Næste dag da de kom, gav de ypperstepræsten deres stave, og han holdt gudstjeneste og talte med Gud. Og Gud sagde til ham: »Læg alle deres stave på alteret og bed dem komme igen i morgen tidlig og tage b1v|dem. Når de tager dem, den stav der så flyver en due ud af op mod himlen, ham skal du sætte til at passe på Maria.« Og det blev gjort.

Næste dag da de kom igen, og ypperstepræsten havde tjent Gud, da gav han dem deres stave. Og da han havde omtrent 3000 stave, og duen ikke kom af nogen, iklædte Abrathar sig sin præstedragt med tolv bjælderA og gik i koret og bad til Gud på sine knæ at disse ting måtte åbenbares for ham. Da kom en engel straks til ham og sagde: »Der er en kort kæp som I ikke anser for noget. Når den kommer frem, kommer det tegn Gud talte om.« Og det var Josefs stav, og han blev b2r|forsmået fordi han var gammel, og han stillede sig yderst og turde ikke gå frem.

Da råbte ypperstepræsten Abrathar til Josef: »Josef, kom her og tag din kæp!« Josef blev bange og ville ikke gå frem med sin gode vilje. Men da han tog sin stav, fløj en due ud af den og fløj længe omkring i templet og op i himlen. Og hele folket priste ham og sagde: »Lyksalig er du i din alderdom at du skal passe på Maria.«

Og præsterne sagde til ham: »Tag hende med glæde for Gud har udvalgt dig.«

Da svarede Josef: »Hvorfor vil I give mig gamle mand, det unge barn?«

Men Abrathar sagde: »Lad mig minde dig om at Datan og Abiram forsmåede Guds vilje, b2v|og derfor sank ned i jorden.A Sådan sker det også for dig hvis du forsmår Guds vilje.«

Da sagde Josef: »Vidste jeg at det var Guds vilje, gjorde jeg det gerne. Og lad hende beholde de piger hos sig, hun har haft hidtil.«

Da svarede Abrathar: »Hun skal have piger at omgås og glæde sig med når jeres bryllupsdag kommer.«

Så tog Josef Maria med fem piger. Den ene hed Rebekka, den anden Sefora, den tredje Susanna, den fjerde Abyga, den femte Maboel. Og dem gav ypperstepræsten til opgave at forberede klædestof: hyacintblåt, skarlagen, lærred og purpur.

De kastede lod om hvem der skulle lave purpur, og loddet faldt på Jomfru Maria, og b3r|hun tog fat på at berede purpuret til templet. Da sagde de andre piger: »Vi spørger os selv om du er værdig til at lave purpur når du er den yngste af os.« Da de sagde disse ord, viste Guds engel sig blandt dem og sagde: »I kalder hende ‘mø’, men I skulle kalde hende ‘dronning’.« Og Maria blev den ypperste i sine gerninger, og derfor kaldte de hende dronning.