Det hellige barn Jesus gik en dag ud for at lege med de andre børn på en slette hvor der lå en stor sten. De begyndte på mange slags lege, og nogle sprang og legede. Men Jesus sad og kiggede på mens de andre legede. Da ville en af børnene springe ned fra stenen, men faldt ned på hovedet og døde. Børnene blev meget forskrækkede og løb til byen og fortalte at barnet var død, faldet ned af stenen. Barnets venner blev bedrøvede og opfarende og gav skylden på Jesus, Jomfru Marias søn. Dets slægtninge sagde: g3r|»Josefs søn har gjort os meget fortræd! Vores barn ligger nu og er slået ihjel!«

Da Josef og Jomfru Maria hørte at de klagede over hendes søn, vidste hun godt at han var uskyldig, og hun sagde: »Min kære søn, hvad synes du vi skal gøre ved den løgn? De har i sinde at skade os.«

Jesus svarede: »Min kære moder, selvom jeg er uskyldig, siger de mange løgne om mig, ting jeg aldrig ville gøre. Men de skal dog få at vide, min kære moder, at jeg er uskyldig i det. Tag barnets fader med jer og følg mig. Den døde skal undskylde mig og forklare hvordan han døde.«

Josef og Jomfru Maria g3v|fulgte det døde barns slægtninge derhen hvor det lå. Vorherre Jesus bad det døde barn sige åbent for hele folket »hvor du er faldet, og om jeg slog dig eller gjorde dig noget ondt. Fortæl sandheden!«

Det døde barn talte med klar stemme så hele folket der stod omkring det, hørte det: »Kære Jesus, Jomfru Marias søn, du gjorde mig aldrig noget ondt, og du er ikke skyld i mit fald. Det er min skyld, og det smerter mig at de anklager dig for min død. Giv mig din velsignelse!«

Vorherre sagde: »Da du nu har undskyldt, skal jeg give dig det som belønning at du får dit liv g4r|og helbred igen. Rejs dig og gå, vær sund og frisk!« Straks Vorherre Jesus havde sagt de ord, så man det døde menneske blive levende og sund som før.