm the mwndhæ wæræ
ther sa manneligh stridher hæræ!
Thet ær jeth wnder, the ridder godhæ
ath the kwndhæ aldrigh wordhæ modæ!«
99r|Natten mon them nw til goo
sa ath næpæligh hwær hin annen saa.
The waræ soræ, mødæ och trættæ,
the kwnne ey thieræ armæ ap lættæ
ower thieræ howet medh thieræ swærdhæ,
thy war thieræ slaff tha lidhet werdh.
Forganghen war tha allæ thieræ makt
aff stoor mødhæ, saa hørdhæ jech sawdh.
Och blodhet veldh i thieræ saar
som then kedel ower jeldhen staar.
Hwær jen redis for annens skadhæ
och wildhæ tha giernæ væræ medh nadæ.
Mægh tøcker thet ey wndher wæræ
ath them løstæ ath hwillis thæræ.
For thessæ thwinnæhandhæ saghæ
thy hioldæ the ap och hawdhæ magæ.
Førræ the skyldis aff then stad,
tha worthæ the bodhæ i hierthet glad.
Herræ Ywan mwndhæ tha æffther ledhæ
hwadh then annen ridder hiedhæ:
»Edlæ ridder, jech spøør thik nw,
hwadh ær thith naffn och hwem æst thw?«
Herræ Gawian kiendhæ hans røst ey thæræ,
thet tøcker mægh ey wnder wæræ,
thy han hwiskedhæ och kwndhæ ey talæ;
thet hawdhæ han aff blodzens qwalæ,
ther hanum randh aff til mygel twangæ,
han kwnnæ ey wæl røræ sin tongæ.
Tha meltæ herræ Ywan:
»Edlæ ridher,« sawdhæ han,
»os kan ther jngen skyldh for giwæ
thet vi ma heræ ey længer bliwæ.
99v|Thet wi nw skal skiliæs ath,
thet giør os thennæ mørkæ nat.
Jech wil thet seyæ aa mynæ sandh
thet thu æst jen then fromestæ mandh
ther jech hawer seeth i mynæ dagæ,
oc sa ridderligh tørff liweth wowæ!
Jech fæk aldrigh i noger tidh
jen saa hordh jen lidæn stridh.
Therwedh kinnes jech sanneligh
aff the slaw som thw gaff mægh,
jech wænther mægh næppæligh ath fongæ bødher,
hwærken aff hindher heller fødher.
Jech kan mægh nw nøwæ røræ,
thet mowæ I bodhæ see och høræ.
Jech seyer thet aa mynæ tro
ath I kwnnæ edher røræ saa,
then skal sægh fuldhwæl akthæ
som sægh skal for edher woktæ.
Jech tenktæ aldrigh ath finnæ then
– blanth hiednæ heller christenæ mendh –
ther mægh sa længy striddis wedher
thet jech hanum jckj slowæ nedher.
Thy maa jech wæl ther kinnes wedh,
thw hawer mægh kiændh jen annen sedh.
Thinæ storæ slaw giør mægh sa wee
ath jech kan hwærken høræ heller see.
Herræ, I mægh væl tro maa,
i mynæ dawæ jech aldrigh saa
nogher tidh sa from jen mandh
ther sith swærdh saa røræ kandh
och sægh sa manneligh bewisæ.
100r|Thissæ wil jech edher prissæ.
Nw seyer mægh, herræ, hwadh I hiedher
– thet ær then tingh jech effther ledher –
aff hwadh slekth thw komen æst,
och hwadh frændher thik ær næst.
Vistæ jech hwæm thik mwndhæ fødhæ,
tha haffdæ jech wæl stedh mynæ mødæ.«
Herræ Gawian swaredhæ tha medh skiel:
»Jech wedh thet for sannindhæ wel
ath jech fæk fleræ slaw aff thik,
thet kindis jech medh sielwæ mægh.
Jech ma thet seye medh sanindhæ nw,
thith jenæ war støræ æn myne to.
Jech reddis jech skullæ for thik fly;
ther jech slo jeth, tha slost thu try.«
Herræ Iwan mwndhæ hanum swaræ:
»Gudh gawæ jech wistæ how I waræ!
Thet ær then tingh jech æffther ledher:
eders naffn och hwadh I hiedher.«
Herræ Gawian loo och sawdhæ saa:
»Thet wedh wæl Gudh ther alt formaa,
hawer jech thik giwet noger slaw,
thu hawer mægh gialledh them i dag
och skrewet them aa myn hielm saa
ath jech thet aldrigh glømæ maa.
Tha wil jech giernæ thik nw seye,
och wil jech thet ey længher tye:
Jech hiedher Gawian forvdhen spot,
myn fadher war kaleth konningh Lot.«
Thet fyrstæ herræ Ywan thette hørdhæ,
willæ I høræ hwadh han giordhæ?
Han kastæ fra sægh bodhæ swærdh och skiold
100v|langh wey borth pa sorten mold,
och kierdhæ sægh sa harmmæligh:
»O wi, wlyckæ wil swighæ mægh!
Hwadh vndhæ stwndh mon wæræ thennæ
ath jech skuldhæ thik ey føræ kiennæ!
Hawdhæ jech wist how thw waræ,
tha wildhæ jech giensthen obænbaræ
mægh giensten for thik giwæ
och æffther thin myndhæ bliwæ.
Thy ath for allæwærdsens æræ
willæ jech ey wabæn modh thik bæræ
saframth som jech thik kiænnæ,
herræ Gawian, myn kieræ frændhæ.«
Tha herræ Gawian thet forstodh,
tha sawdhæ han til then ridder godh:
»Mægh tøcker thet wæræ vnderlikt!
Hwadh man thw æst? Hwi taler thu slikt?«
»Jech hiedher Iwan, frændhæ thin,
konningh Jørian hiedher fadher myn.
Jech andh thik wel for allæ mendh
thy jech wedh wæræ i wærdhen ændh.
Thw hawer mægh bewist dygdh til howæ,
thy ær jech skyldugh thik ath lowæ.
Thu i allæ stadhæ æredhæ mægh
ydermeræ an selwer thik.
Hwadh jech hawer giordh modh thik,
– thet wedh wæl Gudh, thet angerer mægh.
Jech bywdher thik therfor bodh
for thet jech hawer thik giordh imodh,
jech kinnes ath jech ower wonneth ær
for alth thet folk som nw ær her.«
Medh twcth swaredhæ herræ Gawian:
101r|»Gudh forbywdhæ thet,« sawdæ han,
»ath jech skal noger tidh for tølligh sage,
pæningh heller bodh therfor tagæ,
thy jech kienis therwedher
mægh anger thet jech giordhæ edher.
Dhet I bywdhæ mægh til æræ,
sanneligh thet skal ey wæræ!«
Herræ Ywan swaredhæ thertil: »Ney,
sanneligh, thet skieer ey,
thy jech ær træth och kan ey standhæ
thet hawer jech fonghet aff thinnæ handhæ.
Thy ær jech skyldugæ mægh ath giwæ
och æffther thinnæ myndhæ ath bliwæ.«
Herræ Gawian meltæ och soor om Gud:
»Sa hielpæ han mægh medh sith bwdh,
som jech kam aldrigh widh tøligh wandhæ
aff nogher lewindis mansz handhæ
som thu hawer nw giord mægh,
thet seyer jech for sannindhæ thik.
Jech seyer thet ey for tølligh sagh
thet jech thik roser aa thin bag,
æn doo ath thu mægh wkwningh waræ,
jech sawdhæ thet doo obenbaræ,
jech willæ ey wedh thik stridæ mer
heller och skyfftæ medh thik hogh fleer.«
Ther han haffdæ taleth saa,
tha gik the samen bodhæ too
och togh hwærannen om hals
the myntes lewæligh vdhen falsk.
Hwærthieræ gaff hin annen pris,
the giordhæ thet for the waræ wis.

101v|Men the ridder herom kiwæ,
hwærthieræ wildæ annen priis giwæ,
tha kam konningen ridindæ thæræ
och alth thet folk som ther war næær.
The vndredhæ allæ therappa
hwi the mwndhæ giøræ saa,
ath the waræ tha blidhæ
effther tøligh hordh stridhæ.
»Hwadh ridder mwn thette wæræ
ther allæ daghen stridher heræ
ath jnghen man them ath skiliæ mattæ
och nw ær wordhen sa bradeligh sattæ?«
Koningen sawdhæ tha thæræ:
»Jech wil edher spøræ meræ:
Hwadh ridder æræ I bodhæ
ther hwær wildhæ annen skadhæ
och sa skiødæligh wordhen ower jenæ?
Thet wndred ridder och swænæ.«
Herræ Gawian swaredhæ hanum til:
»Myn herræ, jech edher gierne seye wil:
mygel vlyckæ tha war thennæ
ath hwærkæn os annen skwldhæ kienæ.
Do wil jech giøræ som I radhæ
och seye how wi æræ bodhæ.
Thette ær myn frændhæ herræ Ywan
och jech edher frændhæ Gawian.
Jech kiendhæ ey then edlæ mand
førræ æn omsidder sawdhæ han
och spordhæ hwadh man ther jech war.
Omsidher fæk jech sa til swar
som Gud sin nadhæ
102r|han wildæ os frælsæ bodæ,
och sawdhæ hwær os annen fra
hwadh mendh wi waræ bodhæ too.
J then same tidh wi kiendis vidh;
haffdæ tha længi standhet then stridh,
tha mattæ jec ændhæligh døø
for wrangæ sagæ then eldræ møø.
Thy wil jech mægh heller giwæ
wonnen man æn dødh bliwæ,
och myn frændhæ skullæ hawæ then mødhæ
heller sørigæ noghet effther myn dødhe.«
Therwedh wreddes herræ Ywan tha
han hørdhæ herræ Gawian tale saa:
»Myn kieræ herræ, thet hawæ I hørdh,
han legher mæg til thet han hawer giord.
Thet wedh wel Gud i hemmerigh
ath jech maa jckj weræ hans lige.«
Herræ Gawian swaredhæ hanum tha:
»Jech wedh ey hwræ thet wæræ maa;
ther wil jech aldrigh kiennes veder
thet jech hawer noghet pris for edher.«
Jech kan ther jckj seye fraa
aff al then twkt man ther saa.
Och hwær aff them hin anen bødh
vdhen twangh och vdhen nød.
Tha konningh Artus hørdhæ thieræ dygd,
hans hierthæ fæk aff gledhæ jen frygd:
»Jech wil eder vel forligæ
sa ath hwerken skal hin annen swige.
Jech ær thissæ i myth hierthet glad
102v|thet jech seer i thennæ stadh
eder lewindis bodhæ
forvdhen liffsens wodhæ.«
Konningh Artus sawdhæ meræ:
»Ladher kome folket fleræ,
jech wil them thet allæ visæ
hwræ jech wil thissæ ridder prisæ
hwadh her ær skiedh for snimæ
j thennæ dagsens timæ.
J skullæ thet allæ høræ
hwadh thissæ ridder mwndhæ giøræ.
Do ath the waræ bodhæ høwskæ och boldhæ,
the vildæ them do giwæ i myth voldhe
ower allæ then kiæræ them mellom ær,
och for then sagh the stridher her.
Jech skal them forligæ bodhæ
medh mynæ wisæ radhæ.
Hørær hwad jec seyer nw:
hwaræ ær then yngeræ jomfrw
ther sægh heræ hawer kierdh sa soræ?
Ladher hinnæ komæ nw til swaræ.
Jech wil hinnæ giøræ ræth
om thet gosz the hawæ i træth.«
Then eldræ jomfrw swaredhæ ther:
»Myn herræ, jech til redhæ ær,«
och giensten fram til koningen rændhæ.
Thet fyrstæ konningen hinnæ kiændhæ,
tha melthæ han och sawdhæ saa:
»Thw tørfft ey sa næær gaa,
dog at thu holder thik klog for allæ.
Jech lodh thik jckj jndh kallæ.
103r|Thu skalth thine syster faa
alth thet hwn medh rættæ aa
och jnthet aff thet holdhæ
saframth som jech maa woldæ.«
»Kieræ herræ, jech bedher edher ændh,
J giøræ thet bodæ for Gudh och mendh:
Taler jckj længher slikt!
Mægh tøcker thet wæræ vnderlikth,
thy ath jech ma thet ey høræ
och æn halwe sidher giøræ!
Do ath jech mægh forglømdhæ
sa ath jech myne ordh ey giømde,
thet stoor doo edher vel til madhæ
ath I skullæ mægh ey hadhæ
heller mægh i ordhen tagæ
for nogher tølligh handhæ saghæ.
Edher bøør thet til aff koninghligh æræ
reth ath giøræ the ther kiæræ.«
»Jech kienes ther sanneligh vedher
reth ath giøræ, thet seyer jech edher!
Thy wil jech edher ath skilliæ
reth twerthimodh thin williæ,
thy ath jech hawer thet for Gudh jeth
thet jech skal allæ giøræ reth.
J sa thet vel, jomfrwe
– willæ I thet hawæ i howe –
henne ridder och saa thin
gingæ bodhæ samen til myn
och gawe thieræ trette j myth voldh.
Æn do ath I ære i hierthet boldh,
103v|jech maa ey giøræ som thu wilth
hvadh thet giør thik goth heller ilth,
thy ath vi wedhæ thet allæ sleth
thet thw taler, thet ær ey ræth.
Skal jech mellom edher dømme,
tha ladher edher bodhæ thertil søme;
hwer edher skal hin annen jettæ
ath lewe medh nadhæ och veræ settæ,
heller och vil jech seyæ brath
thet jech wedh wæræ for Gudh sath:
Myn systersøn forwonnen æræ
for thin sagh och wrangæ kieræ.
Forliges I ey ath thette sinnæ,
tha skalth thu fongæ halwe myndhæ.«
Han giordhæ thet aff dygdh och ey aff bradhæ
och willæ then jomfrw thermedh radhæ.
Then jomfrw swaredhæ hanum thertil:
»Jech seer thet gaar ey som jech wil.
J skullæ, myn herræ, ther for radhæ.
Thet staar til edher nadhæ.
Hwadh J giør medh reth och skiel,
ther skal os bodhæ medh nøwes wel.
Och ther skullæ vi ath lidhæ
sa ath thet skal jnghen syndher slidhæ.
J mowe wel for mægh lowe
førræ jech ridher her fra howe,
hwadh I giøræ, herræ kiæræ,
thet skal alt stadugth veræ.«
»Jech seyer edher thet, jomfrw, nw
ath I skullæ wæræ hinnæ frw,
och alth thet gosz hwn erwe maa,
104r|thet skal hwn aff eder vndhfaa
och thienæ edher theraff sa gierne
som hwn war edher eghen tærnæ
til allæ madhæ och giøræ saa.
Do skullæ I hinnæ ey forsmaa.«
Konninghen skyffte mellom them saa
ath them bodhæ nøwes tha.
The tackedhæ hanum hwadh the mattæ
och redh sidhen thedhen satte.
Konningen meltæ til Gawian:
»Kieræ frændhæ,« sawdhæ han,
»ladh her Jwans waben aff tage,
och skibe edher bodhæ mage.
J skullæ nw veræ blidhæ
effther tøllig jen hordh stridhe.«
The giordhæ alt som konningen badh,
och togh tiere waben aff j stadh.
The gingæ them bodhæ samen,
medh gledhæ och sa medh gamen;
jngen matte finnæ theræ
thet jen wildhæ pris for anen bæræ.
Tha the herer dedhen ginghæ,
jeth vnder the ath see finghæ:
ath jen løwe kam gangindhæ thæræ
och løbær som hwn galn æræ;
hwn lette medh føwe listæ
effter sin kieræ herræ, ther hwn haffde myst.
Ther the sowe then løwe løbæ,
tha togh folket til ath øbæ;
the redis for then vodhæ
ath løwen skulle them skadhe.
Thet fyrste løwen sin herræ saa,
104v|hwn feldh for hans fødher och ladh.
Och worte saa glad ath hanum fandh,
hwn fogner hanum thet bæste hwn kandh.
Herræ Ywan badh thy folk bidhæ:
»J tørff ey for løwen qwidhæ,
jech tørff thet lowæ aa myn sandh
ath hwn skal skadhe jngen mandh,
thy ath hwn hawer mægh giwet sægh
och ær mægh lydhygh men hwn ær qweg.
Wi æræ to godhæ vener bodhæ
och vi lyde gierne hwer aners radæ.«
Tha kiennes the allæ samen wedher
– thet seyer bogen for sannen edher –
hwad the hawde førræ hørdh:
thet løwens riddher hawdhæ giørd,
ath thet war jnghen annen mandh
forvdhen herræ Jwan.
Herræ Gawian sawdhæ til Jwan tha:
»Thet wedh vel Gudh som alt formaa
ath jech hawer thik thet jllæ lønth,
then dygd ther jech hawer aff thik rønt
tha thu giordhæ sa mygeth wel,
thw slost then storæ resæ ihiel
och frælsedæ myne systerbørne.
Wi æræ thik skyldugh ath tiene gierne.
Thw halp them ath holdhæ landh oc borige
och frelsedhæ them aff høwelig sorige.
Jech hawer ther offte tenkt appa
hwræ thet matte veræ saa,
sidhen jech aff myn syster hørde
hwadh løwens ridder for henne giordhæ.
105r|Jech spordhæ hwadh ridder war thenne,
hwn sawdhæ jech mwndhæ hanum kiendhæ,
jech kwnnæ thik do ey finnæ
førræ æn nw ath thette sinnæ.«
Effther thissæ same ordh
the toge wandh oc gik til bord;
man skibedhæ them allæ madhæ
til dryk och til edindhæ bodhæ.
Tha the allæ mette waræ,
the lodhæ tha bindhæ thieræ saræ.
The ginge for konningen tha ath standhæ
och spordhæ hwad the skullæ tagæ til hande.
Tha lodh konningen kallæ thidh
jen mester han haffdhæ a myghet lidh
och prissedhæ war ther allermeest.
Han war aff thy legiær bæst,
och lodh bindhæ thieræ vndhæ
i the same stwndhæ.
The blewe sa længy thæræ
ath the wel hielæ æræ.

Thet førstæ her Jwan var forgongen
the saar han haffdæ ther fongen,
tha kam hanum affther i howe
kierlighet til sin hosfrwe,
hwræ han kwndhæ i stakket fræst
fonge thet affther han haffdæ myst.
Han matte ey lenger medh tøllig mødæ
tolæ then twangh forvdhen dødhæ.
Han tenktæ ther sa stadelig aa
hwræ thet matte worde saa
ath han kwnne sa hedhen faræ
thet jnghen skvllæ thet wordhæ waræ.
105v|Til then kieldæ hanum togh ath lange
som han toldhæ for sa mygel twangæ
och willæ ther antten bliwe dødh
heller giøræ then frwe sa mygel nødh
thet hwn skullæ hanum forgiwe
– om hwn villæ medh nadhæ bliwe –
hwadh han hawer hindhæ giordh amodh,
och bywdhæ hindhæ aller annen bodh.
Wil hwn ey sin wredhæ forladhæ,
tha villæ han hinnæ sa sarlig hadhæ
hwadh han for maa reth allæ sinnæ
wdhen mwr och vdhen thinnæ
thertil hwn sielff wil kiendis vedher
och giøræ giærnæ hwadh han hinnæ beder.
Ther han haffdhæ ther tenkt aa
ath willæ ændeligh giøræ saa,
han gadhæ tha bodhæ redhet och gonget
aff the saar han haffdhæ ther fonget.
Saa redh han jenæ aff thet hws
om morigenstwndh føræ dagen war lyws;
raskeligh han tha thedhæn redh
til then kieldæ then gieneste leedh,
och hans løwe medh godhæ williæ
ther sægh willæ aller fra hanum skiliæ,
hwn gik medh hanum jene;
han haffdæ ey fleræ swæne.
Allæ the vndher wortæ ther giord
ther I aff førræ hawer sawd hørdh,
medh frost, hawel och jse
forvdhen allæ lissæ,
løgnejeldh hagel och torden
hørde man ther forvdhen skiøn
106r|saa ath allæ the a hwseth æræ
mowæ them jamærligh kiæræ;
for then ønkeligi nødh
the hawe angest for thieræ død,
thy ath torn och mwr skielwe weder
som the skullæ giensten fallæ nedher.
Allæ the som ther war jnnæ,
waræ heller vdhæ ath thet sinnæ
och sa langt dedhen kometh bort
ath jnghen fingæ til them spordh.
The bannedæ vennær och frændher
ther hwsedh bygeth medh sinæ hændher
jnnen sa pineligh jen stadh
som the sa offtæ skullæ wæræ vglad,
och ther mødhæ lawdæ aa,
thy ath jen man ma thet wel giøræ saa,
them allæ thertil twinge
amodh thieris egen wiliæ ath tinghe
heller och tolæ tøligh vmage
jngen for thieræ egen sage.
Lvneta taleth til sin frwe:
»Jech bedher edher ath I hører mæg nw
hwadh jech nw wil seyæ edher.
Mæg tøker I tørffwe thet fuldwel weder
– om I kunnæ then finnæ –
ther sægh tordhæ thet vndher vinnæ
– anthen ridder heller swændh –
ath veriæ edher landh for tølig mend.
Jech redis do then finnes jckj til
ther thet for eder skyldh giøræ vil,
thy ath hæræ ær jngen i eders landh
ther sægh tørff tage thet til handh
106v|eders landh sa voctæ och giømæ
som eders æræ søme.
Thy søriger jech i hierthet saræ
om han skal sa hedhen faræ,
men han os giør sa mygel wandhæ,
om jngen man skal hanum bestandhæ.
Tenker thera, myn kieræ frwe,
och hawer thet stadelig i edher howe,
hwadh hæræ wordher bæst til radhæ,
och frælser os aff thenne skadhæ
– heller oc myster I then æræ
ther mange ar hawer veredh hæræ.«
»Nw sey thet mægh, myn hiertens kieræ,
hwadh thik tøker thet bæstæ ath wæræ
ath wi skullæ til radhæ tage
modh tølligh jen høwelig sage.
Thu skalt giøræ som jech thik bad:
leggæ megh nw for noger rad
medh thine kloge liste;
Gudh ladhæ mægh them ey mystæ!«
»Thet ladher jech edher, myn frwe, høræ
– jech kiennes jech ær thet skyldig ath giøræ –
hwadh jech vedh j werdhen veræ
ther edher kan kome til eræ.
Tha wedh jech wel forvdhen swig,
J hawe alt wiser radh æn mægh,
ther edher kan vise til allæ made
hwadh I skulle giøræ heller ladhæ.
Jech wil en heller tolæ her
tøligh nødh som ower os goor,
æn noger skal fa ther effne til
ath seye thet medh rætte skiel
107r|thet jech skullæ edher weræ vtro.
Ney, sanneligh, jech giører ey saa!
Kwnne thet ey effther edher wiliæ gaa,
jen høweligh skadhæ tha matte jech faa
saa ath jech arme qwinne
kwnne thet aller forwinne.
Thy skwllæ I theræffther vocte
oc edher giørlig therom acte
ath her kunne kome noger then man
ther edher angest løse kan.
Thet ma do ey i dagh skie,
thet giør mægh i myth hierthet wee.«
Then frwe swaredhæ: »Thet seyer jec thik:
Te ridder hæræ ær nw hos mæg,
om them tørfft thu jnthet tale,
the kwnne ey løsæ myne qwalæ,
thy ath jech wedh thet medh rettæ sandh
ath jnghen aff them ær thertil mandh.
Jech lidher nw til thine radæ,
thu skalth mægh frelse aff wodhe.
Wise mendh the seye saa:
J trongh skal man wener tro.«
»Myn frwe, matte thet sa gaa
ath vi kwnne then ridder faa
ther tre riddher jene bestod.
Thet sa I wel, myn frwe god
han giordhæ æn och mere vel:
Han slo then store rese ihiel.
Jech vedh ey giørligh hwad han hiedher,
ther myth hierte effther ledher
– om jech tha retteligh mynes kan –
107v|løwens ridder tha hiedhæ han.
Jech æn meræ seye wil:
Then frwe ær jckj i werdhen til,
och jnghen herræ ær sa righ
– thet skullæ I wedhæ sannelig –
ther hanum matte sa myghet gywe
thet han wildhæ hos hanum bliwe
førræ han for liges medh sin frwe,
ther aldrigh gonger aff hans howe,
vdhen thet wordher hanum jeth
man skal them bodhæ giøræ setth
sa ath hwn skal hanum forladhe en
hwadh han hawer hinnæ giordh igien.«
Then frwe swaredhæ Loneta tha:
»Thw skalt then ridder thet ladhæ forstaa
– bedh hanum giøræ thet for sin æræ
ath han bradelig komer heræ –
vil han sa ødmyge sægh
ath han vil komme hidh til mægh,
jech vil medh makt och mowe
forlige hanum och sin frwe,
och wil jech wisse giøræ heræ
ath thet skal alt stadwgt veræ,
och thet skal jngen brydæ
om jech moo liwedh nydhæ!«
Lwneta worte tha bradh til swar:
»Førræ jech skal hedhen faræ
effther then ridder noger leedh,
tha vil jech hawe edher iedh.
I skullæ ey ther wredes vedher
ath jech bedhes thet aff edher.«
108r|»Jech vil thet giøræ gierne,«
sawdhæ frwen til sin terne.
Lwneta feeld aa knæ nedher:
»Myn frwe, I giører som jech beder!«
Hwn fæk hinnæ helligdom there
ther then frwe skullæ aa sweræ,
och thertil jen messebogh
– thet giordhæ hwn for hwn war klog.
»J legger edher handh thera j stad!«
Frwen giordhæ som Lwneta badh.
»Thet wil jech vndher skiliæ:
Gaar thet modh edher wiliæ,
J skullæ mæg aldrig giwe sagh
lønligh appa myn bag
heller och obenbaræ,
hwadh thet helst kan weræ,
for thy thet ær alt giordh for eder
oc ey for andræ, thet kienes jech veder.
J skwllæ, myn, sweræ saa:
Sa hielpe mægh Gud ther alt forma,
ath jech skal thette holdhe
saframt som jech maa woldhæ.
Jech wil Gudh oc thik thet jette
ath jech skal giøræ them bode satte,
løwens ridder och hans frwe,
som the varæ leweste too.«
Ther then frwe haffdæ soredh saa,
Loneta hiemeligh ath hinnæ loo,
och tordhæ thet ey obenbaræ
ath then frwe skuldhæ worde thet waræ.
108v|Lwneta hawer medh fower føwe
fongeth the visse ther hinne vel a nøwer,
krewer bradeligh sin hæst
och rider theden som hwn maa meest,
sa raskeligh then frwe fra
then giensten vey til kieldhen laa.

Lwneta bradeligh ath see fæk
at løwen hoss then kielde gik;
hwn worte i sith hierte glad
och stodh aff hesten tha i stad
och wiste thet giørligh tha for sandh
ath thet mwn weræ her Jwan.
Hwn takedhæ Gud ath thet same sinnæ
ath hwn skuldhæ hanum sa bradeligh finnæ;
hwn acthet sægh alth lengher at fare
førræ hwn worte then ridder ware.
Tha herræ Jwan hinnæ saa,
han kiende hinnæ giensten tha.
Han gik aff stadh som han stodh jene,
sa gladhælig then jomfrw igien.
»Veræ Gud velkomen i hemerigh,
myn hiertækiæræ, oc sa mægh!«
The vndhfinges lewelig too;
tha taleth til hanum then jomfrw:
»Thiss tacker jech Gud giernæ
ath jech fandh edher sellige, terne.«
»Jomfrw, ma jec spøræ thik,
hwarfor lidher I effter mægh?
Lader mægh thet høræ:
Hwadh tidindæ hawe I mægh at føræ?«
»Jaa, wed men, sanneligh,
109r|jech wil edher aldrigh swige.
Meræ gledhæ ær mægh ey tiedh
æn thet jech hawer edher hæræ seet.
Then aldræ wennestæ frwe myn
hwn skal nw affther wordhæ thin
och vil nw theraff ladhæ
edher ey længer ath hadhæ.
Hinnæ nadhæ skullæ I nydhæ,
wil hwn sin jedh ey affther brydhe.«
Tha herræ Jwan thette hørdhæ,
willæ I hørræ hwadh han tha giorde?
Han worthe sa gladh ower madhæ
for hwn wildhæ sin wredhæ forladhæ.
Han tenkthe thet skullæ ey sa gange
ath han skullæ tølligh tidindhæ fonge,
han togh then jomfrw tha til sin:
»Vedh I thet nw, kieræ myn,
om jech i werdhen lewe,
j edher tieniste skal jech bliwe.
Jech wedh togh wel ath thet ær saa
ath jech sa længi ey lewe maa
thet jech fongher edher thet fullelig lønt
then dygd jech hawer aff edher rønt.«
»Myn herræ, I tørff ther ey thwiwel pa bæræ
J hawe nw fonghet sa høweligh jen æræ,
J mowe mægh fuldwel løne.
Mægh hobes jech skal thet røne
thet jech hawer thiænth aff edher nade
heller nogheth giordh thet I mægh badhe.
Sanneligh jech thet seye maa,
jech redes do thet ær ey saa,
109v|thy ath aldrigh men jech i werden lewer,
kan jech thet forskyllæ medh eder
for then hielp jech fæk aff thik
ther the villæ brænne mægh.«
»Thet ær mægh lønth meræ æn 1000 sinnæ;
thet tacke eder Gud, stalte qwinne!«
Lwneta swaredhæ i then same ridh:
»Mæg tøcker thet veræ nw til tidh,
wi willæ nw ey lenger bidhæ,
wi willæ nw til hwsset ridhæ.«
»Lwneta jech thet spøræ aff eder:
Vedh then frwe hwadh jech hiedher?«
»Jngen aff them i hwsseth æræ,
kienner edher, myn herræ kieræ.
The aa hwsseth æræ allæ,
løwens ridder the edher kallæ.«
The taledhæ manth och giorde them gamen
ther the redhæ til hwsseth samen.
Hans løwe gik alt hoss hans side
och villæ ther jckj affther bidhæ;
hwn willæ segh allær wed hanum skiliæ
om thet gaar effther hinnæ viliæ.
The varæ sa tyst i thieræ ladhæ
ther the redhæ a the stradhæ
– thet seyer boghen edher for sandh –
the taledhæ til jngen lewindis mandh.
Tha the kam i hwseth jndh,
jomfrwen taledhæ til sin wen:
»Wi skullæ nw for myn frwe gonge,
tage then nadhæ som wi ma fange.«
Herræ Jwan for then frwe gik.
110r|Sa lewelig hwn hanum vndhfæk.
Han sa høwskeligh hielsedæ hinnæ;
hwn kwnde hanum ey for vaben kiennæ.
Haffdhæ hwn wist thet forsandh
ath thet hawdhæ weredh her Jwan,
sannelig medh rettæ skiel
hwn hawdhæ hanum ey vndhfonghet sa wel.
Lwneta sawdhæ til sin frwe:
»Nw ladher hanum eder hielp dwe
til then frwe han wel andh;
thet wil fortiene then edlæ mandh.
Ladher hanum ey lenger standhæ for eder,
setter hanum hoos edher nedher,
och giører hanum i hans hierte glad.
Thet ær then bøn jech eder bad.
Jnghen man hanum hielpæ maa
– myn frwe, tencker therappa –
ey frwer, ey jomfrwer, ey ridder eller swene,
forvdhen I alljene.«
»Jech wil hanum gierne giøræ frommæ
och alth thet hanum til æræ maa komme.«
Then frwe sawdhæ til then ridder tha:
»J skullæ medh mægh ath siddæ gaa.«
Tha sawdhæ nw then jomfrw skiøne:
»Hwi skal jech thet nw lenger løne?
Jech wil thet nw obenbaræ,
men thet skal jo thet same veræ.
Then ridder her nw komen æræ,
han ær edher eghen hiertens kieræ
och hawer ey anen frwe æn eder.
Giørær wel thet han edher beder!
110v|Thet ær then stalte her Jwan,
konningh Vrians søn, then edlæ man.
Hwadh han broth thet skullæ I forgiwe;
han wil effther edher mynne bliwe.«
Tha then frwe thette hørdhæ,
willæ I høræ hwadh hwn tha giorde?
For wredhe matte hwn segh ey stillæ:
»Lwneta, nw hawer thu giordh jllæ!
Thw wilt mægh jo ther twinge til
thet jech aldrigh giøræ wil,
ath jech skal ælskæ then mandh
ther mægh ey wel aff hierthet andh
och allæ stedhæ hawer mægh forsmod
och giordh aff mægh bodhæ spot och haadh.
Nw kiennes jech ther ved sannelig,
thw hawer mægh affther giordh swig.
Thw mattæ alth heller hieme weræ
æn tølligh jen giest førdh mægh hæræ.
Heller wil jech allæ myn dawe
løwe vedh nødh och tølligh awe
æn jech willæ wæræ hans wen.
Varæ mægh jckj for jedhæ myn
– tha wil jech then jngenlwndh brydhæ
saframt som jech maa liwet nydhæ –
jech wildhæ hanum aldrigh wenskab giwe
meden jech matte i werdhen lewe,
ey for tieniste och ey for bøn,
ther skullæ han fonge aff sannen røn,
thy ath jech haffdhæ thet stadeligh jeth
ath vi skuldhæ aldrigh wordhæ sath.
Men han ær komen a myne nadhæ,
hanum skal reth jnthet wordhæ ath skadhæ.
111r|Jech hawer ey nw aneth til,
jech wordher ath giøræ hwad han wil,
medh reth hiertens godhæ wiliæ;
os maa jnghen vdhen dødhen skiliæ.«
Tha swaredhæ hinnæ her Iwan:
»Gudh tacke edher, frwe,« sawdhæ han,
»brødh jech noghet i thennæ stadh,
ther hawer jech standhet for manth jeth badh.
Gudh ladhe mægh lewe men jech maa,
och aldrigh fleræ tølligh faa!
Jech wil nw edher æræ giøme
och aldrigh mægh sa saræ forgløme.«
Frwen swaredh sith hiertens kieræ:
»Jech wil tage edher igien medh æræ.
Gudh giømæ os fra allæ nødh,
os ma jnghen skiliæ adh vdhen død!«
The ginge samen i then same stwndh
och myntes tha aff hiertens grwndh;
hwær togh hin annen om sin hals
och myntes leweligh vdhen falsk.
Herræ Iwan sawdhæ som han stodh,
then edlæ ridder stalth och godh:
»Aller wil jech modh edher brydhæ
medhen jech ma liwedh nydhe!«
Nw ma herræ Iwan were gladh och blid
och lewe forvden angest oc qwid,
thy ath all hans sorigh ær nw endh
och hanum til gledhe och skiemten wend.
Lwneta bad sa jnderligh:
»O herræ Gud i hemerigh
medh sin segnede nadhæ
giøme eder samen bodæ
111v|och ladhe edher herræ lewe sa
ath I ma hemeriges gledhe faa
och nade forvdhen endhe
ther edher skal dødhen hendhe!«
Nw hawer Lwneta alth fonghet
thet hwn hawer lengy effther longhet,
forlikt then herræ och sin frwe
sa ath the æræ wenne nw.