I det land hvor Nazaret lå, gik Jesusbarnet ud af en by og stod ved en brønd. Straks kom der et barn gående fra byen med et lerkrus i sin hånd. Da det kom til brønden og ville tage vand derfra, faldt kruset og gik i stykker. Barnet blev bedrøvet og græd og jamrede over at kruset var gået i stykker. Og det frygtede sin moders vrede. Da gik Jesusbarnet hen til barnet og opmuntrede det og sagde: g4v|»Stop med at græde, jeg vil hjælpe dig. Gå hen og hent skårene, jeg vil samle kruset.« Barnet gik hen og hentede de små stykker og lagde dem foran Jesus. Han velsignede dem, og straks blev de små stykker til et helt krus, som det var før. Og barnet tog kruset og bar det hjem til sin moder.

Derefter kom mange børn med krus og hentede vand i dem. Men Jesusbarnet sad ved brønden og havde ikke noget krus at have vand i. Men han tog en del af sin kjortels skød og hældte vand i, og det løb ikke ud. Men han bar det som havde det været i et krus. Det undrede de andre børn meget.