Jeg vil nu fortælle for Jesu Kristi venner at jeg ikke finder mere beskrevet om Jesu liv fra han var tolv til han var tredive år gammel og han begyndte at undervise og prædike for den hellige kristendom, sådan som de hellige evangelister beskriver. De skriver ikke om andet end de mirakler og gerninger han h4v|gjorde i de tre år. Hvad han lavede før — af mirakler og undervisning om Gud — det kan vi ikke se at evangelisterne har skrevet meget om.

Dog har jeg fundet at Jesus var i ørkenen hos Sankt Joahnnes, sin døber, da han var ung. Som tyveårig gik Jesus alene ud i ørkenen til Sankt Johannes. Og de blev begge der i lang tid og blev sjældent set af mennesker, men de øvede sig i ydmyghed mod Gud Faders lov. Sankt Johannes lærte den hellige kristendom af Jesus. Og den gamle lov som Vorherre havde givet profeterne, de fem mosebøger og alle Vorherres bud og vilje, det lærte i1r|Sankt Johannes af Vorherre dér i ørkenen. De to profeter var glade på mange måder, og bevidnede en forunderlig hændelse: Der kom mange engle og tjente Vorherre Jesus Kristus med stor ære og lovprisning. Og alle de dyr der var i skoven, både store og små, de gik til Jesus, deres skaber, og faldt på knæ og blev velsignet af ham.

Vorherre Jesus gik fra ørkenen og Sankt Johannes. Da gik han hjem til sin moder i Nazaret og blev hos hende en tid. Og hvert år besøgte han Jerusalem ved den højtid som Moses og Vorherre i loven havde befalet folket. De mennesker han omgikkes, og dem der så og hørte ham og lagde mærke til hans levevis, de i1v|blev omvendt og forstod i sandhed at han var kommet fra Himlen, og at Gud havde givet ham meget af sin ære. Han var kysk og god og mild, og et godt forbillede for alle i livsførelse, og han var dydig i sin væremåde. Alle der hørte og så ham, priste hans handlinger og ord. Og hans tale var dydig og passende på enhver måde. Der var aldrig født en skønnere mand. Hans højde var passende. Han havde et dejligt ansigt og et smukt brunt hår, let krøllet. Altid lå hans hår som var det netop redt. Hans øjenbryn var smalle og brune. Hans øjne var umådeligt skønne, de var blå i2r|som himlen og skinnende; de var meget lyse, helt som Jakobs stjerne.A Og det hvide i øjnene var som mælk — men klart som et spejl. Og øjnene var passende store og åbne. Hans mund var skøn, og hans læber var røde som roser. Hans tænder var hvide og rene som det hvideste elfenben. Hans kinder var meget røde og smukke. Han havde også et dejligt brunt skæg, rent og passende langt. Hans hals var skøn og hvid, ikke for tyk. Hans hænder var hvide og fri for enhver plet. Hans fingre var lange og smalle. Hans krop var passende og høvisk. Han plejede sine hænder, fødder og alle lemmer i2v|i høviskhed. De der omgikkes med ham, priste hans vaner. Hans tøj var altid rent, hans kjortel var brun. Ingen sko så de ham bære fra barndommen.

Jomfru Maria sad alene inde hos sin søn. Hun havde mange hemmelige spørgsmål til ham som jeg herefter vil fortælle jer en del af:

Jomfru Maria sagde: »Kære søn, jeg ville gerne stille dig nogle spørgsmål, hvis jeg vidste at det passede dig.«

Jesus svarede: »Kære moder, sig hvad I begærer at vide, det vil jeg gerne fortælle jer.«

Jomfru Maria sagde: »Kære søn, tag mig det ikke ilde op at jeg spørger dig, jeg ved nok at du er en skaber og i3r|herre over himmel og jord. Men hvoraf kom det sig at du ville være min søn?«

»Kære moder, det kom af at jeg var hos min fader uden begyndelse og skal forblive dér uden ende.«

Jomfru Maria spurgte: »Hvor var du før himmel og jord var skabt?«

Jesus svarede: »I én guddom og i én evighed. Vi tre var én herre og én vilje til at vi skabte himmel og jord.«

Jomfru Maria sagde: »Hvem er de tre der er én guddom?«

Jesus svarede: »Én guddom er Faderen og Sønnen og Helligånden, tre af navn og én Gud af magt og evne over verden.«

Jomfru Maria sagde: »Når I er tre, hvorfor er så kun du min søn, mens de andre altid er hos dig, de tre i i3v|guddommen?«

Jesus svarede: »Kære moder, vi tre i guddommen er én Gud og tre personer, og har indrettet det efter deres magt og mildhed at jeg skulle blive menneske og udvælge dig til min moder, og fødes af dit skød.«

Jomfru Maria sagde: »Min kære søn og herre, hvad tvang dig til at blive menneske når nu du var mægtig over verden og endnu mægtigere Gud i Himmerige? Hvorfor fik du så stor ydmyghed at du beklagede dit folk og lod dig føde af mig og ville iføre dig menneskets skrøbelige natur?«

Vorherre Jesus sagde: »Kære moder, I ved at der skete det at Adam spiste af æblet og var ulydig. Derved gav han sig og sin slægt i4r|under Djævelens magt.«

Jomfru Maria sagde: »Vi må jamre over at det skete.«

Vorherre Jesus sagde: »Derfor er jeg kommet for at blive menneske, så jeg kan frelse dig og alle mennesker fra Djævelens magt. Derfor blev jeg menneske og tog dig som moder, en ren jomfru, så Djævelen ikke skulle have nogen magt over mig. For jeg er menneske og født af dig. Jeg er ikke avlet af Adams slægt, jeg er undfanget uden synd. Derfor har Djævelen ingen magt over mig.«

Jomfru Maria sagde: »Du alene ved at jeg aldrig havde været med en mand da jeg undfangede dig og bar dig og fødte dig. Da var jeg en ren jomfru — og er det endnu.«

i4v|Jesus sagde: »Selvom Djævelen ikke har noget at gøre med mig, higer han alligevel efter at svige mig og tvinge mig under sin magt, og han styrker jøderne til at forråde mig og drive mig i nød og pine mig til døde.«

Da Jomfru Maria hørte disse ord som Vorherre Jesus fortalte hende om sin pines årsag, blev hun meget bedrøvet og sagde: »Min kære søn! Ak, hvor mit hjerte er bedrøvet af det du siger. Spar mig for den besked. Skal den sorg overgå mig at jøderne slår dig ihjel?«

Jesus svarede: »Kære moder, opgiv jeres store sorg. Den hellige kristendom skal fuldendes, og alt det der er skrevet om mig. k1r|En sagde til dig i templet at min døds pine ville gøre dig så ondt som blev et sværd stukket gennem dit hjerte.«

Jomfru Maria sagde: »Min kære søn, jeg kan ikke standse min sorg når jeg høre tale om din død og pine.«

Jesus svarede: »Hele verden bliver frelst fra Djævelen ved min død.«

Jomfru Maria svarede: »Sig mig, min kære søn, når du vil lade dig slå ihjel, hvordan skal du så frelse kvinder og mænd fra Djævelen?«

Jesus svarede: »Når Djævelen skynder på min død, er det fordi han har i sinde at få min sjæl. Men han har ingen ret til den, for han tog mig aldrig i nogen synd. Derfor skal guddommens magt med fuld ret tage k1v|al hans magt fra ham, fordi han med urette vil tage min sjæl. Så bliver Djævelen besejret, og guddommen samles med min sjæl og farer til Helvede og bryder det ned og tager dem med der frygter Gud, og fører dem med mig til Himmerige.«

Jomfru Maria sagde: »Min søde herre, jeg er alligevel meget bedrøvet hver gang jeg hører tale om din død.«

Jesus sagde: »Min kære moder! Trøst jer i jeres hjerte. Jeg fortæller dig i sandhed at jeg skal genopstå efter at have tålt døden, og I skal igen se mig levende.«

Jomfru Maria svarede: »Hvornår vil du genopstå levende af jorden så jeg kan se dig igen?«

Jesus sagde: »O, du rene jomfru! Min sjæl skal komme k2r|til graven på tredjedagen efter min død og oprejse mit legeme. Så kan du se mig levende.«

Jomfru Maria sagde: »Havde du ikke sagt mig at du ville genopstå fra døden, da bristede mit hjerte. Men skal jeg leve den dag du tåler døden, får jeg alligevel en stor sorg indtil jeg dør.«

Jesus svarede: »Kære moder, får I en stor sorg når jeg tåler døden, så får I en stor glæde når jeg genopstår, og I ser mig igen.«

Jomfru Maria spurgte ham igen: »Hvor vil du være, min kære søn, når du bliver levende igen?«

Da svarede Jesus: »Jeg vil være hos mine disciple i fyrre dage, og derefter vil jeg fare til Himmerige.«

k2v|Jomfru Maria sagde: »Sig mig, min kære søn, hvem er de disciple?«

Jesus sagde: »Jeg vil tage tolv til mig som brødre og dem vil jeg lære og vise hvordan de skal prædike for folket og fortælle dem om det evige liv og hvorledes de skal frelse sig fra Djævelens magt.«

Jomfru Maria sagde: »Kære herre, hvis jeg ikke skal se dig mere når du farer op til Himlen, hvem vil du så overlade mig til?«

Jesus sagde: »Din søstersøn, Sankt Johannes, og de tolv apostle. De skal være hos jer og opmuntre jer, og I skal også trøste dem.«

Jomfru Maria sagde: »Min trøst er borte for altid når jeg ikke kan blive hos dig.«

Jesus svarede: »Jeg og min fader k3r|vil sende dig en trøst. Den der kaldes Helligånden. Den skal altid opmuntre og undervise jer og mine apostle.«

Jomfru Maria sagde: »Skal jeg aldrig se dig med mine øjne, hvordan skal det så gå mig?«

Jesus svarede: »Jeg vil komme ned til dig fra Himmerige med en stor engleskare når du dør, og tage dig og føre dig med mig til Himmerige. Der skal du, kære moder, beskue stor fryd og glæde og glædes med mig og Gud Fader og Helligånden, og være en dronning både over Himmerige og jorderige og en trøst for alle mennesker der kalder på dig.«

Josef hørte en del af de ting Jesus fortalte sin moder, og k3v|sagde til ham: »Ak, for nyheder du fortæller, min kære herre! For hvem skal du tåle døden? Gud give at jeg ikke skal leve den dag, så jeg ikke skal se din bitre død med mine øjne.«

Jesus sagde: »Jeg må fuldende min faders vilje. Jeg kom ned fra Himlen og blev menneske for at frelse menneskene med min bitre død. Det fortæller jeg dig på grund af den store troskab du har vist mig og min moder. Derfor skal du få den evige glæde med mig i himmerige.«

Den hellige kristendom begyndte da Vorherre var 29 år gammel som menneske. Da gik han til k4r|Jordanfloden og lod sig døbe af Sankt Johannes Døberen. Da han lod sig døbe, kom Helligånden ned fra himlen i form af en hvid due og satte sig på Vorherres Jesu hoved. Derefter begyndte Vorherre Jesus at gå omkring i landet og prædike, og han tog tolv apostle til sig, og jeg vil nævne dem ved navn her: Sankt Peter, Sankt Andreas, Sankt Jakob, Sankt Johannes Evangelisten, Sankt Bartholomæus, Sankt Jakob den Mindre, Sankt Filip, Sankt Thomas, Sankt Simon, Sankt Judas Thadæus, Sankt Matthæus, Sankt Paulus og Sankt Matthias der fik Judas' plads. De apostle var altid hos k4v|Jesus mens han underviste og prædikede for folket og lærte dem hvordan de skulle få den evige salighed og gjorde mange mirakler der blev kendt over hele verden.