| EEn dag som iosep kom hiem och haffde wæret i tijmmer gerning tha fan han at maria wor met foster. ther han thet saa tha ræddis han met møgel rætzle oc ropte oc sagde O herre gud tagh mijn andh aff meg forti thet ær megh bætre at wære døth en ath leffue Tha sade the mør som ware met maria til iosep Wi wide atA hon kom aldri i mantz wold oc wi wethe at hon ær skeer mø oc iomfrw forthi hon ær gømt aff engelin oc engen hauer giort henne thet vthen engelin. tha sagde iosep Hwi wille i at ieg scal troo at engelin hauer thet henne giort oc han græd oc han wilde lønlige fly Tha kom engelin lønlige til iosep vdi søffnæ om natthen oc | sagde Rædis ey iosep at tage mariam thin giffte ware ther hon ær met thet ær aff then heligandA oc thet foster maria ær met thet ær een søn oc han scal kallis ihesus Oc han scall frælseA al werden aff adams syndh oc han scal worde koning ower hem merige oc iorderige. ther iosep thet hørde tha war han møget glad oc offuer gaff sith twijel oc sorgh oc gick ydmygelige til iomfru maria oc bat henne giffue seg til at han hafde giort henne i mod met sith twijel Hon swarede hanum ydmygelige oc sagde ia Tha bleffue the thære oc fordreffue then tijd met stor glæde til nij monede ware ganghne Ther iomfru maria wor met ihesum tha kom ther buth at hwær man | sculle fare til then stad som han føddis i och sculle giffue keyseren aff rom een siølff penningh til skat oc tha war ioseph fød hos betleem dijth foer han oc tog iomfru maria oc sætte henne po en azen Oc som hon reed at weyen tha sagde hon til iosep Meg thees twæne honde folck. thet æne ær iøde folck och the græde oc giffue them saare. thet annet ær hedninghe och the lee och glæde them Josep spurde om hon wiste hwat thet betyde. tha swarede iomfru maria saa. aff mit foster fornemer ieg thet at thet scal snart skee Oc redhe in i bethleem. tha wor thet nat oc alle døre wore lucte. tha kom engelin oc ledde azenen bort i eth øde hus hwor som gud | wilde ladhe sigh føde Oc ioseph band assnen hoss en oxæ wed een krubbe tha fornam iomfrw maria at hennes tijd wor kommen atA hon sculde fødhe ihesum guts søn tha rædhe hon sig til met stor ydmyghet. ther iosep thet fornam oc saa at then tid kom som iomfru maria sculde føde sin benedide søn Tha løb han strax i byen oc flijde seg tw quijner som pleye ath wære hoos andre quinner nar the føde børn och fwldhe them meth segh til iomfru mariam Then tijd iosep wor borth ganghenA Tha førde iomfru maria sigh aff sin hwidhe kiortell och bleeff i syn særck igien och tog sith klædhe aff och løssde sith haar oc lagdhe thet wdh paa sijn ryggh | oc fald po sine knæ oc bat sin bøn til gud faderA. tha kom ther møget fawert skijn oc hon hold sine hender sammen oc saa op til hemmelin och haffde went syn ryge til krybben oc sielff war hon went i øster oc war opfylt met then helliandz nade oc ther føde hon sith barn ihesum gutz søn met stoor ære oc glæde. iomfru oc modher vthen alle wee. oc guts engle the komme aff hemmelin och giorde them stor loff oc tiæniste som barnet laa. tha sagde iomfru maria Wær wilkommenA mijn herre oc min gud oc mijn kære sønA Barnet begynte lidet at græde oc skalff aff then kuld som gick aff gulwet tha luthe moderen neder oc tog barnet op til seg met stor glæde oc ytmy|ghet oc lagdhe thet til sin bryst oc warmdeth oc sætte seg næder oc tog eth lijnet klæde oc lagde om barnet oc saa swøpte hon thet vlnæ vthen om kring saa tog hon eth taane bunt oc want om hans fødder oc arme som seed war so tog hon eth annet klæde oc bant om barnens howet oc lagde hanum i kribben. tha gik iosep først indh meth stor ydmyghet ther han saa barnet tha fald han neder paa sine knæ oc bad til barnet oc then tijd iomfru maria lagde barnet i krubben tha holde oxen oc azenen them fra krubben oc neyde met theris howet oc fulle paa theris knæ oc wedder kennede theris herre oc skabere. tha ginge the ij quinner ind til iom |frw maria bøde them til at hielpe. tha wisthe hon them barnet och the soghe at hon behøffde icke hielp som andre quiner oc vndrede ther møghet po thi hon haffde myelk i bryst oc haffde barn thi greeb then eene quinne met sin hond oc vilde taghe po iomfruA maria oc strax forwessnede hennes hand tha græd hon saare oc forbad iomfru maria oc bad hen ne miskunde sig tha bad iomfru maria henne bede til barnet at thet vilde forlade henne sin skyld oc hon bat barnetA forgiwe sine onde gerninger. strax fek hon sin hand igien. then samme hon heet salome oc then annen nache. tha ginge the in i byen och kallet alt folket sammen oc sade wi haue seet eth stort vnder. en iomfru ha|wer fød een søn hon ær som hwn aldrig haffde fød barn wthen alth enestæ at hon haffuer myelk i syn bryst. hon ær alsomskøneste oc reneste iomfru vthen al smittæ. the haffde til seet at hiørderne ware po marken om natthen forti ther ær ey saa stercke winter som hær ær Then samme nat om mid nathens tide som gud wor fød tha kom engelin til hyrderne oc sagde wi kongiøre eder stor glæde at gutzsøn hauer taget man dom oc ær fød i nath aff een reen iomfru i betleem tha siwnge englene Gloria in excelsis deo. oc theA hørde man ghe ængle sivnge met them gutzloff Hyrderne ginge strax til betleem oc badhe til barnet oc fwnneth i een krubbe som englene haffdhe saght them ocA sagde hwat engelen | haffdhe sagt them. tha gick ioseph bort i byen oc fek seg eth annet hus til iomfru maria oc then samme nath sprack een kelde i rom oc fløt olye aff dag oc nath thet saa mange folk oc then samme nat gick keyser Augustus oc saa op i hemmelin oc saa een stierne i then stierne stodh een iomfru oc haffdeA eth barn paa sijn arm. then stierne war lywss oc skinde offuer mange land tha war han forfæret oc vndrede ther møghet po oc sende bud effter the wiseste mestere i hans landh wore at the sculle siæ hanum hwat then stiærne sculle bety Tha wor ther engen aff them thet kunne siæ. tha kom en gam mel frwe som heet sibilla oc sagde then stierne betyder at cristus ærA fød | aff een reen iomfru ther aldrig hafde fælie met man. thet barn ær gutssøn oc scal vorde koning i iherusalem oc ofuer iorden Ther keyseren hørde thet tha fick han stoor ytmyghed i sith hiærte. thi han haffde til forne bud ower alle sine land at the sculle hawe hans belede oc bede ther til oc holle hanum for een gudh. tha bød han offuer alle sine rige at the sculle bede til een gudh oc nedher bryde the belleder som ther hafue giort til hans heder. tha wor ther oc eth templeth i rom som the romerske bygde i tolff aar Men the wore frij for al strid oc hafde frijt ther thet wor bygd tha offrede the til theris affguder oc spurde huor lenge thet sculle sta tha suarede the | igen solenge til en iomfru føder foster then tid the thet hørde tha wore the glade oc sade at thet sculde sta ewinnelige forti thet vor vmøligt at en iomfru sculle føde foster oc screffue paa templens port eller dør thet te ær thet ewige frits tempel men then samme nat som gutz søn wor fød tha fald thet neder i grunnen oc alle andre affgude saa wel i egipte land som i rom oc then samme nat som thet wor mørkes then tid som ihesus føddis tha wendis natten om kring til klar dag oc mange at skillige træ som wore i skog som heet engadi finge løff oc gafwe fruct aff them. paa hemmelin sage mange menniske iij skøne soler oc ther the haffde stan det een føwe stund tha ginghe the | til hope oc thet bleff een sol alsommen met hwilke betydes at then vor fød som wor trefoldig i sin persones wegne oc alligewel een sand gud som wor megtig at gøre vnderlige ting sa wel paa hemmelin som paa iorden

¶ Ther barnet war otte dage gammelt tha sankede iosep sine wenner oc loth om skære iomfrw marie søn som moyses bøt i logen oc lod hannum kalle ihesus som engelin bad hannum

¶ Ther guts søn føder wor thedis een skøn ny stierne for alle menniske sodan een wor aldrig før seet oc hon liwssde offuer al werden oc hon wor møghet større en andre stierner. met then stierne betegnede guts søn at han wor all werdens herre oc vor fød aff en | iomfru. then tijd the hellige iij. koninger fornumme aff kloge mestere at then stierne betyde at ihesus wor fød forti at the hafde weret i langt tijd paa eth høgt bierg oc taget ware paa then stierne nar hon sculde komme forti ath een prophete som heet balaam haffde thet spurt mange aar til forne Tha redde the helige iij. konge them til och toghe guld røgelsæ oc mirram oc møgen annen kostelig ting oc fore aff stæd met møget folck oc toghe met them store dromedarij dywr som bare theris klæder oc annet hwat them giordis behoff i saa langh wey oc fore effter stiernen oc them totte at hon foer fore them i skyenA oc the fore effter henne offuer marck och | hæde oc haffde enthet hindher aff watn eller annet vføre oc then tijd the komme noghet nær iherusalem tha kom ther eth stoort taagh oc stiernenA hon bleff vsynlig Somme scriffue at the helge iij konge funnes aldrig før en ther oc spurdhe hwer annen hweden the ware komne oc hwat the wilde. oc tha swarede een aff them oc sagde Jegh ær kommen aff affræ then koningh som wor fød iA iøde land Tha swaret the andre tho oc sagde at the ware oc komne ther fore at een stierne fulde them dijd Men somme scriue at the fuldis at fra theris land oc dijt oc ware alle iij brødre J hwilket som war tha wore the gudh lydighe Tha redhe the helige try | konger i iherusalem met møget folck oc met stor ære som sodane werduge konge wel burde oc rede op i staden for koning herodes slot oc sende but tijl hanum po hans pallatz oc lode spørie at hvar iøde koning oc theris herre vor fød oc hvar the sculde finne hanum then tid herodes oc iøderne hørde thet tha wore the sorgfulle oc vore som the hafte tha ner wæreh fra theris sind aff sodanth spørsmol oc at the wore kompne tid tha søgte the mester i templet och spurde them at huar cristus sculde fødis tha swaret the oc sagde at thet stot screffuet at i bethleem sculdhe fødis cristus guts søn tha reddhe the strax oc wore ey vten iij tijmæ i iherusalem tha sende herodes lønlighe | but til them oc spurde nar the hafde først seet then stierne oc bat them fare bort oc nar the haffue funnet then koning oc offret hannum at the sculde kumme igen til hannum oc sagde at han wilde oc fare til then koning oc offre hanum sith offer oc gøre hanum hæder oc ære ther the kom me vten staden tha soge the stiernen oc hon foor fore them i betleem och steddis offuer thet huss som barnet wor inne ther the komme hænder byen tha ginge the hyrder moth them oc sagde them hwat the haffde seet oc hørt then nat cristus wor fød Wij withe at i ære kompne at see thet barn thet ær thet skøneste barn i werden kan were oc wi wille følge eder tijd som barnet ær