af Anonym (1508)   Udgiver: Boeck, S.S. (2015)   Tekst og udgave
forrige næste

| | EEn man møget wel byrdigh i blanth israels folck som heedh ioachim Och han wor fød aff een mans sleght som heet Judas oc han wor sijn eghen faare hiørde oc han wor een aff the tolff brødre iacobs patriarche sønner ther the xij israels slegther kom aff Oc iacob han wor ysayas søn som waar abrahams søn Hwilken abraham gudfadher iætte at han wilde lade sijn søn fødis aff hans affkomme oc sculde meth sin dødh oc fwlgerningh løsæ menniskens køn Hwilken ioachim som ræddis gud oc tiænte hannum met milhed oc mangfollelige got gerninger Thet gotz han afflede om aareth thet skiffte han i tre delæ Een deel | gaff han fattige folck Annen deel gaff han guts tiæneste men Aff then tridie deel føddhe han segh oc sith folck met Thi forøgte gud hans pen ninge oc gots oc ingen wor hans lige bland alt israhels folck Thetthe begynte han at gøre ther han wor fæm oc tywe winter gammell tha feck han seg een husfru aff hans eghen sleght aff koningh dauidis byrd oc hon heet Anna oc the wore til sammens i tywe winther och kunne ey faa børn sammen Een tijt ther effter gick han i mønstret oc sculde offræ til gud tha kom een til hannum som heet ruben oc wissde hanum aff mønstret oc sagde til han num at han wor icke werdug at wære vdi guts mønstret for han hafde | icke fructh met sin husfru som tha wor seet vdhi lowen at the sculde wære forbannede som ey finge fruct sammen. ther ioachim thet hørde tha gick han grædendis aff mønstret oc wilde ey fare hiem til sin høstrw Men han togh sit fee oc sine hiørder met sig oc foer langt borth i ørken oc man konne ey finne hannum i fæm manede oc ther græd han saarlige oc sade so. o thu alsommectiste gud miskunde meg oc hør min bøn. ther anna hans husfru vnderstod at han wor bort faren tha vor hon møget bedrøuet oc græd gantze saare oc sagde saa O israels gud alsommectiste men thu gafft meg huerken søn eller dotter met min husbonde hwi haffuer thu taghet hanum fra meg | at ieg weet ey huat heller han ær leuendis eller døt eller om ieg scal rede hans iorde færd Ther effter gick hon vdi een yrte gord oc fald paa sine knæ oc bad sine bøner til gud met grædende taare. ther effter soo hon op hwor en fwl haffde sin ræde oc vnge vdi i et lauerber træ Tha bat hon ytmygelighe til wor herre oc sagde O alsommectistæ gud som alle creatur hauer skapt huert effter sin skickelse hwi haffuer thu vtluct meg aff thine nade nw haffuer thu kent mijn hw oc mith ecktescap oc haffdhe giffuet meg enthen søn eller dotter tha ieg sculle offre i mønstret. tha hon sagde thesse ord tha obenbaredis gutz engel for henne oc sagde saa Re|dis icke anna forthi thet ær i guts ackt at thu scalt føde foster oc thet foster aff teg fødis thet wordher glædeligt offuer alt werden Ther han haffde thet for henne sagt tha bleff han borte oc hon war gantze rædh oc skalff at hon haffde seet sodan syn oc hørt sodan maal oc gick vti sith herberg oc lagde paa sin sængh moxen som hon haffde wæret døt oc saa wor hon dag oc nat i sine gudelighe bøner Ther effther talede hon til sine tiæneste quinner oc sagde til een aff them Thu saast meg i telegt angest oc thu wilde ey gaa til meg tha swarede hon oc sagde saa forti at gud tog thin man fra teg oc giorde teg vfructsommelig hwat kan ieg thet | om gøre Ther anna thet hørde aff hennes tiæneste møø tha græd hon gantze saare Vdhi then samme stund kom een vngh man til ioachim i ørken oc sagde til hannum Hwi far thu ey hiem til thin husfrw tha swareth ioachim. vdi xx. aar haue wi været sammen oc kunne ey føde søn eller dotter forthi gick ieg aff mønstret met blysel huat scal ieg gøre hieme ieg wil hær bliue i men ieg leffuer tog wil ieg sende fattig folk wedwer faderløse børn oc gutz tieneste men theris deel met mine swænne Ther han haffde thet sagt tha swarede then vnge man hanum igien oc sade Jeg ær gutz engel som hugsswalede thin husfru ther hon gred oc bad til gud Oc thu scalt widæ | at thin husfru ær met en dotter aff thin sæd oc then dotter thin husfru fonger hon worder ophøfft offuer al werden oc ingen henne ligen ær fød oc ey scal fødis vdi iorderighe oc baade moderen oc dotteren worde velsignede ewinnelige thi rædis icke men far hiem til thin husfru oc louer gud for sin naade Tha bad ioachim engelen hwiles met seg oc sade ieg finder nade met teg thi beder ieg teg at thu sidder een stund met meg vdi min bolig och sige meg thin tieneste man Engelen sade. siæ ey at thu est min tienere forti wi tiene bode een man oc een herre oc min madh och min drick mo ey sees aff iorderiges folck thi scaltu ey bede meg gange vdi thin | boligh met teg Men thet som thu wilt giffue meg thet offre gud. tha tog ioachim eth vsmittet lam och sagde til engelin. iegh wor ey saa diærwer at ieg torde offre forsaa møgel blusel vthen thu haffde meg giffuet woldh Engelin swarede ieg haffde ey bedet teg giort vden thet haffde wæret guts willie Oc ther han offrede tha opfoer engelin til hemmerigis oc ioachim fal neder paa sith anlæde vdhi sex dage oc then siæte dag at affthen tha komme hans swene oc vndrede hwar fore han so laa oc sagde at han wille drepæ seg selff oc the kunne næppelig løffte hanum fra iorden ther han haffde sagt them hwat han saa. tha vndrede the ther paa oc vnderstode | thet oc rade hannum at han sculde fare hiem vdhen dwælielse oc fulkomme engelens bud Men ther han tenctæ paa hwat heller han wille hiem eller ey tha fald twijll paa hanum oc han worde i at soffue oc tha kom then samme engel til hanum som før wor hoos hanum oc sagde saa . far dieruelig hiem til thin husfrw forthi gud haffuer giffuet edher een fructh at føde hwilken engen helig man eller prophete kunne fange. ther han wognede tha kallede han sine swenne til seg oc sagde saa for them hwat han haffde drømth och the raade hannum at fare hiem oc forsmaa ey engels bud Tha stod han op oc foer hiem met sine swenne ther the haffde faret tywe dags færd | oc ware nær hiem komne. tha kom engelin til annam som hun laa i sine gudelige bønner oc sagde til henne Gack i mod thin man til then porth som kalles gyllene port tha finder thu hannum i dag Tha tog hon sine møer met sig oc gick til then port oc bad sine bønner til gud ther hon haffde bedet til gud tha saa hon ioachim komme met sit fææ saa løp hon mod hanum oc helsede hannum oc louede gud oc sagde Jeg wor førre encke oc nv ær ieg ey ieg vor førre vfructsommelig oc nv ær ieg met gutz hielp fructsommelig Ther wor møgen glæde aff theris byrd oc foster offuer alt landet.