SOm wor herre wor .xxx. dawe gammel tha sagdhe maria | til iosep at han sculde gaa til mønstret met barnet effther her moyses log tha tog iosep moderen oc barnet oc offret oc fore til iherusalem oc gick ind i templet oc offrede hannum paa alteret oc ij tortur dwær met som iøde sæd war. tha vor ther i tem plet en gammel man som heet simeon som haffde bedet aff gud ath han motte lewe sa lenge till wor herre toge mandom oc lode sig føde at han motte were werdug at see hannum i hans liff før en han døde. tha stodh han hoos altaret oc togh barnet i sine arme oc gaff hannum vnderstan delsse at han vnderstod at thet wor then samme gut oc thet barn som han hafde lenge bid effter tha sade han wel wære meg at ieg haver seeth | ath guts søn ær worden menniske tha begynte han then glædelighe sang Nunc dimittis O herre lad nw thine thiænere effter tith ord frith Thi mijne øwen haffue seet thin helsen Hwilke thu redhe fore alle folkennes helses antlædhe Seth lywsset til alle hedninge obenbare och til israhel thit folkes ære

Tha sagde symeon o maria thet drøwelsens swerd scal gønem gaa thit hiærte for thet samme barn thu hauer hær i templet oc han scal frælse all werden met sin død. ther the haffde offret oc fulkommet logen tha tog iosep moderen oc barnet oc foor af iherusalem met glæde oc hiem till nazaret oc bleff ther men herodes war i rom. Ther thet aar wor om | ganget tha kom herodes hiem til iherusalem strax han kom til sit welde oc til sith mackt tha sende han sine swenne oc sith folck til betleem oc andre stæde i sine lande oc lod i hiel sla alle the swenbørn ther war fødde i the tw aar Tha kom een engil aff hemmelin til iosep oc sade thet ær gutz wilie at thu scalt tage modheren och barnet och fare til egipte land oc wære ther saa lengæ til ieg siær teg til at fare hiem igen Herodes lader lede effter barnet oc wil lade thet sla i hiel thi scaltu fly tha rædhe iosep seg strax som engelen bad hanum oc tog met seg .ijA aznæ oc een oxe then ene at sætthe iomfrw maria paa met barnet then annen ther lagde the theres ting | pa oc hwat the haffde met them til kost oc theris flaske som the haffde dricke i saa for han aff stæd som engelen bat hannum til egipten land weyen wor ganze lang och vbekent thi ther wor icke by eller torp pa theris wey at the kunne faa herbergh the rede offuer en stoor hed oc aftenen gick po oc the kunne engen by see ther the konneA fare tijl. tha saa the eth høgt træ sta langt fra them tha sagde iosep at han wilde fare tijd oc hwile them there om natten om han kunne finne ther noget watn hos ther han kom tid til thet træ tha kunne han enthet vatn finne ther hos tha gaff han seg thi at han oc hans queg thet led nøde aff tørst tha sad iomfru maria vnder thet træ oc haff|de barnet i sit skøt. wor heer han sa theris trangh som the haffde for watn oc skøt seg neder aff sin moders skøt oc stack met sin finger po iorden tha spranck ther strax en kelde op. tha louede the gud for thet stord teghen oc ware glade at the finge watn tijl theris qweg oc tijl them selffue oc fylte theris flasker oc toge met them iomfrw maria saa at thet wor een dadel træ oc haffde mægel fructh paa seg oc woor wel moth tha saa hon op och begereth aff then fructh oc wijllæ gherne haffue aff henne Thet trææ wor møghet høget oc iosep wor møghet gammel saa ath han trøste seg ey at komme opp i thet trææ och ey heller then drængh | ther iosep haffde met seg at følnæ azenen oc oxen tha vnderstod barnet moderens begering thi han wor gud som alle menniskes hiærte och begering weed. tha bad han træet bøyæ seg oc legge for iomfru marie so at hon kunne taghe aff fructhen tha wor thet træ strax lydught oc bøydæ seg nedher. tha tog iomfrw maria aff fructhenA met glædhe oc the andre toghe met ee medhen them giordes behoff aff then fruct ther wor paa oc fylte theris sæcke fulle at there paa weyen. ther the haffde ædhet oc fult theris sæcke tha bøth barnet træeth ræyse segh igen oc woxe met sine grene oc gifwe frucht aff segh. then nath the bleffue ther at hwile them Hooss | thet samme træ woxte møget gress at hans oxe oc hans asszen finge nog at æde Om morgenen aarlig reede the them farendis frem ath weyen som them wor budet aff engelin oc han wiste ey weyen Gud bewijsede sin nade mangfold saa ath alle the diwr ther wore i skowen the ginghe alle til barnet och bøydhe theris hoffuet for barnet oc bewisthe at barnet wor theres skabere oc theris herre trææne och yrterne oc blomster oc græs the neyde them till then wey. som the frem foore i weyen kumme the til eth stort bierg paa hvilket wor eth stort hwl och ther vdaff kom een stoor draghe hans ande for aff hans halss som en brennende lowe oc han gick i modh | Josep oc iomfrw maria the wore møget redde Jhesus thet welsignede barn thet sat i sin moders skøt och gick neder paa iorden i mod dragen ther han saa barnet tha lagdhe han seg nedher paa iordhen tha sagde the at alle tingh ware thet barn hørsamme saa wel draghen som annen tijngh och løbe wtaff weyen for them tha louedhe the gud oc rede fræm ath theres wey til egipte land met thet welsignede barn