Så kom alle de løver der var i skoven, og viste barnet stor ære og bøjede hovederne for det. Og pantere, bjørne, enhjørninger, ulve og andre dyr i skoven — store og små — løb d2r|til Jomfru Maria og glædedes over hendes ankomst, sprang og legede. De optrådte ydmygt og viste dem hvilken vej de skulle rejse, som havde de været mennesker. Og alle de fugle der var i nærheden, satte sig og priste barnet og adlød det med deres sang, og med glæde modtog de deres skaber og herre. De rejste gennem øde skove, og mange store heder, og kom til en ny skov, hvor der var røvere der plejede at tage fra folk hvad de havde, og slå dem ihjel. Da de samme røvere så Jomfru Maria og Josef, løb de imod dem og fangede dem og sagde d2v|at Josef, den gamle mand, havde taget den unge frue og ville bortføre hende. »Vi vil slå ham ihjel og tage den unge frue og hendes barn og tjener.« Der var blandt dem en gammel røver, der havde sit hus i skoven, og det faldt sig netop sådan at han skulle have det rov, de fik den dag. Han var meget glad for at få fangerne med hjem, men Josef og Jomfru Maria var meget fortvivlede.

Nu havde røveren en hustru, og hende havde han så kær som sit eget liv. Da hun så ham komme med Jomfru Maria, fattede hun så stor kærlighed til barnet at hun modtog dem hjerteligt og fulgte dem ind i huset og gav dem mad og drikke og d3r|alt de havde brug for. Hun lavede et bad til Maria og bad hende bade barnet. Og Jomfru Maria vaskede det velsignede barn, og det skinnede som en sol. Røverens hustru redte en skøn seng med rent linned og bad hende lægge barnet dér. Også røverens hustru havde et barn, og det var fuldt af sår og udslæt. Hun lagde det i det samme vand og vaskede det, og barnet blev straks rask og sårene forsvandt. En af røverne kom ind, og han var også såret, og han vaskede sig i det samme vand, og straks forsvandt sårene. Da tog den gamle røver vandet og bevarede det som et kraftigt lægemiddel. Der var ikke så stort eller gammelt et sår at d3v|det ikke straks blev helbredt når han vaskede det med vandet. Og ingen havde en sygdom der ikke kunne kureres af vandet. Mange søgte ham og hans hustru for at duppe sig med vandet og blive raske. Og de gav så store gaver at han blev en rig mand og opgav at røve.