Josef gav sin svend tømmer at hugge til, og han gav ham g1v|et mål at hugge efter, men svenden glemte målet og huggede tømmeret for kort. Da han hentede målet og lagde det på og så at det var for kort, blev han bedrøvet og frygtede sin herres vrede. Han stod ved tømmeret og sørgede over at tømmeret var for kort og ødelagt. Jesusbarnet kom straks gående og spurgte svenden: »Hvad er der sket siden du er så bedrøvet?«

Han svarede: »Kære Jesus, jeg skulle rette dette tømmer til efter et mål, men glemte målet og så forkert og huggede det for kort.«

Jesus sagde: »Jeg vil gerne hjælpe dig så træet bliver langt nok. Hold her med dine hænder og træk, så holder jeg i den g2r|anden ende. Så bliver det lige og langt nok.«

Svenden svarede Vorherre: »Det har jeg aldrig før set, at man kan trække tømmeret længere når det ligger hugget på jorden.«

Men Vorherre Jesus sagde: »Gør som jeg beder dig om. Jeg vil gøre træet længere.« Svenden begyndte at le, og Vorherre Jesus tog i den ene ende og svenden i den anden og trak med begge hænder så træet blev lige og tilpas langt. Da takkede svenden Jesus.

Maria, den rene jomfru, kom gående og så at Jesus trak i træet, og hun spurgte: »Hvad laver du, min kære søn?«

Jesus svarede: »Dette g2v|træ var for kort, jeg ville gøre det længere.« Da lo Jomfru Maria og var glad, for hun så hans store magt.